Intet kan skille os ad

Opdrættet i EU - Spørgsmål og svar

Opdrættet i EU - Spørgsmål og svar

Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at opdrætte fisk?

Fisk er godt for dit helbred, men der er ikke nok fisk og skaldyr i havene til at opfylde vores behov. Bæredygtigt fiskeri går derfor hånd i hånd med fiskeopdræt. Kun sammen kan de sikre tilstrækkeligt med fisk til at opfylde efterspørgslen fra den voksende beholdning uden at bringe vores vilde fiskebestande i fare på lang sigt.
I EU importerer vi 68 % af de fisk og skaldyr, vi spiser. Og en stor del stammer fra dambrug.  Kun 10 % af vores forbrug opdrættes i EU. Ved at spise flere opdrættede fisk sikrer vi mindre belastning af de vilde fiskebestande, mindre afhængighed af import og mere beskæftigelse og vækst i vores lokale økonomier.

Hvad er de største opdrættede fiskearter i EU

Omkring 50 % af akvakulturproduktionen i EU består af skaldyr. Blåmuslinger og østers er de mest populære skaldyr. Saltvandsfisk som laks, havrude og havaborre udgør ca. 27 % af den opdrættede fiskeproduktion, mens ferskvandsfisk som ørred og karpe udgør 23 % af fiskeopdrættet.
Der opdrættes mange forskellige arter i EU, og de omfatter blandt andet også mindre muslinger, kammuslinger, hummer, tilapia, stør (kaviar) og endda intensivt fiskede vilde arter som pighvar, torsk og tunge. Produktionen af alger er voksende. 
Læs nærmere på:
http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/aquaculture/species/index_da.htm

Hvordan opdrættes fisk?

Skaldyr som blåmuslinger og østers produceres på reb, pæle eller bordlignende strukturer. De kræver rent vand, da de lever af de næringsstoffer, som findes i vandet. Saltvandsfisk som laks og havaborre opdrættes i store netbure, som er ophængt i havoverfladen. Ferskvandsfisk som ørred opdrættes normalt i en række tanke, hvor der kanaliseres flodvand igennem. Andre ferskvandsfisk, som f.eks. karpe, opdrættes i store søer eller damme.
Læs nærmere på:
http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/aquaculture/aquaculture_methods/index_da.htm

Er det sandt, at akvakultur kan skade miljøet?

Som enhver anden menneskelig aktivitet skal akvakultur forvaltes bæredygtigt og ansvarligt. Dambrugere er som alle andre producenter af fødevarer forpligtet til at overholde en række standarder for miljø og sundhed. EU's miljøstandarder er blandt de strammeste og mest effektive i verden. Men dambrug spiller også en mere proaktiv rolle i forbindelse med beskyttelse af miljøet: f.eks. hjælper akvakulturdamme med at bevare vigtige landskaber og levesteder for vilde fugle og andre truede dyrearter.
Skaldyr bidrager til at rense kystfarvande ved at absorbere næringsstoffer, som ellers ville kunne skade vandkvaliteten. I sidste ende er bæredygtighed også god forretning, og fiskeopdrættere er på forkanten med hensyn til overvågning og beskyttelse af miljøet for at sikre, at der ikke er nogen skadelige konsekvenser.

Er opdrættede fisk virkelig lige så sunde som vilde fisk?

EU-lovgivningen sætter stramme regler, herunder øvre grænser for forurenende stoffer, for at sikre at vores fødevarer er sikre. Disse grænser er de samme for både opdrættede og vilde fisk. På samme tid garanterer et strikt system med officielle kontroller, at det kun er sikre fødevarer, som når ud til forbrugerne, uanset om de stammer fra EU eller resten af verden.

Der skal over et kilo vilde fisk til at fremstille et kilo opdrættet laks. Kan det så betale sig at fodre opdrættede fisk med vild fisk?

Det faktum, at kødædende fisk som f.eks. laks afhænger af vilde fisk som føde er uden tvivl en stor udfordring for bæredygtig akvakultur. Ved at forbedre tilgængeligheden og anvendelsen af alternativer og øge fodereffektiviteten falder den mængde af vilde fisk, som skal anvendes pr kilo opdrættet fisk, hele tiden. Udover hensynet til bæredygtigheden er der også et klart økonomisk incitament for dambrugere til at mindske mængden af vilde fisk, da det er en af deres største produktionsomkostninger. Kommissionen vil hjælpe sektoren med at forbedre situationen.
Man skal dog huske på, at halvdelen af EU's akvakulturproduktion består af skaldyr, som ikke har brug for ekstra foder. Der produceres desuden også ikke-kødædende fiskearter, som f.eks. karpe.

Hvad gør EU for at støtte akvakulturen?

EU vil gennem den nyligt ændrede fælles fiskeripolitik prioritere støtte til akvakultursektoren. Der er for nyligt offentliggjort retningslinjer, som præsenterer de fælles prioriteter og generelle mål for Europas fiskeopdrætssektor. Der er udpeget fire prioriterede områder:

  • sundheds- og miljøstandarder af høj kvalitet
  • forbedring af adgangen til arealer og vand
  • færre administrative byrder for sektoren
  • forbedring af konkurrenceevnen

EU vil stille finansielle midler til rådighed (gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond - EHFF) for at sikre, at dambrugene har de bedst mulige vilkår for at fungere og lykkes. EU vil også investere i forskning i vekselvirkninger med miljøet, opdrættede fisks sundhed og ernæring og reproduktion og avl – alt sammen vigtige elementer for en bæredygtig udvikling af den europæiske akvakultur.