Intet kan skille os ad
Spis, køb og sælg bæredygtige fisk

Opdrættet i EU

Opdrættet i EU

Opdrættet i EU

Leder du efter bæredygtige alternativer?
Prøv fisk opdrættet i EU.

 

Fisk opdrættet i EU: et sundt, friskt og lokalt alternativ

Vi ved alle, at fisk er fyldt med proteiner, godt for hjertet og en god kilde til vitaminer og næringsstoffer. På samme tid er det ingen hemmelighed, at vi overfisker vores have og bringer fiskebestandene i fare. 

Fiskeopdræt, eller akvakultur, kan hjælpe med at lette denne byrde på vilde fisk i forbindelse med opfyldelsen af vores stadig voksende behov for fisk – både i og uden for EU. Fiskeopdræt er en af verdens hurtigst voksende fødevaresektorer og tegner sig for omkring halvdelen af de fisk, der spises verden over hvert år, og tallet vokser fortsat. Kort sagt ville der uden fiskeopdræt ikke være nok fisk til at føde verdens befolkning. Det ville betyde at vi måtte fange flere fisk fra havene og dermed sætte de vilde fiskebestandes langsigtede bæredygtighed over styr.

Opdrættet fisk er lokal fisk

Ud over at give os gode proteiner i vores kost er akvakulturprodukter lokale – og kan hjælpe med at udvikle vores lokale økonomier. I EU importerer vi i øjeblikket 68 % af de fiskeprodukter, vi spiser, og kun 10 % af vores forbrug er opdrættet her. Den europæiske akvakulturindustri beskæftiger i øjeblikket over 80 000 personer direkte, og tallet forventes at vokse, da flere og flere af vores fiskeprodukter fremstilles af europæiske dambrug. EU vil gennem den nyligt ændrede fælles fiskeripolitik og målrettet økonomisk bistand støtte vækst i sektoren, skabe flere jobmuligheder og sikre, at alle fisk, som opdrættes i Europa, fortsat er af høj kvalitet, sunde og bæredygtige.

Sådan fungerer dambrug 

Akvakultur vil sige opdræt af fisk og skaldyr herunder opdræt af ferskvands- og havdyr og i den senere tid også forskellige typer alger. Der findes dambrug i hele Europa, og de producerer mange forskellige typer fisk, skaldyr og alger. Der anvendes en række forskellige opdrætsmetoder - bl.a. traditionelle metoder som f.eks. reb, net og tanke eller mere sofistikerede metoder som vandrecirkuleringssystemer. Omkring halvdelen af EU’s produktion består af skaldyr, hvor muslinger og østers er de mest populære, mens saltvandsfisk som laks, havrude og havaborre udgør omkring en fjerdedel af produktionen. Ferskvandsfisk som ørred og karpe udgør omkring en femtedel.

Ligesom med landbrug er den største prioritet fortsat at producere sunde fødevarer for forbrugerne samt at beskytte dyrevelfærden og respektere miljøet. Dambrug er afhængige af rent vand og sanitære leveforhold. I mange tilfælde kan fiskene eller skaldyrene finde de næringsstoffer, de har brug for, i deres omgivelser, men hvis det er nødvendigt, sørger opdrætterne for yderligere føde for at sikre en afbalanceret og sund kost. Alt dette foregår i overensstemmelse med stramme europæiske standarder vedrørende miljø og forbrugerbeskyttelse, så fisk opdrættet i EU er bæredygtige, friske, sikre, lokale og sporbare.

Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at opdrætte fisk?

Fisk er godt for dit helbred, men der er ikke nok fisk og skaldyr i havene til at opfylde vores behov. Bæredygtigt fiskeri går derfor hånd i hånd med fiskeopdræt. Kun sammen kan de sikre tilstrækkeligt med fisk til at opfylde efterspørgslen fra den voksende beholdning uden at bringe vores vilde fiskebestande i fare på lang sigt.
I EU importerer vi 68 % af de fisk og skaldyr, vi spiser. Og en stor del stammer fra dambrug.  Kun 10 % af vores forbrug opdrættes i EU. Ved at spise flere opdrættede fisk sikrer vi mindre belastning af de vilde fiskebestande, mindre afhængighed af import og mere beskæftigelse og vækst i vores lokale økonomier.

Hvad er de største opdrættede fiskearter i EU

Omkring 50 % af akvakulturproduktionen i EU består af skaldyr. Blåmuslinger og østers er de mest populære skaldyr. Saltvandsfisk som laks, havrude og havaborre udgør ca. 27 % af den opdrættede fiskeproduktion, mens ferskvandsfisk som ørred og karpe udgør 23 % af fiskeopdrættet.
Der opdrættes mange forskellige arter i EU, og de omfatter blandt andet også mindre muslinger, kammuslinger, hummer, tilapia, stør (kaviar) og endda intensivt fiskede vilde arter som pighvar, torsk og tunge. Produktionen af alger er voksende. 
Læs nærmere på:
http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/aquaculture/species/index_da.htm

Hvordan opdrættes fisk?

Skaldyr som blåmuslinger og østers produceres på reb, pæle eller bordlignende strukturer. De kræver rent vand, da de lever af de næringsstoffer, som findes i vandet. Saltvandsfisk som laks og havaborre opdrættes i store netbure, som er ophængt i havoverfladen. Ferskvandsfisk som ørred opdrættes normalt i en række tanke, hvor der kanaliseres flodvand igennem. Andre ferskvandsfisk, som f.eks. karpe, opdrættes i store søer eller damme.
Læs nærmere på:
http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/aquaculture/aquaculture_methods/index_da.htm

Er det sandt, at akvakultur kan skade miljøet?

Som enhver anden menneskelig aktivitet skal akvakultur forvaltes bæredygtigt og ansvarligt. Dambrugere er som alle andre producenter af fødevarer forpligtet til at overholde en række standarder for miljø og sundhed. EU's miljøstandarder er blandt de strammeste og mest effektive i verden. Men dambrug spiller også en mere proaktiv rolle i forbindelse med beskyttelse af miljøet: f.eks. hjælper akvakulturdamme med at bevare vigtige landskaber og levesteder for vilde fugle og andre truede dyrearter.
Skaldyr bidrager til at rense kystfarvande ved at absorbere næringsstoffer, som ellers ville kunne skade vandkvaliteten. I sidste ende er bæredygtighed også god forretning, og fiskeopdrættere er på forkanten med hensyn til overvågning og beskyttelse af miljøet for at sikre, at der ikke er nogen skadelige konsekvenser.

Er opdrættede fisk virkelig lige så sunde som vilde fisk?

EU-lovgivningen sætter stramme regler, herunder øvre grænser for forurenende stoffer, for at sikre at vores fødevarer er sikre. Disse grænser er de samme for både opdrættede og vilde fisk. På samme tid garanterer et strikt system med officielle kontroller, at det kun er sikre fødevarer, som når ud til forbrugerne, uanset om de stammer fra EU eller resten af verden.

Der skal over et kilo vilde fisk til at fremstille et kilo opdrættet laks. Kan det så betale sig at fodre opdrættede fisk med vild fisk?

Det faktum, at kødædende fisk som f.eks. laks afhænger af vilde fisk som føde er uden tvivl en stor udfordring for bæredygtig akvakultur. Ved at forbedre tilgængeligheden og anvendelsen af alternativer og øge fodereffektiviteten falder den mængde af vilde fisk, som skal anvendes pr kilo opdrættet fisk, hele tiden. Udover hensynet til bæredygtigheden er der også et klart økonomisk incitament for dambrugere til at mindske mængden af vilde fisk, da det er en af deres største produktionsomkostninger. Kommissionen vil hjælpe sektoren med at forbedre situationen.
Man skal dog huske på, at halvdelen af EU's akvakulturproduktion består af skaldyr, som ikke har brug for ekstra foder. Der produceres desuden også ikke-kødædende fiskearter, som f.eks. karpe.

Hvad gør EU for at støtte akvakulturen?

EU vil gennem den nyligt ændrede fælles fiskeripolitik prioritere støtte til akvakultursektoren. Der er for nyligt offentliggjort retningslinjer, som præsenterer de fælles prioriteter og generelle mål for Europas fiskeopdrætssektor. Der er udpeget fire prioriterede områder:

  • sundheds- og miljøstandarder af høj kvalitet
  • forbedring af adgangen til arealer og vand
  • færre administrative byrder for sektoren
  • forbedring af konkurrenceevnen

EU vil stille finansielle midler til rådighed (gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond - EHFF) for at sikre, at dambrugene har de bedst mulige vilkår for at fungere og lykkes. EU vil også investere i forskning i vekselvirkninger med miljøet, opdrættede fisks sundhed og ernæring og reproduktion og avl – alt sammen vigtige elementer for en bæredygtig udvikling af den europæiske akvakultur.