Fiskeri

INSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable FishINSEPARABLE - Eat, Buy and Sell Sustainable Fish

Den fælles fiskeripolitik (FFP)

Forvaltning af fiskeriet i EU

Hvad kendetegner den fælles fiskeripolitik?

Den fælles fiskeripolitik er et regelsæt for forvaltning af Europas fiskerflåder og bevaring af fiskebestandene. Meningen er, at den skal forvalte en fælles ressource og give alle europæiske fiskerflåder samme adgang til EU's farvande og fiskeområder. Dette giver fiskerne nogle mere rimelige konkurrencebetingelser.

Selvom bestande kan fornys er de ikke uendelige. Nogle fiskebestande bliver imidlertid overfisket, og derfor er EU-landene skredet til handling for at sikre en bæredygtig fiskeindustri i Europa, hvor fiskebestandens størrelse eller formering ikke trues på længere sigt.

Den fælles fiskeripolitik blev indført i 1970'erne og er siden gået igennem flere ændringer - senest den 1. januar 2014.

Hvad er formålet med den fælles fiskeripolitik?

Den fælles fiskeripolitik har til formål at sikre bæredygtigheden for fiskeri og akvakultur - både miljømæssigt, økonomisk og socialt - samt sørge for, at begge er kilder til sunde fødevarer. Målet er at fremme fiskeindustrien, gøre den mere dynamisk og sikre en rimelig levestandard for dem, der lever af den.

Selvom det er vigtigt at optimere fangsten, skal der stadig være begrænsninger. Vi skal være sikre på, at fangstmetoderne ikke gør skade på fiskene og deres evne til at formere sig. Den nuværende politik fastsætter, at der mellem  2015 og 2020 skal være begrænsningsregler for fangsterne, så fiskebestande kan forblive bæredygtige i det lange løb.

Indtil videre lader fiskeriets indvirkning på det skrøbelige havmiljø ikke helt til at være blevet forstået. Derfor benytter den fælles fiskeripolitik en forsigtig tilgang, der anerkender påvirkningen af den menneskelige aktivitet på alle økosystemets komponenter. Hensigten er at gøre fiskeriet mere selektivt og mindske udsmidet af de uønskede fisk.

Reformen English (en) ændrer også måden, hvorpå den fælles fiskeripolitik forvaltes, idet den giver EU-landene mere kontrol på nationalt og regionalt plan.

Den fælles fiskeripolitik har fire politiske hovedområder:

Fiskeripolitikken inkluderer også regler for akvakultur og samarbejde med berørte parter.

De væsentligste elementer i den nye fælles fiskeripolitik


              
            pdf - 429 KB [429 KB] Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) italiano (it) pdf - 117 KB [117 KB] Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) italiano (it)

pdf - 930 KB [930 KB] Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) italiano (it) pdf - 427 KB [427 KB] Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) italiano (it)

The new Common Fisheries Policy: sustainability in depth pdf - 429 KB [429 KB] Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) italiano (it)

The international dimension of the EU Common Fisheries Policy pdf - 117 KB [117 KB] Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) italiano (it)

The European Maritime and Fisheries Fund 2014-2020 pdf - 930 KB [930 KB] Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) italiano (it)

Sustainable tools for the world's largest seafood market pdf - 427 KB [427 KB] Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) italiano (it)

Officielle dokumenter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/812 af 20. maj 2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2187/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 2347/2002 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår landingsforpligtelsen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1434/98

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF.