Nationalregnskaber og BNP - Statistics Explained
    

Nationalregnskaber og BNP

Data fra juni 2017. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: september 2018.
Graf 1: Vækst i realt BNP, 2006-2016
(ændring i % sammenlignet med foregående år)
Kilde: Eurostat (naida_10_gdp), OECD og Verdensbanken
Tabel 1: Vækst i realt BNP, 2006-2016
(ændring i % sammenlignet med foregående år), % pr. år)
Kilde: Eurostat (naida_10_gdp), OECD og Verdensbanken
Graf 2: BNP i markedspriser, 2006-2016
(mia. KKS)
Kilde: Eurostat (prc_ppp_ind), OECD og Verdensbanken
Tabel 2: BNP i markedspriser, 2006 og 2014-2016
Kilde: Eurostat (prc_ppp_ind), (nama_10_pe) og (naida_10_pe), OECD og Verdensbanken
Graf 3: BNP pr. indbygger i markedspriser, 2006 og 2016
(EU-28 = 100; baseret på KKS pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (naida_10_gdp), (nama_10_pc) og (naida_10_pe), OECD og Verdensbanken
Tabel 3: Bruttoværditilvækst i basispriser, 2006 og 2016
(% af den samlede bruttoværditilvækst)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)
Graf 4: Udvikling i den reale bruttoværditilvækst, EU-28, 2006-2016
(2005 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)
Graf 5: Udvikling i den reale bruttoværditilvækst, EU-28, 2006-2016
(2005 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)
Graf 6: Den reale arbejdsproduktivitet, EU-28, 2006, 2011 og 2016
(1 000 EUR pr. beskæftiget person)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10) og (nama_10_a10e)
Tabel 4: Den reale arbejdsproduktivitet, 2006, 2011 og 2016
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp) og (nama_10_a10_e)
Graf 7: Udvikling i de reale udgifter til forbrug, bruttoinvesteringer i faste priser, eksport og import, EU-28, 2006-2016
(2005 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)
Graf 8: Den årlige reale ændring i BNP's udgiftskomponenter, EU-28, 2006-2016
(%)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)
Graf 9: BNP's udgiftskomponenter i markedspriser, EU-28, 2016
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp) eller (tec00009), (tec00010), (tec00011) og (tec00110)
Graf 10: Faste bruttoinvesteringer i markedspriser, 2016
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)
Tabel 5: Investeringer i markedspriser, 2005, 2010 og 2015
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nasa_10_ki)
Graf 11: Indkomstfordeling i markedspriser, 2016
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)
Graf 12: Udvikling i indkomster i markedspriser, EU-28, 2006-2016
(2005 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)
Tabel 6: Husholdningernes udgifter til forbrug, 2006, 2011, 2015 og 2016
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp) og (nama_10_pc)

Nationalregnskabet er kilden til et væld af velkendte økonomiske indikatorer, som præsenteres i denne artikel. Bruttonationalproduktet (BNP) er det hyppigst anvendte mål for den samlede størrelse af en økonomi, mens afledte indikatorer såsom BNP pr. indbygger – f.eks. i euro eller justeret for forskelle i prisniveau – i vidt omfang anvendes til en sammenligning af levestandarden eller til overvågning af konvergens eller divergens i Den Europæiske Union (EU).

Desuden kan udviklingen af specifikke BNP-komponenter og dertil knyttede indikatorer, f.eks. økonomisk produktion, import og eksport, indenlandsk (privat og offentligt) forbrug eller investeringer, samt data om indkomst- og opsparingsfordelingen give et værdifuldt indblik i de vigtigste drivkræfter bag økonomisk aktivitet og derved blive grundlaget for udformningen, overvågningen og evalueringen af specifikke EU-politikker.

Vigtigste statistiske resultater

Udvikling i BNP

Den globale finansielle og økonomiske krise medførte en alvorlig recession i Unionen, Japan og USA i 2009 (se graf 1), som blev efterfulgt af et opsving i 2010. Krisen var allerede synlig i 2008, hvor der var en betydelig nedgang i stigningstaksten for BNP i EU-28, som blev efterfulgt af et fald i realt BNP på 4,4 % i 2009. Under opsvinget i EU-28 steg mængdeindekset for BNP (baseret på kædeindekserede mængder) med 2,1 % i 2010 og med yderligere 1,7 % i 2011. Efterfølgende faldt BNP med 0,5 % i 2012 i reelle tal, inden progressivt større ændringsrater blev registreret i 2013 (0,2 %), 2014 (1,6 %) og 2015 (2,2 %). I euroområdet (EA-19) var de tilsvarende ændringsrater indtil 2010 lig raterne i EU-28, mens væksten i 2011 var lidt svagere (1,5 %), og faldet i 2012 var kraftigere (-0,9 %) og varede ved i 2013 (-0,3 %). I 2014 og 2015 var væksten i realt BNP i euroområdet noget svagere end i EU-28 som helhed.

Inden for EU varierede væksten i realt BNP betydeligt, både over tid og på tværs af EU-medlemsstaterne (se tabel 1). Efter en nedgang i alle EU-medlemsstaterne (med undtagelse af Polen) i 2009 kom den økonomiske vækst tilbage i 2010 i 23 medlemsstater, et mønster, som blev gentaget i 2011. Denne udvikling blev dog vendt om i 2012, da lige under halvdelen (13) af medlemsstaterne rapporterede om økonomisk vækst. I 2013 opnåede de fleste medlemsstater vækst, og antallet af medlemsstater, der kunne registrere en positiv ændringsrate nåede op på 17 i 2013 og steg til 25 i 2014 og 27 i 2015. Den eneste medlemsstat, der registrerede en negativ ændringsrate i 2015 var Grækenland, som registrerede et fald på 0,2 % efter en vækst på 0,4 % i 2014 og et i den økonomiske produktion i seks år i træk fra 2008-2013. I 2016 var der for første gang siden 2007 ingen af medlemsstaterne, som rapporterede et fald i BNP, idet 27 rapporterede vækst, og Grækenland registrerede en uændret situation.

De højeste vækstrater i 2016 blev registreret i Irland (5,2 %) og Malta (5,0 %), mens de laveste rater – bortset fra Grækenlands ændringsrate på 0,0 % – var en vækst på 0,9 % i Italien og 1,2 % i både Frankrig og Belgien.

Polen registrerede positive ændringsrater i hele den periode, der vises i tabel 1, mens Danmark, Tyskland, Estland, Frankrig, Litauen, Malta, Østrig, Slovakiet og Det Forenede Kongerige for syvende år i træk kunne registrere en positiv ændringsrate i 2016. Deres seneste negative ændringsrate indtraf med andre ord, da krisen toppede i 2009. Dette var også tilfældet i Norge og USA samt Schweiz, Albanien, Tyrkiet, Kosovo (UNSCR 1244) og Kina, hvor de seneste tilgængelige data vedrører 2015.

Analyseret i forhold til hele det sidste årti sænkede virkningerne af den globale finansielle og økonomiske krise de samlede resultater af EU-medlemsstaternes økonomier. De gennemsnitlige vækstrater for EU-28 og euroområdet (EA-19) mellem 2006 og 2015 var henholdsvis 0,7 % pr. år og 0,5 % pr. år (se tabel 1). Set på denne måde blev den højeste vækst i perioden 2006-2016 opnået i Malta (gennemsnitlig vækst på 3,7 % pr. år) efterfulgt af Polen (3,5 %), Irland (3,4 %) og Slovakiet (3,1 %). Derimod var den samlede udvikling i realt BNP i perioden 2006-2016 negativ i Grækenland, Italien, Kroatien og Portugal.

Sammenligninger af landene bør foretages ved brug af købekraftstandarder (KKS), som justerer værdier for at tage hensyn til forskelle på grund af forskellige prisniveauer mellem landene. Bemærk, at dataene i graf 2, graf 3 og tabel 2 er i løbende priser og ikke bør bruges til sammenligninger over tid på grund af inflation og udsving i valutakurser. I 2016 nåede BNP i EU-28 op på 14,8 bio. KKS (14 800 mia.). EU-28's BNP i KKS var således stadig højere end USA's i alle de år, analysen omhandler. Det bør bemærkes, at Kina historisk har haft en lavere økonomisk produktion end både EU-28 og USA, men at denne situation nu er ændret med den hurtige forandring og fortsatte udvidelse af den kinesiske økonomi. I 2014 var Kinas BNP i KKS for første gang højere end USA's, og i 2016 nåede Kinas økonomiske produktion op på 15,6 bio. KKS, et niveau, der lå 5,3 % over det niveau, der blev registreret i EU-28.

Euroområdet (EA-19) tegnede sig for 70,6 % af EU-28's BNP i 2016 (målt i KKS), et fald fra 72,3 % i 2006 og 2007. I 2016 tegnede de fem største økonomier i EU (Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien og Spanien) sig samlet for 67,1 % af EU-28's BNP, hvilket var 2,0 procentpoint lavere end deres andel ti år før (i 2006).

Til at evaluere levestandarder anvendes oftere BNP pr. indbygger, som er justeret for størrelsen af en økonomi set i forhold til befolkningstallet. Det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i løbende priser i EU-28 i 2016 var 29 000 EUR. En sammenligning af mængdeopgørelser over tid (ved brug af kædeindekserede mængder med 2010 som referenceår) viser, at BNP pr. indbygger for EU-28 i 2016 var 26 900 EUR, hvilket for andet år i træk var højere end det højeste niveau, der blev nået i 2008 (26 200 EUR), inden virkningerne af den globale finansielle og økonomiske krise slog igennem.

Med henblik på at sammenligne BNP pr. indbygger mellem EU-medlemsstaterne (og med tredjelande) er værdier udtrykt i KKS blevet analyseret, da de er justeret for forskelle i prisniveauer mellem landene. KKS beregnes også således, at en KKS er lig med en euro for EU-28. De enkelte landes relative position kan udtrykkes ved en sammenligning med EU-28-gennemsnittet, som sættes til at være lig med 100 (se tabel 2). Luxembourg havde den højeste værdi blandt EU's medlemsstater, hvor BNP pr. indbygger i KKS var mere end 2,7 gange gennemsnittet for EU-28 i 2016 (hvilket delvist skyldes den store betydning af grænsearbejdere fra Belgien, Frankrig og Tyskland). På den anden side var BNP pr. indbygger i KKS i Bulgarien mindre end halvdelen af gennemsnittet for EU-28.

Selv om KKS-tal i princippet bør anvendes til sammenligninger mellem landene inden for et enkelt år snarere end over tid, tyder udviklingen af disse tal i det sidste tiår på, at en vis konvergens i levestandarden fandt sted. De fleste medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, 2007 eller 2013, bevægede sig fra en position under EU-28-gennemsnittet i 2006 til en position tættere på EU-gennemsnittet i 2016, på trods af visse tilbageslag under den globale finansielle og økonomiske krise. Slovenien og Cypern var undtagelser, for så vidt som Slovenien bevægede sig lidt længere ned under EU-28-gennemsnittet i denne periode, og det samme gjorde Grækenland og Portugal blandt EU-15-medlemsstaterne (se graf 3). Cypern bevægede sig fra en position over EU-28-gennemsnittet til en position under det, og det samme gjorde Italien og Spanien. Mens Luxembourg, Irland, Tyskland, Danmark og Østrig rykkede yderligere foran EU-28-gennemsnittet, når man sammenligner situationen i 2016 med den i 2006, rykkede flere andre EU-15-medlemsstater, dvs. Det Forenede Kongerige, Finland, Nederlandene, Frankrig og Belgien, fra en position over EU-28-gennemsnittet i 2006 til en position tættere på (men stadig over) EU-28-gennemsnittet i 2016. I samme periode registrerede Danmark og Østrig næsten ingen ændring i deres BNP pr. indbygger i KKS i forhold til EU-28-gennemsnittet.

Vigtigste BNP-aggregater

Ser man på BNP fra produktionssiden, gives der i tabel 3 en oversigt over den relative betydning af ti aktiviteter med hensyn til deres bidrag til den samlede bruttoværditilvækst i basispriser. Industriens andel af værditilvæksten i EU-28 faldt med 0,9 procentpoint til 19,3 % mellem 2006 og 2016, selv om industrien forblev lige foran handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirkomhed, hvis andel af den samlede bruttoværditilvækst var den samme i 2016 (19,1 %) som i 2006 (19,0 %). Derimod voksede offentlig administration, uddannelse og sundhed med 0,8 procentpoint til 19,0 % i 2016. De næststørste aktiviteter i 2016 var fast ejendom (11,2 %) efterfulgt af liberale, videnskabelige, tekniske og administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester (herefter forretningsservice) (11,0 %), bygge- og anlægsvirksomhed (5,3 %), finansiering og forsikring (5,1 %) og information og kommunikation (5,0 %). De mindste bidrag kom fra forlystelser og andre serviceydelser (3,5 %) og landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (1,5 %).

Tjenesteydelser bidrog med 73,9 % af EU-28's samlede bruttoværditilvækst i 2016 sammenlignet med 71,8 % i 2006. Den relative betydning af tjenesteydelser var særligt høj i Luxembourg, Cypern, Malta, Grækenland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Nederlandene, Belgien, Portugal og Danmark, hvor de tegnede sig for mere end tre fjerdedele af den samlede værditilvækst. I modsætning dertil tegnede tjenesteydelser sig for under tre femtedele i Tjekkiet og Irland.

Strukturforandringer er - i det mindste delvis – en følge af fænomener såsom teknologiske ændringer, udviklingen i relative priser, outsourcing og globalisering og resulterer ofte i, at produktionsaktiviteter og visse tjenesteydelser, som kan leveres eksternt, f.eks. gennem callcentre, flyttes til regioner med lavere arbejdskraftomkostninger, både i og uden for EU. Adskillige aktiviteter blev særlig hårdt ramt af den globale finansielle og økonomiske krise og dens eftervirkninger. Industrien oplevede den kraftigste afmatning i perioden 2007-2009, idet værditilvæksten i EU-28 faldt med i alt 12,7 % (udtrykt i mængder). Industriproduktionen i EU-28 faldt med yderligere 2,2 % fra 2011 til 2013, inden den steg relativt hurtigt i 2014 og 2015 (med stigninger på henholdsvis 2,3 % og 3,9 %) og mere afdæmpet (1,5 %) i 2016. Bygge- og anlægssektoren oplevede den største og længste afmatning, idet produktionen faldt med 18,7 % mellem 2007 og 2013, og produktionen faldt hvert eneste år i denne periode. Det betød, at stigningen på 1,2 %, der blev registreret for bygge- og anlægssektoren i 2014, var den første årlige vækst i syv år. Denne tendens blev fortsat med 1,5 % i 2015 og 1,1 % i 2016. Forretningsservice samt handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed oplevede også relativt kraftige fald i værditilvæksten i 2009 på henholdsvis -6,9 % og -6,0 %, men derefter kunne de registrere positive årlige ændringsrater hvert år indtil 2016. Efter relativ stabilitet (-0,3 %) i 2009 faldt produktionen i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri i 2010 med 2,9 % og igen i 2012 med 5,5 %. Efter vækst på 3,5 % og 2,8 % i 2013 og 2014 faldt produktionen i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri med omkring 1 % i både 2015 og 2016. Andre aktiviteter oplevede relativt mindre fald i værditilvækst under krisen, navnlig i 2009, 2010, 2012 og 2014 for finansiering og forsikring og 2009 for kultur, forlystelser og sport og andre serviceydelser (se graf 5). To af de aktiviteter, der vises i graf 4 og 5, registrerede ikke noget årligt fald i værditilvæksten i nogen af årene under krisen: fast ejendom og offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger.

I 2016 blev der for alle aktiviteter – med undtagelse af landbrug, skovbrug og fiskeri – rapporteret vækst i bruttoværditilvæksten sammenlignet med 2015. Aktiviteterne med den kraftigste vækst var information og kommunikation (4,1 %), forretningsservice (3,1 %) samt handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed (2,8 %).

Arbejdsproduktivitet

For at eliminere virkningerne af inflation kan arbejdsproduktivitet pr. beskæftiget også beregnes ved hjælp af data justeret for prisændringer. En analyse af arbejdsproduktivitet pr. beskæftiget i faste priser (baseret på ændringer i kædeindekserede mængder) over den tiårige periode fra 2006-2016 viser stigninger for de fleste aktiviteter med den største produktivitetsforbedring for landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (28,0 %), information og kommunikation (22,8 %) og industrien (14,8 %) – se graf 6. Bemærk, at en præcis sammenligning af niveauerne for arbejdsproduktivitet på tværs af aktiviteter kun kan analyseres for referenceåret 2010 på grund af kædeindekserede mængders manglende additivitet. I 2010 blev det højeste niveau af arbejdsproduktivitet konstateret for finansiering og forsikring tæt efterfulgt af information og kommunikation, mens landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri registrerede det laveste niveau.

Yderligere data om udviklingen i den reelle arbejdsproduktivitet målt enten pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime vises i tabel 4. Arbejdsproduktiviteten pr. beskæftiget person steg i faste priser mellem 2006 og 2016 i næsten alle EU-medlemsstater, idet kun Grækenland, Italien, Kroatien, Luxembourg og Finland registrerede fald (der foreligger ingen data for Malta). I samme periode, 2006-2016, steg arbejdsproduktiviteten pr. arbejdstime i alle EU-medlemsstaterne, bortset fra Grækenland (der foreligger ingen data for Kroatien og Malta). Hvis der ses bort fra de medlemsstater, der har et brud i tidsserierne, blev de største stigninger (i procent) i begge disse målinger af den reale arbejdsproduktivitet registreret i Bulgarien, Slovakiet, Litauen og Letland.

Forbrug og investeringer

For så vidt angår en analyse af udviklingen af BNP-komponenter fra udgiftssiden, kan det bemærkes, at de endelige udgifter til forbrug i hele EU-28 steg med 8,4 % udtrykt i mængde mellem 2006 og 2016 (se graf 7) på trods af mindre fald i 2009 og 2012. Det offentliges endelige udgifter til forbrug steg noget hurtigere med 12,2 % mellem 2006 og 2016. I samme periode var bruttoinvesteringerne relativt omskiftelige: De steg kraftigt i 2007 og faldt hastigt i 2009, mens de mellem 2010 og 2016 svingede mellem 2008- og 2009-værdierne. Væksten i eksport oversteg væksten i import i de fleste år med undtagelse af 2007, 2009, 2014 og 2016. I perioden 2006-2016 steg eksporten med i alt 34,2 %, mens importen steg med 28,4 %.

Efter at være faldet i 2009 steg udgifterne til forbrug igen i 2010 for husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (med 0,8 % udtrykt i mængde) og var næsten uændret i 2011 (0,1 %), før de igen faldt i 2012 (-0,5 %) og 2013 (-0,1 %). I 2014, 2015 og 2016 steg disse udgifter med 1,2 %, 2,1 % og 2,3 %, hvilket er den største årlige stigning i faste priser siden 2007.

I 2010 aftog vækstraten for EU-28 offentlige udgifter i EU-28 udtrykt i mængde, og denne ændringsrate forblev relativt stabil (inden for intervallet -0,1 % til 0,4 %) mellem 2011 og 2013, før der igen blev registreret lidt stærkere vækst i 2014 (1,0 %), 2015 (1,4 %) og 2016 (1,7 %).

Trods en stigning i 2011 (1,9 %) har de faste bruttoinvesteringer i EU-28 ikke genvundet det tabte terræn efter deres drastiske fald i 2009 (-12,0 %), og en negativ vækst indtraf igen i 2012 og 2013. I 2014, 2015 og 2016 steg de faste bruttoinvesteringer imidlertid med henholdsvis 2,7 %, 3,6 % og 2,7 %, hvilket er den største årlige stigning i faste priser siden 2007.

I løbende priser bidrog udgifterne til forbrug for husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger med 56,0 % af EU-28's BNP i 2016, mens andelen af det offentliges udgifter var 20,5 %, og bruttoinvesteringerne var 20,0 % (se graf 9).

Blandt EU-medlemsstaterne var der stor variation i investeringsintensiteten, og dette kan til dels afspejle forskellige faser af økonomisk udvikling samt vækstdynamikken i de senere år (se graf 10). I 2016 tegnede faste bruttoinvesteringer (i løbende priser) sig for 19,7 % af BNP i EU-28 og 20,1 % i euroområdet (EA-19). De var størst i Irland (29,3 %), Tjekkiet (24,6 %), Sverige (24,1 %) og Malta (23,4 %) og lavest i Portugal (14,9 %) og Grækenland (11,4 %).

Som det fremgår af tabel 5 blev langt størstedelen af investeringerne foretaget af den private sektor. I 2015 udgjorde virksomheders og husholdningers investeringer 17,0 % af EU-28's BNP, mens den tilsvarende andel for den offentlige sektors investeringer var 2,9 %. Relativt set var de offentlige investeringer størst i Ungarn og Bulgarien (6,6 % af BNP), mens erhvervslivets investeringer var størst i Sverige (16,8 %) og Irland (16,7 %), og husholdningernes investeringer var størst i Tyskland (6,2 %). Husholdningernes investeringer (som en andel af BNP) i 2015 var mærkbart mindre end i 2005 i Irland, Grækenland, Spanien og Cypern, mens de var mærkbart større i Rumænien. Tyskland og Litauen var de eneste andre EU-medlemsstater, der kunne rapportere en stigning i husholdningernes investeringer som en andel af BNP. Af en lignende sammenligning fremgår det, at der var et relativt stort fald i Slovenien, Slovakiet, Letland, Bulgarien og Estland, for så vidt angår erhvervslivets investeringer.

Indkomst

Det fremgår af en analyse af BNP i EU-28 med fokus på indkomstsiden, at fordelingen på produktionsfaktorerne af den indkomst, der kommer fra produktionsprocessen, var domineret af aflønningen af ansatte, som udgjorde 47,5 % af BNP i markedspriser i 2016. Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst lå på 40,7 % af BNP, mens andelen for skatter på produktion og import minus subsidier var 11,9 % (se graf 11). Irland havde den laveste andel for aflønning af ansatte set i forhold til BNP (31,3 %) efterfulgt af Grækenland (33,4 %) og Rumænien (34,2 %), mens der blev registreret andele på 50,0 % eller mere i tre EU-medlemsstater med den største andel på 52,6 % i Danmark.

Af graf 12 (som også er baseret på markedspriser) fremgår det, at indkomstaggregaterne i 2011 eller 2012 havde genvundet de tab, der opstod under den finansielle og økonomiske krise. Aflønning af ansatte i EU-28 faldt i 2009 med 2,8 %, men i 2016 var aflønningen 14,4 % højere, end den havde været i 2008.

For så vidt angår bruttooverskuddet af produktionen og de blandede indkomster, var væksten allerede begrænset i hele EU-28 i 2008 og blev efterfulgt af et fald på 8,2 % i 2009. Dette indkomstaggregat vendte i 2012 tilbage til et niveau på linje med dets højeste niveau inden krisen (i 2008), og i 2016 var det 10,8 % over dette højeste niveau.

Faldet i skatter på produktion og import minus subsidier i EU-28 startede allerede i 2008 (-3,1 %) og accelererede i 2009 (-9,3 %). Disse tab blev genvundet i 2011, og i 2016 lå dette indkomstaggregat 16,2 % over dets tidligere højdepunkt (2007).

Husholdningernes forbrug

Husholdningernes udgifter til forbrug udgjorde mindst halvdelen af BNP (i markedspriser) i næsten tre fjerdedele (20) af EU-medlemsstaterne i 2016. Denne andel var højest i Cypern (68,7 %), Grækenland (67,8 %), Litauen (64,8 %) og Portugal (63,8 %). I modsætning hertil var andelen lavest i Luxembourg (27,8 %), hvor husholdningerne ikke desto mindre havde langt de højeste gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger ( 22 200 KKS) – se tabel 6.

Ud over i Luxembourg var husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger (justeret for forskellene i prisniveauer) i 2016 også relativt høje i Det Forenede Kongerige (19 300 KKS), Østrig (18 800 KKS) og Tyskland (18 700 KKS). Kroatien, Ungarn og Bulgarien var derimod de eneste EU-medlemsstater, hvor husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger var lavere end 10 000 KKS.

Ifølge en analyse af den reelle udvikling i husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger udtrykt i euro (baseret på kædeindekserede mængder) i perioden 2011-2016 blev den hurtigste vækst registreret i de baltiske medlemsstater og Rumænien (bemærk, at sidstnævnte havde et brud i tidsserierne). Det største faldt blev registreret i Grækenland, hvor husholdningernes udgifter til forbrug pr. indbygger i gennemsnit faldt med 1,4 % om året i den omhandlede periode. Der blev også registreret mindre fald (på under 1,0 % pr. år) for Italien, Østrig, Cypern, Slovenien og Nederlandene.

Datakilder og adgang til data

Det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010) fastlægger metodologien for nationalregnskaber i EU. Den nuværende udgave, ENS 2010, (på engelsk), blev vedtaget i maj 2013 og har været anvendt siden september 2014. Den er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinjer for nationalregnskaber 2008 SNA.

BNP og de vigtigste komponenter

Nationalregnskabernes vigtigste aggregater er sammenstillet ud fra institutionelle enheder, dvs. ikkefinansielle eller finansielle selskaber, den offentlige sektor, husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger.

Data på nationalregnskabsområdet omfatter oplysninger om BNP-komponenter, beskæftigelse, opsparing og aggregater for det endelige forbrug. Mange af disse variabler beregnes på årsbasis og kvartalsbasis.

BNP er den vigtigste størrelse i nationalregnskabet, som sammenfatter et lands eller en regions økonomiske situation. Det kan beregnes på forskellige måder: produktionsmetoden, udgiftsmetoden; og indkomstmetoden.

En analyse af BNP pr. indbygger fjerner virkningen af befolkningens absolutte størrelse og gør sammenligninger mellem forskellige lande lettere. BNP pr. indbygger er en bred økonomisk indikator for levestandard. BNP-data i nationale valutaer kan konverteres til købekraftstandarder (KKS) ved at bruge købekraftpariteter (KKP'er), der afspejler hver valutas købekraft, frem for at bruge markedets valutakurser. På denne måde elimineres prisniveauforskellene mellem landene. Mængdeindekset for BNP pr. indbygger i KKS udtrykkes i forhold til EU-28-gennemsnittet (sat til at være lig med 100). Hvis indekset i et land er højere/lavere end 100, er BNP pr. indbygger i dette land over/under EU-28-gennemsnittet. Dette indeks er beregnet til sammenligninger på tværs af lande snarere end sammenligninger over tid.

Beregningen af den årlige vækstrate for BNP ved brug af kædeindekserede mængder (reelle ændringer) sigter mod at muliggøre sammenligninger af dynamikken af den økonomiske udvikling både over tid og mellem økonomier af forskellig størrelse og uanset prisniveauer.

Supplerende data

Økonomisk produktion kan også analyseres efter aktivitet. På det mest aggregerede analyseniveau er der ti NACE rev. 2-kategorier: landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, industri, bygge- og anlægsvirksomhed, handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed, information og kommunikation, finansiering og forsikring, fast ejendom, liberale, videnskabelige, tekniske og administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt kultur, forlystelser og sport og andre serviceydelser og husholdninger og ekstraterritoriale organisationer og organer.

En analyse af produktionen efter aktivitet over tid kan lettes ved at anvende mængdemåling (reelle ændringer) – med andre ord ved at deflatere produktionsværdien for at fjerne virkningerne af prisændringer. Hver aktivitet deflateres individuelt for at afspejle prisændringerne for de forbundne produkter.

Endnu et sæt nationalregnskabsdata anvendes i forbindelse med analyser af konkurrenceevnen, nemlig indikatorer for arbejdskraftproduktiviteten, såsom arbejdsproduktivitetsmål. Produktivitetsmål udtrykt i KKS er særlig interessante for sammenligninger mellem landene. BNP pr. beskæftiget person har til formål at give et generelt indtryk af produktiviteten i de nationale økonomier. Det bør dog bemærkes, at denne indikator afhænger af strukturen af den samlede beskæftigelse og f.eks. kan reduceres ved en overførsel fra fuldtids- til deltidsarbejde. BNP pr. arbejdstime giver et klarere billede af produktiviteten, idet hyppigheden af deltidsbeskæftigelse varierer meget mellem landene og aktiviteterne.

Årlige oplysninger om husholdningernes udgifter er tilgængelige fra nationalregnskaberne sammenstillet gennem en makroøkonomisk tilgang. En alternativ kilde til at analysere husholdningernes udgifter er husholdningsbudgetundersøgelsen (HBS): Disse oplysninger fås ved at bede husholdninger om at registrere deres indkøb og er meget mere detaljerede i dækningen af varer og tjenester samt de typer socioøkonomisk analyser, der gøres tilgængelige. HBS udføres og offentliggøres kun hvert femte år – det sidste referenceår, der aktuelt er tilgængeligt, er 2010.

Kontekst

Europæiske institutioner, regeringer, centralbanker og andre økonomiske og sociale aktører i den offentlige og den private sektor har brug for et sæt sammenlignelige og pålidelige statistikker som grundlag for deres afgørelser. Nationalregnskaber kan anvendes til forskellige former for analyse og evaluering. Brugen af internationalt accepterede begreber og definitioner giver mulighed for at analysere forskellige økonomier, såsom den indbyrdes afhængighed mellem EU-medlemsstaternes økonomier eller en sammenligning mellem EU-medlemsstater og tredjelande.

Analyse af konjunkturcyklusser og makroøkonomiske politikker

Et af hovedformålene med nationalregnskabsdata er at dække behovet for at understøtte europæiske beslutninger om økonomisk politik og nå målene for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) ved hjælp af korttidsstatistikker af høj kvalitet, der kan bruges til at overvåge den makroøkonomiske udvikling og til at opstille retningslinjer for den makroøkonomiske politik. En af de mest basale og langvarige anvendelser af nationalregnskaber har f.eks. været at måle væksten i økonomien eller sagt på en enkel måde: væksten i BNP. Nationalregnskabernes hovedtal anvendes navnlig til at udvikle og overvåge de makroøkonomiske politikker, mens detaljerede nationalregnskabsdata også kan anvendes til at udarbejde sektor- eller industripolitikker, navnlig gennem en analyse af input-output-tabeller.

Siden indførelsen af ØMU'en i 1999 har Den Europæiske Centralbank (ECB) været en af hovedbrugerne af nationalregnskaber. ECB's strategi for vurdering af de risici, der truer prisstabiliteten, er baseret på to analytiske perspektiver, som kaldes "de to søjler": økonomisk analyse og monetær analyse. Et stort antal monetære og finansielle indikatorer vurderes således i forhold til andre relevante data, der muliggør en kombination af monetær, finansiel og økonomisk analyse, f.eks. de vigtigste nationalregnskabsaggregater. På den måde kan monetære og finansielle indikatorer analyseres sammenholdt med resten af økonomien.

Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender overvåger den økonomiske udvikling. EU har en årlig cyklus med samordning af de økonomiske politikker, det europæiske semester. Hvert år gennemfører Europa-Kommissionen en detaljeret analyse af EU-medlemsstaternes planer om budgetreformer, makroøkonomiske reformer og strukturreformer og giver dem henstillinger for de næste 12-18 måneder.

Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender udarbejder også Kommissionens makroøkonomiske prognoser tre gange om året (vinter, forår og efterår), som den samordnet med det europæiske semesters årlige cyklus. Disse prognoser omfatter alle EU-medlemsstaterne med henblik på at udlede prognoser for euroområdet og EU, men de omfatter også prognoser for kandidatlandene samt visse tredjelande.

Analysen af offentlige finanser ved hjælp af nationalregnskaberne er endnu en almindeligt anerkendt anvendelse af disse statistikker. I EU blev der udviklet et særligt anvendelsesområdei relation til ØMU'ens konvergenskriterier, hvoraf to direkte henviser til de offentlige finanser. Disse kriterier er blevet fastlagt på grundlag af nationalregnskabstal, nemlig det offentlige underskud og den offentlige gæld i forhold til BNP. Yderligere oplysninger findes i artiklen om statistikker over offentlige finanser.

Regional-, struktur- og sektorpolitikker

Europæiske national- og regionalregnskabsdata anvendes til andre politikrelaterede formål end til analyse af konjunkturcyklusser og makroøkonomiske politikker, navnlig i forbindelse med regionale, strukturelle og sektorspecifikke anliggender.

Fordelingen af strukturfondsmidler er delvis baseret på regionalregnskaber. Endvidere benyttes regionale statistikker til efterfølgende at vurdere regional- og samhørighedspolitikkens resultater.

Tilskyndelse til mere vækst og flere job er en strategisk prioritet for både EU og medlemsstaterne, og det er en del af Europa 2020-strategien. Til støtte for disse strategiske prioriteringer gennemføres der fælles politikker i alle EU's økonomiske sektorer, samtidig med at medlemsstaterne gennemfører deres egne nationale strukturreformer.

Europa-Kommissionen foretager økonomiske analyser, der bidrager til udviklingen af den fælles landbrugspolitik , ved at analysere effektiviteten af EU's forskellige støtteordninger og ved at udvikle et langtidsperspektiv. Dette omfatter forskning om samt analyser og konsekvensanalyser af emner, der vedrører landbrug og økonomien i landdistrikterne i EU og i tredjelande, delvist ved at bruge landbrugsregnskaberne.

Målsætning, benchmarking og bidrag

Politikker inden for EU fastsætter i stigende grad mellem- og langsigtede mål, uanset om disse er bindende eller ej. For nogle af disse bruges BNP-niveauet som en benchmarkfællesnævner, f.eks. ved at fastsætte et mål for forsknings- og udviklingsudgifter på 3,00 % af BNP (som er et af Europa 2020-målene).

Nationalregnskaberne bruges også til at bestemme EU's ressourcer ud fra de grundlæggende regler, der er fastsat i en rådsafgørelse. Det samlede beløb af egne ressourcer, der skal til for at finansiere EU-budgettet, fastsættes som de samlede udgifter minus andre indtægter, og den maksimale størrelse af egne ressourcer er forbundet med EU's bruttonationalindkomst.

Ud over at blive brugt til at bestemme budgetmæssige bidrag inden for EU bruges nationalregnskabstal også til at bestemme bidragene til andre internationale organisationer, såsom De Forenede Nationer (FN). Bidrag til FN-budgettet er baseret på bruttonationalindkomster og en række forskellige tilpasninger og begrænsninger.

Analytikere og eksperter

Nationalregnskaber anvendes også i vid udstrækning af analytikere og forskere til at undersøge den økonomiske situation og udvikling. Arbejdsmarkedets parter, såsom repræsentanter for virksomheder (f.eks. brancheorganisationer) eller repræsentanter for arbejdstagere (f.eks. fagforeninger), har også en interesse i nationalregnskaberne med henblik på at analysere udviklinger, som påvirker forholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Forskere og analytikere anvender blandt andet nationalregnskaberne til at analysere konjunkturudviklingen og til at analysere langsigtede økonomiske cykler og sætte disse i forhold til økonomiske, politiske og teknologiske udviklinger.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Hovedtabeller

Database

Særligt afsnit

Metodologi / Metadata

ESMS-metadatafiler

Manualer for metodologi

Andre oplysninger om metodologi

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Andre oplysninger

Eksterne links