Statistics Explained

Kriminalitetsstatistikker

Data fra januar 2014. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: september 2016. Den engelske udgave er nyere.
Fig. 1: Registrerede forbrydelser, EU-28, 2002-2012 (1)
(i mio.) – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Fig. 2: Lovovertrædelser registreret af politiet, EU-28, 2007-2012 (1)
(2007 = 100) – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Tabel 1: Forbrydelser registreret af politiet, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Tabel 2: Voldelige forbrydelser registreret af politiet, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Tabel 3: Drab registreret af politiet, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Fig. 3: Drab, gennemsnit pr. år, 2007-2009 og 2010-2012
(pr. 100 000 indbyggere) – Kilde: Eurostat (crim_gen), (demo_pjan) og (demo_r_d2jan)
Tabel 4: Røverier registreret af politiet, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Tabel 5: Indbrud i private hjem registreret af politiet, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Tabel 6: Tyverier af motorkøretøjer registreret af politiet, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Tabel 7: Narkotikahandel registreret af politiet, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_gen)
Tabel 8: Politifolk, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_plce)
Fig. 4: Politifolk, gennemsnit pr. år, 2007-2009 og 2010-2012
(pr. 100 000 indbyggere) – Kilde: Eurostat (crim_plce), (demo_pjan) og (demo_r_d2jan)
Tabel 9: Fængselsindsatte, 2002-2012 – Kilde: Eurostat (crim_pris)
Fig. 5: Fængselsindsatte, gennemsnit pr. år, 2007-2009 og 2010-2012
(pr. 100 000 indbyggere) – Kilde: Eurostat (crim_pris), (demo_pjan) og (demo_r_d2jan)

I denne artikel fremlægges nye statistiske data om kriminalitet og strafferetlig behandling deraf i Den Europæiske Union (EU). De statistikker, der i øjeblikket er til rådighed, afspejler forskelligheden i de politiske systemer og retssystemerne inden for EU. Sammenligninger af kriminalitetsstatistikker mellem medlemsstaterne bør derfor fokusere på tendenser over tid i stedet for direkte at sammenligne niveauer mellem landene for et specifikt år, da dataene kan påvirkes af en række faktorer, herunder forskelle med hensyn til kriminalisering, effektiviteten i de strafferetlige systemer og politiets registreringspraksisser. Det er endvidere heller ikke al kriminalitet, der registreres af politiet.

Vigtigste statistiske resultater

Kriminalitet registreret af politiet

Kriminalitetsstatistikkerne i denne artikel omfatter lovovertrædelser registreret af politiet i EU-medlemsstaterne og i visse andre europæiske lande. Disse data tager ikke sigte på at beskrive al kriminalitet i Europa: Ikke alle forbrydelser anmeldes, og ændringer i forekomsten af bestemte typer lovovertrædelser kan være påvirket af nye politistrategier eller metodologiske ændringer.

Man kan som regel ikke foretage direkte sammenligninger af typerne og hyppigheden af kriminalitet mellem landene, da de retlige og strafferetlige systemer adskiller sig fra hinanden på områder for eksempel definitioner af lovovertrædelser [1], metoder for anmeldelse, registrering og optælling af lovovertrædelser og forholdet mellem anmeldt og ikke anmeldt kriminalitet – se afsnittet Datakilder og adgang til data.

Nationale data er blevet aggregeret for at give et overblik for hele EU med henblik på at identificere overordnede tendenser. Enhver slutning, der udledes for EU eller for medlemsstaterne, bør baseres på tendenser over tid.

Alle registrerede forbrydelser

Dataene om alle registrerede forbrydelser omfatter kun overtrædelser af straffelovgivningen. Mindre alvorlige lovovertrædelser (mindre forseelser) medregnes ikke. Antallet af registrerede forbrydelser i EU-28 har været støt faldende siden 2003 (se figur 1), hvor der i 2012 blev registreret 12 % færre forbrydelser i EU-28 end 9 år tidligere. Det bør bemærkes, at disse tal for det samlede antal registrerede forbrydelser dækker flere typer lovovertrædelser end dem, der er beskrevet i de følgende analyser – dvs. de udvalgte lovovertrædelser af typen voldelige forbrydelser, drab, røveri, ejendomsforbrydelser og narkotikakriminalitet – og at summen af disse udvalgte lovovertrædelser ikke er lig med det samlede antal af alle registrerede forbrydelser.

I de seneste år har mængden af registrerede forbrydelser generelt været faldende. Antallet af de fleste typer forbrydelser, der blev registreret af politiet i EU-28, faldt mellem 2007 og 2012, som det fremgår af figur 2. Mens forekomsten af kriminalitet forbundet med narkotikahandel, røverier og voldelige forbrydelser faldt med mellem 4 % og 10 % i perioden 2007-2012, faldt forekomsten af tyverier af motorkøretøjer væsentligt hurtigere i det samme tidsrum (-37 %), hvilket bekræfter, at der er en overordnet tendens. Derimod sker der flere indbrud i private hjem i EU-28: Sammenlignet med 2007 blev der anmeldt 14 % flere tyverier i private hjem i 2012.

Det fremgår af tabel 1, at 10 EU-medlemsstater oplevede et stigende antal forbrydelser mellem 2007 og 2012 (tidsserier foreligger ikke for Irland og Frankrig). Derimod faldt antallet af alle anmeldte forbrydelser i de øvrige 16 EU-medlemsstater, hvor de største forandringer blev registreret i Grækenland (-54 %), dele af Det Forenede Kongerige (-25 % i England og Wales og -29 % i Skotland), Estland (-19 %) og Slovakiet (-18 %). Bemærk, at der er brud i tidsserien for Grækenland, hvilket delvis kan forklare den særligt store nedgang.

England og Wales havde størst indflydelse på den nedadgående tendens i EU-28 i dette tidsrum, da de oplevede den største nedgang i registrerede tilfælde med over 1,2 millioner færre tilfælde i 2012 end i 2007. Blandt tredjelandene i tabel 1 steg det samlede antal forbrydelser, der blev registreret af politiet i Tyrkiet, med 96 % mellem 2007 og 2012.

Voldelige forbrydelser

Data om voldelige forbrydelser omfatter vold mod en person (såsom fysisk overfald), røveri (tyveri ved vold eller trusler om vold) og seksualforbrydelser (herunder voldtægt og seksuelle overgreb). Det vil være vanskeligt at analysere denne type kriminalitet detaljeret, da ikke alle EU-medlemsstater anvender standarddefinitionen. Da Frankrigs data for 2012 vedrørende voldelige forbrydelser ikke omfatter forbrydelser, der er registreret af gendarmeriet (brud i serien), ville sammenligninger med det samlede antal voldelige forbrydelser registreret i referenceåret 2011 være misvisende. Den generelle tendens for EU-28 tyder dog på et fald på ca. 10 % i antallet af registrerede voldelige forbrydelser mellem 2007 og 2012. Denne overordnede nedgang er kraftigt påvirket af dataene fra England og Wales, hvor antallet af voldelige forbrydelser, der bev registreret mellem 2007 og 2012, faldt med 166 000 (tabel 2). Hvis man kigger på de andre EU-medlemsstater, tegner dig sig et noget uensartet billede med væsentlige stigninger mellem 2007 og 2012 i Luxembourg (38 %), Ungarn (26 %) og Danmark (23 %) og store fald i Litauen (-42 %), Kroatien (-33 %), Skotland (-32 %), Letland og Slovakiet (begge -30 %), og Malta (-27 %).

Drab

Drab defineres som forsætligt drab på en person, herunder mord, manddrab, aktiv dødshjælp og barnemord. Det omfatter ikke uansvarlig kørsel med døden til følge, abort og hjælp til selvmord. Måden, hvorpå drab indberettes, er rimelig ensartet, og der er ikke så store udsving i landenes definitioner som for andre typer kriminalitet. De viste resultater er for fuldbyrdede mord, med undtagelse af Letland, hvor dataene omfatter drabsforsøg. I nogle lande registrerer politiet alle dødsfald, der ikke umiddelbart kan tilskrives andre årsager, som drab. Tallene for denne kategori kan derfor være for højt.

Antallet af registrerede drab pr. land fremgår af tabel 3. Forekomsten af drab pr. 100 000 indbyggere (se figur 3) er faldende, når gennemsnittet for 2007-2009 sammenlignes med gennemsnittet for 2010-2012: Her ses et fald i alle lande undtagen Grækenland, Malta og Østrig. På trods af faldende drabstal i de tre baltiske medlemsstater er antallet af drab pr. 100 000 indbyggere stadig højere i disse lande end i alle de andre medlemsstater.

Røveri

Røveri er en særlige type voldelig forbrydelse, der defineres som det at stjæle ved vold eller trusler om vold. Det omfatter overfald (tasketyveri) og tyveri ved brug af vold. Da Frankrigs data for 2012 vedrørende røverier ikke omfatter forbrydelser, der er registreret af gendarmeriet (brud i serien), ville sammenligninger med det samlede antal røverier registreret i referenceåret 2011 være misvisende. I hele EU-28 var antallet af røverier forholdsvist stabilt med et fald på 4 % mellem 2007 og 2012. På trods af et betydeligt fald i antallet af røverier, der blev registreret i de baltiske medlemsstater (i gennemsnit -46 % i perioden 2007-2012) og Skotland (-40 %), blev der i nogle få lande registreret store stigninger. Fra 2007 til 2012 blev antallet af røverier mere end fordoblet i Cypern, Danmark og Grækenland (se tabel 4).

Ejendomsforbrydelser

Ejendomsforbrydelser omfatter tyveri eller ødelæggelse af ejendom. Data for indbrud i private hjem og tyverier af motorkøretøjer ses i tabel 5 og 6, og deraf fremgår forskellige tendenser. Da Frankrigs data for 2012 vedrørende indbrud i private hjem og tyverier af motorkøretøjer ikke omfatter forbrydelser, der er registreret af gendarmeriet (brud i serien), ville sammenligninger med det samlede antal indbrud i private hjem og tyverier af motorkøretøjer registreret i referenceåret 2011 være misvisende. Indbrud i private hjem defineres som det at tiltvinge sig adgang til en bolig med henblik på at stjæle. Mellem 2007 og 2012 steg forekomsten med 14 % i hele EU-28 (figur 2). Ud af de EU-medlemsstater, der har ubrudte dataserier for denne periode, steg antallet af registrerede indbrud i private hjem mest i Grækenland (76 %), Spanien (74 %), Italien (42 %), Rumænien (41 %) og Kroatien (40 %). Der blev omvendt indberettet store fald fra Litauen (-36 %) og Slovakiet (-29 %) for den femårsperiode, der fremgår af indekset i tabel 5. Bemærk, at der er databrud i tidsserien for Spanien, hvilket delvis kan forklare den særligt store stigning.

Tyveri af motorkøretøjer omfatter tyveri af biler, motorcykler, busser og lastbiler såvel som af køretøjer til bygge- og anlægsvirksomhed og landbrugskøretøjer. Antallet af tyverier af motorkøretøjer er faldet støt i hele EU i de seneste år, til dels på grund af bedre muligheder for tyverisikring. Antallet af forbrydelser registreret i EU-28 i denne kriminalitetskategori faldt med 37 % mellem 2007 og 2012, hvor antallet af tyverier af motorkøretøjer blev mere end halveret i England og Wales samt i Skotland (begge -53 %). I Grækenland steg antallet af tyverier af motorkøretøjer med 38 % mellem 2007 og 2012 (tabel 6).

Narkotikakriminalitet

Narkotikahandel er en undergruppe af en bredere klasse af narkotikakriminalitet. Den omfatter ulovlig besiddelse, dyrkning, produktion, levering, transport, import, eksport og finansiering af narkotikaaktiviteter. Da Frankrigs data for 2012 vedrørende narkotikahandel ikke omfatter forbrydelser, der er registreret af gendarmeriet (brud i serien), ville sammenligninger med al narkotikahandel registreret i referenceåret 2011 være misvisende. Sammenlignet med tendenserne for andre typer kriminalitet var der en relativt lille nedgang i antallet af forbrydelser forbundet med narkotikahandel (-5 %) i hele EU-28 mellem 2007 og 2012 (se figur 2). I Skotland blev der registreret et væsentligt fald i narkotikahandelen (-48 %) og Estland (-40 %) – se tabel 7 – mens der blev registreret mindre fald i nogle af de største EU-medlemsstater, især Tyskland (-26 %). Der blev registreret en særligt stor nedgang i Ungarn, der hovedsageligt skyldes et brud i serien. De fleste medlemsstater (18 medlemsstater samt Nordirland og England og Wales) registrerede dog en stigning i det samlede antal af forbrydelser forbundet med narkotikahandel mellem 2007 og 2012 – de største stigning fandt sted i Litauen og Sverige, hvor antallet af forbrydelser forbundet med narkotikahandel mere end fordobledes mellem 2007 og 2012. Blandt tredjelandene i tabel 7 blev antallet af forbrydelser forbundet med narkotikahandel i Tyrkiet mere end tredoblet mellem 2007 og 2012.

Antallet af politifolk forblev stabilt

Politifolk omfatter kriminalpoliti, færdselspoliti, grænsepoliti, gendarmeri, uniformeret politi, bypoliti og kommunalt politi, men ikke civilt personale, toldere, skattevæsen, militærpoliti, efterretningstjenester, specialenheder, politielever og retsbetjente. Det bør dog bemærkes, at definitionerne ikke er ens i de forskellige retssystemer.

Det samlede antal politifolk i hele EU-28 har været stabilt de seneste år. Med undtagelse af Nordirland og Bulgarien steg antallet af politifolk i EU med 2,3 % i perioden 2007-2012 (se tabel 8). I 2012 var de tre EU-medlemsstater med flest politifolk Italien, Spanien og Tyskland. De tegnede sig i alt for 45 % af EU's samlede antal.

I forhold til befolkningens størrelse havde Cypern det største antal politifolk i perioden 2010-2012 (631 pr. 100 000 indbyggere), mens Finland havde det laveste antal (151 pr. 100 000 indbyggere) – se figur 4. Mellem 2007-2009 og 2010-2012 voksede antallet af politifolk i forhold til befolkningens størrelse væsentligt i Ungarn og Estland (selv om der var brud i serierne for denne periode for begge lande) samt i Belgien, Spanien og Grækenland. Til gengæld registrerede Frankrig og Cypern det største fald i antallet af politifolk i forhold til deres befolkningers størrelse.

Et støt stigende antal fængselsindsatte

Data om fængselsindsatte omfatter voksne og unge dømte fanger og varetægtsfængslede i alle typer fængsler. Ikke-strafferetlige fanger, som er indsat af administrative grunde (såsom undersøgelse af indvandrerstatus) medregnes ikke.

I 2012 var der ca. 643 000 fanger i EU-28 (ekskl. Skotland), og mellem 2007 og 2012 steg det samlede antal fanger i EU-28 (ekskl. Skotland) med 7 % (se tabel 9). I løbet af denne periode steg antallet af fængselsindsatte i Malta med godt 53 %, mens det i Italien og Slovakiet steg med godt en tredjedel (henholdsvis 35 % og 34 %). Blandt tredjelandene i tabel 9 blev der registreret store stigninger (relativt set) for Liechtenstein (97 %), Montenegro (51 %) og Tyrkiet (41 % mellem 2007 og 2011). Det bør bemærkes, at der er et brud i serien, hvilket til dels kan forklare den store stigning i Montenegro.

I figur 5 ses en analyse af antallet af fanger i forhold til den samlede befolkning målt i gennemsnit for perioderne 2007-2009 og 2010-2012. For begge disse perioder blev de højeste forekomster af fanger pr. indbygger registreret i de tre baltiske stater: Letlands antal var stabilt mellem de to perioder, Litauens steg, og Estlands faldt. Med undtagelse af Skotland var gennemsnittet i EU-28 for perioden 2010-2012 på 128 fanger pr. 100 000 indbyggere, i modsætning til 125 for perioden 2007-2009. De laveste tal for perioden 2010-2012 var i de nordiske medlemsstater og Slovenien (mellem 60 og 72 fanger pr. 100 000 indbyggere).

Datakilder og adgang til data

Eurostat har offentliggjort statistikker over kriminalitet og strafferetlig behandling deraf siden 1950 for det samlede antal registrerede forbrydelser og siden 1993 for en række specifikke forbrydelser. Endvidere omfatter databasen statistikker over fængselsindsatte fra 1987 og frem samt antallet af politifolk fra 1993 og frem.

For Det Forenede Kongerige indberettes data for de forskellige områder (England og Wales, Skotland og Nordirland), som udgør denne stat.

Som hovedregel skal sammenligninger af statistikker vedrørende kriminalitet og strafferetlig behandling deraf baseres på tendenser i stedet for niveauer ud fra den antagelse, at karakteristikaene for et bestemt lands registreringssystem forbliver rimeligt konstante over tid. Der er imidlertid et stort antal brud i tidsserierne og andre metodologiske/definitoriske ændringer.

Sammenligninger af kriminalitetsstatistikker mellem landene kan påvirkes af en række faktorer, herunder:

  • forskellige retlige og strafferetlige systemer
  • i hvilket omfang forbrydelser anmeldes til og registreres af politiet
  • forskellige tidspunkter for registrering af forbrydelser (f.eks. ved anmeldelsen til politiet, ved identificering af den mistænkte osv.)
  • forskellige regler for, hvordan gentagne lovovertrædelser tælles
  • forskelle med hensyn til de forbrydelser, der indgår i de samlede kriminalitetsdata.

Det er forhold, som derfor skal tages i betragtning ved en analyse af oplysningerne.

Data om fængselsindsatte kan også påvirkes af en række faktorer, herunder:

  • antallet af sager, som behandles af domstolene
  • andelen af dømte kriminelle, der idømmes en fængselsstraf
  • længden af de idømte straffe
  • antallet af varetægtsfængslede
  • datoen for gennemførelse af undersøgelsen (især, hvor amnesti eller andre ordninger om løsladelse før tiden kan finde anvendelse).

Fængselsindsatte opgøres som det samlede antal af voksne og unge fængselsindsatte (herunder varetægtsfængslede personer) pr. 1. september hvert år. Dataene inkluderer lovovertrædere i fængsler og arresthuse, institutioner for unge lovovertrædere, afvænningsinstitutioner for stofmisbrugere samt på psykiatriske eller andre hospitaler.

Der arbejdes på at forbedre sammenligneligheden af statistiske oplysninger om kriminalitet i alle EU-medlemsstaterne. Udarbejdelsen af et mere sammenligneligt system for kriminalitetsstatistikker og den strafferetlige behandling deraf blev skitseret i Europa-Kommissionens meddelelse med titlen "Måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf i EU: Handlingsplan for 2011-2015" (KOM(2011) 713 endelig).

Kontekst

Den gradvise fjernelse af grænsekontrollen inden for EU har fremmet den frie bevægelighed for EU-borgerne betydeligt, men dette kan også have gjort det nemmere for kriminelle at operere, især fordi de retshåndhævende myndigheder og strafferetlige systemer generelt kun har kompetence inden for de nationale grænser.

Siden vedtagelsen af Amsterdamtraktaten har EU sat sig som mål at etablere et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette mål blev yderligere udviklet i Haagprogrammet i 2004, som skitserede 10 prioriterede områder: styrke grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab bekæmpe terrorisme, fastlægge en afbalanceret migrationsstrategi, sikre en integreret forvaltning af EU's ydre grænser, indføre et fælles asylsystem, maksimere de positive virkninger af indvandring, finde den rette balance mellem beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed i forbindelse med informationsudveksling, udforme et strategisk koncept for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, garantere et reelt europæisk område med retfærdighed og dele ansvar og solidaritet.

Gensidig anerkendelse af afgørelser truffet af nationale dommere er udset til at blive en af grundpillerne i det retlige samarbejde i kriminalsager, idet der er udviklet en række værktøjer med henblik på at fremme det praktiske samarbejde på tværs af grænserne.

Som en del af arbejdet med at harmonisere og udvikle statistikker over kriminalitet og strafferetlig behandling deraf blev EU-medlemsstaterne enige om at tilnærme definitionen af strafbare forhold og sanktionsniveauet for visse typer af forbrydelser.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Database

Crimes recorded by the police (crim_gen)
Crimes recorded by the police – NUTS 3 regions (crim_gen_reg)
Crimes recorded by the police: homicide in cities (crim_hom_city)
Crimes recorded by the police: historical data (total crime) 1950-2000 (crim_hist)
Police officers (crim_plce)
Prison population (crim_pris)
Prison population: historical data 1987-2000 (crim_pris_hist)

Særligt afsnit

Metodologi / Metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Andre oplysninger

Eksterne links


Noter

  1. ↑ I Grækenland, Cypern, Luxembourg, Island og Liechtenstein behandler man for eksempel ikke "indbrud i private hjem" særskilt, men medregner alle typer indbrud (i butikker, garager osv.). Deres data kan derfor ikke sammenlignes direkte med data fra andre lande, hvor man kun medregner indbrud i en bolig.
Retrieved from "https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Crime_statistics/da&oldid=321456"