AA+A++PrintversionOversigtRSSRSS

Hvad er forskellen mellem Europa 2020 og forgængeren, Lissabonstrategien?

Vækst og job skaber tilsammen Europas fremtid © EU

Europa 2020 bygger videre på erfaringerne fra den tidligere strategi og anerkender de positive sider (vækst og jobskabelse som mål og 18 millioner job skabt siden 2000), men gør samtidig noget ved de svage sider (dårlig implementering med store forskelle mellem, hvor hurtigt og grundigt reformen blev gennemført i forskellige EU-lande).

Den nye strategi afspejler også de forandringer, der er sket i EU siden 2000 – særlig det øjeblikkelige behov for at komme ud af den økonomiske krise.

Hvad er anderledes end før med Europa 2020-strategien?

1. En ny slags vækst (intelligent, bæredygtig og inklusiv) – først og fremmest ved at:

  • forbedre kvalifikationsniveauet og (livslang) læring
  • styrke forskning og innovation
  • øge anvendelsen af intelligente netværk og den digitale økonomi
  • modernisere industrien
  • udnytte energi og ressourcer bedre.

2. Stærkere styring gennem:

  • regelmæssig og gennemsigtig overvågning
  • lederskab på højeste politiske niveau – Det Europæiske Råd.

Kommissionen styrer processen og bruger de nye instrumenter, der blev indført med Lissabontraktaten – henstillinger, politiske advarsler om nødvendigt og, ved alvorlige forsinkelser, muligheden for sanktioner.

3. Stærkere økonomisk samordning

I henhold til nye regler for samordning af økonomiske politikker – det "europæiske semester" – skal EU-landenes regeringer indgive nationale rapporter om økonomiske reformer, stabilitet og konvergens samtidig. De får derfor behov for solid finansiering af deres reformprogrammer.

En effektiv gennemførelse inden for tidsrammen vil også blive hjulpet på vej af stram overvågning i løbet af det europæiske semester, klare og kvantificerbare mål (både på EU-plan og nationalt) og nøje tilsyn.

Sidens top

Hvad er det "europæiske semester"?

De første seks måneder af hvert kalenderår, hvor medlemslandene samtidigt rapporterer til Kommissionen om fremskridtene med:

I løbet af denne periode kan Kommissionen give politisk vejledning og rette henstillinger til medlemslandene inden de nationale budgetter færdiggøres. Det vil hjælpe medlemslandene med at samordne deres økonomiske politikker bedre, så de får gavn af en fælles europæisk økonomisk dagsorden, mens de på samme tid tilpasser politikkerne til deres nationale situation.

Det vil også hjælpe EU med i rette tid at indhøste erfaringerne af den udvikling, der sker i medlemslandene, så de kan indarbejdes i den fremtidige samordning. Det europæiske semester indledes med offentliggørelsen af den årlige vækstundersøgelse.

Sidens top

Hvad er den årlige vækstundersøgelse?

En rapport, der udarbejdes af Kommissionen, og som vurderer de største økonomiske udfordringer, EU står overfor, og anbefaler prioriterede tiltag til at imødegå dem.

EU's ledere vil på baggrund af denne rapport rådgive om mulige tiltag på sit forårsmøde.

Sidens top

Hvad skal vi med en langfristet plan, når vi stadig kæmper en daglig kamp?

En euro lægges i pungen © EU

Opsvinget er stadig den umiddelbare prioritet, og EU har allerede grebet ind for at stabilisere banksektoren og stimulere økonomien. Vi er dog også nødt til at se ud over den nuværende krise.

EU er allerede under pres fra konkurrenterne og de demografiske forandringer. Vender vi bare tilbage til situationen inden krisen, bliver vi hægtet yderligere af.

Derfor er vi nødt til nu at begynde at forberede, hvad vi vil gøre for at gøre EU stærkere og mere konkurrencedygtigt fremover.

Reformer tager også tid – vi skal i gang nu, hvis vi vil beskytte det, vi sætter størst pris på i vores tilværelse.

Sidens top

Hvordan modvirker strategien kriseskabte krav om mere protektionistiske økonomiske politikker?

En masse hængelåse, hvoraf én er låst op © iStockphoto

Ved at gøre det mere attraktivt for EU-landene at arbejde sammen i stedet for at konkurrere indbyrdes.

Det skal ske gennem større gennemsigtighed – så hvert land kan se, hvad de andre foretager sig. Med udgangspunkt i overvågning og benchmarking udarbejder Kommissionen hvert år en statusrapport over fremskridt hen imod målene og påpeger forsinkelser og dårlig implementering. Der opfordres i høj grad til udveksling af bedste praksis.

EU tilskynder desuden medlemslandene til mere samarbejde ved at udsende politiske henstillinger til deres regeringer (gennem Det Europæiske Råd). Hvis henstillingerne ikke følges, eller hvis den nationale politik bevæger sig i den forkerte retning, vil Kommissionen bruge sine nye beføjelser i medfør af Lissabontraktaten og udstede politiske advarsler og som sidste udvej pålægge sanktioner.

Sidens top

Hvorfor har strategien ikke sit eget budget?

Stakke af nye eurosedler © EU

Fordi løsningen ikke er at kaste penge efter problemerne. Nøglen til varig, bæredygtig vækst er reform – både strukturreform og omlægning af de offentlige udgifter.

Når budgetterne er stramme, er det endnu vigtigere at bruge de knappe ressourcer på at skabe en mere intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Det vil også skabe større omsætning på lang sigt og lette trykket på de offentlige finanser.

EU finansierer allerede utallige programmer, som kan rettes ind mod disse mål. Der er f.eks. sat 50 mia. euro af til F&U-projekter fra 2007 til 2013, mens der er 3 mia. euro til konkurrenceevne og innovation og næsten 7 mia. euro til livslang læring. Dertil kommer 277 mia. euro i regionalstøtte i samme periode gennem strukturfondene.

EU-landenes regeringer opfordres desuden til at revidere deres offentlige udgifter for at forbedre kvaliteten og effektiviteten og finde plads til investeringer i bæredygtig vækst på trods af betydelige finanspolitiske begrænsninger.

Samtidig bør nye finansieringsmodeller udforskes (f.eks. offentlig-private partnerskaber, fuld udnyttelse af finansiering fra EU eller Den Europæiske Investeringsbank m.m.), så vi kan samle de offentlige og private ressourcer og opnå størst mulig virkning.

Sidens top

Hvorfor ikke bruge de værktøjer, vi har, frem for at udvide til nye områder?

Tandhjul © EU

Europa 2020 inddrager alle nuværende EU-politikker, -instrumenter og -regler samt finansierings- og koordineringsinstrumenter.

EU benytter især nogle af sine vigtigste værktøjer til at sikre, at vi når Europa 2020-målene: politikken for det indre marked (tilskyndelse til større økonomisk integration), erhvervspolitikken og EU's økonomi- og handelsdagsorden udadtil.

Sidens top

Vil stabilitets- og vækstpagten blive slået sammen med Europa 2020?

To led i en metalkæde © EU

Nej – Kommissionen har ingen planer om dette.

Pagten er et vigtigt redskab til at konsolidere de offentlige finanser og stimulere væksten – men den har sine egne ordninger, som skal fortsætte.

Eftersom budgetpolitikken og strukturreformerne imidlertid er indbyrdes afhængige, skal stabilitets- og vækstpagten og Europa 2020 arbejde tæt sammen.

Derfor skal EU-landenes regeringer indgive deres årlige nationale reformprogrammer og stabilitets-/konvergensprogrammer samtidigt (i april).

Sidens top

Hvorfor indeholder Europa 2020 initiativer på områder, som forvaltes af medlemslandene, f.eks. uddannelse og beskæftigelse?

Europæiske flag foran Berlaymontbygningen © EU

Fordi kampen for at holde Europa konkurrencedygtigt styrkes af koordinering på EU-plan. EU griber ikke ind på disse områder, men udnytter blot sit generelle overblik til at rette henstillinger, som kan hjælpe de enkelte lande.

EU vil gerne hjælpe, fordi der står så meget på spil – Europa har brug for kraftig økonomisk vækst og høj beskæftigelse, hvis vi skal opretholde et højt socialt beskyttelsesniveau, især nu hvor befolkningen bliver ældre.

Derfor skal folk have kvalifikationer til at klare sig under nye økonomiske forhold. Det er sigtet med strategiens forslag om reform på uddannelsesområdet.

Sidens top

Hvor stor andel i udformningen af strategien havde de berørte parter og borgerne?

To personer råber i megafon © EU

Et bredt udsnit af grupper både i og uden for EU afgav i 2009 mere end 1 400 bidrag til en offentlig høring om strategien.

Blandt bidragyderne var nationale og regionale myndigheder, fagforeninger, virksomheder, ngo'er, universitetsfolk, forbrugersammenslutninger og omkring 500 privatpersoner.

Kommissionen tog hensyn til deres feedback ved udarbejdelsen af strategien.

Sidens top