AA+A++PrintversionOversigtRSSRSS

Hvordan kommer vi videre? Det europæiske semester

Alle EU-landene gør deres for at nå Europa 2020-målene. De har omsat dem til nationale mål og vækststrategier. Men vi kan kun få den ønskede vækst, hvis alle landene koordinerer deres indsats og fokuserer den på samme mål.

Derfor har Kommissionen indført det europæiske semester, der er en årligt tilbagevendende runde, som skal samordne den økonomiske politik. Hvert år gennemgår Kommissionen EU-landenes økonomiske og strukturelle reformprogrammer og kommer med henstillinger for de næste 12-18 måneder.

Det europæiske semester starter, når Kommissionen fremlægger sin årlige vækstundersøgelse, hvilket normalt sker mod slutningen af året. Vækstundersøgelsen beskriver, hvordan EU vil sætte skub i vækst og beskæftigelse i det kommende år. Ved hjælp af tematisk og finanspolitisk overvågning af makroøkonomiske faktorer vurderer Kommissionen følgende:

  • Er det makroøkonomiske miljø stabilt, og hjælper det med vækst- og jobskabelse?

Findes der politikker til at takle makroøkonomiske ubalancer, makrofinansielle svagheder og problemer med konkurrenceevnen af makroøkonomisk betydning?

Er der "spillovereffekter" (både positive og negative) fra de enkelte landes økonomier, især i euroområdet?

  • Vækstfremmende reformer

Hvordan styrker strukturreformerne forskning og udvikling og innovation, ressourceeffektiviteten, et sundt forretningsmiljø, beskæftigelsen, uddannelse og social inklusion?

Hvordan går det med at nå EU's fem overordnede mål og de afledte nationale mål?

  • Statsfinanserne (øget finansielt tilsyn som led i stabilitets- og vækstpagten)

Hvad gøres der for at nedbringe statsgælden og det offentlige underskud (økonomisk konsolidering) og dermed skabe holdbare statsfinanser?

Hvad er de finanspolitiske begrænsninger på regeringens vækstfremmende politikker? (Hvis disse begrænsninger kan konstateres, kan EU bidrage med konsekvent politisk rådgivning).

I marts udsender EU's stats- og regeringsledere retningslinjer for nationale politikker på grundlag af den årlige vækstundersøgelse. På grundlag af den årlige vækstundersøgelse gør Det Europæiske Råds forårsmøde status over:

  • den samlede makroøkonomiske situation
  • udviklingen mod de fem overordnede EU-mål
  • udviklingen i flagskibsinitiativerne

Her udstikker Det Europæiske Råd politiske retningslinjer for finanspolitiske, makroøkonomiske strukturreformer og vækstfremmende områder og orienterer om forbindelserne mellem dem.

I april indsender medlemslandene deres planer for sunde offentlige finanser (stabilitets- og konvergensprogrammer) og reformer og tiltag for at gøre fremskridt mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst inden for bl.a. beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion (nationale reformprogrammer).

I maj/juni undersøger Kommissionen disse programmer og fremsætter passende landespecifikke henstillinger. Rådet drøfter, og Det Europæiske Råd godkender, henstillingerne. Det betyder, at landene får politisk rådgivning, inden de lægger sidste hånd på deres budgetforslag for det efterfølgende år.

Til sidst, i slutningen af juni eller tidligt i juli, vedtager Rådet formelt de landespecifikke henstillinger.

Hvis de ikke følger henstillingerne inden en vis frist, kan der blive udstedt politiske advarsler. Der er også mulighed for at håndhæve henstillingerne gennem incitamenter og sanktioner ved uforholdsmæssigt store makroøkonomiske og budgetmæssige ubalancer.

Ministermøder om bestemte politiske emner er afgørende for fagfællebedømmelser ("peer reviews") og overvågning af, hvordan det går med at nå EU's overordnede mål og flagskibsinitiativerne under Europa 2020.

For at gennemføre den nødvendige politik og sikre bred medbestemmelse vil der blive samarbejdet tæt med Europa-Parlamentet og andre rådgivende EU-organer (Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg) med fuld inddragelse af de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, regionerne og andre berørte parter.

Sidens top