AA+A++PrintversionOversigtRSSRSS

Europa 2020 i Danmark

Kommissionen udarbejder landespecifikke henstillinger for hvert land, hvori man analyserer dets økonomiske situation og kommer med henstillinger til tiltag, som landet bør tage i de kommende 18 måneder. De er skræddersyet til de særlige udfordringer, der gælder for landet, og kommer ind på en række forskellige emner: de offentlige finanser, reformer af pensionssystemerne, jobskabelse og bekæmpelse af arbejdsløshed samt uddannelse og innovation m.m. De landespecifikke henstillinger, som Kommissionen forbereder, vedtages endeligt på højeste sted af de nationale ledere i Det Europæiske Råd.

Oversigt over situationen i Danmark

Danmark blev forholdsvis hårdt ramt af den økonomiske krise, hvilket har medført et betydeligt fald i beskæftigelsen, selv om myndighederne har formået at håndtere nedturen forholdsvis godt. I april 2013 konkluderede Kommissionen dog, at der består makroøkonomiske ubalancer i Danmark, som kræver nærmere overvågning og effektiv politisk handling.

Danmark gør fremskridt med implementeringen af de landespecifikke henstillinger fra 2012 og har en aktiv reformdagsorden, selv om de fleste reformer dog først vil give resultater på mellemlang til lang sigt. Der er gennemført en omfattende reform af efterlønsordningen, og der er vedtaget reformer af førtidspensions- og fleksjobordningerne. Der er taget skridt til reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og SU-systemet, og regeringen vil øge konkurrencen inden for en række servicesektorer, men der er dog kun gjort delvise fremskridt indtil videre. Danmark synes ikke på kort til mellemlang sigt at stå over for særlige udfordringer i forbindelse med de offentlige finanser, men bør dog fortsætte med at nedbringe underskuddet til et bæredygtigt niveau under 3 % af BNP.

For at stimulere den økonomiske vækst og sikre passende finansiering til ambitiøse velfærdsforanstaltninger skal Danmark bringes tilbage på rette spor ved at sætte gang i produktivitetsvæksten og konkurrenceevnen. Stabiliteten i det finansielle system og navnlig på boligmarkedet vækker stadig bekymring, og Danmark skal stadig søge at øge arbejdskraftudbuddet på langt sigt og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet.

Resumé af Europa-Kommissionens henstillinger til Danmark i 2013

Kommissionen har fremsat tre landespecifikke henstillinger til Danmark, der skal hjælpe landet med at forbedre sine økonomiske resultater. De handler om følgende områder:

  1. Holdbare offentlige finanser
    Danmarks offentlige finanser forventes at blive bedre end i 2012, idet det offentlige underskud forventes at falde fra 4 % af BNP i 2012 til 1,7 % af BNP i 2013, og landet forventes dermed at opfylde henstillingerne som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013. Danmarks offentlige finanser er generelt sunde, og landet har allerede nået sin mellemfristede målsætning. Men da landet også har en aldrende befolkning og ambitiøse velfærdsforanstaltninger, er det afgørende, at Danmark opretholder sunde og bæredygtige rammer for finanspolitikken.
  2. Arbejdsmarkedet og kompetencer
    Danmark har gennemført en omfattende reform af førtidspensions- og fleksjobordningerne for at øge udbuddet af arbejdskraft. Der skal dog gøres mere for at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, f.eks. personer med indvandrerbaggrund, idet beskæftigelsesfrekvensen for ikke-EU-borgere (54,5 % i 2012) ligger langt under den samlede beskæftigelsesfrekvens (75,4 %) og også under EU-gennemsnittet. I den forbindelse spiller uddannelse og opkvalificering af kompetencer en vigtig rolle. På trods af de høje udgifter til uddannelse er omkostningseffektiviteten ringe, der er mangel på praktikpladser, og frafaldsprocenten på ungdoms- og erhvervsuddannelserne er høj (9,1 % overordnet set i 2012). Der er behov for ambitiøse løsninger, da disse foranstaltninger er afgørende for at forbedre den lave produktivitetsvækst, øge arbejdskraftudbuddet og sikre, at den fremtidige efterspørgsel på kvalifikationer kan imødekommes. Der er taget skridt til reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og SU-systemet, men der er dog kun gjort delvise fremskridt indtil videre.
  3. Konkurrence
    Danmark har mistet betydelige eksportmarkedsandele i løbet af de sidste ti år, og sammenlignet med gennemsnittet i syv lignende EU-lande ligger priserne på tjenesteydelser ca. 14 % højere og priserne på varer ca. 5 % højere. Det skyldes delvis den svage konkurrence i visse servicesektorer (f.eks. adgangsbarrierer for visse erhverv i detailsektoren). Danmark kan generere mere økonomisk vækst ved at fjerne de konkurrencemæssige barrierer inden for tjenesteydelser i betragtning af denne sektors vægtning i den danske økonomi. Den danske regering har offentliggjort et konkurrencemæssigt udspil, men de politiske initiativer er stadig på et tidligt trin, og der er brug for en fortsat indsats for at sikre en effektiv gennemførelse.

Se, hvordan Danmark klarer sig i forhold til andre EU-lande på centrale områder


Dokumenter vedrørende det europæiske halvår