AA+A++PrintversionOversigtRSSRSS

Økonomisk styring

Hånd, der forhindrer en række dominobrikker i at falde © iStockphoto

Krisen blotlagde nogle grundlæggende problemer og uholdbare tendenser i mange europæiske lande. Den gjorde det også klart, at EU's økonomier er stærkt afhængige af hinanden. Større samordning af de økonomiske politikker i hele EU vil hjælpe os med at løse disse problemer og sætte gang i vækst og jobskabelse i fremtiden.

Styrket ud af krisen: den europæiske vision

Mere forenet end nogensinde: Hvordan EU har fundet løsninger på finanskrisen, hvordan det styrker den økonomiske og monetære union, og hvordan det baner vejen for en stærk politisk union.

Den nye økonomiske styring i EU er baseret på tre grundlæggende blokke:

  • En styrket økonomisk dagsorden med mere EU-overvågning. Det omfatter aftalte politiske prioriteter og mål som en del af Europa 2020-strategien, yderligere forpligtelser, som medlemslandene i europluspagten påtager sig, større EU-overvågning af økonomiske politiker og finanspolitiker som en del af stabilitets- og vækstpagten og ved hjælp af nye værktøjer til at tackle makroøkonomiske ubalancer, samt en ny arbejdsmetode – det europæiske halvår – til drøftelse af de økonomiske og budgetmæssige prioriteter på samme tid hvert år.
  • En indsats for at sikre finansiel stabilitet i euroområdet. I 2010 reagerede EU på den nationale gældskrise ved at etablere midlertidige støttemekanismer for medlemslandene, der vil blive erstattet af den permanente europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) i 2013. Disse støttemekanismer er betinget af en stram finanspolitisk konsolidering og reformprogrammer, og de udvikles i tæt samarbejde med IMF.
  • Tiltag til at rette op på finanssektoren som beskrevet nedenfor.

Følgende sætter fokus på nogle at de vigtigste aspekter af den nye økonomiske styring i EU.


 

Det europæiske halvår

Det europæiske halvår er en periode på seks måneder hvert år, hvor medlemslandenes budgetmæssige og makroøkonomiske politikker samt strukturpolitikker samordnes effektivt, så medlemslandene kan tage højde for EU-hensyn på et tidligt tidspunkt i deres nationale budgetprocedurer og i andre aspekter af deres økonomiske politik.

De vigtigste stadier i det europæiske halvår:

I januar udsender Kommissionen sin årlige vækstundersøgelse, der fastlægger EU's prioriteter for det kommende år for at sætte skub i vækst og jobskabelse.

I marts udsender EU's stats- og regeringsledere EU-retningslinjer for nationale politikker på grundlag af den årlige vækstundersøgelse.

I april indsender medlemslandene deres planer for sunde offentlige finanser (stabilitets- og konvergensprogrammer) og reformer og tiltag, for at gøre fremskridt mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (nationale reformprogrammer).

i juni undersøger Kommissionen disse programmer og fremsætter passende landespecifikke henstillinger. Rådet drøfter, og Det Europæiske Råd godkender henstillingerne.

Til sidst, i slutningen af juni eller tidligt i juli, vedtager Rådet formelt de landespecifikke henstillinger.



 

Stabilitets- og vækstpagten

Stabilitets- og vækstpagten er et sæt regler, der tilskynder medlemslandene til at opretholde sunde offentlige finanser.

Stabilitets- og vækstpagten har to dele:

  • Den præventive del kræver, at medlemslandene udarbejder årlige stabilitetsprogrammer (lande i euroområdet) eller konvergensprogrammer (andre lande), der indsendes sammen med de nationale reformprogrammer. Disse programmer fastsætter, hvordan medlemslandene vil opnå og bevare sunde offentlige finanser på mellemlang sigt. Kommissionen kan derefter fremsætte politiske henstillinger (i juni som en del af det europæiske halvår), eller, om nødvendigt, rette forslag til Rådet om at udstede en tidlig varsling om et uforholdsmæssigt stort underskud.
  • Den korrigerende del regulerer proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Hvis et medlemsland overskrider et budgetunderskud på 3 % som beskrevet i traktaten, fremsætter Rådet, med denne procedure, henstillinger om, hvordan problemet skal løses. Medlemslande i euroområdet, der ikke overholder disse henstillinger, kan pålægges sanktioner.

Stabilitets- og vækstpagten er nu ved at blive skærpet med en række forslag til ændringer, der skal:

  • give den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten mulighed for at tage større hensyn til samspillet mellem gæld og underskud, særlig i lande med stor gæld (hvor den offentlige gæld overstiger 60 % af BNP)
  • gøre proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud hurtigere og gøre pålæggelsen af sanktioner mod medlemsstater halvautomatisk ved at beslutte, at Rådet skal afvise et forslag om sanktioner fra Kommissionen med et kvalificeret flertal frem for at godkende det.
  • forbedre de nationale budgetrammer ved at se på regnskabssystemer, statistikker og prognosemetoder

 

Hånd på de makroøkonomiske ubalancer

I løbet af det seneste årti har medlemslandene gennemgået forskellige økonomiske tendenser, hvilket har forværret konkurrenceunderskudet og ført til makroøkonomiske ubalancer inden for EU. For at undgå dette i fremtiden har Kommissionen fremsat forslag om en ny overvågningsmekanisme, der skal udpege og rette op på sådanne problemer langt tidligere. Med denne mekanisme vil der blive holdt øje med makroøkonomiske ubalancer, der er ved at opstå i medlemslandenes økonomier (f.eks. bobler på ejendomsmarkedet, voksende underskud på de løbende poster eller stigende eller faldende konkurrenceevne). Hvis medlemslandene overskrider "advarselstærsklerne", vil Kommissionen foretage dybdegående undersøgelser for at vurdere, om ubalancerne er skadelige, og om nødvendigt fremsætte henstillinger.


 

Europluspagten

Der er opnået enighed om en supplerende dagsorden med yderligere reformer – ved navn Europluspagten – blandt euroområdets medlemslande som en afspejling af deres dybere indbyrdes afhængighed og blandt seks lande uden for euroområdet, der har valgt at deltage: Bulgarien, Danmark, Letland, Litauen, Polen og Rumænien. Den fokuserer på fire områder: Konkurrenceevne, beskæftigelse, bæredygtighed i de offentlige finanser og styrkelse af den finansielle stabilitet.

EU's ledere bakkede op om pagten i marts. Alle 23 undertegnende lande er forpligtede til at gennemføre reformerne fuldt ud. De resterende fire medlemslande kan frit undertegne pagten, hvis de ønsker det. Den er integreret fuldt ud i den nye rammer for den økonomiske styring, og de forpligtelser, der påtages deri, er omfattet af de pågældende landes nationale reformprogrammer.


 

Reparation af finanssektoren

EU har fastsat nye regler og oprettet nye agenturer, der skal forebygge problemer tidligere og sikre, at alle finansielle aktører reguleres og kontrolleres ordentligt. Der er flere tiltag undervejs, særlig for at sikre, at Europas banker har tilstrækkeligt med kapital, så de kan stå imod eventuelle kommende chok i det finansielle system og fortsat fungere og yde kredit til husstande og virksomheder.

Sidens top