AA+A++PrintversionOversigtRSSRSS

Kommissionens formand foreslår bankunion

På EU-topmødet i juni 2012 drøftede stats- og regeringscheferne og Kommissionen EU's vækststrategi, som indeholder både kortfristede initiativer til at sætte gang i økonomien og en langsigtet vision for et stærkere EU.

I en tale til Europa-Parlamentet skitserede Kommissionens formand, José Manuel Barroso, de væsentligste elementer i EU's udspil på krisen og planerne for fremtidig vækst.

Vækst

Budskabet fra EU-Kommissionen inden topmødet i juni var klart og tydeligt: Det er en betingelse for vækst, at der er fornuftige offentlige finanser, og at der gennemføres radikale strukturreformer og målrettede investeringer.

Topmødet bør enes om et vækstinitiativ med tre elementer:

  1. Omprogrammering af strukturfondene, så de bruges til at styrke vækst og konkurrenceevne.
  2. Øge investeringerne på europæisk plan gennem øget udlånskapacitet for EIB og initiativet om projektobligationer
  3. Fuld udnyttelse af det indre marked

Stærkere økonomisk styring

Det andet sæt landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 30. maj, er et praktisk eksempel på politikken med det europæiske halvår.

Det er en undersøgelse af den budgetmæssige og økonomiske situation i hvert af de 27 EU-lande. Og der gives råd til at takle konstaterede risikofaktorer og ubalancer.

Kommissionen beder topmødet om at give klar opbakning til de landespecifikke henstillinger og ikke at falde for fristelsen til at udvande dem.

EU's budget

Hvis alle er enige om, at væksten skal baseres på målrettede offentlige investeringer som supplement til strukturreformer, skal dette afspejles i EU's budget.

En hurtig vedtagelse af den flerårige finansielle ramme vil sende et direkte signal om, at Europa er klar til at investere i fremtiden, at vi tager væksten alvorligt.

EU's budget er på ingen måde et "budget for Bruxelles" eller for EU's strukturer eller institutioner. Det er penge til EU's regioner, byer, studerende, smv'er, forskere og mange andre.

En stærkere Økonomisk og Monetær Union

Bankunion

Der er i stigende grad stemning for yderligere integration i både euroområdet og EU som helhed.

Økonomisk integration er et af de områder, hvor der hurtigt kan ske store ændringer, selv uden traktatændringer, hvilket vil give både borgere og investorer store fordele med hensyn til beskyttelse og tillid til markedet.

Derfor virker det som en naturlig prioritet at oprette en bankunion.

Ifølge José Manuel Barroso skal der tages to afgørende skridt:

  1. De forslag, der allerede er fremlagt, skal behandles hurtigere, f.eks. om et fælles regelsæt og banksanering
  2. Der skal være enighed om Kommissionens centrale forslag senest til efteråret, bl.a. mere integreret tilsyn med bankerne eller en fælles indskudsgarantiordning

Læs referatet af, hvad der allerede er sket, og hvilke initiativer der kan tages i den nærmeste fremtid.

Finanspolitisk union

Det vil kun være muligt at høste de fulde fordele ved en mere vidtgående økonomisk og monetær union og en ny bankunion, hvis den finanspolitiske union udvides..

Hvad skal der ske?

  1. Der skal bygges videre på koordineringen af finanspolitiske og økonomiske politikker i det europæiske halvår, og forslagene til den anden pakke om økonomisk styring.
  2. De økonomiske bremseklodser skal udvikles – der er tale om EFSM, EFSF English og dens efterfølger, ESM

Der skal indledes seriøse drøftelser om fælles udstedelse og pooling af statsgæld i form af stabilitetsobligationer (se Kommissionens grønbog English)

Politisk union

En mere vidgående økonomisk og monetær union kræver mere ansvarlighed og legitimitet. Der skal forberedes beslutninger af historisk format, og borgerne skal involveres i debatten.