Navigation path

Det siger de om ESF

Evaluering af ESF's indsats som respons på krisen

14/05/2012

Brandmand
© Istockphoto | ollo

Europa-Kommissionen har fremlagt en uafhængig rapport med titlen ‘Evaluation of the reaction of the ESF to the economic and financial crisis’.

En ny rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen evaluerer, hvordan ESF har hjulpet EU-landene med at håndtere effekten af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Rapporten viser, at ESF's operationelle programmer var anvendelige i indsatsen og yderligere forbedret via en række forenklinger gennemført i 2009.

Aktive i udformningen

Trods de vanskelige økonomiske omstændigheder, hvor man kunne forvente at se et skift til passive kortsigtede aktioner, er tilskuddene til en aktiv arbejdsmarkedspolitik reelt steget under den økonomiske krise. Rapportens forfattere bemærker, at det meget vel kan skyldes ESF, der arbejder for at fremme aktive foranstaltninger og bidrager til lansigtede, strukturelle forandringer på arbejdsmarkederne. Rapporten fremsætter en række anbefalinger for ESF, blandt andet: styrkelse af evnen til at reagere hurtigt ved behov, udfasning af kriserelaterede foranstaltninger, hvor de kan hæmme aktive foranstaltninger til afhjælpning af langsigtet, strukturel arbejdsløshed og styrkelse af ESF's fokus på strukturelle foranstaltninger og sårbare grupper.

Fokus på fremtiden

Rapportens forfattere anbefaler endvidere, at efterhånden som vi ser en fremgang efter krisen, skal ESF styrke indsatsen inden for strukturelle forbedringer, der understøtter beskæftigelsesmuligheder og social inkludering. ESF bør også i højere grad fokusere på at foregribe forandringer som støtte til EU's beskæftigelsesstrategi, for eksempel gennem forbedrede koncepter for livslang læring og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Yderligere forslag omhandler mere præcise forudsigelser af de fremtidige kompetencebehov og udvikling af innovative arbejdsformer, der kan understøttes i fremtidige krisesituationer.