Navigation path

En chance til alle

Beskæftigelse er den bedste måde at sikre mennesker uafhængighed, økonomisk sikkerhed og en følelse af tilhørsforhold på. ESF finansierer tusindvis af projekter, der hjælper personer med særlige vanskeligheder eller fra dårligt stillede grupper til at opnå de nødvendige færdigheder, komme i beskæftigelse og sikre sig de samme muligheder som andre.

Ved at hjælpe særligt dårligt stillede personer og grupper til at få en relevant uddannelse og komme i beskæftigelse hjælper ESF dem også til at yde et fuldgyldigt bidrag til det samfund, de lever i. ESF's aktiviteter på området er inddelt i fire prioritetsområder:

En stor del af ESF's støtte går til bekæmpelse af "social udstødelse". Social udstødelse forekommer, når en person eller en gruppe af forskellige årsager oplever særlige vanskeligheder eller diskrimination i dagligdagen. Det kan være handicappede, der har svært ved at finde job, fordi arbejdsgiverne tvivler på deres evner, og uden arbejde udelukkes de fra en tilfredsstillende beskæftigelse, som vi andre tager for givet.

Istockphoto/2003214

Tidligere straffede og eksmisbrugere, etniske minoriteter som romaerne, nye indvandrere med dårlige sprogkundskaber – det er alt sammen eksempler på dårligt stillede og sårbare grupper, der risikerer social udstødelse og eventuelt deraf følgende fattigdom. I EU ønsker vi at nedbringe social udstødelse, og ESF er et af EU's vigtigste instrumenter på området. ESF fokuserer på beskæftigelse som midlet til at bekæmpe diskrimination, udstødelse og fattigdom.