Sti

Flere værktøjer

  • Printversion
  • Mindre tekst
  • Større tekst

Følg os

Facebook

Havene skal reddes

Problemet med overfiskning betyder, at næsten halvdelen af de europæiske fiskebestande nu befinder sig i farezonen, og hvis vi fortsætter med at fiske på denne måde, vil fiskebestandene forskellige steder i verden kunne uddø i tiden frem til 2050.

Ved fiskeri fanger man ikke kun de tilsigtede arter, men også andre organismer, der fanges i fiskenettene (bifangst). Nogle fangstmetoder udgør en trussel mod andre vilde dyr og planter, f.eks. delfiner, skildpadder og fugle, der bliver viklet ind i net og liner.
Fiskeri med bundtrawl kan forårsage omfattende skader på havbunden og dermed ændre forholdene for de dyresamfund, der lever der.

Hvis vi ønsker, at vores fiskeri skal være bæredygtigt, er vi nødt til at vurdere bestandene omhyggeligt og forvalte dem mere effektivt.
Mennesket har med sine aktiviteter indført en lang række forurenende stoffer og næringsstoffer i miljøet.

Forurenende stoffer som f.eks. kviksølv kan komme ind i fødekæden og forefindes i de fisk og skaldyr, vi spiser, med åbenlyse farer for vores sundhed. Næringsstoffer som f.eks. nitrater kan føre til hurtigere algevækst. Når algerne nedbrydes, forbruges ilten i vandet, hvilket indebærer, at mange arter dør.

Affald i havet eller såkaldt "plastiksuppe" er en trussel mod vilde dyr og planter, da havfugle kan komme til at spise affald i stedet for mad. Affaldet kan også fange dyr, f.eks. kan skildpadder blive viklet ind i tabte fiskenet.

Ved ikke-hjemmehørende arter forstås arter, der ikke er naturligt hjemmehørende i en region, men som enten er havnet der ved et uheld (f.eks. fra skibes ballastvand), eller som er blevet indført med vilje. Nogle af dem formerer sig og bliver "invasive", dvs. udkonkurrerer de hjemmehørende arter.

Et eksempel herpå er melongoplen Mnemiopsis leidyi. Dette kødædende dyr blev indsat i Sortehavet i 1982 og har formeret sig enormt. Det lever af dyreplankton og fiskelarver og er en af de største rovfisk i fødekædens sidste led.

Efterhånden som Europas klima bliver varmere, vil det blive lettere for tropiske arter at overleve her, og dermed udsættes de europæiske havområder for nye trusler.