Sti

Flere værktøjer

  • Printversion
  • Mindre tekst
  • Større tekst

Følg os

Facebook

EU’s beskyttede områder — Natura 2000

EU har en stærk naturbeskyttelseslovgivning. Den er centreret om Natura 2000-nettet — 26 000 beskyttede områder, der udgør en femtedel af EU’s landareal. Det er verdens største net af denne slags, og det giver en vital beskyttelse af Europas mest truede arter og levesteder.

Nettet har en betydelig økonomisk indvirkning: det anslås, at fordelene ved nettet beløber sig til mellem 200 og 300 milliarder euro om året, svarende til 2-3 % af EU's bruttonationalprodukt.
De første frø til Natura 2000 blev sået i 1979, da EU vedtog sin første store lovgivning om naturbeskyttelse, fugledirektivet. Det beskytter alle vilde fugle i EU og omfatter ca. 500 arter. EU-landene identificerer og beskytter områder, der er særligt vigtige for vilde fugle. Indtil videre er der blevet oprettet ca. 5 300 "særligt beskyttede områder".

Et andet instrument, habitatdirektivet fra 1992, forpligter EU-landene til at beskytte naturtyper for truede dyre- og plantearter og levesteder. De beskyttede steder kaldes "særlige bevaringsområder". Habitatdirektivet omfatter ca. 1 500 sjældne og truede dyr og planter og ca. 230 naturtyper, herunder høenge, hedeområder og marskland.

De områder, der er beskyttet i henhold til disse to direktiver, udgør Natura 2000-nettet. Dette net skal beskytte alle Europas større naturtyper og truede arter.

Natura 2000-nettet er nu næsten komplet. Det omfatter nu mere end 26 000 områder, hvilket gør det til verdens største koordinerede net af beskyttede områder. Natura 2000 dækker 18 % af EU’s landareal og store dele af de omgivende havområder.

Men Natura 2000 er ikke blot et net af beskyttede naturreservater. Det bygger på, at mennesker og natur fungerer bedst i samspil. Formålet er derfor ikke at standse økonomiske aktiviteter, men at sikre, at de ikke skader værdifulde arter og levesteder.

De vigtigste mål for Natura 2000-områderne er:

  • at undgå aktiviteter, der i alvorlig grad kan forstyrre eller skade de arter eller levesteder, som skal beskyttes i området
  • om nødvendigt at iværksætte positive tiltag for at opretholde og genetablere disse arter og levesteder.

Denne tilgang har mange fordele: ved at fremme bæredygtigt skovbrug, fiskeri og landbrug og bæredygtig turisme bidrager nettet til på lang sigt at sikre fremtiden for de mennesker, der bor i disse områder og er afhængige af de pågældende aktiviteter.