Sti

CE-mærkning i dit land

Relaterede links

Yderligere information

Hvilken rolle spiller de offentlige myndigheder?

Det er udelukkende producenternes, importørernes og distributørernes ansvar, at de produkter, der sælges på markedet er sikre og opfylder sikkerhedskravene. Desværre er det sådan, at nogle personer kun vil følge reglerne, hvis der er en reel risiko for, at deres forseelser vil blive opdaget.

Derfor har de europæiske lande indført markedsovervågningsmyndigheder. Det er deres rolle at overvåge markedet og beskytte forbrugerne i så vid udstrækning som muligt mod produkter, der ikke er sikre. Dette gøres ved at inspicere producenter, importører og distributører, kontrollere og efterprøve produkter og ved at sætte ind med foranstaltninger, hvis reglerne overtrædes. Sådanne foranstaltninger omfatter tilbagekaldelse af usikre produkter fra forbrugerne, tilbagetrækning fra forretningshylderne, destruktion af farlige produkter og udskrivelse af bøder eller andre sanktioner.

Ydermere informerer de nationale myndigheder hinanden i tilfælde, hvor der sættes ind over for usikre produkter. Oplysningerne distribueres via et hurtigtvirkende alarmsystem, der går under betegnelsen RAPEX, som giver de andre europæiske lande mulighed for at tage lignende forholdsregler.

Endeligt skal de nationale myndigheder følge op på klager fra forbrugere, hvis der er sikkerhedsproblemer med produkter.

Hvad kan du gøre som forbruger?

Selvom de fleste europæiske producenter, importører og distributører følger disse regler, har forbrugerne også selv en rolle at spille.

Køb altid produkter fra pålidelige butikker og internetforhandlere. De behandler deres varer med omhu og vil normalt også acceptere at bytte en vare. Uærlige forretningsdrivende er tilbøjelige til at ignorere regler vedrørende sundhed og sikkerhed og sælger måske også forfalskede produkter. Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det sikkert for godt til at være sandt.

Læs alle advarsler og anvisninger. Få kendskab til aldersbegrænsninger og sikkerhedsanvisninger, især med hensyn til legetøj (og andre produkter til børn) - og tag dem alvorligt.

Hvis der er sikkerhedsproblemer med et produkt, skal du altid melde det til producenten eller forretningen, hvor du købte produktet. Derudover skal du kontakte de relevante nationale myndigheder for således at sikre, at der tages tiltag til at gøre produktet sikkert.

Where to go for further information?

Hvis du vil vide mere om lovgivningen og overvågning af markedet, klik på:

Kontakt nedenstående adresse for et forbrugerperspektiv på CE-mærkning:

ANEC, the European consumer voice in standardisation
Avenue de Tervueren 32, Box 27
B-1040 Brussels, Belgien
E-mail: anec@anec.eu
www.anec.eu