Hvad går det ud på?

I juni 2016 vedtog EU-Kommissionen en meddelelse om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme. Meddelelsen skitserer tiltag på syv specifikke områder, hvor samarbejde på EU-plan kan tilføre merværdi, navnlig inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og unge.

Meddelelsen er en opfølgning på Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination, som de europæiske undervisningsministre og kommissær Tibor Navracsics vedtog i 2015.

Erklæringen opfordrer til mobilisering af uddannelsessektoren for at fremme inklusion og grundlæggende værdier. Den indeholder en liste over de konkrete mål, der skal nås nationalt og lokalt, og opstiller fire overordnede prioriteter for samarbejdet på EU-plan:

  • at sikre, at unge erhverver sig sociale, samfundsmæssige og interkulturelle kompetencer gennem fremme af demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder, social inklusion og ikke-forskelsbehandling samt aktivt medborgerskab
  • at fremme kritisk tænkning og mediekendskab, navnlig ved brug af internettet og de sociale medier, for at opbygge modstandsdygtighed mod diskrimination og indoktrinering
  • at fremme uddannelse af dårligt stillede børn og unge ved at sikre, at vores uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer opfylder deres behov på den ene side og
  • at fremme interkulturel dialog gennem alle former for læring i sammenhæng med andre relevante politikker og i samarbejde med interessenterne.

Hvordan opnår vi det?

Opfølgningen på erklæringen har høj prioritet i det EU-støttede samarbejde mellem medlemslandene på uddannelsesområdet (ET 2020-strategirammen) og på ungeområdet som beskrevet i den fælles rapport om ET 2020 og EU's fælles ungdomsrapport.

I maj 2016 var kommissær Tibor Navracsics vært for en konference på højt niveau om fremme af inklusion og grundlæggende værdier gennem uddannelse som en vej til forebyggelse af voldelig radikalisering.

Desuden blev Rådets konklusioner om inklusion i mangfoldighed for at sikre uddannelse af høj kvalitet for alle vedtaget den 17. Februar 2017.

Peer-læring og udveksling af god praksis er nogle af de vigtigste aktiviteter i forbindelse med ET 2020 og samarbejdet med ungesektoren. Det er også hovedelementer i arbejdet på at føre Pariserklæringen ud i livet. Der er blevet nedsat to særlige arbejdsgrupper til dette formål med repræsentanter for de vigtigste interessenter:

For at støtte implementeringen af Pariserklæringen giver udvekslingsprogrammet Erasmus+ tilskud til tværnationale samarbejdsprojekter:

  • I 2016 giver Erasmus+ over 400 mia. euro i støtte til tværnationale partnerskaber, der har til formål at udvikle politiske initiativer og praksisser på græsrodsniveau. Inden for denne finansieringsramme bliver der givet førsteprioritet til projekter, der retter sig mod målene i Pariserklæringen.
  • En særlig bevilling på 13 mio. euro er afsat til at udbrede og udvide gode praksisser, så de kan vokse videre fra græsrodsniveauet.
  • I 2017 planlægger Kommissionen at støtte implementeringen af erklæringen yderligere med både regelmæssige og målrettede initiativer via Erasmus+.

Som opfølgning på Pariserklæringen vil der desuden blive lagt særlig vægt på evidensbaseret politisk beslutningstagning med udgangspunkt i følgende initiativer:

Kommissionen har siden 2013 i samarbejde med Europarådet været i gang med at føre et fælles program, "Menneskerettigheder og demokrati i praksis", ud i livet. Programmet har til formål at indsamle og formidle information om undervisning i medborgerkundskab og udvikle praktiske værktøjer som læseplaner og undervisningsmateriale, som skal være en hjælp til de deltagende lande i deres arbejde med fremme af medborgerskab og menneskerettighedsuddannelse. Fra og med 2016 udvides programmet til også at støtte styringen af Reference Framework of Competences for Democratic Culture (referencerammen for kompetencer inden for demokratisk kultur), som blev søsat af Europarådet i april 2016.

EU-Kommissionens fokus på social inklusion og medborgerskab gennem formel og ikke-formel læring indebærer, at der skal tages særligt hensyn til personer fra sårbare grupper, bl.a. mennesker med indvandrerbaggrund, der har dårlige socio-økonomiske vilkår, f.eks. romaer, LGBTI-personer og folk med særlige behov.

Hvad er næste skridt?

Arbejdsgruppen for fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination gennem uddannelse har mandat til frem til juni 2018 at udarbejde en politisk ramme for at fremme af inklusion og grundlæggende værdier gennem uddannelse samt et onlinekompendium med god praksis.

Arbejdsgruppen med fokus på unge vil inden udgangen af 2016 udvikle en række rådgivningsværktøjer for ungdomsarbejdere og ungdomsorganisationer, som kan tilpasses de særlige behov i de enkelte medlemslande. Værktøjerne vil bl.a. indeholde eksempler på, hvordan man bliver opmærksom på og skal reagere på tidlige tegn på radikalisering, hvordan man styrker de unges demokratiske modstandskraft, hvordan man hjælper dem med at blive mediekyndige og tænke kritisk, og hvordan man kan løse konflikter på en ikke-voldelig måde.

EU-Kommissionen støtter desuden følgende initiativer:

  • udvidelsen af den europæiske værktøjskasse for skoler, som er en ny onlineplatform for skoler og lærere med eksempler på god praksis og ideer til, hvordan man kan indføre en samarbejdsorienteret tilgang til læring i skolerne, så man fremmer inklusion og giver alle mulighed for at opleve succes
  • udvidelsen af eTwinning, som er en onlineplatform, der forbinder lærere og undervisningslokaler i hele Europa, og oprettelse af kurser for lærere i undervisning i medborgerkundskab via Erasmus+
  • oprettelsen af et netværk, der skal lette direkte kontakter med positive rollemodeller i skoler, ungdomsklubber, sportsklubber og fængsler
  • pilotforsøg med og indførelse af et nyt initiativ, det såkaldte Erasmus + Virtual Exchange, som skal sætte unge i stand til at udveksle synspunkter og ideer via strukturerede og organiserede webkonferencer med det mål at øge den tværkulturelle forståelse og tolerance
  • incitamenter til højere uddannelsesinstitutioner, der skal få dem til at give de studerende merit for frivilligt arbejde og udvikle læseplaner, som kombinerer fagligt indhold med samfundsengagement
  • styrkelsen af den europæiske volontørtjeneste med høj prioritering af projekter, der fremmer EU's fælles værdier, mediekyndighed og kritisk tænkning
  • øget støtte til ungdomsprojekter på græsrodsniveau under Erasmus+, som involverer nye aktører, f.eks. kommuner, med det formål at udbrede lokale initiativer til at indgå i store, grænseoverskridende partnerskaber
  • indsatsen for at udvikle vellykkede og innovative projekter via en europæisk pris for social inklusion i sport.