Hvad går det ud på?

I marts 2002 opfordrede EU-topmødet i Barcelonapdf til tiltag for at "forbedre beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog". Det opfordrede også til, at der fastsættes "en indikator for sprogkundskaber". Siden da har Kommissionen støttet bestræbelserne på at udvikle politikken for sprogindlæring samt resultatindikatorerne.

En EU-undersøgelse af sprogkundskaber, der blev gennemført i 2011-2012pdf (i 14 EU-lande), viste, at:

  • 42 % af de 15-årige elever, der deltog i testen, opnåede niveauet "uafhængig bruger" (B1/B2 i den fælles europæiske referenceramme for sprog) i deres første fremmedsprog.
  • 25 % opnåede dette niveau i deres andet fremmedsprog.
  • 14 % af eleverne manglede grundlæggende færdigheder i bare ét fremmedsprog.

En nyere rapport bekræfter, at undervisningen i fremmedsprog er utilstrækkelig i mange lande.

I Rådets konklusioner om flersprogethed og udviklingen af sprogkompetencerpdf fra 2014 gav EU-landene et stærkt tilsagn om at forbedre effektiviteten af sprogundervisningen i skolerne.

Hvad er der gjort hidtil?

Mellem 2011 og 2013 fokuserede den tematiske arbejdsgruppe om sprog i uddannelse og erhvervsuddannelse English (en) på, hvordan man kan forbedre resultaterne af sprogundervisningen. Arbejdsgruppen gennemførte en sammenlignende analyse og udarbejdede herefter en rapport om innovative, videnskabeligt dokumenterede metoder til at sætte fart i sprogindlæringen pdf(1.34 Mb) English (en) . De to væsentligste temaer i rapporten er:

  • integreret læring af indhold og sprog (CLIL) og
  • computerstøttet sproglæring (CALL)

Rapporten indeholder resultater fra projektet ICT-Rev om innovative metoder inden for sprogundervisning.

Bestræbelserne på at forbedre sprogundervisningen skal gå hånd i hånd med bestræbelser på at udvikle moderne vurderingsmetoder. Mange uddannelsessystemer mangler sådanne metoder.

Evnen til at kommunikere på flere sprog er blandt de vigtigste færdigheder, der kræves for at leve op til arbejdsmarkedets krav български (bg) čeština (cs) dansk (da) Deutsch (de) eesti keel (et) ελληνικά (el) English (en) español (es) français (fr) Gaeilge (ga) hrvatski (hr) italiano (it) latviešu valoda (lv) lietuvių kalba (lt) magyar (hu) Malti (mt) Nederlands (nl) polski (pl) português (pt) română (ro) slovenčina (sk) slovenščina (sl) suomi (fi) svenska (sv) . Lige som andre kvalifikationer, der kan overføres, gør de både individet og økonomien mere konkurrencedygtige. Med udgangspunkt i den fælles europæiske referenceramme har eksperter i fremmedsprogsundervisning siden september 2014 deltaget i ET2020-arbejdsgruppen English (en) og vil bidrage til at udvikle rammer for digitale kompetencer og iværksætterfærdigheder.

Vi har behov for sikker viden om, hvilken slags sprogkundskaber der efterspørges på arbejdsmarkedet for at kunne sikre, at undervisningen, indlæringen og vurderingen tager højde for arbejdsmarkedets behov, og for at kunne fokusere på hensigtsmæssigt resultater.

Hvad er de næste skridt?

  • 2015: nationale vurderings- og testmetoder.
  • Samtidig vil der blive offentliggjort et udbud om en undersøgelse af sammenligneligheden af forskellige vurderingsmetoder.
  • I 2015 skal der udvikles retningslinjer for sammenkædning af de nationale testsystemer til fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR) og for, hvordan en sådan sammenkædning anvendes effektivt i undervisningen med hjælp fra det europæiske center for moderne sprog.
  • En undersøgelse af sprog og jobmuligheder, som vil blive gennemført i 2015, vil se på, hvordan fremmedsprogskundskaber øger jobmulighederne.