Hvad er EU's aktiviteter inden for videregående uddannelse?

Via programmerne Erasmus+ og Horisont 2020 støtter EU udlandsophold for studerende, akademiske medarbejdere og forskere og fremmer et struktureret samarbejde mellem højere læreanstalter og offentlige myndigheder i forskellige lande. Målet med dette er at skabe mulighed for, at folk inden for de videregående uddannelser kan udveksle viden på tværs af landegrænserne og samarbejde om projekter om god læring og undervisning, udføre fremragende forskning og styrke innovationen.

Hvorfor er det nødvendigt?

De videregående uddannelser og deres forbindelse til forskning og innovation, spiller en afgørende rolle i den enkeltes og samfundets udvikling og for at sikre, at vi får højtuddannet arbejdskraft og borgere, der giver udtryk for deres holdninger, for det har Europa brug for, hvis der skal skabes beskæftigelse, økonomisk vækst og velstand.

De højere læreanstalter er meget vigtige partnere for EU i gennemførelsen af strategien for styrkelse og fastholdelse af vækst. Europa 2020-strategien indeholder et mål om, at 40 % af alle unge europæere skal have en videregående uddannelse senest i 2020.

Det er stadig myndighederne i de enkelte medlemslande, der har ansvaret for den måde, de videregående uddannelser organiseres og udbydes på. EU's uddannelsesaktiviteter skal bibringe studier, undervisning, forskning og uddannelsespolitiske beslutninger en yderligere international dimension.

Hvad gør Kommissionen?

Europa-Kommissionen arbejder tæt sammen med de politiske beslutningstagere om at fremme udviklingen af politikker for videregående uddannelser i EU-landene i tråd med strategien for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020 (ET2020). Den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelser, som blev vedtaget af Kommissionen i maj 2017, fastlægger fire centrale mål for det europæiske samarbejde om videregående uddannelse:

  1. håndtering af fremtidige uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og tilskyndelse til udvikling af færdigheder af højeste kvalitet
  2. opbygning af inkluderende og indbyrdes forbundne videregående uddannelsessystemer
  3. sikring af, at videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til innovation
  4. støtte til effektive videregående uddannelsessystemer.

For at opfylde disse mål foreslår Kommissionen specifikke initiativer på EU-niveau, primært med udgangspunkt i de forskellige spor inden for Erasmus+ og Horisont 2020.

For at sikre at målene bliver nået, er Europa-Kommissionen også med til at udvikle og støtte værktøjer, som skal øge mobiliteten (som f.eks. ECTS-meritsystemet og tillæg til eksamensbeviser), øge anerkendelsen af færdigheder og kvalifikationer og give bedre information om videregående uddannelser i Europa.

Kommissionen støtter også Bolognaprocessen, som har til formål at fremme en reform af de videregående uddannelser for at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, og udvekslingen af god uddannelsespolitisk praksis mellem landene gennem arbejdsgruppen for videregående uddannelse ET2020.

Hvad er der gjort indtil videre?

Den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelser er udarbejdet med udgangspunkt i resultaterne af en offentlig høring, som blev gennemført i 2016.

Den nye dagsorden er en ajourføring af EU's dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser (vedtaget af Kommissionen i 2011) og afløser også denne moderniseringsdagsorden.

Den støtter gennemførelsen af EU's prioriteter for videregående uddannelse via undersøgelser, der skal sikre evidensbaserede politikker, udveksling af god praksis og anvendelse af udgiftsinstrumenter såsom Erasmus+, Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Som en del af det europæiske semester kommer Kommissionen desuden med landespecifikke henstillinger til de enkelte EU-medlemsstater. Disse henstillinger kan også dreje sig om videregående uddannelse.