Sti

Styring og finansiering

Hvad går det ud på?

Den måde, som de videregående uddannelsessystemer organiseres, forvaltes og finansieres på, påvirker i høj grad deres samlede effektivitet. Europa 2020-strategien lægger vægt på følgende:

Hvorfor er det nødvendigt?

Selvom udgiftsniveauet til videregående uddannelser varierer stærkt mellem EU-landene, er den samlede investering i videregående uddannelser i Europa for lav: gennemsnitligt er den 1,3 % af BNP sammenlignet med 2,7 % i USA og 1,5 % i Japan. Det nuværende pres for finanspolitisk konsolidering har lagt yderligere pres på de offentlige investeringer. Derfor er det af afgørende betydning at få mest muligt ud af de investerede midler.

Som nævnt kræver disse udfordringer større fleksibilitet, og selvstændige uddannelsesinstitutioner kan nemmere specialisere sig og på den måde give bedre resultater inden for uddannelse og forskning, samtidig med at der udvikles ekspertise inden for de videregående uddannelsessystemer. Men juridiske, finansielle og administrative hindringer begrænser ofte institutionernes frihed til at fastlægge strategier og strukturer og skille sig ud fra deres konkurrenter.

Hvad er der gjort hidtil?

EU-Kommissionen hjælper gennem sin støtte til forskning og politiksamarbejde EU-landene med at udvikle effektive styrings- og finansieringsmodeller inden for videregående uddannelser.

Landespecifikke workshops, der organiseres som en del af den åbne koordinationsmetode på uddannelsesområdet, fokuserer på problemer som institutionel styring af videregående uddannelser og resultatstyret finansiering.

 

How can we help?