Sti

Fremme af voksenuddannelse

Hvad gør Kommissionen?

Kommissionen arbejder sammen med 32 lande om at gennemføre den europæiske dagsorden for voksenuddannelse. Dagsordenen understreger behovet for at øge deltagelsen i alle former for voksenuddannelse (formel, ikke-formel og uformel læring) for at få nye arbejdsfærdigheder, styrke det aktive medborgerskab eller for deltagernes personlige udvikling og tilfredsstillelse.

Kommissionen forvalter eksempelvis et netværk af nationale koordinatorerpdf(126 kB) Vælg oversættelse af det forrige link  , som fremmer voksenuddannelse i deres hjemlande, vejleder, støtter og indsamler eksempler på bedste praksis, som andre kan bruge. Kommissionen arbejder også sammen med en række europæiske sammenslutninger, netværk og fagforeninger om at fremme voksenuddannelse.

Hvorfor er det påkrævet?

Mere voksenuddannelse kan hjælpe Europa med at komme over den økonomiske krise, dække behovet for nye færdigheder og holde sin aldrende arbejdsstyrke produktiv. Uddannelse er også afgørende for social inklusion og et aktivt medborgerskab. I dag kan folk ikke regne med, at de færdigheder, de fik i skolen, holder hele deres arbejdsliv.

Voksnes deltagelse i uddannelse varierer meget mellem EU-landene, nemlig fra 1,4 % til 31,6 % (2012-tal). Den generelle tendens er, at tallene stagnerer. Deltagelsen er især skuffende lav for mindre kvalificerede og ældre. En indsats på europæisk plan vil udbrede kendskabet til, hvad der virker, yde støtte og bane vej for en bedre udveksling af erfaringer mellem landene.

Hvad er der gjort hidtil?

For at støtte udviklingen af politikker:

  • EU-landene har sat sig som mål, at 15 % af alle voksne i alderen 25-64 inden 2010 skal være med. I 2012 var den gennemsnitlige deltagelse 9 %, og kun 5 EU-lande havde nået målet.
  • Kommissionen offentliggør indikatorer og data om den aktuelle situation i medlemslandene, rapporterer om udviklingen i gennemførelsen af politikkerne og foreslår nye tiltag.
  • Kommissionen arbejder for udveksling af god praksis og peer-læring om politikker i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020, arbejdsgrupper og netværk om bestemte emner, som er oprettet i kortere perioder.
  • Kommissionen har bestilt undersøgelser, som skal give håndgribelige data til støtte for mere effektive politikker.
 

How can we help?