Sti

Den aldrende befolkning og velfærdsstaten

I de kommende årtier vil andelen af ældre i EU-landene stige hastigt, mens andelen af mennesker i den erhvervsaktive alder vil falde drastisk. Selv om det er et stor bedrift, at folk lever længere, betyder aldrende befolkninger også en stor udfordring for de europæiske økonomier og velfærdssystemer. Den demografiske overgang betragtes som en af de største udfordringer, EU står over for.

Europa bliver ældre. Både Kommissionen og Det Europæiske Råd anerkender, at den aldrende befolkning har konsekvenser for arbejdsmarkedsmodellen i Europa, der kræver et stærkt modspil.

Vi har brug for pålidelige og sammenlignelige oplysninger om den fremtidige udvikling i Europas befolkning. Fremtidens politiske beslutningstagere står over for økonomiske, budgetmæssige og sociale udfordringer. Prognoserne viser, hvor, hvornår og hvordan presset fra en aldrende befolkning tager til, i takt med at de store årgange går på pension, og gennemsnitslevetiden fortsat vokser.

Aldersrelaterede forandringer får konsekvenser for

  • pensioner
  • sundhedsplejen på lang sigt
  • uddannelsessystemet
  • overførselsindkomster til ledige
  • forskellige politiske overvejelser på EU-plan.

Hvordan bruges prognoserne?

Prognoserne bruges til:

  • den årlige vurdering af statsfinansernes holdbarhed inden for stabilitets- og vækstpagten
  • den åbne koordinationsmetode i forbindelse med pension, sundhedspleje og social inklusion
  • analyser af den aldrende befolknings konsekvenser for arbejdsmarkedet og vækstudsigterne.

Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) udarbejder økonomiske analyser disse data for at vurdere de mulige virkninger af befolkningsændringerne. Afdelingen giver også politisk rådgivning til EU-landene.

Publikationer om en aldrende befolkning