Alt om penge

Man har ikke altid kunnet hente penge i bankens kontantautomat. Penge har en lang historie og har udviklet sig gennem flere tusind år. Efterhånden som vores samfund har udviklet sig, har vi samtidig fået brug for mere avancerede former for penge. Det kan du læse mere om her.

Hvad er penge?

Af historien kan vi se, at penge er et byttemiddel, som vi bruger, når vi handler med hinanden. Penge kan bruges som byttemiddel, fordi de har en fastlagt værdi, som alle stoler på.

Penge kan også bruges til at gemme værdier til fremtiden. Vi kan for eksempel spare sammen til at købe noget dyrt engang i fremtiden.

Og endelig er penge en regneenhed. Penge er lette at tælle, og kan på den måde udtrykke en vares værdi klart og tydeligt.

Hvad ved vi om pengesedler?

Helt op til nyere tid eksisterede penge kun i form af mønter. Det skyldtes, at en mønt havde en præcis vægt i metal, som kunne være guld eller sølv, som igen havde en fastlagt værdi. Den form for penge kalder man 'varepenge', og værdien sikres af det ædle metal, som mønten indeholder.

Efterhånden som vi begyndte at handle mere og mere med hinanden, skulle vi også bruge flere og flere penge som byttemiddel. Derfor begyndte bankerne og regeringerne at udstede pengesedler.
En pengeseddel er ikke i sig selv det beløb værd, som er trykt på den.
I stedet er det den, som udsteder pengesedlen, som garanterer dens værdi. Den form for penge kalder man 'fiatpenge'.

Pengenes historie

Byttehandel



TIDSREJSE
Du er havnet i stenalderen! Rejs gennem de farefulde tidsaldre og saml de rigtige valutaer, så du kan smutte tilbage til nutiden.

For mange tusind år siden levede vores forfædre i Europa som jægere og bønder.


Stenøkse fra
stenalderen
Metallet var endnu ikke opdaget, så de brugte stenredskaber til jagt og landbrug – den tidsalder kalder vi Stenalderen. Stenaldermænd og /kvinder kendte slet ikke de sedler og mønter, som vi bruger nu. I stedet byttede de varer med hinanden. En jæger og en bonde kunne for eksempel bytte et dyreskind for korn, og en fisker kunne give en jæger nogle smukke muslingeskaller i bytte for en slebet stenøkse. Det kalder vi byttehandel. Det vigtige ved byttehandel er, at man udveksler varer, som har en værdi.


Et byttemiddel

Da vores forfædre lærte at udvinde metal, blev det lettere at bytte varer.


Sølvklump

Det gjorde det, fordi metaller som guld, sølv, tin og jern er værdifulde for alle. Så en bonde kunne bytte sit kvæg for en bestemt vægt i sølv, og senere kunne han bruge noget af sit sølv til at betale sin skat. På den måde blev de ædle metaller og andre genstande både "måleenhed", "byttemiddel" og "værdiopbevaringsmiddel", indtil de skulle bruges igen.


De første mønter

Det er omkring 2600 år siden, de første mønter blev lavet i Lilleasien.

En græsk mønt fra oldtiden

De gamle grækere overtog hurtigt ideen og begyndte at fremstille sølv- og bronzemønter, for eksempel sølvdrachmer. De tidlige mønter indeholdt en bestemt vægt i metal med en fastlagt værdi. Og for at garantere møntens vægt blev de stemplet med kongens, byens eller landets segl, alt efter hvor de var udstedt.

Mønter var praktiske at bruge, fordi man kunne tælle dem i stedet for at veje dem. Og da mønterne blev et effektivt "byttemiddel", som man havde tillid til, blev handel i oldtiden meget mere almindeligt.

De første europæiske valutaer

For at kunne garantere mønternes værdi, måtte konger og regeringer overvåge fremstillingen nøje.


Denarius med motiv af
Juno Moneta

I det gamle Rom foregik møntproduktionen i Juno Moneta-templet - og det er der, ordet "mønt" stammer fra.

Senere, da Romerriget var blevet større, blev der åbnet nye mønthuse, og de samme romerske mønter kunne bruges som byttemiddel i hele Europa, fra de britiske øer til Tyrkiet - det var den første fælleseuropæiske valuta.



Senere, efter Romerrigets fald, da de nye europæiske nationer opstod, havde hvert land kontrol over sit eget møntsystem.



Romersk tempel
Og det er fra de europæiske nationer, at vi har arvet de mange mønter og valutaer, som fandtes, før euroen blev indført. De var tit opkaldt efter måleenheder som den italienske lire og den finske mark, fordi mønterne oprindeligt havde indholdt en bestemt mængde guld eller sølv.

Problemet med at have mange valutaer er, at alt efter hvordan den enkelte økonomi klarer sig, kan vekselkursen mellem valutaerne svinge meget - og det gør det risikabelt for to lande at handle med hinanden, og derfor vil man handle mindre.

Fælles valutaer gennem historien

Før vi fik euro, forsøgte man andre modeller for en monetær union med en fælles valuta i Europa.

Den Latinske Møntunion opstod i 1867 med Frankrig, Belgien, Schweiz, Grækenland og Bulgarien, som havde samme guld- og sølvmønter, og Den Skandinaviske Møntunion blev oprettet i 1875. En af grundene til, at unionerne ikke lykkedes var, at prisen på guld varierede i forhold til sølv - og det gjorde valutaerne ustabile.


Gammel tysk 100-rigsmark
seddel
Den Tyske Møntunion, som blev dannet i den tyske forbundsstat, var en succes. Man oprettede en toldunion i 1834 og fastlagde vekselkurser for valutaerne.

Derefter fik man en fælles valuta, Rigsmark, som blev den tyske marks forgænger. Den Tyske Møntunion lykkedes til dels, fordi der var klare regler for, hvordan mønter måtte fremstilles.


Det 20. århundredes valutaer i Europa

Før euroen blev indført, havde de fleste europæiske lande deres egne mønter og sedler - deres egen valuta.


For at kunne rejse og handle skulle man veksle penge, når man tog til et andet land. I Tyskland betalte man med tyske mark, hvis man rejste fra Tyskland ind i Frankrig, skulle man veksle sine tyske mark til franske franc, og sådan kunne man blive ved.

Navnene på de gamle europæiske valutaer afslørede tit noget om, hvor de kom fra.