En euros liv

Mønter og sedler holder ikke evigt. De har en begrænset levetid, fra de bliver designet og produceret, til de bliver brugt og til sidst kasseret. Her kan du læse forklaringen på, hvordan pengenes levetid styres, og hvem der har ansvaret.

Euroen - én valuta med mange motiver

Hvilke typer euromønter og sedler findes der, og hvem laver dem?
Den Europæiske Centralbank og nationalbankerne i eurolandene beslutter, hvornår der skal trykkes nye sedler.
Det er de nationale myndigheder, som har ansvar for mønterne.




MØNTER OG LANDE
Hvilke lande kommer de forskellige euromønter fra? Tænk hurtigt - og vær kvik.

Eurosedler

Som du kan se, har alle eurosedler med samme værdi også det samme design i alle lande.

Så en 10 euroseddel har samme design, uanset om den er trykt i Spanien, Italien eller Slovenien.

Eurosedlernes design blev udvalgt i en konkurrence, dengang euroen skulle lanceres. Hvis du ser på motiverne, kan du se, at de forestiller forskellige arkitektoniske stilarter i Europa op gennem tiden - de fleste motiver forestiller broer og vinduer.

Eurosedlerne har også flere forskellige sikkerhedselementer for at forhindre, at de bliver kopieret eller 'forfalsket'. Sikkerhedselementerne er blandt andet en metaltråd og et hologram.


Mønter

Euromønterne er ikke ens overalt i Europa.

Den fælles side på euromønterne

Den ene side af euromønterne er ens i alle lande – det kaldes den fælles side. Den fælles side på euro- og centmønterne viser forskellige kort over Den Europæiske Union.

På den anden side er der forskellige motiver, alt efter hvilket land, der har udstedt mønten – det kaldes den nationale side.
De motiver, der er valgt på den nationale side, er meget forskellige, og de forestiller ofte noget fra landets historie, kunst eller natur eller andre temaer.

Euroen - tryk og prægning

Eurosedler



EUROSEDDEL PUSLESPILLET
Du skal samle stykkerne, så de bliver til en euroseddel.

Den Europæiske Centralbank beslutter, hvornår der skal trykkes nye sedler.

Det er de nationale myndigheder, som har ansvar for at præge mønter. Der skal trykkes nye eurosedler jævnligt, så man er sikker på, at der er kontanter nok i forhold til behovet, og som erstatning for slidte eller beskadigede sedler, som tages ud af cirkulation. Hver nationalbank i euroområdet producerer en del af de nye sedler. Sedlerne er selvfølgelig nøjagtig ens, uanset hvilken nationalbank, der har trykt dem, lige bortset fra serienumrene. Det er kun mønterne, som har nationale motiver.

I december 2011 var der næsten 15 milliarder eurosedler i omløb til en samlet værdi af over 880 milliarder euro.


Mønter

ECB godkender, hvor mange mønter et land i euroområdet må fremstille for at have mønter nok i forhold til behovet. Når antallet er godkendt, har de enkelte lande ansvar for at fremstille deres egne mønter med det nationale motiv på den ene side.

Når man skal præge en mønt, udstanser man først et blankt, rundt metalstykke fra en metalplade. Den blanke mønt opvarmes, så den bliver blød – og 1, 2, og 5 cent-mønterne bliver belagt med kobber. Møntblanketten, som den kaldes, lægges derefter mellem to "prægestempler", som præger euromøntens motiv på møntblankettens overflade. Til 1 og 2 euromønterne, som er lavet af to metaller med forskellig farve, sættes de to metaller sammen, samtidig med at motivet præges på møntens overflade. Nu er mønterne klar til brug. Møntfremstilling kaldes også "møntslagning".

Hvad sker der med gamle eurosedler og mønter?

Eurosedler og -mønter holder ikke evigt. De kan blive beskadiget, det bliver slidt, og de kan gå tabt. Derfor skal de beskadigede og slidte sedler og mønter identificeres og erstattes med nye.

Sedlerne bliver slidt meget hurtigere end mønterne, fordi de er lavet af et blødt materiale i stedet for hårdt metal. Typisk kan en euroseddel holde i halvandet til to år.

Beskadigede og slidte sedler sendes tilbage til nationalbankerne rundt om i EU-landene af de organisationer, som har meget med kontanter at gøre, f.eks. bankerne. Det samlede beløb og sedlernes værdi indberettes til Den Europæiske Centralbank, som sørger for, at der bliver trykt nye sedler som erstatning, når det er nødvendigt. Mønterne holder længere, typisk flere årtier.

Når en beskadiget mønt bliver fundet, bliver den sendt til landets nationalbank eller mønthus, hvor den med en speciel maskine bliver mærket som beskadiget. På den måde kan mønterne ikke bruges igen, og de sælges til sidst som metalskrot. Efter godkendelse fra Den Europæiske Centralbank udsteder nationalbankerne nye mønter til erstatning, når det er nødvendigt.