I de sidste 50 år har EU opnået bemærkelsesværdige resultater med at udnytte de stadigt tættere indbyrdes forbindelser som følge af globaliseringen og skabt økonomisk velstand og stabilitet i hele Europa. EU er blevet en af de førende økonomiske drivkræfter i verden og tegner sig i dag for ca. 30 % af det globale BNP og 20 % af de globale handelsstrømme. Euroen har etableret sig som en førende international valuta. Som følge heraf er man i store dele af verden interesseret i lære af EU’s erfaringer med regional integration.

EU’s eksterne økonomiske forbindelser

For at styre denne proces med stigende indbyrdes økonomisk og finansiel afhængighed opretholder EU økonomiske forbindelser med en lang række lande og institutioner i verden. Det endelige mål er at skabe økonomisk velstand og stabilitet i EU og – uden at skade EU’s interesser – også i resten af verden.

Kommissionens GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) arbejder for dette mål ved at foretage analyser og yde politisk rådgivning om internationale økonomiske spørgsmål, der er relevante for EU, og ved at udbrede de værdier og principper, der ligger bag EU’s økonomiske rammer og politiske henstillinger, til andre lande gennem den måde, EU tilrettelægger og gennemfører sin eksterne økonomiske politik på. Der er blandt andet tale om:

• At tilbyde økonomiske analyser og politisk rådgivning om udvikling og gennemførelse af EU’s eksterne politikker, f.eks. for udvidelse, den europæiske naboskabspolitik og EU’s udviklingspolitik.
• At lede forhandlinger og regelmæssige dialoger om de økonomiske aspekter af bilaterale forbindelser, f.eks. med Indien, Japan, Kina, Rusland, Sydafrika, USA, kandidatlande til optagelse i EU og nabolandene.
• At sikre Kommissionens repræsentation i multilaterale økonomiske fora (f.eks. G7/G8, G10, G20, OECD, Forummet for Finansiel Stabilitet) og international finansielle institutioner (f.eks. IMF, Verdensbanken, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling).
• At forvalte EU’s finansielle instrumenter, f.eks. makrofinansiel bistand til lande uden for EU eller budgetstøtte inden for de forskellige eksterne hjælpeprogrammer og sikre samordning med andre internationale finansielle institutioner.

De erfaringer og den lære, der kan drages af sådanne aktiviteter vedrørende lande uden for EU, bruges også til analyser og politisk rådgivning vedrørende politikken i EU, især med hensyn til den globale økonomiske udvikling og dens potentielle virkninger for ØMU’en, euroens internationale rolle, EU’s repræsentation udadtil og landespecifikke økonomiske spørgsmål.