Sti

Reaktion på finanskrisen

Responding to the financial crisis

For at undgå en kollaps af banksystemet måtte regeringerne træde til med kolossale hjælpepakker. 1,6 billioner euro, hvilket svarer til 13 procent af EU's samlede BNP, blev afsat til bankerne mellem 2008 og 2011.

EU igangsatte en europæisk genopretningsplan for at værne om beskæftigelse og sociale bidrag og fremskynde investeringer. Man undgik herved bankpanik og tab af private opsparinger. Euroen opretholdt sin værdi, hvilket beskyttede euroområdet mod de værste følger af krisen, og virksomhederne i EU kunne derfor stadig dyrke handel og investere. Men det fik konsekvenser, for det drejede sig om lånte penge.

Økonomi- og finanskrisen har vist, at EU's banksystem er følsomt over for chok. Et problem i én bank kan hurtigt sprede sig, og det rammer indskydere, investeringer og økonomien som helhed. Derfor har EU og medlemslandene arbejdet på at styrke tilsynet med finansbranchen. Som led i reformerne blev der i fjor oprettet tre europæiske tilsynsorganer, som skal være med til at koordinere de nationale reguleringsmyndigheders arbejde og sikre, at EU's regler overholdes konsekvent.

  • Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som tager sig af tilsyn med bankerne, herunder rekapitalisering af banker
  • Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som tager sig af tilsyn med kapitalmarkederne og fører direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer og transaktionsregistre og
  • Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), som står for tilsynet med forsikringsbranchen.

Det finansielle tilsyn er blevet forstærket for at opfordre bankerne til en ansvarlig praksis og at låne til private og erhverv. Dette skal føre til en bankunion, der skal beskytte europæernes opsparing og forhindre, at skatteyderne betaler bankernes regning.

Bankunionen hænger naturligt sammen med den økonomiske og monetære union. Den gør noget ved de svagheder, som blev afsløret af finanskrisen. Om kort tid får bankerne i alle lande, der bruger euroen, et fælles tilsyn, Den Europæiske Centralbank. Desuden vil beslutninger om, hvordan en kriseramt bank skal håndteres, blive taget på centralt plan i henhold til et fælles regelsæt, som er udarbejdet for at minimere udgifterne for skatteyderne. Europæiske indskydere vil også blive beskyttet bedre. Med disse og næsten 30 andre initiativer arbejder EU på at skabe en mere effektiv finanssektor, der er baseret på stærkere og mere modstandsdygtige banker samt fornuftigere regulering og tilsyn.

Den Europæiske Centralbank (ECB) spillede i sin egenskab af euroområdets uafhængige valutapolitiske myndighed en vigtig rolle med at holde krisen nede med innovative politikker. Institutionens beslutning om at låne bankerne så meget, som de havde behov for, til en lav rente og i op til tre år var med til at berolige markedet, for dermed kunne man være sikker på, at bankerne ville være i stand til at dække deres behov på kort sigt. Da finansmarkederne blev så dysfunktionelle, at de krævede urimelig høje renter for at låne ud til lande,  lancerede ECB programmet med direkte monetære transaktioner (OMT), som betød, at ECB forpligtede sig til at købe statsobligationer fra trængte lande, så man sikrede en rimelig rentesats. Landene skulle dog også forpligte sig til et økonomisk reformprogram over for euroområdets hjælpefond, den europæiske stabilitetsmekanisme. Selv om ingen lande nogensinde har søgt om hjælp hos OMT-programmet, var programmet i sig selv nok til at berolige finansmarkederne.

Få mere at vide

Flere værktøjer

  • Printversion 
  • Mindre tekst 
  • Større tekst