Sti

Euroen i verden

Euroen er ikke bare valuta i euroområdet, men står også stærkt internationalt. Valutaer er et middel til at lagre, beskytte og udveksle velstand mellem lande, organisationer og enkeltpersoner. En global valuta som euroen gør det på globalt plan. Siden euroen blev indført i 1999, har den etableret sig solidt som en vigtig international valuta, der kun overgås af den amerikanske dollar.

Inden for euroområdet er den fælles valuta, euroen, det middel, som regeringer, virksomheder og enkeltpersoner bruger til at foretage og modtage betalinger for varer og serviceydelser. Den bruges også til at lagre og skabe rigdom til senere brug gennem opsparing og investeringer. Euroområdets økonomi har imidlertid en størrelse, en stabilitet og en styrke – det er verdens næststørste efter den amerikanske – som også gør euroen mere og mere attraktiv uden for EU.

Både den offentlige og private sektor i lande uden for EU køber og bruger euro til en lang række formål, blandt andet handel eller som valutareserver. Derfor er euroen i dag den næstvigtigste internationale valuta efter den amerikanske dollar.

Den omfattende brug af euro i det internationale finansielle og monetære system viser valutaens globale tilstedeværelse:

  • Euroen bruges i stigende grad på verdensplan af regeringer og virksomheder til optagelse af gæld. Ved udgangen af 2006 var euroens andel af de internationale gældsmarkeder på omkring en tredjedel, mens den amerikanske dollar tegnede sig for 44 %.
  • Globale banker udsteder omfattende lån i euro i hele verden.
  • Euroen er den næstmest aktivt handlede valuta på valutamarkederne. Den indgår i omkring 40 % af de daglige transaktioner.
  • Euroen bruges i vid udstrækning ved fakturering og betaling i international handel, ikke blot mellem euroområdet og lande udenfor, men også i mindre udstrækning mellem lande uden for EU.
  • Euroen bruges ligesom den amerikanske doller i vid udstrækning som en vigtig reservevaluta, der kan bruges i tilfælde af monetære kriser. Ved udgangen af 2006 var over en fjerdedel af de globale valutareserver i euro mod 18 % i 1999. Udviklingslandene er blandt dem, der har øget deres reserver i euro mest, nemlig fra 18 % i 1999 til omkring 30 % i 2006.
  • Flere lande forvalter deres valutaer ved at binde dem til euroen, der fungerer som en anker- eller referencevaluta.


Euroens status som en global valuta får sammen med euroområdets størrelse og økonomiske vægt i stigende grad førende internationale økonomiske organisationer som IMF og G8 til at betragte euroområdets økonomi som én enhed. Det skaber større respekt om EU ude i verden.

For at udnytte denne stærkere stilling og bidrage effektivt til den internationale finansielle stabilitet taler euroområdet mere og mere med én stemme i vigtige økonomiske fora. Det sker gennem nøje koordination mellem landene i euroområdet, Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen på internationale økonomiske møder.

En række lande og regioner uden for EU er endnu tættere knyttet til euroen. Det stabile monetære system bag euroen gør den til en attraktiv "ankervaluta" for dem, især hvis de har særlige institutionelle ordninger med EU, som f.eks. præferencehandelsaftaler. Ved at binde deres valutaer til euroen tilfører de deres nationale økonomi mere sikkerhed og stabilitet.

Euroen bruges også meget i andre lande og regioner, der grænser op til euroområdet, f.eks. i Sydvesteuropa, mens nogle andre lande – Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten – bruger euroen som deres officielle valuta efter særlige monetære aftaler med EU. De kan derfor udstede en vis mængde af deres egne euromønter.