Sti

Kommunikation om euroen

Overgangen til en ny valuta påvirker borgernes hverdag på mange måder. Derfor er det vigtigt, at alle EU-lande, der ønsker at indføre euroen, sørger for kommunikation i god tid og på en effektiv måde. Erfaringen viser, at det også er nøglen til en gnidningsløs overgang. Men kommunikationsarbejdet slutter ikke, når euromønterne og eurosedlerne er sat i omløb. Den fælles valutas succes afhænger også af, hvor gode vi er til at forklare borgerne, hvilke fordele der er ved euroen, og hvordan den fungerer.

Før, under og efter

Kommunikation er afgørende for at opbygge borgernes tillid. Det er også et vigtigt supplement til de tiltag, der skal sikre åbenhed og en fair omregning af priserne forud for og under overgangen (f.eks. aftalerne om fair priser mellem de nationale myndigheder og erhvervslivet), og til det prisovervågningssystem, der skal sikre, at forbrugernes manglende fortrolighed med den nye valuta ikke udnyttes af virksomhederne til at opnå en urimelig fortjeneste.

Informationskampagnerne om euroens indførelse skal sikre, at borgerne kan genkende og er trygge ved at bruge den nye valuta. Det handler om at tilpasse redskaberne og målrette budskaberne, så de når ud til alle borgere, bl.a. særligt sårbare grupper som ældre, handicappede og sproglige mindretal. Ligesom når man lærer et nyt sprog, bør man i sidste ende kunne "tænke" i euro og kende værdien uden at skulle omregne til eller fra landets tidligere valuta. Kommunikation hjælper borgerne med at tilegne sig det nye "sprog" og med at identificere sig med den nye valuta.

Identifikation betyder støtte. Og støtte fra offentligheden er en anden afgørende faktor, hvis den fælles valuta og den overordnede politiske ramme – Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) – skal blive en succes. For at opnå denne støtte er det nødvendigt at forklare, hvilke fordele der er ved euroen, og hvordan ØMU'en fungerer. Kommunikationsarbejdet stopper derfor ikke, når overgangen er afsluttet, men skal fortsætte lang tid efter omvekslingen af den gamle valuta.

Samarbejde i partnerskab

I 2004 vedtog Kommissionen en meddelelse om en informations- og kommunikationsstrategi for euroen og ØMU'en (KOM(2004) 552 endelig), hvori den anerkender, at borgernes støtte i eurolandene skal befæstes, og at de nyeste EU-lande skal hjælpes til en glat overgang, når den tid kommer.

Et af strategiens styrende principper er decentralisering og nærhed: Kommunikation er mere effektiv, når den er forankret i lokalmiljøet. EU-landene spiller derfor en central rolle ved udarbejdelsen og gennemførelsen af informationskampagnen om euroens indførelse i deres land. Men de kan regne med teknisk og økonomisk støtte fra Kommissionen som led i de såkaldte partnerskabsaftaler.

Partnerskabsaftaler er frivillige partnerskaber mellem Kommissionen og de EU-lande, der står over for at indføre euroen og har fastlagt en kommunikationsstrategi for euroen. Som led i partnerskaberne medfinansierer Kommissionen nogle af aktiviteterne i strategien, f.eks. offentlige høringer, direct mailing, reklamekampagner, publikationer, websteder, konferencer og euro-hotlines, og den yder teknisk støtte og vejledning. De første partnerskabsaftaler blev indgået i november 2005 med Estland, Litauen og Slovenien. De blev efterfulgt af aftaler med Cypern og Malta i maj 2006, og Slovakiet ventes at indgå en aftale inden udgangen af 2007.

Udbud af aktiviteter

Kommissionen gennemfører en række aktiviteter med to overordnede mål: at øge borgernes viden om og støtte til euroen i de lande, hvor den allerede er officiel valuta, og at hjælpe de lande, der ønsker at indføre euroen i fremtiden, med de nødvendige forberedelser.

  • Den gennemfører regelmæssigt Eurobarometer-undersøgelser for at måle den offentlige mening, én gang om året i euroområdet og to gange om året i de nye EU-lande. Resultaterne offentliggøres på Europa-webstedet.
  • Den hjælper med at iværksætte programmer for parvist samarbejde mellem lande i og uden for euroområdet for at fremme overførslen af knowhow om de praktiske forberedelser. Der er blevet udviklet hele ti sådanne programmer siden 2005.
  • I 2006 oprettede den et netværk af uafhængige foredragsholdere om euroen – kaldet euroteamet – i ti af de nye EU-lande. De fungerer som lokale ambassadører for euroen i deres land og har hverken institutionel eller økonomisk tilknytning til Kommissionen.
  • For at opfylde den voksende efterspørgsel efter specialiserede foredragsholdere om ØMU'en har den også samlet et udvalg af EU-tjenestemænd, der arbejder i Bruxelles, og som kan holde foredrag for studerende, besøgsgrupper og særlige målgrupper.
  • Endelig udvikler Kommissionen egne produkter, f.eks. publikationer og websteder, og den arrangerer konferencer, seminarer og vandreudstillinger, både for lande i og uden for euroområdet.

Alle Kommissionens aktiviteter – lige fra partnerskaber til centralt udarbejdede publikationer – falder ind under budgettet for Prince-programmet (informationsprogrammet for europæiske borgere), som blev indført i 1996 for at sikre, at der afsættes penge til hovedprioriteterne på kommunikationsområdet, f.eks. euroen. Kommissionen aflægger to gange om året beretning til Europa-Parlamentet om de aktiviteter, der finansieres af den del af Prince-budgettet, som er afsat til euroen og ØMU'en.