Sti

Konvergens

I konvergensberetningerne vurderes det, om EU-landene opfylder de formelle betingelser for at indføre den fælles valuta. Ifølge EF-traktaten skal Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) udsende konvergensberetninger mindst én gang hvert andet år eller efter anmodning fra et EU-land, der ønsker at deltage i euroområdet.

Følgende betingelser skal være opfyldt og vurderes derfor i beretningerne:

  • konvergenskriterierne (også kaldet Maastricht-kriterierne), dvs. prisstabilitet, sunde offentlige finanser, en stabil valutakurs og konvergens i den lange rente
  • den nationale lovgivnings overensstemmelse med "gældende EU-ret" (den nuværende EU-lovgivning), for så vidt angår den nationale centralbank, særlig dens uafhængighed og dens besluttende organers medlemmers uafhængighed, dens målsætning og dens deltagelse i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB).

Ifølge EF-traktaten (artikel 122, stk. 2) skal Kommissionen og ECB mindst én gang hvert andet år eller efter anmodning fra et EU-land med dispensation (dvs. som ikke deltager i euroområdet) aflægge beretning til Rådet om fremskridtene på konvergensområdet.

Der er i øjeblikket 11 EU-lande, der ikke deltager i euroområdet – Bulgarien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn.

Danmark og Det Forenede Kongerige har forhandlet sig frem til en undtagelsesordning, og der foretages derfor først en konvergensvurdering af de to lande, når de selv beder om det.

Der er blevet udarbejdet konvergensberetninger siden 1996. Beretningerne fra Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut (forløberen til ECB) i 1998 dannede grundlag for Rådets beslutning om at indføre euroen i de første 11 lande.

I 2000 udarbejdede Kommissionen og ECB beretninger om Sverige og Grækenland (sidstnævnte havde bedt om en konvergensvurdering) med den konklusion, at Grækenland opfyldte betingelserne for at indføre den fælles valuta. Rådet besluttede på dette grundlag at lade Grækenland indføre euroen i januar 2001.

I 2002 blev der kun foretaget en konvergensvurdering af Sverige. Konklusionen var, at Sverige ikke opfyldte betingelserne.

De 10 lande, der blev medlem af EU den 1. maj 2004, blev vurderet for første gang i oktober 2004. Selv om den periode på højst 2 år, der er nævnt i traktaten, endnu ikke var gået for de 10 lande i 2004, så man den obligatoriske nyvurdering af Sverige som en lejlighed til også at vurdere konvergenssituationen i de nye EU-lande. Beretningens konklusion var, at ingen af de 11 lande på daværende tidspunkt opfyldte betingelserne for at indføre den fælles valuta.

I 2006 blev der foretaget to sæt konvergensvurderinger. Litauen og Slovenien bad om at få foretaget en konvergensvurdering, som blev forelagt i maj 2006. Konklusionen var, at Slovenien opfyldte alle konvergenskriterierne og var parat til at indføre euroen i januar 2007, men at der for Litauen ikke burde ske nogen ændring i landets status som EU-land med dispensation. De øvrige 9 lande – Cypern, Estland, Letland, Malta, Polen, Slovakiet, Sverige, Tjekkiet og Ungarn – blev vurderet i december 2006. Selv om beretningen viste, at der var opnået fremskridt på konvergensområdet i mange lande, var der ingen af dem, der blev anset for at opfylde betingelserne.

Med håb om at indføre euroen i 2008 bad Cypern og Malta om en nyvurdering i foråret 2007. Konklusionen i konvergensberetningerne fra Kommissionen og ECB i maj 2007 var, at både Cypern og Malta nu opfyldte betingelserne for at indføre den fælles valuta. Rådet besluttede derfor at lade de to lande indføre euroen den 1. januar 2008.

Næste regelmæssige konvergensvurdering af alle EU-lande med dispensation ventes i 2008.