Sti

Globalisering

Kombinationen af den teknologiske udvikling, lavere transportomkostninger og liberaliseringen af politikken i EU og andre steder har medført en stigning i samhandelen og strømmene af udenlandske investeringer mellem landene. Det har omfattende virkninger for økonomien i EU. Globaliseringen skaber enorme fordele og muligheder, men betyder samtidig, at EU får hård konkurrence fra økonomier med lave omkostninger som Kina og Indien og fra innovationsdrevne økonomier som den amerikanske.

Den voksende internationale økonomiske integration, eller globaliseringen, som den ofte kaldes, åbner mange nye muligheder. Virksomheder i EU får lettere adgang til nye og ekspanderende markeder, finansiering og teknologi. Forbrugerne i EU får adgang til et større udbud af varer til lavere priser. Det giver mulighed for betydelige gevinster for EU med hensyn til højere produktivitet og realløn. Europa-Kommissionen anslår, at ca. en femtedel af stigningen i levestandarden i EU-15 i de sidste 50 år kan tilskrives globaliseringen. Derfor har EU været en varm tilhænger af større økonomisk åbenhed. Handelspolitikken har været et vigtigt instrument til at styre liberaliseringen af verdenshandelen.

Befolkningen forbinder dog ofte globaliseringen med tab af arbejdspladser og negativt pres på lønninger og arbejdsvilkår. Disse betænkeligheder skyldes frygt for, at øget konkurrence fra lavtlønslande lægger for stort pres på lokale producenter og lønmodtagere og kan føre til lukning eller delvis lukning af fabrikker i landet, som derefter flyttes til andre lande. Disse betænkeligheder er ikke nye, men har tilsyneladende fået ny næring, efter at Kina og Indien er dukket op på den globale markedsplads. Især den udbredte anvendelse af informationsteknologi nedbryder skellene mellem, hvad der kan og ikke kan handles med.

Hvordan man finder passende svar på globaliseringen, kan ses som en del af den bredere politiske udfordring for dynamiske økonomier. Man skal med andre ord tilpasse sig de strukturelle økonomiske forandringer. For at nyde godt af globaliseringen er det nødvendigt at gennemføre en tilpasning, da produktionsfaktorer – som f.eks. investeringskapital – flyttes fra aktiviteter og virksomheder, som ikke kan klare det højere konkurrencepres, til dem, der drager fordel af det. Selv om der er tegn på, at globaliseringen ikke har ført til nettotab i den samlede beskæftigelse, er der omkostninger forbundet med tilpasningen af de økonomiske strukturer, fordi der flyttes ressourcer mellem virksomheder og aktiviteter. Jo stivere arbejdskraften, kapitalen og produkterne er, jo mere bekostelig bliver denne strukturelle tilpasning. Den kan få markante følger, i hvert fald på kort sigt, i særlige sektorer og i de regioner, hvor disse sektorer er koncentreret.

Den politiske udfordring ligger i at omsætte de potentielle fordele ved globaliseringen i reelle gevinster og samtidig holde de sociale omkostninger nede. Foranstaltninger for at styrke EU-markederne og nytænkningen vil medvirke til at gøre tilpasningsprocessen kortere. Samtidig vil politiske initiativer som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen give støtte til lønmodtagere, der rammes. Ud over disse interne spørgsmål står EU over for betydelige eksterne udfordringer, der kræver politiske svar. Det drejer sig blandt andet om:

  • At fremme den globale samhandel og opretholde Europas stilling som den førende handelsblok i verden.
  • At styre indvandringen som kilde til arbejdskraft – et svar på den aldrende befolkning – og til fordel for udviklingen.
  • At opretholde EU's stilling som kilde til og mål for udenlandske direkte investeringer.
  • At forvalte uligevægten i den globale økonomi i partnerskab med andre.

Kommissionen spiller en vigtig rolle ved udformningen af en sammenhængende politisk strategi, der kan tage globaliseringens udfordringer op. Den analyser nøje udviklingen i de overordnede tendenser i verdenshandelen og strømmene af udenlandske direkte investeringer samt EU's resultater på dette område. Den analyserer også regelmæssigt virkningen af globaliseringen for EU's økonomiske resultater og giver politisk rådgivning på grundlag af sine analyser.