Sti

Stabilitets- og vækstpagten

Stabilitets- og vækstpagten er en regelbaseret ramme for koordinering af EU-landenes finanspolitik i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Den blev indført for at sikre sunde offentlige finanser, der er vigtige for, at ØMU'en kan fungere ordentligt. Pagten består af en præventiv og en afskrækkende del.

Den præventive del

Bestemmelserne i den præventive del siger, at medlemslandene hvert år skal indgive stabilitets- eller konvergensprogrammer, der viser, hvordan de vil opnå eller beskytte sunde finanspolitiske stillinger på mellemlang sigt under hensyn til de budgetmæssige virkninger af den aldrende befolkning. Kommissionen vurderer disse programmer, og Rådet afgiver udtalelse om dem. Den præventive del omfatter to politiske instrumenter, som kan bruges til at undgå, at der opstår "uforholdsmæssigt store" underskud.

  • · På Kommissionens forslag kan Rådet sende en tidlig advarsel for at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud.
  • · Kommissionen kan bruge den tidlige politiske rådgivning til at give et medlemsland en henstilling om at overholde sine forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten.

Den korrigerende del

  • Den korrigerende del af pagten fastlægger proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Proceduren indledes, når underskuddet overstiger den værdi på 3 % af BNP, der er fastsat i traktaten. Hvis det fastslås, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til traktaten, retter Rådet henstillinger til det pågældende medlemsland om at afhjælpe det uforholdsmæssigt store underskud og giver det en tidsfrist. Overholdes henstillingerne ikke, indledes næste trin i proceduren. Medlemmer af euroområdet kan blive pålagt sanktioner.

De offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt

Da den europæiske befolkning bliver ældre og ældre, fordi folk lever længere og får færre børn, kommer EU-landene til at stå over for udfordringen om at sikre bæredygtige offentlige finanser på lang sigt på grund af de virkninger, det ellers ville få for budgettet. For at tage denne udfordring op og samtidig tage hensyn til, at der ved reformen af pagten i 2005 blev lagt vægt på langvarig bæredygtighed, udarbejdes der fælles langfristede budgetfremskrivninger på EU-plan, og de enkelte landes situation vurderes og overvåges. En grundig analyse findes i bæredygtighedsrapporten. Der tages desuden hensyn til de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt ved vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne.

Flere værktøjer

  • Printversion 
  • Mindre tekst 
  • Større tekst