Sti

Print versionDecrease textIncrease textSubscribe to our RSS Feed
DG Interpretation Conference Video Portal
DG Interpretation Conference Streaming Portal
EU careersTREATY of Lisboneurope directItalian Presidency 2014
DG Interpretation

Historisk tilbageblik

Lige fra begyndelsen har Generaldirektoratet for Tolkning, tidligere kendt som Den Fælles Tolke- og Konferencetjeneste (på fransk forkortet til SCIC), udviklet sig i takt med Den Europæiske Union (tidligere Det Europæiske Fællesskab) og har holdt trit med hver udvidelse.

2005: Europa-Kommissionen vedtager sin første rammestrategi for flersprogethed. Den vedrører bl.a. sprogindlæring, sprogenes rolle for økonomien og de sprog, der kan anvendes i kontakten mellem borgerne og EU-institutionerne. Irsk anerkendes som et officielt sprog fra 2007 (med visse begrænsninger). Rådet for Den Europæiske Union anerkender officielle ”co-nationalsprog” (regionalsprog). Medlemsstaterne kan i et vist omfang betale sig til oversættelse eller tolkning til disse sprog i EU-institutionerne. Spanien anmoder om begrænset tolkning fra baskisk, galicisk og det sprog, der tales i Catalonien, på Balearerne og i Valencia (catalansk).

2004: Udvidelse med ti nye lande og ni nye sprog den 1. maj: estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk. Møder holdes rutinemæssigt på 20 sprog. Europa-Kommissionen beslutter at styrke kapaciteten til at tilrettelægge konferencer og den tekniske kapacitet i Generaldirektoratet for Tolkning og skaber Direktorat D for Konferencer.Rådet for Den Europæiske Union indfører et system med tolkning “på anmodning” for mange arbejdsgruppers møder. Ján Figel’ er den første kommissær, der får “Flersprogethed” som en del af sit ansvarsområde.

2003: I oktober siger Europa-Kommissionen god for at omorganisere og styrke administrationen i Den Fælles Tolke- og Konferencetjeneste (SCIC) og skaber Generaldirektoratet for Tolkning. Det interne akronym, SCIC, bevares, og der nedsættes tolkekontorer for hvert af de nye sprog, der kommer til året efter.

2002: Der lægges sidste hånd på strategien for SCIC og udvidelsen. Europa-Kommissionen godkender en meddelelse fra næstformand Neil Kinnock om konferencetolkning og udvidelse: En strategi for Den Fælles Tolke- og Konferencetjeneste med henblik på 2004.

2000: Der oprettes nye kontorer for at sætte skub i forberedelsen af udvidelsen og anvendelsen af ny teknologi ved konferencetolkning. Der iværksættes et program for afholdelse af kvalifikationsprøver for freelancetolke i kandidatlandene mindst en gang om året. Samarbejdet med universiteterne og den pædagogiske bistand styrkes.

1998: SCIC forbereder sig på den kommende udvidelse ved at uddanne fastansatte tolke i de fremtidige sprog og samarbejde med universiteter i medlemsstaterne og kandidatlandene.

1997: Den interne tolkeuddannelse nedlægges i henhold til nærhedsprincippet og for at koncentrere SCIC's indsats om hovedopgaven, dvs. tolkning. SCIC indleder en række årlige konferencer med nationale myndigheder, universiteter og tolkeskoler for således at samle alle aktører i tolkebranchen. SCIC begynder at stille tolke til rådighed for kommissærernes flersprogede chats på internettet.

1995: Østrig, Finland og Sverige tilslutter sig Den Europæiske Union. Finsk og svensk bliver to nye officielle sprog, hvorved det samlede antal officielle sprog i EU kommer op på 11.

1986: Spaniens og Portugals tiltrædelse. Der er nu ni officielle sprog: dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk.

1981: Grækenlands tiltrædelse. Græsk bliver det syvende officielle sprog, og i april 1981 bliver Tolkedirektoratet til Den Fælles Tolke- og Konferencetjeneste (SCIC).
SCIC sørger for tolke til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Investeringsbank (Luxembourg) og senere Regionsudvalget og de forskellige europæiske institutter og agenturer.

1973: Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse. Tolkeafdelingen bliver et direktorat. Der lægges særlig vægt på uddannelse i de to nye officielle sprog, dansk og engelsk. Der er nu seks officielle sprog.

Fra 1979 tilrettelægges der også uddannelsesaktiviteter på medlemsstaternes universiteter. Lande uden for EU anmoder også om teknisk bistand, og i 1979 begynder tolkeuddannelsen i kinesisk.

1964: Uddannelse. På grund af den vedvarende mangel på kvalificerede tolke med de nødvendige sprog påbegyndes en intern tolkeuddannelse af universitetskandidater.

1958: Rom-traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) træder i kraft, og Kommissionens formand, Walter Hallstein, opretter en tolkeafdeling med 15 fastansatte tolke.

1952: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) oprettes. Der er fire officielle sprog, nemlig de seks oprindelige medlemsstaters: fransk, italiensk, nederlandsk og tysk. Det har en lille gruppe tolke.