Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 13. september

EU i dagens aviser

13. september 2017

Dagens EU-tophistorie

Juncker vil inddæmme Polen og Ungarn med unions-tale
Kristeligt Dagblad, Information og Børsen har i dag fokus på kommissionsformanden, Jean-Claude Junckers forestående State of the Unions-tale i Europa-Parlamentet. Kristeligt Dagblad skriver, hvordan Junckers tale om EU’s tilstand blev nemmere i og med Slovakiet har accepteret EU-Domstolens dom om flygtninge. Olga Gyarfasova, politolog ved Comenius Universitetet i Bratislava, siger: ”Slovakiet lægger vægt på det regionale samarbejde med Ungarn og Polen samt Tjekkiet i Visegrad-gruppen. Men EU er vigtigere, blandt andet fordi Slovakiet som det eneste østeuropæiske land er med i eurozonen. Og premierminister Robert Fico håber nu at komme ud af konflikten med EU og tilbage i det pæne selskab.” Mens Slovakiet vil respektere EU-Domstolens afgørelse, har Jean-Claude Juncker og den ungarske premierminister, Viktor Orbán de seneste dage haft en ophidset brevveksling, da Orbán har krævet tre milliarder kroner af EU til at dække halvdelen af Ungarns udgifter til grænsekontrol. I et avisinterview, har den tyske forbundskansler Angela Merkel fastslået at, "det er fuldstændig uacceptabelt, at en regering kan sige, at en afgørelse fra EU-Domstolen ikke interesserer den." Flygtningekvoterne har skærpet konfliktniveauet med Ungarn, og ligesom Slovakiet, risikerer Ungarn også en sag ved EU-Domstolen. Morten Messerschmidt (DF) kritiserer i Jyllands-Posten Venstre og Socialdemokratiet for ikke at støtte op om Ungarns kamp mod EU’s tvungne omfordeling af flygtninge. Kristeligt Dagblad, Information, Berlingske og Jyllands-Posten skriver ligeledes om hvordan EU-Kommissionen i går tog andet formelle skridt mod en retssag mod Polen, da landets omstridte juridiske reformer, kritiseres for at være et brud på retsstaten. ”De polske myndigheder har en måned til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis de polske myndigheder ikke træffer passende foranstaltninger, kan kommissionen beslutte at henvise sagen til EU-Domstolen,” hedder det i en pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen, skriver Information. Information har ydermere fokus på, hvordan tonen i Junckers tale i år vil være væsentlig anderledes end sidste års State of the Union-tale, der var præget af at dæmpe følelsen af panik blandt pro-europæerne i medlemslandene. Professor i politik og internationale relationer fra University of Kent Richard Whitman, er enig i at stemningen er markant forbedret i år. ”Der er ikke længere en truende krisestemning. Man har bevæget sig væk fra krisehåndtering og tilbage til mere normal politik,” siger Whitman. Whitman argumenterer for, at optimismen skyldes, at tre trusler ikke materialiserede sig. ”For det første er flygtningekrisen blevet en mere 'normal' krise frem for en ekstraordinær krise, hvor der ikke synes at være nogle svar. Derudover har Storbritannien spillet sine kort så dårligt, at brexit nu anses for at være et problem for briterne mere end for EU, selv om det ikke er helt fair. Og for det tredje er valgene i medlemslandene endt med ikke at udgøre et væsentligt problem for EU,” fortæller Whitman. Janis Emmanouilidis, senioranalytiker ved European Policy Centre i Bruxelles, er enig med Whitman og siger: ”Brexit har illustreret, at det ikke er det bedste valg at forlade unionen; at fremtidsudsigterne udenfor ikke er bedre end indenfor.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 10, 12; Børsen, s. 32; Berlingske, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggende: Brexit-sejr til May i natlig afstemning
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag, at 326 underhusmedlemmer natten til tirsdag stemte for ”Den Store Tilbagekaldelseslov.” Loven er kun kommet igennem første afstemning, senere venter både udvalgsarbejde og flere afstemninger i både under- og overhuset. ”Den Store Tilbagekaldelses Lov” skal gøre alle EU-regler til britiske, så Storbritannien ikke er lovløst, når det forlader EU i 2019. Briterne får på den måde deres suverænitet tilbage, for når først reglerne er blevet britiske, kan parlamentet selv ændre dem uden at spørge EU. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Stefan Jørgensen, projektmedarbejder, Tænketanken Europa, hvordan der for nylig blev lækket et dokument fra den britiske regering, der viser hvordan premierminister Theresa Mays regering stiller sig i spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft efter brexit.  May lægger op til et markant opgør med den frie bevægelighed af arbejdskraft, der er en grundsten i EU's indre. Selvom opgøret i sig selv ikke er overraskende, da det flugter med Mays tidligere udtalelser, men Jørgensen forundres over, at det kan være så populært at påføre den britiske økonomi så stor (selv)skade, som forslaget vil medføre. Det stod klart i sidste uge, at der mangler mere end 15.000 frugtplukkere i Storbritannien, og det er til trods for, at brexit ikke engang er sket endnu. Dette skyldes i høj grad, at de østeuropæiske sæson-arbejdere bliver væk, da den ofte fremmedfjendske debat om brexit har fået østeuropæerne til at føle sig uvelkomne i Storbritannien. Samtidig har pundets fald, gjort det sværere for briterne at tiltrække arbejdskraft, da værdien af lønnen, der bliver tjent i pund, nu er reduceret med omkring en femtedel i resten af EU. ”Paradoksalt nok har den britiske regering med May i spidsen fået malet sig op i et hjørne. Hun præsenterede brexit som en mulighed for at skabe et Global Britain, men det lækkede dokument er blot det seneste eksempel på, at der nærmere er tale om et Little England,” skriver Jørgensen.  
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9,18; Børsen, s. 20

Migration: Europæiske regeringer understøtter lidelserne i Libyen
På Altinget skriver Johanne Liu, international præsident, Læger uden Grænser, i et debatindlæg adresseret til statsminister Lars Løkke Rasmussen, om hvordan forholdene for migranter og flygtninge i Libyen bør chokere Europas borgere og de valgte ledere. Liu mener, at ”tilbageholdelsen af migranter og flygtninge i Libyen er bundrådden. Det er en forretning, der stortrives ved kidnapning, tortur og afpresning. Og europæiske regeringer har valgt at fastholde mennesker i denne situation. Mennesker kan ikke sendes tilbage til Libyen - og de bør heller ikke fastholdes her.” Ydermere skriver hun, at ”Libyen er blot det seneste og ekstreme eksempel på en europæisk migrantpolitik, hvor det primære formål er at skubbe folk væk. En politik, som går flere år tilbage. Aftalen mellem EU og Tyrkiet fra 2016, samt hvad vi har set i blandt andet Grækenland, Frankrig og på Balkan er et udtryk for en voksende trend af grænselukninger og tilbagesendelser.” Afslutningsvis konkluderer hun: ”Hvis menneskesmuglernes forretningsmodel skal bekæmpes, og EU ønsker at opretholde målet om kontrol med egne grænser, er det nødvendigt at skabe sikre og love måder for mennesker at krydse grænser på.” Jyllands-Posten har ligeledes fokus på migration, og skriver at det er nu kun de østeuropæiske lande, Storbritannien og Portugal i EU, der relativt set modtager færre asylsøgere end Danmark. Nye tal som Jyllands-Posten har trukket fra EU's statistikkontor, Eurostat, viser, at der i årets første seks måneder, var 16 lande, der målt i forhold til befolkningens størrelse, modtog flere asylsøgere end Danmark. Inger Støjberg, udlændingeminister (V), glæder sig over udviklingen, som hun mener skyldes regeringens asylstramninger – blandt andet lavere ydelser og udskydelsen af retten til familiesammenføring - og grænsekontrollen. Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen, har ikke noget ønske om, at Danmark topper EU-listen, men hun mener derimod at asylsøgere bør fordeles ligeligt rundt i Europa.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Altinget

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Russiske tropper rumler ved NATO-grænsen
En russisk militærøvelse vækker bange anelser i nabolandene, skriver Berlingske. Det fiktive land Vejsjnoria, har siden sin opståen for to uger siden udgjort en akut trussel mod både Rusland og nabolandet Hviderusland. Vejsjnoria er nemlig styret af pro-vestlige ”ekstremister”, der ønsker at erobre Hviderusland. I morgen indledes den ugelange militærøvelse ”Sapad”, der indledes i det vestlige Rusland og Hviderusland ikke langt fra grænsen til flere NATO-lande. Både Russiske og vestligere analytikere vurderer, at det reelle troppeantal er omkring 100.000, mens der officielt deltager knapt 13.000 soldater, 10 krigsskibe, 260 kampvogne, 70 kampfly og helikoptere og 200 artillerienheder i den syv dage lange øvelse. NATO-chef Jens Stoltenberg har manet den værste frygt i jorden, og reaktionen har dermed været afdæmpet.
Kilde: Berlingske, s. 3

Finansielle anliggender: Hvidvask i Aserbajdsjan
I en kommentar i Berlingske skriver Gulnara Akhundova, leder af International Media Supports Global Responses afdeling i Danmark, om hvordan de ekstreme metoder regimet i Aserbajdsjan har brugt til at lukke munden på kritiske journalister og bloggere, kunne ligne en plotliste fra en tætpakket actionfilm. Derfor har stort set alle Aserbajdsjans uafhængige medier og civilsamfundsorganisationer heller ikke længere nogen stemme i den politiske debat. Når Danmark i november i år overtager formandskabet for Europarådet, har Danmark en gylden mulighed for at følge op på de mange grove overgreb af den europæiske menneskerettighedskonvention og andre lignende aftaler.
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Grundlæggende rettigheder: EU kan straffe opgør med menneskerettighedskonventionen
I en kommentar i Information, skriver Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening, at Danmark er på kollisionskurs med selveste Europa-Kommissionen på grund af sine udfald mod menneskerettighedskonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. En meningsmåling offentliggjort på Altinget den 5. september 2017, viser, at der er et relativt flertal for at opsige menneskerettighedskonventionen, hvis den ikke laves om. ”Men før andre partier går hen og bliver for glade for tanken om at opsige konventionen, skal de huske på, at vores medlemskab af EU både formelt og reelt forpligter os til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og at respektere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens afgørelser,” skriver Elmquist.
Kilde: Information, s. 17

Institutionelle anliggender: Europas venstrefløj i krise
I dagens leder i Kristeligt Dagblad fokuseres der på Europas venstrefløj. Avisen argumenterer for at der er krise i Europas venstrefløj, og skriver blandt andet: ”Men det overordnede mønster i Europa er, at gamle bærende partier på venstrefløjen har det svært. En del af nedturen skyldes, at venstrefløjen har haft problemer med at se de problemer i øjnene, som globalisering og migration fører med sig. I stedet har man taget identitetspolitikken på sig gennem årtier.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Institutionelle anliggender: Tysklands globale rolle vokser
Den næste tyske regering bliver afgørende for udviklingen i Europa, ifølge den danske ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, skriver Politiken. ”I de næste fire år vil Tyskland blive endnu mere afgørende for Europas udvikling og sammenhængskraften i EU. Forhåbentlig kan den tyske kansler sammen med den franske præsident Macron sætte gang i de reformer, der kan give mere dynamik i europæisk økonomi og give Sydeuropa et rygstød frem,” siger Petersen. I et debatindlæg på Altinget, skriver Per Øhrgaard, professor og dr.phil. i tysk, hvordan det ”højredrejede parti, Alternative für Deutschland (AfD), kommer til at få konsekvenser for en ny tysk regering - fordi ingen partier vil arbejde sammen med dem, selvom man skal have et bredt flertal for at danne regering.” Men for Danmark og og EU, vil der næppe ske de store ændringer, mener Øhrgaard.
Kilder: Politiken, s. 1; Altinget

Institutionelle anliggender: Morten Helveg bliver substitut i nyt EU-terrorudvalg
Europa-Parlamentet har udpeget 30 europæiske politikere til EU's nye terrorbekæmpelsesudvalg, TERR, skriver Altinget.  Europa-Parlamentet oplyser, at TERR-udvalget skal undersøge og evaluere terrortruslen i Europa og se på fejl, der kan have muliggjort de seneste terrorangreb i EU-landene.
Kilde: Altinget

Klima: Cepos: Energipolitikken koster mindst 10 milliarder for meget
Afgifts- og tilskudsanalysen bør give et bedre energiforlig end tidligere. Det skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos skriver i et debatindlæg i Altinget. ifølge Otto Brøns-Petersen er analysen for partierne en god rettesnor for, hvordan partierne skal indrette omkostningseffektiv energipolitik. Men der er også mangler i analysen. ”Jeg har i en netop offentliggjort analyse beregnet de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved afgifterne på energi til 25,1 milliarder kroner om året. Der er tale om et såkaldt dødvægtstab - det omfatter ikke selve afgiftsprovenuet, som nok er et tab for borgerne, men en indtægt for staten. Dødvægtstab er bare tab,” skriver han.
Kilde: Altinget