Repræsentationen i Danmark

Mandag den 17. juli

EU i weekendens og mandagens aviser

17. juli 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Migration: Antallet af syriske flygtninge på Lesbos falder, mens der kommer flere afrikanere
Berlingske skriver mandag, at flygtningestrømmen fra Syrien til den græske ø Lesbos er markant dalende, men at der til gengæld kommer flere og flere asylansøgere fra Afrika. “Det er blevet muligt for afrikanere at rejse til Tyrkiet med billige flybilletter og uden visum. Derfor stiger antallet af afrikanere helt vildt lige nu. Samtidig har EU-Ankaraaftalen gjort, at syrerne er bange for at blive sendt tilbage. Derfor vælger mange i stedet slet ikke at komme,” fortæller en anonym frivillig fra en af øens store NGOer til Berlingske. Jyllands-Posten rapporterer mandag fra flygtningelejren Moria på Lesbos, der får kritik for sine forhold. To menneskerettighedsorganisationer har undersøgt forholdene i lejren og udkom i juni med en rapport, hvor de kritiserer EU for ikke at gøre nok for at forbedre forholdene, skriver Jyllands-Posten, der dog beretter, at EU-Kommissionen oplyser, at den “fortsætter med at forbedre forholdene i tæt samarbejde med de græske myndigheder”. Samme avis bringer søndag en analyse, der konkluderer, at EU's flygtningeaftale med Tyrkiet har sat en forholdsvis solid prop i tilstrømningen af flygtninge og migranter til Grækenland men samtidig også har skabt nye problemer, som det i forvejen overbebyrdede græske asylsystem har svært ved at håndtere. BT skriver lørdag, at Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders Vistisen mener, at alle asylmodtagere med undtagelse af kvoteflygtninge skal placeres i lande uden for EU. “Det underminerer hele det internationale system, at man kan springe over i køen ved at bruge ulovlige metoder som menneskesmuglere. Og det får flere og flere til at tage ud på de farefulde rejser over Middelhavet,” siger Anders Vistisen ifølge BT. Samme avis bringer mandag et debatindlæg af integrationsminister Inger Støjberg (V), som skriver, at den danske regering støtter, at den libyske kystvagt og kystvagterne i Libyens nabolande hjælpes til at kontrollere egne farvande og stoppe flygtningestrømmen mod Europa. Politiken skriver lørdag, at EU's forstærkede forsøg på at stoppe titusindvis af afrikanere, der vil til Europa, allerede før de når Libyen, kan resultere i, at tusinder vil dø af tørst i Sahara. EU har besluttet at bruge næsten 4 milliarder kroner på blandt andet at styrke myndighederne i Niger, så de kan stoppe menneskesmuglerne, og det får seniorforsker Hans Lucht fra Dansk Institut for Internationale Studier til at advare om, at ruterne vil blive længere og farligere for migranterne. Ligeledes lørdag citerer Politiken Ewa Moncure, talsperson for EU's fælles grænsekontrol, Frontex, for følgende vurdering af Nigers betydning: “Niger er fortsat et knudepunkt på ruten til Europa. Det er her, den kriminelle del starter, og de forfærdelige ting begynder at ske. Når det drejer sig om migration, er det helt afgørende at se på ruterne, før de kommer til EU.” Politiken skriver søndag, at de både, der bruges af migranter i Middelhavet, er blevet et ubehageligt emne mellem EU og Kina, da kinesiske firmaer åbent reklamerer for salg af “flygtningebåde”. EU's kommissær for migration, Dimitiris Avramopoulos, har bedt Beijing om at skride ind, men indtil nu har Beijing været tavs om sagen. EU-Kommissionen oplyser, at Europol sammen med blandt andet Interpol nu er ved at kortlægge handlen med gummibåde, men ønsker ikke at svare på, om Kina har reageret, skriver Politiken søndag.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 9; Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15; BT, lørdag, s. 13; BT, mandag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 8, 9; Politiken, søndag, s. 6;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Britisk fnidder frustrerer og øger risiko for kollaps i Brexit-forhandlinger
Jyllands-Posten skriver søndag, at den politiske fnidderfnadder mellem britiske politikere om kursen og taktikken i Brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU øger risikoen for et kaotisk Brexit uden en aftale. Dog har den britiske regering for første gang erkendt, at Storbritannien også efter Brexit har EU-regninger, som det ikke kan løbe fra. “Regeringen anerkender, at Storbritannien har forpligtigelser til EU og EU til Storbritannien, som også vil være der efter Brexit, og disse skal løses,” lød det således ifølge Jyllands-Posten i en meddelelse til det britiske parlament. Jyllands-Posten og Ekstra-Bladet skriver mandag, at den konservative britiske finansminister, Philip Hammond, siger, at der i hans politiske bagland er opbakning til en overgangsperiode i forholdet til EU, når Storbritannien forlader Den Europæiske Union. Ifølge Hammond vil overgangsperiodens længde afhænge af, hvor lang tid der skal bruges på at få nye systemer på plads på forskellige områder - blandt andet told og indvandring. Berlingske skriver søndag, at den tidligere britiske premierminister Tony Blair fortæller, at EU-ledere har sagt til ham, at de er parate til at være fleksible over for Storbritannien i spørgsmålet om fri bevægelighed for briter i EU efter Brexit. Ifølge Blair gælder det navnlig Frankrig og Tyskland.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 7; Ekstra Bladet, mandag, s. 8; Berlingske, søndag, s. 18;

Udenrigspolitik: Kina og Rusland bejler til Balkan, og Europa står ikke længere ret for USA
Berlingske skriver mandag, at Kina og Rusland har indledt en ny charmeoffensiv over for de skrøbelige lande på Balkan, som er ved at erkende, at et medlemskab af EU og NATO er skudt ud i en usikker fremtid. Hvor russerne lokker især Serbien med et strategisk samarbejde, lover kineserne massive investeringer i den nye såkaldte “silkevejhandelsrute”, som skal forbinde Kina med Europa, Afrika og Mellemøsten. Balkan er dermed ved at blive en strategisk kampplads, hvilket får EUs ‘udenrigsminister’, Federica Mogherini, til at advare imod det tomrum, der eksisterer på Balkan lige nu: “Balkan kan meget let blive et skakspil, som stormagterne igen begynder at spille om,” siger Federica Mogherini ifølge Berlingske mandag. Politiken skriver i en analyse lørdag, at europæerne i årtier har stået ret over for USA, men at det amerikanske lederskab nu er svækket, og at USA's trofaste britiske allierede, som til tider har fungeret som USA's trojanske hest i EU, er et dybt svækket land, som selv Danmark ikke har interesse i at følge. “Europa og USA har trods uoverensstemmelserne med den nuværende præsident fælles interesser og på mange områder fælles værdier, og præsident Macrons varme modtagelse af Donald Trump i Paris er et forsøg på at bygge nye broer. Men det er slut med ydmyghed og underkastelse,” konkluderer Politiken. Samme avis roser i sin leder søndag Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, for efter sit møde med den amerikanske præsident, Donald Trump, at stå tilbage som den europæiske leder med det bedste forhold til USA's præsident: “Forholdet mellem USA og EU er ekstremt vigtigt. Måske Macronmodellen kan blive en skabelon for, hvordan EU's ledere må vænne sig til at håndtere et USA under Trump: med meget store bogstaver og meget store armbevægelser,” skriver Politiken søndag.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 10; Politiken, søndag, s. 1;

Andre EU-historier

Klima: EU-Kommissionen skal se på klage over havbrug
Information skriver lørdag, at Europa-Parlamentets klagekomité har vedtaget, at EU-Kommissionen skal forholde sig til en klage vedrørende den danske regerings planer om at tillade flere såkaldte havbrug i Kattegat, som tre SF'ere indsendte tidligere på året. “Afgørelsen er en kæmpe opmuntring. Det er et skelsættende initiativ, som Europa-Parlamentet her har støttet,” skriver SF i en pressemeddelelse.
Kilde: Information, lørdag, s. 4;

Interne anliggender: Ungarns Orbán erklærer krig mod sin liberale læremester Soros
Berlingske søndag og Jyllands-Posten mandag skriver, at Ungarns premierminister Viktor Orbán med en aggressiv kampagne er gået til angreb på den ungarsk- amerikanske finansmand, filantrop og liberale aktivist George Soros. Ifølge Soros har Orbán gentagne gange fejlagtigt sagt, at Soros ønsker at bringe en million migranter til Europa om året, og at Soros finansierer organisationer, der arbejder for dette. Orbán ønsker ligeledes at lukke Soros’ Central European University ved hjælp af ny lovgivning, der ifølge EU-Kommissionen strider imod EUs grundlæggende princip om frihed til at etablere uddannelser. Orbán er dermed blevet en torn i øjet på den store borgerlige partifamilie i Europa, kaldet European People's Party (EPP), der både tæller Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU-formændene, Donald Tusk og Jean-Claude Juncker, og man har truet med at smide ham ud af det gode borgerlige selskab, skriver Berlingske søndag.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 7;

Retlige anliggender: Ulovligt at bruge mælk som reklame for vegetarprodukter
Jyllands-Posten skriver mandag, at en ny dom fra EU-Domstolen betyder, at brugen af varebetegnelser som for eksempel smør, mælk, ost og yoghurt ifølge EU-regler udelukkende er forbeholdt mælke- og mejeriprodukter, og at sådanne betegnelser derfor ikke lovligt kan anvendes for rent vegetabilske produkter.
Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, mandag, s. 13;

Handel: Urimelige vilkår for e-handelen
Jyllands-Posten bringer mandag en kronik af markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, som argumenterer for, at EU mangler en “grundlæggende forståelse for, hvad det kræver at sælge online over grænserne, og det resulterer nu i en række forslag til forbrugerbeskyttelsesregler, der er så byrdefulde og ulogiske, at de i stedet for at hjælpe vil skade de europæiske netbutikker, ikke mindst de små og mellemstore.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 17;

Klima: Landbruget nægter at vedkende sig sit miljøansvar
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, som mener, at landbruget har erklæret “åben krig” mod EU's vandområdeplaner og landbrugspakkens målrettede regulering. “Der er brug for at få bragt alle redskaber i spil som jordfordeling, opkøb og øget anvendelse af EU-midler til natur-, klima- og miljøtiltag,” skriver Ella Maria Bisschop-Larsen blandt andet. Information skriver i sin leder lørdag, at landbruget er i krise, og at regeringen bør meddele EU, at man ønsker at øge den andel af EU's landbrugsstøtte, der går til Landdistriktsprogrammet, fra de nuværende syv procent og op til 15 procent. “Derved flytter man et betydeligt beløb fra den direkte støtte, der favoriserer store landmænd med mange hektar, til landdistriktsudvikling og miljøstøtte, herunder værdiforøgelse hos landmændene, jordfordeling, gårdbutikker m.m.,” skriver Information.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 15; Information, lørdag, s. 24;

Finansielle anliggender: En finanskrise kom rullende - sådan ser det ud ti år efter
Berlingske bringer mandag en klumme, der fortæller, at alle børsmarkeders øjne torsdag vil være rettet mod italienske Mario Draghi, når han træder frem på pressemødet efter rådsmødet i Den Europæiske Centralbank, ECB. “Men forvent ikke, at Draghi allerede på nuværende tidspunkt er i så godt lune, at han begynder normaliseringen af renten ved at sætte den ledende ECB-rentesats et nøk i vejret. Dertil er den økonomiske udvikling i Europa endnu for sårbar,” skriver Berlingske. Samme avis skriver i en klumme lørdag, at den europæiske centralbank fortsat køber obligationer via sine store såkaldte QE-programmer. “Det store spørgsmål er derfor fortsat, hvornår ECB mener, at den europæiske økonomi er så stærk, at man kan afslutte obligationskøbene og begynde at sætte renten op,” skriver Berlingske lørdag. Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea, som fortæller, at den græske gældskrise nærmer sig sin afslutning. “EU-Kommissionen anbefaler nemlig, at Grækenland ikke længere skal være i procedure som følge af et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud. Selvom anbefalingen først skal godkendes af de enkelte EU-lande, før den kan sættes i kraft, er det ikke desto mindre et kæmpe cadeau til Tsipras-regeringens bestræbelser på at bringe Grækenland tilbage på økonomisk fode,” skriver Helge J. Pedersen.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 10-11; Jyllands-Posten, mandag, s. 16;

Handel: Danmark taber på øgede handelsbarrierer
Information bringer mandag et debatindlæg af Kasper Ernest, chef, Dansk Erhverv, som argumenterer for, at det er godt for Danmark, EU og Japan, at man netop har indgået den største frihandelsaftale for Europa siden østudvidelsen, da handel på tværs af grænser skaber værdi til hele samfundet. “Hos Dansk Erhverv er vi derfor glade for frihandelsaftalen med Japan. Frihandel gør os nemlig rigere. Så selv om EU-Kommissionen allerede gør et stort arbejde med at forsøge at forhindre og fjerne handels- og investeringsbarrierer rundt om i verden, er det vigtigt, at Danmark gennem EU-samarbejdet bruger sin tyngde til at modarbejde tendensen til en øget protektionistisk adfærd,” konkluderer Kasper Ernest. Jyllands-Posten skriver mandag, at danske virksomheder har bevaret optimismen på trods af risikoen for, at Donald Trump kaster verden ud i en handelskrig, og risikoen for, at forhandlingerne mellem EU og briterne ender uden en egentlig handelsaftale, hvilket kan komme til at koste dyrt for de omtrent 2.400 danske virksomheder med 53.000 danske arbejdspladser, som ifølge DI er direkte afhængige af salg til Storbritannien.
Kilder: Information, mandag, s. 18; Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 4-5;