Repræsentationen i Danmark

Mandag den 20. marts

EU i dagens aviser

18.-20. marts 2017

Weekendens og mandagens EU-Tophistorier

Udenrigspolitik: Tyrkiet optrapper konflikt med EU
Flere dagblade har i weekenden og mandag fokus på Tyrkiet. Berlingske skriver mandag, at Tyrkiet for 17 år siden officielt blev kandidat til at blive medlem af EU. Skinnerne blev dengang lagt, men nu spidser konflikterne mellem Tyrkiet og Europa til uge for uge. Avisen skriver, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan næsten dagligt sender angreb, og verbale fornærmelser af sted mod Europa, og for nyligt kaldte Erdogan tyskeres og hollænderes metoder for nazistiske og fascistiske. Formand for EU-Kommissionen sagde i sidste uge, med henvisning til beskyldninger om nazisme i Europa: ”Jeg vil aldrig acceptere denne sammenligning mellem nazisterne og nutidens regeringer. Den, der siger sådan, tager afstand fra EU og forsøger ikke at blive medlem af EU.” MetroXpress skriver mandag, at den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, mener, at en grænse blev overskredet, da Erdogan beskyldte Angela Merkel for at bruge nazimetoder. Mandag skriver Jyllands-Posten, at Erdogan kritiserer Danmark og en række andre europæiske lande for, at have forhindret tyrkiske ministre i at føre valgkamp op til en folkeafstemning i Tyrkiet i april. Mustafa Akyol, tyrkisk journalist, forfatter og kommentator, siger i et interview med Politiken lørdag, at Erdogans lejr jublede, da Holland i sidste uge nægtede tyrkiske ministre at føre valgkamp i landet. ”Spændinger mellem EU og Tyrkiet styrker nemlig Erdogans nationalistiske propaganda,” siger han til avisen. Ifølge Akyol er det tyrkisk EU-medlemsskab udelukket så længe Erdogan har magten. ”Jeg kan ikke se, at Erdogan på noget tidspunkt skulle kunne acceptere EU's kriterier for optagelse. Han er simpelthen ved at udvikle en politisk model, der er uspiselig for EU,” fortæller Akyol. På trods af det hollandske valg er overstået, er Tyrkiet langtfra færdige med at føre ordkrig med Europa. Det skriver Politiken søndag. Blandet andet truede en minister med at sende 15.000 migranter til EU om dagen, som straf for tyske og hollandske forbud mod tyrkiske ministres vælgermøder om en afgørende forfatningsændring. Dog har truslen ikke helt samme praktiske vægt som for to år siden, skriver Politiken søndag. Kristeligt Dagblad bringer lørdag en artikel, om det giftige klima der hersker i forholdet mellem Tyrkiet og EU. Erdogan siger rent ud, at der er en kamp mellem det kristne kors og den muslimske halvmåne, og det skyldes, ifølge præsidenten, at EU-Domstolen i tirsdags afgjorde, at virksomheder i EU må forbyde medarbejdere at bære muslimske tørklæder.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 2; Politiken, søndag, s. 12; MetroXpress, mandag, s. 8

Migration: Flygtningeaftalen
Jyllands-Posten skriver søndag, at menneskesmuglerne ikke længere har travlt. Flygtningeaftalen har ramt menneskesmuglernes omsætning hårdt, og kundegrundlaget er nærmest udraderet. Dog skriver Politiken lørdag, at selv EU's egne bureaukrater tvivler på, at menneskesmuglerne kan stoppes, da stadig flere både kommer over Middelhavet, og dermed har Europas forsøg på, at få Nordafrika til at kontrollere dets grænser ingen synlig effekt. Flere store hjælpeorganisationer advarer EU mod, at lave lignende aftaler i fremtiden på grund af de høje menneskelig omkostninger. Det skriver Information lørdag. Asylaftalen mellem EU og Tyrkiet krænker asylansøgernes grundlæggende menneskerettigheder, deres ret til beskyttelse, fair behandling af deres asylsag og retten til anstændige leveforhold, mens deres sager behandles. Hjælpeorganisationerne advarer blandt andet mod den aftale som EU i øjeblikket forhandler med Libyen, for at stoppe strømmen af immigranter over Middelhavet. Politiken skriver lørdag, at flere libyske borgmestre mener, at EU's krav om, at Libyen skal bremse strømmen af migranter er latterlig. Borgmestrene mener, at EU selv er med til at skabe en tilstand, hvor smuglerne kan trives. I en analyse lørdag skriver Information, at den tyrkiske Europa-minister Ömer Celik, tidligere på ugen erklærede, at flygtningeaftalen bør 'genovervejes', da den 'ikke er ligeværdig', hvormed han mener, at EU ikke har opfyldt det punkt, der handler om visumfrihed for tyrkiske borgere til Schengen-landene. Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at siden EU for et år siden indgik en aftale med Tyrkiet om at afskære ruten til Grækenland, er antallet af flygtninge til EU faldet med 98 procent.  Jyllands-Posten skriver søndag, at flygtninge og migranter uden gyldige identitetspapirer er et stort problem over hele Europa, men nu gør Tyskland noget ved det. Den tyske pendant til Udlændingestyrelsen, Bundesamt für Migration und Flüchtlinge (BAMF), går nye veje og et nyt id-redskab skal testes. En software, der kan bestemme dialekter, skal fremover give de tyske myndigheder mulighed for hurtigere og sikrere, at bestemme asylsøgernes herkomst.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12, 14; Information, lørdag, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 7; Politiken, lørdag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Britisk opløsning

Børsen skriver mandag, at et hårdt Brexit med økonomiske problemer, politisk kaos og usikkerhed om fremtiden er i de hårde Brexiteers øjne vejen til, at trække Storbritannien i retning af en Singapore-model, der ligger langt fra den socialkonservative platform, Theresa May står for.

Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at inden for de kommende 14 dage vil May formelt meddele, at briterne trækker sig ud af EU, hvilket vil give en ramme på to år til at forhandle udmeldelsen på plads. Dog mener Pascal Lamy, ekspert i handelspolitik, ikke at den ramme er realistisk. Han mener, at Brexit-forhandlingerne har den fordel af begge parter har et stærkt mandat. "Hvad vi har lært - hvilket ikke var klart ved sidste års folkeafstemning - er, at begge sider har et stærkt politisk mandat. I Storbritannien er der ikke en seriøs opposition, som blander sig i forhandlingerne. Tilsvarende er der på kontinentet intet, der minder om uenighed mellem de resterende EU-lande, hvilket ikke var givet fra begyndelsen. Derfor har Europa-Kommissionen en stærk forhandlingsposition," sagde Pascal Lamy. En ny meningsmåling viser, at et flertal af briterne mener, at Storbritanniens kommende udtræden af EU øger risikoen for en opsplitning af landet. Først og fremmest er der en bred forventning om, at Skotland vil forlade Storbritannien. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Og det skotske nationalparti, SNP, er klar til en folkeafstemning om løsrivelse. Skotterne udelukker ikke, at de selv afholder en afstemning, selvom den britiske regering siger nej. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Avisen skriver, at SNP's leder, Nicola Sturgeon mandag krævede en afstemning på et tidspunkt mellem efteråret 2018 og foråret 2019. Det har May afvist. Ifølge Jyllands-Posten giver SNP dog ikke op, og fastholder at skotterne har al mulig ret til at holde en ny folkeafstemning. I Nordirland og Irland frygter de, hvad Brexit kommer til at betyde for dem. Det skriver Information mandag. Brexit kan meget vel ændre på den frie strøm af mennesker og varer, ikke mindst hvis der i fremtiden skal pålægges told på varer, der handles med Storbritannien og EU. Politiken skriver lørdag, at May lover at holde Storbritannien samlet. Til et konservativt partimøde slog May fast, at hun ”altid til slås for et at holde sammen på denne dyrebare, værdifulde union.” ”Vi er fire nationer, men i hjertet er vi et folk,” udtalte hun under mødet.
Kilder: Børsen, mandag, s. 19; Information, mandag, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 8

Finansielle anliggender: Vækst, opsving og handel
Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen skriver i en debat i Berlingske mandag, at på trods af dommedagsprofetier er der økonomisk fremgang. ”Den økonomiske fremgang havde godt tag i USA lang tid før Trumps indtog i Det Hvide Hus, og arbejdsmarkedet buldrede allerede derudad i 2015. Økonomien er faktisk i så god gænge - og ledigheden så lav - at man kan sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at gennemføre markante finanspolitiske lempelser i år,” skriver Roed-Frederiksen i avisen. Information skriver lørdag, at sparepolitikken har skabt en dyb splittelse i Europa. ”Mens både Macron og Gabriel var økonomiministre, fremsatte de initiativer med henblik på at styrke samarbejdet i Europa blandt andet ved, at foreslå at etablere et finansministerium for eurozonen. Det var tydeligvis et forsøg på at skabe manøvrerum på et europæisk plan, så man kunne forsøge at overkomme en stor forhindring, der blokerer et tættere samarbejde mellem EU'smedlemsstater: Nemlig forskellene på graden af arbejdsløshed, vækst og offentlig gæld, især imellem de nordeuropæiske og sydeuropæiske økonomier,” sagde Jürgen Habermas torsdag i en debat i Berlin mellem ham, Emmanuel Macron og Sigmar Gabriel. EU-Kommissionen har nu direkte anbefalet en skat på finansielle transaktioner, og flere EU-lande overvejer seriøst at indføre den. Det skriver Tom Engsted, professorer, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet og Carsten Tanggard, professorer, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, i en analyse i Politiken lørdag. De mener begge, at debatten om finansskatten præges af myter, misforståelser og overdrivelser på begge sider. Torsdag blev der smidt mere brænde på rygtebålet, da den østrigske ECB-direktør Ewald Nowotny i et interview med tyske Handelsblatt annoncerede, at en renteforhøjelse kan være på vej. Det skriver Berlingske mandag. Rygterne vækker opsigt, for hvis renteforhøjelsen bliver en realitet, vil det markere et opgør med den historisk lempelige pengepolitik, der har præget Europa siden 2012, hvor forhandlingerne mellem Grækenland og landets kreditorer bevægede sig på randen af sammenbrud, og hvor risikoen for en decideret græsk statsbankerot var reel. Mandag skriver Berlingske, at der er ved at brede sig en vis frygt blandt nogle af G20landene forud for det økonomiske topmøde i Hamburg i juli. G20s finansministre har netop afsluttet et møde i Baden-Baden i Tyskland, hvor de fleste EU-lande forsøgte at presse præsident Donald Trumps nye finansminister, Steven Mnuchin, til at redegøre for, hvad hans politiske chef egentlig vil. Avisen skriver, at der er en udbredt frygt for, at nogle af de handelsmæssige tanker, Trump gav udtryk for under valgkampen, kan resultere i protektionisme og direkte handelskrig.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 9, 10, 16; Information, lørdag, s. 12-13; Politiken, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Akavet møde mellem Trump og Merkel
Kristeligt Dagblad skriver i en nyhedsanalyse mandag, at trods akavede øjeblikke, forløb mødet mellem Angela Merkel og Donald Trump dramafrit. Men de to verdens ledere er uenige om alt fra immigration og frihandel til politisk ideologier, værdier og verdenssyn. Den overordnede målsætning for Merkel var at opbygge et tillidsforhold til den amerikanske præsident, og at holde sammen på Tysklands- og dermed også Europas – tætte bånd med USA. Analysen beskriver dog, at det første møde med Trump ikke helt brød isen. Andreas Falke, professor i statskundskab ved Friedrich-Alexander-Universitetet i Erlangen og Nürnberg, vurderer i Kristeligt Dagblad lørdag, at Merkel har brug for at etablere et solidt samarbejde med Trump uden at indynde sig med ham, og hendes interesse er at korrigere hans opfattelse af virkeligheden, når det gælder EU, Nato og de transatlantiske økonomiske relationer, men uden at provokere ham. Berlingske skriver søndag, at et af de store emner under mødet var NATO. I Europa har de allierede været stærkt bekymrede over Trumps umiddelbare omfavnelse af Ruslands Vladimir Putin under præsidentvalgkampen, og hans samtidige tvetydige bemærkninger om sin støtte til NATO-samarbejdet. Politiken skriver lørdag, at Trump på pressekonferencen forsikrede om, at USA bakker varmt op om NATO, og han roste Merkel og den franske præsident Hollande, for at lede Minskforhandlingerne om Krim-halvøens fremtid efter den russiske annektering af det ukrainske territorium. Den tyske forbundskansler roses for sit vanskelige møde med Donald Trump, hvor hun ifølge medier fremstod som den stærke - en god start for hendes valgkamp på hjemmebane. Det skriver Politiken søndag.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 25; Politiken lørdag, s. 7; Politiken, søndag, s. 11

Interne anliggender: Præsidentvalg i Frankrig

Politiken skriver søndag, at Frankrig kun er fem uger fra første runde af præsidentvalget og har direkte kurs mod en revolution. Hvis Emmanuel Macron og Marine Le Pen kommer til at stå over for hinanden ved anden runde af præsidentvalget, er det ikke kun to radikalt modsatte projekter og verdensbilleder, de franske borgere skal vælge imellem. Avisen skriver, at det er to enorme risici, to former for seriøs fare: Marine le Pens kurs mod populistisk autokrati, og Emmanuel Macrons mangel på erfaring og parlamentarisk base. Lørdag skriver Politiken, at Le Pens venner med højreradikal fortid finansierer valgkampen for hende og partiet, og de er ligesom hende selv sigtet for misbrug af offentlige midler. Ifølge Le Pen selv er det et 'komplot'. Glansbilledet af 'folkets parti' får dog alvorlige revner i overfalden i disse dage. Le Pen og hendes sekretær blev i sidste uge sigtet i sagen om partifunktionærer, som i strid med alle regler optræder som parlamentariske assistenter i EU-parlamentet lønnet af de europæiske skatteydere. Søndag skriver Politiken, at hvis Le Pen vinder, så får Frankrig sit Frexit, som briterne fik deres Brexit. ”Vi vil gå forrest, og andre lande vil følge efter. Vi er europæere, men vi er ikke EU-tilhængere. Vi går ind for praktiske samarbejder mellem nationerne, og vi går ind for samarbejder på alle mulige planer, hvor der slet ikke er brug for EU eller det overstatslige. Tænk på flyindustrien, tænk på Airbus og Ariane, det er store multinationale europæiske virksomheder, der fungerer fint uden EU.” Le Pen regner i øvrigt med at ende som præsident, skriver avisen.

Kilde: Politiken, lørdag, s. 8; Politiken, søndag, s. 10-13, 14-15

Andre EU-historier

Handel: Handelsaftale mellem EU og Storbritannien

Børsen skriver mandag, at fødevareeksporten kan blive hårdt ramt, hvis Brexit-forhandlingerne ender uden en aftale. Landbrug og Fødevarer spår, at fødevareeksporten kan opleve et fald på 10 milliarder kroner, svarende til et dyk på 75 procent hvis ikke, at Storbritannien og EU når til en aftale. Frank Øland, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer, siger: ”Hvis vi ender i den ulykkelige situation, at EU og Storbritannien står uden nogen form for handelsaftale med hinanden, så vil konsekvenserne være ganske alvorlige.” Avisen skriver mandag, at der dog er brancher, som vil blive knapt så berørt. Det mener Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, men han understreger også, at specielt fødevareeksporten kan blive berørt af toldskatter på over 30 procent. Han siger: ”Hvis Storbritannien virkelig lægger så høje toldsatser på bacon fra Danmark, så vil det nærmest stoppe eksporten af bacon.” Danmark eksporterer for 78 milliarder kroner til briterne, mens eksporten til det resterende EU er på 518 milliarder kroner. Derfor er det værste scenarie hvis, at toldskatter og handelshindringer spreder sig. Alligevel skriver Børsen mandag, at det vil ramme Storbritannien hårdest, hvis ikke de indgår en aftale med EU. Hele 44 procent af Storbritanniens eksport går nemlig til EU-lande, og derfor er der meget på spil for landet.
Kilder: Børsen, mandag, s. 18, 19

Institutionelle anliggender: Demokratiske valg i EU
Nationen! skriver mandag i Ekstra Bladet, at der er stor forskel på et forsvar af EU’s ydre grænser, og Donald Trumps ønske om en mur til Mexico. Der eksisterer en moral i EU, og derfor ser man valget af Donald Trump som et demokratisk valg. På samme måde har vi ikke kunne bestemme, at EU's udenrigsminister Federica Mogherini eller EU's minister for indre anliggender, indenrigsminister Dimitris Avramopoulos, blev valgt. Selv formanden for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, blev headhuntet. Nu vil Tyrkiet så stemme om et lov, som næsten vil give Erdogan samme magt, som Jean-Claude Juncker.
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 18

Interne anliggender: EU-medlemskab
En debat i Jyllands-Posten mandag skriver, at der burde være borgerinddragelse når det kommer til folkeafstemninger, også i forhold til EU. Det vurderes som en alvorlig sag, at førende politikere i SF, Alternativet og Radikale Venstre har forsøgt at hindre en afstemning i Danmark om EU-medlemskabet. EU-Kommissionen har fortsat monpol på lovforslag inden for EU, og dermed er demokratiet udfordret i EU. Det både skal og må være borgerne, som har den endelige stemme i forhold til EU.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Klima: Patent på naturen
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at der er opstået en europæisk debat om ejerskab af naturen, på baggrund af Carlsbergs patent på byg. Hele 29 miljøorganisationer mener, at det er i strid med loven, at bryggerier kan få patent på den bygsort, som de bruger i deres produktion. Her er tale om patenter, som både Carlsberg og Heineken har fået i 2016 af Det Europæiske Patentkontor (EPO). Erling Frederiksen fra miljøorganisationen Noah, mener at patenterne er i direkte strid med EU-Kommissionens og EU-landenes egne udmeldinger. Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-2

Handel: Frihandelsaftale mellem EU og Canada
En debat i Politiken søndag skriver, at Folketinget nu skal beslutte om Danmark skal være en del af den færdigforhandlede frihandelsaftale mellem Canada og EU, kaldt CETA. Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten og Rasmus Nordquist, EU-ordfører for Alternativet, mener dog begge, at CETA er en dybt problematisk aftale. CETA indeholder nemlig en ny særdomstol, som tillader multinationale virksomheder, at sagsøge stater uden om de nationale domstole. De eneste der kan vinde ved en sådan aftale, er de multinationale virksomheder, som har den økonomiske kapacitet til, at stoppe demokratiske tiltag, som arbejder mod deres forretning.
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Lovforslag mod had på sociale medier
Berlingske skriver søndag, at Heiko Maas, som er Tysklands socialdemokratiske justitsminister, vil bekæmpe had, racisme og strafbare udtalelser på de sociale medier ved, at give bøder. Men lovforslaget er en trussel mod ytringsfriheden, mener kritikerne. Heiko Maas’ forslag skal dog først godkendes af Merkel’s kabinet og i Forbundsdagen, men han har allerede meddelt, at han ønsker at præsentere forslaget for EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd. En undersøgelse foretaget af Jugendschutz.net viser, at kun 39 procent af hadefulde kommentarer på Facebook var slettet inden en uge, i januar og februar. Dermed har de sociale medier svært ved, at leve op til deres forpligtigelse om bekæmpelse af had på sociale medier.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 22-23

Interne anliggender: IS finansieret gennem sociale ydelser
Politiken skriver søndag, at 7.700 europæere ifølge EU-Kommissionen er rejst til Mellemøsten for, at kæmpe for blandt andre terrororganisationen IS. Finansieringen til disse rejser er sket gennem socialt bedrageri i både Danmark og Sverige. Derfor prøver flere lande at stoppe pengestrømmen, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), meddelte i sidste måned, at der skal stoppes for betalinger til syrienskrigere på kontanthjælp.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Interne anliggender: Dansk særaftale om Europol
Berlingske skriver lørdag, at den danske særaftale om Europol skal revurderes. Revurderingen vil blandt andet fokusere på hvorvidt Danmark overholder regler for databeskyttelse, og ydermere har Europa-Parlamentet krævet en egentlig udløbsdato. Regeringen håber dog, at man kan undgå en udløbsdato, og i stedet få en ny vurdering af aftalen i 2020.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Danmarks militære aktivisme udfordres
En debat i Berlingske lørdag skriver, at Danmarks militære aktivisme udfordres af Trump. Forsvaret i Danmark har gennem de seneste to-tre år været karakteriseret ved opgaver, som rækker ud over national sikkerhed. Trumps seneste krav om militær oprustning, efterlader mange spørgsmål. Hvordan, hvornår og hvorfor USA i fremtiden vil deltage i internationale konflikten står uvist. Dertil står det uvist, om Danmark bør gardere sig i udenrigspolitikken, hvilket kunne ske gennem fuld deltagelse i EU’s forsvarspolitik.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 42-43

Klima: Miljøkrav i EU
Informations leder skriver lørdag, at Danmark engang var et foregangsland når det kom til miljøbeskyttelse, men det er nu ændret. Danmarks miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), har nemlig orienteret Folketinget om, at man vil støtte Tyskland i deres øgede forurening. Det sker selvom at EU-Kommissionen har indbragt Tyskland for EU-domstolen på baggrund af, at landet lader landbruget forurene vandmiljøet. På trods af, at denne forurening påvirker dansk vandmiljø, så har man altså nu besluttet at støtte tyskerne i denne forurening. Selvom Danmark vil tillade tyskernes forurening, så skriver Jyllands-Posten lørdag, at Danmark selv har forpligtet sig til at leve op til højere miljøkrav end andre EU-lande. Men nu viser det sig, at landbruget har svært ved at overholde de krav. Danmark skal nedbringe deres ammoniak udledning med 24 procent inden 2020, mens de andre EU-lande til sammenligning skal reducere med 6 procent. Nu erkender miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at kravet var for ambitiøst. Han siger: ”Alle de lavthængende frugter er så at sige plukket, og vi må nu erkende, at det er urealistisk at nå de overambitiøse mål, som den tidligere regering har forpligtet Danmark på.” Lunde Larsen vil derfor forsøge, at få EU-Kommissionen til, at ændre kravet til Danmark, men mener at det vil blive meget svært. Kilde: Information, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Konkurrence: EU's konkurrenceklausuler
Information skriver lørdag, at Gazprom nu ser ud til at gå fri af en milliard bøde til EU, fordi der er opnået enighed om et forlig. Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær, er glad for det russiske tilsagn, og synes at det er positivt, at Rusland vil indordne sig EU’s konkurrenceklausuler. Var der ikke indgået forlig, så ville EU-Kommissionen kunne have pålagt selskabet Gazprom en bøde på 6,8 milliarder euro, svarende til op mod ti procents af selskabets årsomsætning.
Kilde: Information, lørdag, s. 18

Retlige anliggender: LuxLeaks-whistleblowere får mildere straf
Information skriver lørdag, at de to tidligere ansatte hos PwC, som afslørede eksklusive skatteaftaler, slipper med nedsatte straffe. Det har en appeldomstol besluttet. De to ansatte afslørede hvordan, at virksomheder heriblandt PwC fik konkurrenceforvridende skatterabatter i Luxembourg, og sagen var et streg i bogen for nuværende EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker fordi han, da aftaler blev indgået, også var premierminister i Luxembourg. Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, har støttet på om de to LuxLeaks whisleblowere, og udtalt: ”Jeg synes, det er vigtigt, når ansatte fortæller om forhold, som ikke er korrekte. Så kan myndighederne bedre gøre det, de skal.”
Kilde: Information, lørdag s. 18

Konkurrence: SAS straffes for ulovlige prisaftaler
Jyllands-Posten skriver lørdag, at SAS samt nogle andre flyselskaber nu igen straffes med bøder af EU-Kommissionen. Det sker fordi, virksomhederne har haft ulovlige prisaftaler. EU-Kommissionen har udstedt bøder for knap 800 millioner euro, og det drejer sig om karteldannelse inden for fragtpriser. Også i 2010 fik SAS en bøde af EU-Kommissionen, men grundet en procedurefejl blev sagen omstødt. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager oplyser, at selskaberne som var en del af luftfragtkartellet bliver straffet for deres handlinger. Ekstra Bladet skriver lørdag, at SAS vil anke dommen og Marie Wohlfart, der er chefjurist i SAS, siger: ”Vi undrer os kraftigt over EU-Kommissionens beslutning om at gentage en beslutning, som EU-Domstolen allerede har annulleret en gang.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Ekstra Bladet, lørdag, s. 12

Interne anliggender: Vejskat for udenlandske bilister
Jyllands-Posten skriver lørdag, at to politikere fra Venstre gerne vil lade udenlandske bilister betale for, at køre på de danske veje, men partiet afviser. Gruppeformand Søren Gade og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, siger: ”Vi mener, at det i udgangspunktet er et sundt princip, at udenlandske bilister, som benytter sig af det danske vejnet, også er med til at finansiere vores veje. For de bliver slidt, når de bliver brugt. Og når trafikmængden stiger, stiger behovet for nye infrastrukturinvesteringer også.” I Tyskland fik man efter mange års forhandlinger og kritik fra nabolandene grønt lys fra EU's trafikkommissær, og indførte for nyligt vejskat af udenlandske personbiler.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Institutionelle anliggender: 60-årsdagen for Rom-traktaten og EU’s fremtid
En debat i Jyllands-Posten skriver lørdag, at Rom-traktaten snart kan fejre sin 60-års fødselsdag. Men EU har ikke meget at fejre den 25. marts. Europa står overfor store problemer, og hvis ikke der handles hurtigt, så kan denne fødselsdag ende som en af de sidste fejringer af samarbejdet i Europa. Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har fremlagt fem perspektiver for hvordan EU’s fremtid kan se ud. Hvad der står tilbage er, at et samarbejde i EU i 2017 må kunne reagere hurtigt og solidarisk, fokusere på fælles udfordringer og der skal være tillid til samarbejdet.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20

Institutionelle anliggender: Ugen i EU
Altinget skriver mandag, at finansministrene fra Eurolandene mandag mødes til, hvad der måske bliver det sidste eurogruppemøde med den nuværende formand Jeroen Dijsselbloem, som efter et dårligt valg i Holland har en usikker fremtid. Onsdag den 22. marts er der mindehøjtidelighed for terrorangrebet i Bruxelles, som EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker deltager i. Torsdag den 23. marts, skal den danske Europolaftale fremlægges for EU-parlamentarikerne i Borgerrettighedsudvalget, som skal godkendes inden slutningen af april, hvis ikke landet skal stå uden for det europæiske politisamarbejde. Endeligt skal 60-året for underskrivelsen af EU's grundlæggende tekst, Rom-traktaten, fejres lørdag den 25. marts, og her er de europæiske stats- og regeringsledere inviteret til topmøde, af den italienske regering, hvor målet er at fastlægge EU’s fremtid.
Kilde: Altinget, mandag.