Sti

Page navigation

Flere værktøjer

Deltag i den europæiske debat

Politikere fra EU-Kommissionen kommer til en by i nærheden af dig for at høre, hvad du mener om dine rettigheder og EU's fremtid.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har opfordret til en bred debat DeutschEnglishfrançaisportuguês om sine forslag om at forstærke den økonomiske og monetære union og oprette en egentlig politisk union.

Debatten skal finde sted i vores samfund og blandt europæerne, udtalte han. Det følger Kommissionen op med en række borgerdialoger i de enkelte EU-lande over de næste 15 måneder – den første fandt sted den 27. september i Cádiz i Spanien English.

Nu har du chancen for at tale direkte med EU's politikere om dine rettigheder, det EU, du ønsker at leve i, og dine forventninger til EU's fremtid.

"Borgerdialogerne" er åbne for alle og vil blive sendt live på internettet. Blandt deltagerne er blandt andet lokalt, regionalt og nationalt valgte politikere.

Dialogerne er også led i det europæiske år for medborgerskab 2013: et helt år med fokus på dine rettigheder som EU-borger.

Dine holdninger vil indgå i Kommissionens kommende forslag om styrkelse af dine rettigheder og om et EU, hvor disse rettigheder respekteres fuldt ud.

Kommissionen vil tale med dig. Sørg for at komme til orde.

Hvad er EU-borgerskab?

Vi er alle borgere ikke blot i vores hjemland, men også i EU. Ud over de rettigheder, vi har derhjemme, er vi også sikret rettigheder gennem EU's traktater og chartret om grundlæggende rettigheder English.

Et godt eksempel: Som EU-borger har du ret til at bo, arbejde, rejse og handle overalt i de 27 medlemslande.

Mere om dine rettigheder som EU-borger

2013 – Det europæiske år for medborgerskab Englishfrançais

Livet skal gøres lettere for borgerne DeutschEnglishfrançais