Sti

Lissabontraktaten – lær den at kende!
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Lissabontraktaten.
Kbh., Europa-Kommissionen, 2008. 32 sider.

Download temahæftet her! pdf - 3 MB [3 MB]

Europatraktaterne er blevet kanoniseret i undervisningsministeriets demokratikanon, men trods kanoniseringen er der mange, også danskere, som knap har hørt om den seneste Europatraktat, Lissabontraktaten.

Europa-Kommissionens 32 siders temahæfte giver et overblik over Lissabontraktatens spilleregler for fremtidens EU. Nyhederne i traktaten er samlet under overskrifterne:

"EU's værdier og mål"
"Demokrati, solidaritet og grundlæggende rettigheder"
"Åbenhed og gennemsigtighed"
"Effektivitet og handlekraft"
"EU's optræden udadtil"
"Samarbejdet om retlige og indre anliggender"
"Bekæmpelse af klimaforandringer og samarbejdet om energipolitik"

Udover en faktuel gennemgang af traktaten, indeholder hæftet et interview med professor Jens Hartig Danielsen, med hans vurdering af traktatens balancegang mellem demokrati og effektivitet. Tilsvarende bidrager EU-forsker Marlene Wind med en artikel om magtbalancerne i EU efter Lissabon.

Traktatstof kan være tungt som bunker fuel, men hæftet indeholder bagerst en ordliste, der definerer vanskelige begreber og fremmedord, og en liste med henvisninger til yderligere læsning for dem, som vil vide mere.
Lissabontraktaten træder i kraft 1. januar 2009, hvis alle medlemslande har ratificeret den – ellers den første dag i måneden efter den sidste ratifikation.

Trykte eksemplarer af temahæftet om Lissabontraktaten udkommer ca. 10. april, hvor det kan bestilles gratis på EU's elektroniske boghandel bookshop.europa.eu eller rekvireres i klassesæt (inklusiv lærevejledning pdf - 329 KB [329 KB] ) fra Center for Undervisningsmidler cfu@cfu.dk.

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen