Sti

Hele bogen
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Forord

Langt de fleste af de spørgsmål vi får på Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark drejer sig om, hvilke støtteordninger der findes i EU. Repræsentationen har derfor siden begyndelsen af 90’erne udgivet en håndbog over programmer, lån, kontrakter og støtteordninger. Nærværende udgave er den 11. i rækken.

Målet med bogen er dels at give et hurtigt overblik over eksisterende ordninger og dels at gøre det nemt for brugeren via kontaktoplysninger, referencer og informationer at komme videre med en egentlig ansøgning.

Som noget nyt har vi i 11. udgaven givet eksempler på konkret anvendelse af støtte (cases). Se indholdsfortegnelsen.

Ordningerne er relevante for virksomheder, offentlige institutioner, organisationer, ngo’ere og enkeltpersoner.

Bogen kan downloades fra vores hjemmeside. Den elektroniske version er forsynet med søgefaciliteter:
ec.europa.eu/danmark/publikationer/tilskud/index_da.htm (tbc)

Vi har ikke medtaget markedsordninger for landbrug og fiskeri, ad hoc-programmer, øvrige programmer for landbrugsmarkederne samt forskellige former for konsulentopgaver. For opdateret og fyldestgørende information om EU-støttemuligheder anbefales det derfor at holde sig ajour om programmer og forslagsindkaldelser inden for de enkelte politikområder via Europa-Kommissionens hjemmeside:
ec.europa.eu/contracts_grants/grants_da.htm

Har du kommentarer og forslag til ændringer til kommende udgaver, er du velkommen til at sende dem til os på følgende e-mail: eu-dk@ec.europa.eu

Det skal understreges, at denne bog ikke er et juridisk bindende dokument, og Europa-Kommissionen kan derfor ikke drages til ansvar for eventuelle forkerte oplysninger eller mangler.

Venlig hilsen
Jan Høst Schmidt
Repræsentationschef
Europa-Kommissionen

Hvad findes der af støtteordninger i EU?

EU Tilskud

EU’s nuværende budgetramme omfatter årene 2007 til 2013. Der er i alt afsat omkring 975 mia. EUR til samtlige programmer og støtteordninger.

Fælles for alle støtteordninger er, at de på hver deres måde understøtter EU’s politiske og økonomiske målsætninger. Det er dog ikke alle politikområder, som EU prioriterer med finansiel støtte.

De fleste programmer henvender sig til modtagere i EU-landene. Det kan f.eks. være myndigheder eller organisationer, som får tilskud til erfaringsudveksling og projekter på tværs af grænserne. Det kan være unge, som får tilskud til studieophold og udvekslinger, eller det kan være virksomheder, som gennem deres deltagelse i rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling opnår støtte til et udviklingsprojekt.

Flere af de EU-programmer, der omtales i bogen, retter sig mod aktører i tredjelande og er ikke specielt beregnede på at støtte virksomheder eller organisationer i EU-landene. Virksomheder kan dog - typisk gennem licitationer eller konsortiedeltagelse - vinde kontrakter, som kan give en økonomisk fordel.

I beskrivelsen af de enkelte programmer er der en kortfattet vejledning i, hvilke typer af projekter det pågældende program støtter, hvilken ansøgermålgruppe programmet retter sig mod, og hvordan man skal forholde sig, hvis man vil vide mere om den pågældende ordning. Specielt skal der peges på de mange internetadresser i bogen. Her er det i de fleste tilfælde muligt at hente opdateret information samt ansøgningsskemaer og -vejledninger.

I forhold til den tidligere udgave er der i denne opdaterede version af EU-tilskud tilføjet en del nye programmer.

Administration af EU-midler

Det er en udbredt myte, at alle EU’s fondsmidler og støtteprogrammer administreres af Europa-Kommissionen i Bruxelles. Mange tager til Bruxelles i deres søgen efter projektpenge, blot for at blive opfordret til at rejse tilbage og kontakte deres nationale/regionale EU-støtteansvarlige.

Den daglige administration af EU’s fonde og programmer foregår hovedsagelig tre steder nemlig i:

  1. Medlemslandene
  2. Eksterne kontorer, som Europa-Kommissionen har uddelegeret administrationen til
  3. Europa-Kommissionen, hvilket f.eks. gælder de fleste programmer for tredjelande og rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling.

De fleste programmer har et nationalt informationskontor, hvor man kan få oplysninger om programmet.

Ansøgning om EU-midler

Mange søger tilskud fordi de er interesserede i pengene til at gennemføre deres aktivitet eller projekt. De fleste ender med at være mere fokuserede på den nye viden og de nye kontakter, som er blevet skabt og etableret i løbet af et projektforløb.

Det er ikke muligt at give én bestemt anvisning på, hvordan man søger penge, eller på anden måde kommer til at arbejde med EU’s kasser og fonde. De mange forskellige programmer og initiativer er kommet til verden på vidt forskellige måder, fordi de tjener vidt forskellige formål. Nogle programmer er vanskelige og omstændelige at ansøge, andre er lettere tilgængelige. Nedenfor omtales en række centrale begreber som er relevante i de fleste tilfælde.

Hvad er et EU-projekt?

Som hovedregel gives tilskud til projekter og arrangementer – ikke til drift. Det vil sige, at tilskuddet gives til en aktivitet der er planlagt, organiseret og tidsbegrænset og som har til hensigt at løse en klart defineret opgave eller et problem således at der opnås en bestemt forandring. Omvendt vil det sige, at der, med ganske få undtagelser – herunder visse dele af strukturfondsprogrammerne, ikke gives tilskud til almindelige drifts- og anlægsopgaver.

Krav og forventninger til et EU-projekt

Projektgrundlag, nyhedsværdi og væsentlighed
Der skal foreligge et klart dokumenteret handlingsgrundlag for projektets gennemførelse. Støttemodtager bør kunne sandsynliggøre, at han har den fornødne tekniske, økonomiske og organisatoriske styrke til at gennemføre projektet.

Der en forventning om nyhedsværdi eller demonstrationsværdi – dette skal igen ses som modsætning til ordinære driftsopgaver. Det gælder både projektets metode og slutprodukt. Nøgleord er innovation, ny teknologi, udvikling, pilot- eller demonstrationsprojekter, erfaringsudveksling, ”best-practise, nye samarbejdsformer, anvendelse af kendt teknologi og metoder i nye sammenhænge.

Med væsentlighed menes, at projektet skal være tænkt ind i programmets strategiske sammenhæng og skal kunne vurderes at understøtte programmets både overordnede og umiddelbare mål. Der lægges ofte vægt på, at projekterne gennemføres som større sammenhængende satsninger.

Vær derfor sikker på at forstå baggrunden for tilskudsprogrammet, det vil sige de mere overordnede EU-politikker og målsætninger, som ligger til grund for programmets tilblivelse.

Forsøg ikke at presse et projekt ind i et program hvor det dybest set ikke hører hjemme.

Additionalitet og komplementaritet
Projekter skal være additionelle. Ved additionalitet forstås, aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den aktivitet, der ville kunne finde sted uden støtten. Ansøger kan afkræves erklæring om, at projektgennemførelsen ikke ville kunne ske i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden støtten. Kravet om additionalitet betyder også, at der ikke kan ydes tilskud til projekter, hvor alene lovkrav begrunder projekterne.

Indsatsen bør desuden være komplementær. Ved komplementaritet forstås, at aktiviteten skal kunne ses i sammenhæng med og forstærke en allerede eksisterende indsats på det pågældende område.

Europæisk dimension og europæisk merværdi
Et andet væsentligt krav er, at projektet har en klar europæisk dimension og skaber europæisk merværdi. Det vil sige, at projektet – udover at understøtte EU´s overordnede politiske prioriteringer og målsætninger – skal være rettet mod en problemstilling som gælder for hele EU (eller regioner i EU), og at projektet anvender kompetencer og metoder fra andre EU-lande og at projektets resultater har europæisk relevans og kan formidles og anvendes bredt i EU.

Når et EU-projekt således anvender ressourcer og erfaringer fra hele EU og skaber nye resultater for hele EU, som formidles i hele EU – taler man om ”europæisk merværdi”.

Partnerskab
I sammenhæng med begreberne om ”europæisk dimension” og ”europæisk merværdi” er det væsentligt at nævne kravet om tværnationale partnerskaber. Rigtig mange programmer stiller krav om tværnationale partnerskaber, dels fordi det sikrer en europæisk dimension i projektet, dels fordi det tvinger projektet til at søge efter den bedste viden på området i hele Europa.

Egenfinansiering
Hovedreglen er, at der forlanges medfinansiering. Typisk er tilskuddet på 50 %, men det kan være mere og det kan være mindre.

Evaluering og formidling
Der er altid krav om en afrapportering og evaluering, regnskabsmæssigt og i forhold til de mål, der er sat. Grundlæggende gælder, at evalueringen skal dokumentere, at de planlagte aktiviteter og resultater er gennemført som beskrevet i ansøgningen. Udbetaling af tilskuddet afhænger også af om man leverer evalueringsrapporterne rettidigt og ifølge retningslinjerne.

Desuden vil der ofte være krav om en plan for hvordan man vil udbrede de opnåede resultater – eller information herom. Både kravet om evaluering og om udbredelse skal tages alvorligt. Det tilrådes at disse projektfaser er gennemtænkte, planlagte og budgetterede.

Gode råd om ansøgning

Selv om man ikke kan give generelle råd, der dækker alle programmerne, så er der dog nogle hovedregler, som man bør følge, når man skriver sin ansøgning.

Som regel tager det ikke lang tid at udarbejde selve ansøgningen. Derimod tager det tid at udvikle og planlægge projektet, herunder tids- og aktivitetsplanlægning (f.eks. udarbejdelse af work packages og logical framework analysis), etablering af partnerskab og indhentelse af partnerskabserklæringer, budgettering, fremskaffelse af medfinansiering etc. Det anbefales at starte processen med etablering af partnerskabet og derefter inddrage partnerne i planlægningen og udarbejdelse af ansøgningen. Regn med et forløb over minimum 3 måneder – gerne 6 måneder.

Udvælgelseskriterier

Undersøg så tidligt som muligt, om projektet falder inden for de mål, der er opstillet for det program, der søges midler under. Undersøg også (f.eks. ud fra de forskellige vejledninger for ansøgninger, der findes på internettet), efter hvilke kriterier ansøgninger eller forslag vil blive bedømt. Hvis det konkrete projekt ikke opfylder alle betingelser, kan det måske være en idé at lade det ”modne” lidt, arbejde videre med idéen, f.eks. ved at finde samarbejdspartnere og så deltage i næste runde af programmet. Man kan ofte blive lidt klogere ved at se på resuméer fra projekter, der tidligere har fået tilskud. Disse kan typisk findes på programmets/agenturets hjemmeside.

Formaliteter

Det er vigtigt at overholde alle formelle krav til ansøgningerne. Gå derfor alle disse krav grundigt igennem og vær sikker på, at de opfyldes til punkt og prikke. Selv små formelle fejl og unøjagtigheder kan diskvalificere en ansøgning. Overskridelse af ansøgningsfrister tolereres under ingen omstændigheder.

Præsentation

Det er som regel en god idé at præsentere sit forslag eller sin ansøgning i den rækkefølge og med det indhold, som fremgår af de bedømmelseskriterier, der er opstillet. De, der bedømmer ansøgninger eller forslag, vil som regel tjekke, at netop disse betingelser er opfyldt. Forsøg også at gøre ansøgningen eller forslaget så klart, velskrevet og velredigeret som muligt. I de fleste tilfælde kommer der flere forslag og ansøgninger, end der er midler til, derfor kan man lige så godt forsøge at skille sig ud fra mængden med et godt forslag.

Teksten skal være overbevisende, den skal bære præg af, at projektet er gennemtænkt, og den skal være letforståelig. Det er vigtigt at være bevidst om, at ansøgningen skal kunne virke overbevisende på de, der skal vurdere projektet, og som ikke nødvendigvis har ansøgerens baggrundsforståelse og entusiasme.

Sørg altid for at være sikker på, hvilke sprog der kan anvendes. Man vil i reglen kunne benytte alle officielle EU-sprog – herunder naturligvis dansk. De fleste ansøgere benytter sig dog af engelsk.

I de fleste tilfælde anvendes elektroniske ansøgningssystemer.

Egenfinansiering

Sørg for at egenfinansieringen er på plads og at den er dokumenteret. Angiv det i forslaget.

Egenfinansieringen kan være kontante midler, men kan i mange tilfælde også være de arbejdstimer man selv og partnerne lægger i projektet. Vær opmærksom på, at man ikke kan medfinansiere et EU-tilskud med et andet EU-tilskud, men man kan som regel medfinansiere med statslige midler (såfremt disse ikke indeholder EU-midler). Vær også opmærksom på, at tilskuddet ofte udbetales i rater og at udbetalingstiden kan være meget lang.

Det er vigtigt, at budgetterne er realistiske og troværdige.

Partnerskab

Det er en god idé at have sit partnerskab på plads allerede inden man går i gang med at søge EU-midlerne. Det er en klar fordel at benytte allerede eksisterende internationale samarbejdspartnere, fx venskabsbyer eller institutioner, der tidligere har været samarbejdet med. Derved sikrer man, at misforståelser og andre barrierer for samarbejde reduceres mest muligt og at fundamentet for samarbejde er solidt nok til at kunne bære projektet. Ellers er det en god idé så vidt som muligt at mødes personligt med dem inden ansøgningen indsendes.

Der findes en række særlige partnerdatabaser, hvor ansøgere kan finde potentielle samarbejdspartnere. Link til databaserne findes på de enkelte programmers hjemmeside. De regionale EU-kontorer er desuden ofte behjælpelige med at formidle kontakt.

Det er vigtigt, at alle partnere er aktive deltagere i projektet og har veldefinerede og nødvendige roller i gennemførelsen af det pågældende projekt. Rigtige partnere er dem, der ikke kan undværes i et projekt, hvis det skal nå sine mål.

Man ser gerne en vis geografisk spredning og helst ikke en klar overrepræsentation fra et enkelt land. Gerne en fordeling mellem nord og syd, øst og vest.

Sørg under alle omstændigheder for at alle partnerskabserklæringer er udfærdiget og underskrevet – og sørg for at have det på plads i god tid.

Forhåndsvurdering

Ved større projekter kan det være en ide at få afprøvet ideen overfor dem, der siden skal vurdere ansøgningen. De sekretariater eller agenturer, der varetager behandlingen af ansøgningen, afholder ofte forudgående informationsmøder. Mød op og benyt evt. lejligheden til at få en vurdering af projektet. I nogle tilfælde har du mulighed for en elektronisk tilbagemelding, hvis du indsender en kort projektbeskrivelse.

Information om indkaldelse af forslag og EU generelt

Første gang, man forsøger at finde rundt i EU’s støtteordninger, kan det forekomme vanskeligt, men allerede næste gang er det lettere.

Indkaldelser og udbud

De fleste støtteordninger er baseret på indkaldelse af projektforslag. Indkaldelser af projektforslag annonceres som hovedregel i Den Europæiske Unions Tidende, EU-Tidende, serie C. EU-Tidende udkommer hver eller hver anden dag. Online udgaven ligger på EU-lovgivningens portal, EUR-Lex:
eur-lex.europa.eu/JOIndex.do?ihmlang=da

Udbud, f.eks. vedrørende projekter inden for programmerne for tredjelande annonceres på hjemmesiden for Europa-Kommissionens kontor EuropeAid. Her kan man søge under såvel åbne som gennemførte udbud under det pågældende program:
ec.europa.eu/europeaid/index_da.htm

Samtlige udbud offentliggøres som supplement til EU-Tidende på:
ted.europa.eu/TED/main/HomePage.do

Tilmelding og brug af TED er gratis.

Information om EU

Det betaler sig generelt at følge med i EU-forhold, hvis man er interesseret i tilskudsordningerne. Mere generelle orienteringsmøder og tidsskrifter kan give værdifulde informationer om, hvad der er på vej.

En generel indgang til information om EU-forhold og EU’s institutioner er Europa, internetportalen til EU – på adressen:
europa.eu/index_da.htm

Her findes også en indgang til alle Europa-Kommissionens generaldirektorater, hvor man kan følge med i, hvilke initiativer de forskellige generaldirektorater tager: ec.europa.eu/dgs_da.htm.

Endelig kan man finde en oversigt over støtteordninger, programmer og fonde inden for de forskellige områder i EU:
ec.europa.eu/grants/index_en.htm

Generel information om EU-forhold og EU’s institutioner findes bl.a. via Europa-Kommisionen i Danmark på adressen ec.europa.eu/danmark og via Folketingets EU-Oplysning på adressen:
eu-oplysningen.dk

Europa-Kommisionen i Danmark udgiver desuden publikationen ”Din guide til EU”, som er en vejviser til, hvor du kan henvende dig med dine EU-spørgsmål. Den viser vej til lokale, regionale, nationale og europæiske aktører, der til daglig arbejder med EU-forhold. Publikationen han downloades på:
ec.europa.eu/danmark/publikationer/dinguide/index_da.htm

Endelig er Europe Direct en tjeneste, der har til formål at hjælpe med at besvare spørgsmål om EU. Du kan ringe gratis på tlf.: 00 800 6 7 8 9 10 11.

1. EU’s STRUKTURFONDE

Der er store økonomiske og sociale skævheder i Europa, og de er øget betydeligt efter de seneste udvidelser. Luxembourg, den rigeste medlemsstat med hensyn til indkomst pr. indbygger, er nu syv gange rigere end den fattigste, Rumænien. Finansieringen af EU’s samhørighedspolitik er derfor i høj grad knyttet til ideen om solidaritet mellem de mere og de mindre velstående medlemsstater.

Mål og instrumenter

Pengene fra EU’s Strukturfonde fordeles mellem alle 27 medlemslande og skal være med til at opfylde de fælles europæiske målsætninger som er beskrevet i Lissabonstategien og nu også i Europa 2020. Formålet med Lissabonstrategien og EU’s samhørighedspolitik var at skabe økonomiske vækst og job og udligne forskelle i udvikling mellem de forskellige regioner i hele EU - en fundamental målsætning, som indgår i EF-traktaten.

Sammenlagt vil der i perioden 2007-2013 bliver brugt 350 milliarder EUR på forskellige typer af udviklingsprojekter, der skal bidrage til, at EU bliver en endnu stærkere ”global spiller” – det er en af de største poster på EU’s budget.

Den grundlæggende målsætning om samhørighed er opdelt i tre delmål som handler om:

  • Konvergens, dvs. at udvikle de medlemsstater og regioner, som er mindst udviklede, således at de opnår samme standard som resten af EU
  • Regional beskæftigelse og konkurrenceevne
  • Europæisk territorialt samarbejde.

For at fremme disse mål er over en tredjedel af EU-budgettet i øjeblikket afsat til finansielle instrumenter under EU’s samhørighedspolitik, de tre Strukturfonde:

  • Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, ERDF
  • Samhørighedsfonden
  • Den Europæiske Socialfond, ESF

I perioden 2007-2013 vil ERDF, Samhørighedsfonden og ESF bidrage med 347, 4 mia. EUR til tre mål: Konvergens (ERDF; ESF og Samhørighedsfonden) regional konkurrenceevne og beskæftigelse (ERDF; ESF) og europæisk territorialt samarbejde (ERDF).

At hjælpe mindre velstående europæiske regioner med at hale ind på de øvrige betyder selvfølgelig, at de rigere skal betale mere til EU’s budget, end de får igen. På den anden side går solidaritet ikke kun i den ene retning. Moderne infrastruktur og produktion, bæredygtig brug af ressourcer og bedre almen og erhvervsmæssig uddannelse af folk, der bor i fattigere regioner, er også til fordel for mennesker og for økonomien i rigere lande.

Målene, de støtteberettigede regioner og støttetildelingerne er som følger:

Konvergens
I EU-27 omfatter konvergensmålet 84 regioner i 17 medlemsstater – med en samlet befolkning på 154 millioner. Det gælder for de 87 regioner, at BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af Fællesskabets gennemsnit.

Hertil kommer yderligere 16 regioner i hvor støtten er i ud-fasning. De 16 regioner omfatter 16,4 millioner indbyggere og har et BNP, der kun ligger lige over tærsklen. Der er 282,8 mia. EUR til rådighed under konvergensmålet, hvilket udgør 81,5 % af midlerne i ERDF. Beløbet er delt mellem konvergensregionerne (199,3 mia. EUR), 13,9 mia. EUR er afsat til udfasningsregioner og 69,6 mia. EUR til Samhørighedsfonden, idet sidstnævnte omfatter 15 medlemsstater.

Regional konkurrenceevne og beskæftigelse
I alt 168 regioner i 19 medlemsstater er støtteberettigede, svarende til 314 millioner indbyggere. Beløbet på 54,9 mia. EUR – hvoraf 11,4 mia. EUR er afsat til indfasningsregioner – udgør lige under 16 % af den samlede støttetildeling.

Målet ”regional konkurrenceevne og beskæftigelse” skal bidrage til at styrke konkurrenceevnen, beskæftigelsen og tiltrækningskraften i andre regioner end de mindst gunstigt stillede. Det skal give mulighed for at foregribe økonomiske og sociale forandringer og fremme innovation, iværksætterånd, miljøbeskyttelse, tilgængelighed, tilpasning og udvikling af integrerende arbejdsmarkeder. Det finansieres via ERDF og ESF.

Europæisk territorialt samarbejde
181,7 millioner (37,5 % af den samlede befolkning i EU) lever i grænseoverskridende områder.

Imidlertid er alle EU-regioner og borgere er omfattet af mindst én af de eksisterende 13 tværnationale samarbejdsområder. De 8,7 mia. EUR (2,5 %), som er til rådighed for dette mål, er opdelt på følgende måde: 6,44 mia. EUR til grænseoverskridende, 1,83 mia. EUR for tværnationalt og 445 mio. EUR til interregionalt samarbejde.

Målet ”europæisk territorialt samarbejde” skal styrke det grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale samarbejde. Det tager udgangspunkt i det hidtidige EF-initiativ INTERREG. Finansieringen sker gennem ERDF. Hensigten er at fremme fælles løsninger mellem nabomyndigheder inden for byudvikling og udvikling af landdistrikter og kystområder, udbygning af økonomiske forbindelser og netværkssamarbejde mellem små og mellemstore virksomheder. Samarbejdet vil navnlig dreje sig om forskning, udvikling, informationssamfundet, miljø, risikoforebyggelse og integreret vandforvaltning.

Regionalpolitikken forvaltes i medlemsstaterne
Europæisk regionalpolitik, nærmere bestemt dens instrumenter og programmer, forvaltes hovedsagelig af de berørte nationale og regionale regeringer og råd.

Medlemsstaterne og regionerne vælger de prioritetsmål i deres områder, der vil drage mest nytte af EU-midlerne inden for fælles rammer fastlagt af EU.

Medlemsstater og regioner udarbejder ‘nationalstrategiske referencerammer’ og nationale og regionale ‘operationelle programmer’ for perioden 2007-13. EU-forordninger og ‘Fællesskabets strategiske retningslinjer om samhørighed’ fastlægger fælles regler for forvaltningen af midlerne under hensyntagen til de overordnede prioriteter fra EU’s vækstog beskæftigelsesdagsorden. På EU-plan vil der alt i alt være 423 operationelle programmer og ca. 900 større projekter. Det er hovedsageligt disse operationelle programmer, der kan søges om tilskud på regionalt eller nationalt plan.

Hvert operationelt program har adskillige prioriteter med dertil knyttede mål, som afhænger af den individuelle medlemsstats eller regions udviklingsmål. Disse prioriteter grupperer aktioner og definerer kriterier for projektudvælgelse. Potentielle støttemodtagere og offentligheden generelt har ret til at kende kriterierne og vide, hvilke projekter der udvælges.

Projektudvælgelse i lokalområdet foretages i sidste ende af nationale og regionale myndigheder, der samarbejder med Europa-Kommissionen om emner, så som beslutninger om større projekter, og om at sørge for kontrol, PR og evalueringsstandarder.

EU’s struktur- og samhørighedsfonde ’medfinansierer’ operationelle programmer. Midlerne kan udgøre mellem 50 % og 85 % af den samlede finansiering, alt efter hvilket samhørighedspolitiske mål en region eller medlemsstat henhører under. Den resterende finansiering kan komme fra offentlige (nationale og regionale) eller private kilder.

1.1. Strukturfondene i Danmark

To strukturfonde finder anvendelse i Danmark, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond. Samhørighedsfonden finder ikke anvendelse i Danmark, fordi fonden er rettet mod lande, hvis BNP pr indbygger er 90% lavere end EU-gennemsnittet. Se endvidere afsnit 1.8.

Strukturfondsindsatsen supplerer den nationale indsats for vækst, erhvervsudvikling og beskæftigelse med udgangspunkt i bl.a. regeringens globaliseringsstrategi og skal understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Den overordnede strategiske anvendelse af strukturfondsmidlerne er beskrevet i den nationale strategiske referenceramme.

De regionale vækstfora
De seks regionale vækstfora i henholdsvis Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden og på Bornholm er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats.

Vækstforaenes medlemmer består af repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder - aktører, der har førstehåndskendskab til erhvervslivets udfordringer og de regionale betingelser for vækst.

Det er derfor Vækstforaene der indstiller, hvilke projekter der skal have midler fra Strukturfondene til at skabe vækst i regionerne.

Det regionale samarbejde Regionerne

  • Nedsætter og sekretariatsbetjener vækstfora
  • Udarbejder regionale udviklingsplaner baseret på de regionale erhvervsudviklingsstrategier
  • Medfinansierer erhvervsudviklingsaktiviteter

Regionale vækstfora

  • Udarbejder regional erhvervsudviklingsstrategi
  • Overvåger regionale og lokale vækstvilkår
  • Indstiller om medfinansiering til regionen
  • Indstiller om strukturfondsstøtte

Kommunerne

  • Erhvervsservice
  • Iværksætter og finansierer erhvervsudviklingsaktiviteter
  • Tværkommunale erhvervssamarbejder
  • Samarbejder med vækstforum

I de følgende afsnit omtales nærmere de tre Strukturfonde: Socialfonden, Regionalfonden og Samhørighedsfonden.

Information

Regionalfonden og Samhørighedsfonden
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Regionalpolitik

B-1049 Bruxelles
europa.eu/comm/regional_policy/index_en.htm

Socialfonden
Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og ligestilling

B-1049 Bruxelles
ec.europa.eu/employment_social/esf/index_da.htm

Erhvervs- og byggestyrelsen
Dahlerups pakhus

Langelinie Allé 17
2100 København Ø
35 46 60 00
ebst@ebst.dk
ebst.dk

Erhvervs- og byggestyrelsen
Center for Regional udvikling

Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
35 46 60 00
postru@ebst.dk
regionalt.dk

1.2. Den Europæiske Socialfond -Socialfonden (ESF)

Den Europæiske Socialfond (ESF) er en af EU’s Strukturfonde, som har til formål at udligne forskellene i velstand og levestandard i EU’s medlemslande og regioner, og at fremme økonomisk og social samhørighed.

ESF har som vigtigste opgave at fremme beskæftigelsen i EU. Den hjælper medlemslandene med at ruste Europas arbejdsstyrke og virksomheder til bedre at kunne tage de nye globale udfordringer op.

Kort sagt:

  • Støtten fordeles blandt medlemslande og regioner, særligt i de mindre økonomisk udviklede områder.
  • Den er et nøgleelement i EU’s strategi for vækst og beskæftigelse 2020, som er en målrettet indsats, der skal forbedre EU-borgernes livskvalitet gennem bedre kvalifikationer og bedre jobmuligheder.
  • I perioden 2007-2013 vil der blive uddelt omkring 75 milliarder EUR til EU-medlemslandene og regionerne for at nå målene.

EU’s Socialfond og Regionalfond bidrager i Danmark med tilsammen 492 mio. DKK om året til at gøre de regionale erhvervsudviklingsstrategier og programmerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til virkelighed. I programperiode frem til 2013 vil der især blive givet støtte til større sammenhængende satsninger, som understøtter de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Midlerne kan anvendes i hele landet, men der skal være et særligt fokus på yderområderne.

Projekterne skal bidrage til at forbedre de generelle vækstvilkår for erhvervslivet og skal gennemføres inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU.

Socialfondsprogrammet i Danmark har titlen ”Flere og bedre job” og deles indholdsmæssigt i to prioriteter og i alt fire indsatsområder:

Prioritet 1 – En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Prioritet 2 – Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job).

Under prioritet 1 falder indsatsområderne

  • Udvikling af menneskelige ressourcer
  • Innovation, videndeling og videnopbygning
  • Anvendelse af ny teknologi

Under prioritet 2 falder indsatsområderne

  • Udvikling af menneskelige ressourcer
  • Etablering og udvikling af nye virksomheder
  • Anvendelse af ny teknologi

Når de enkelte projekter skal vurderes, vil der også blive taget en række tværgående hensyn til bl.a. ligestilling og miljø, byer og yderområder.

90 pct. af strukturfondsmidlerne er på forhånd fordelt til de regionale vækstfora, så de har en ramme for, hvor mange midler der årligt er til rådighed.

10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlægger årligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje.

Hvem kan ansøge?
De typiske ansøgere vil være aktører og netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, viden- eller uddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder. Projekterne skal sigte mod at forbedre virksomhedernes mulighed for at øge vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

Hvordan søger man?
Det er de regionale vækstfora, der prioriterer strukturfondsprojekter. Derfor skal du søge via sekretariatet for det regionale vækstforum i den region, hvor dit projekt er hjemmehørende. Det er en fordel tage kontakt til sekretariatet for det regionale vækstforum og spørge ind til regler m.m., inden man sender en ansøgning. Vækstforaenes kontaktoplysninger findes nedenfor.

Når de enkelte regionale vækstfora skal vurdere, om et projekt skal prioriteres, vil udgangspunktet være vækstforummets erhvervsudviklingsstrategi. Det er derfor nødvendigt, at potentielle ansøgere orienterer sig i erhvervsudviklingsstrategien og undersøger, hvilke initiativer det enkelte vækstforum ønsker at igangsætte. Der udover vil vækstforum holde projektet op mod de godkendte strukturfondsprogrammer og de øvrige regler, som gælder for strukturfondene.

For at kunne modtage tilskud fra strukturfondene skal projekterne overholde en række principper, f.eks. om nyhedsværdi, større sammenhængende satsninger og additionalitet.

Ved additionalitet forstås, at aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske indsats på det pågældende område og ikke må træde i stedet for en lovpligtig indsats. Ansøgere skal derfor som minimum erklære, at projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden tilskuddet. Tilskuddet skal gøre en forskel.

Du kan læse mere om de generelle principper, regler og retningslinjer, som gælder for strukturfondsprojekter på www.regionalt.dk.

Støtte
Strukturfondsprojekter finansieres krone-til-krone. Det betyder, at en EU-støtte skal modsvares af en tilsvarende dansk finansiering. Den danske finansiering kan komme fra både offentlige og private aktører. Der kan ikke opnås tilskud fra både Regionalfonden og Socialfonden til samme projekt.

Vær opmærksom på, at afsluttede projekter altid skal afrapporteres. Selve afrapporteringen tager mellem en og tre uger.

Information

Vækstforum for Region Syddanmark
Regional Udvikling

Damhaven 12
7100 Vejle
7663 1912
vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm220355

Vækstforum for Region Nordjylland
Regional Udvikling

Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
96 35 10 00
rn.dk/RegionalUdvikling/Vaekstforum/

Vækstforum for Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
48205000
regionh.dk/vaekstforum/Menu/

Vækstforum for Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
57 87 59 52
regionsjaelland.dk/politik/vaekstforumsjaelland/Sider/default.aspx

Vækstforum for Region midtjylland
Sekretariat

Skottenborg 26
8800 Viborg
87 28 50 70
regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/

Vækstforum for Bornholm
Ullasvej 23
3700 Rønne
56 92 00 00
brk.dk/vaekstforum

Erhvervs- og byggestyrelsen Regionaludvikling
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
35 46 60 00
ebst.dk/regionaludvikling/0/3

Erhvervs- og byggestyrelsen
Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
35 46 60 00
35 46 60 01 (Fax)
ebst.dk/regionaludvikling/0/3

1.3. Den Europæiske Regionalfond - Regionalfonden (ERDF)

Den Europæiske Regionalfond (ERDF) er en af EU’s Strukturfonde, som har til formål at udligne forskellene i velstand og levestandard i EU’s medlemslande og regioner, og at fremme økonomisk og social samhørighed.

ERDF har som vigtigste opgave at fremme beskæftigelsen i EU. Den hjælper medlemslandene med at ruste Europas arbejdsstyrke og virksomheder til bedre at kunne tage de nye globale udfordringer op.

Kort sagt:

  • Støtten fordeles blandt medlemslande og regioner, særligt i de mindre økonomisk udviklede områder.
  • Den er et nøgleelement i EU’s strategi for vækst og beskæftigelse 2020, som er en målrettet indsats, der skal forbedre EU-borgernes livskvalitet gennem bedre kvalifikationer og bedre jobmuligheder.
  • I perioden 2007-2013 vil der blive uddelt omkring 75 milliarder EUR til EU-medlemslandene og regionerne for at nå målene.

EU’s Socialfond og Regionalfond bidrager i Danmark med tilsammen 492 mio. DKK om året til at gøre de regionale erhvervsudviklingsstrategier og programmerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til virkelighed. I programperiode frem til 2013 vil der især blive givet støtte til større sammenhængende satsninger, som understøtter de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Midlerne kan anvendes i hele landet, men der skal være et særligt fokus på yderområderne.

Projekterne skal bidrage til at forbedre de generelle vækstvilkår for erhvervslivet og skal gennemføres inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU.

Regionalfondsprogrammet i Danmark har titlen ” Innovation og viden” og består indholdsmæssigt i en prioritet samt teknisk bistand og i alt tre indsatsområder:

Prioritet 1 – Innovation og viden Under prioritet 1 falder indsatsområderne

  • Innovation, videndeling og videnopbygning
  • Etablering og udvikling af nye virksomheder
  • Anvendelse af ny teknologi

Når de enkelte projekter skal vurderes, vil der også blive taget en række tværgående hensyn til bl.a. ligestilling og miljø, byer og yderområder.

90 pct. af strukturfondsmidlerne er på forhånd fordelt til de regionale vækstfora, så de har en ramme for, hvor mange midler der årligt er til rådighed.

10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlægger årligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje.

Hvem kan ansøge?
De typiske ansøgere vil være aktører og netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, viden- eller udddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder. Projekterne skal sigte mod at forbedre virksomhedernes mulighed for at øge vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

Under Regionalfonden er der også mulighed for at give tilskud til en enkelt privat virksomhed i følgende geografiske områder: Læsø, Ærø, Langeland, Lolland Kommune, Samsø og Bornholm samt de 27 danske små-øer

Hvordan søger man?
Det er de regionale vækstfora, der prioriterer strukturfondsprojekter. Derfor skal du søge via sekretariatet for det regionale vækstforum i den region, hvor dit projekt er hjemmehørende. Det er en fordel tage kontakt til sekretariatet for det regionale vækstforum og spørge ind til regler m.m., inden man sender en ansøgning. Vækstforaenes kontaktoplysninger findes nedenfor.

Når de enkelte regionale vækstfora skal vurdere, om et projekt skal prioriteres, vil udgangspunktet være vækstforummets erhvervsudviklingsstrategi. Det er derfor nødvendigt, at potentielle ansøgere orienterer sig i erhvervsudviklingsstrategien og undersøger, hvilke initiativer det enkelte vækstforum ønsker at igangsætte. Der udover vil vækstforum holde projektet op mod de godkendte strukturfondsprogrammer og de øvrige regler, som gælder for strukturfondene.

For at kunne modtage tilskud fra strukturfondene skal projekterne overholde en række principper, f.eks. om nyhedsværdi, større sammenhængende satsninger og additionalitet.

Ved additionalitet forstås, at aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske indsats på det pågældende område og ikke må træde i stedet for en lovpligtig indsats. Ansøgere skal derfor som minimum erklære, at projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden tilskuddet. Tilskuddet skal gøre en forskel.

Du kan læse mere om de generelle principper, regler og retningslinjer, som gælder for strukturfondsprojekter på www.regionalt.dk

Støtte
Strukturfondsprojekter finansieres krone-til-krone. Det betyder, at en EU-støtte skal modsvares af en tilsvarende dansk finansiering. Den danske finansiering kan komme fra både offentlige og private aktører. Der kan ikke opnås tilskud fra både Regionalfonden og Socialfonden til samme projekt.

Vær opmærksom på, at afsluttede projekter altid skal afrapporteres. Selve afrapporteringen tager mellem en og tre uger.

Information
Vækstforum for Region Syddanmark
Regional Udvikling
Damhaven 12
7100 Vejle
76 63 19 12
vaekstforum.regionsyddanmark.dk

vækstforum for Region Nordjylland
Regional Udvikling
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
96 35 10 00
rn.dk/RegionalUdvikling/Vaekstforum/

Vækstforum for Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
48 20 50 00
regionh.dk/vaekstforum/Menu/

Vækstforum for Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
57 87 59 52
regionsjaelland.dk/politik/vaekstforumsjaelland/Sider/default.aspx

Vækstforum for Region midtjylland Sekretariat
Skottenborg 26
8800 Viborg
87 28 50 70
regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/v%c3%a6kstforum

Vækstforum for Bornholm
Ullasvej 23
3700 Rønne
56 92 00 00
brk.dk/vaekstforum

Erhvervs- og byggestyrelsen Regionaludvikling
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
35 46 60 00
ebst.dk/regionaludvikling/0/3

Erhvervs- og byggestyrelsen Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
35 46 60 00 35
46 60 01 (Fax)
ebst.dk/regionaludvikling/0/3

1.4. Interreg IV – Europæisk territorialt samarbejde

Det generelle mål for Interreg er at sikre, at nationale grænser ikke bliver en hindring for ligevægtig vækst og integration i EU-landene. Regioner med udviklingsefterslæb, omstillingsproblemer eller særlige geografiske, økonomiske og sociale problemer skal modtage særlig støtte. EU’s økonomiske incitament skal sætte regionerne i stand til at udvikle sig således, at hjemmemarkedets muligheder udnyttes fuldt ud.

Interreg IV omfatter samarbejde på tværs af landegrænser, tværnationalt samarbejde inden for makroregioner og interregionalt samarbejde på tværs af hele Europa.

Det grænseoverskridende samarbejde bidrager blandt andet til at skabe et fælles regionalt arbejdsmarked på tværs af grænser til gavn for regionernes virksomheder og til at styrke samarbejdet på uddannelses-, miljø-, kultur- og erhvervsområdet.

Det grænseoverskridende samarbejde omfatter tre prioriteter:

  • Grænseoverskridende samarbejde
  • Tværnationalt samarbejde
  • Interregionalt samarbejde

De tilhørende programmer som beskrives nedenfor er:

  • Interreg IV A - Grænseoverskridende samarbejde
  • Interreg IV B - Tværnationalt samarbejde
  • Interreg IV C - Interregionalt samarbejde

1.4.1. Interreg IV A – Grænseoverskridende samarbejde

Formål
De grænseoverskridende programmer fokuserer særligt på økonomiske, sociale og miljømæssige aktiviteter på tværs af nationale grænser.

Programmerne fokuserer på forbedring af vilkårene for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Desuden er der fokus på fælles udvikling og brug af serviceinfrastrukturer såsom sundhedsfaciliteter, uddannelse, kultur og turisme over grænserne. Endelig er der mulighed for at styrke det administrative samarbejde over grænsen, et fælles arbejdsmarked og beskæftigelsesinitiativer samt forskning og udvikling.

Indhold
Samarbejdet er organiseret i fire grænseoverskridende programmer. To dansk-tyske: Ét hvor Region Syddanmark er omfattet, og ét hvor Region Sjælland er omfattet.

Ét dansk-svensk-norsk program, hvor Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland er omfattet.

Og ét program for den sydlige Østersø, hvor region Sjælland og Bornholms Regionskommune deltager.

Regionerne er direkte involveret i administrationen af programmerne.

De fire grænseoverskridende programmer er:

  • Interreg IV A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.
  • Interreg IV A Fehmarnbelt Region
  • Interreg IV A Øresund-Kattegat-Skagerrak
  • Interreg IV A South Baltic Programme

Vedrørende ansøgning, se de fire grænseoverskridende programmer nedenfor.

Interreg IV A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.

På dansk side omfatter INTERREG 4 A programmet hele Region Syddanmark.

På tysk side omfatter programmet regionerne Schleswig (dvs. Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg) og K.E.R.N. (dvs. Kreis Rendsburg-Eckernförde og Stadt Kiel og Stadt Neumünster).

Formål
Programmets overordnede mål er:

  • At gøre programområdet til et kraftcenter gennem udnyttelse af regionale forskelle og ressourcer
  • At profilere programområdet som en aktiv medspiller i globaliseringen
  • At øge programområdets attraktivitet
  • At styrke det grænseoverskridende samarbejde.

Indhold
For at nå de mål, der er udstukket for programmet, har parterne fastlagt tre prioriteter og herunder et antal indsatsområder, som skal samle de fremtidige aktiviteter.

Prioritet 1: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi

  • Indsatsområde 1.1: Vækst gennem iværksætteri og erhvervssamarbejde
  • Indsatsområde 1.2: Udvikling og anvendelse af ny eknologi
  • Indsatsområde 1.3: Udvikling gennem forskning og uddannelse
  • Indsatsområde 1.4: udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi

Prioritet 2: Udvikling af områdets rammebetingelser

  • Indsatsområde 2.1: Udvikling af de menneskelige ressourcer
  • Indsatsområde 2.2: Bæredygtig udvikling af natur og miljø
  • Indsatsområde 2.3: Bæredygtig energiudvikling
  • Indsatsområde 2.4: Udvikling af transport og logistik
  • Indsatsområde 2.5: Bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den regionale identitet

Prioritet 3: Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen

  • Indsatsområde 3.1: Kultur, Sprog og gensidig forståelse
  • Indsatsområde 3.2: Arbejdsmarked, grænsependling og skolesamarbejde
  • Indsatsområde 3.3: Kollektiv trafik og mobilitet
  • Indsatsområde 3.4: Aktør- og myndighedssamarbejde

Hvem kan søge?
Ansøgere/leadpartnere kan kun være offentlige institutioner. Men de typiske støtteberettigede partnere i projekter under dette program kan være følgende, afhængigt at projekttypen:

  • Kommuner og andre lokale offentlige myndigheder,offentlige institutioner, myndigheder
  • Universiteter, akademier og andre uddannelsesinstitutioner
  • Almennyttige institutioner og selskaber
  • Erhvervsfremmeselskaber og udviklingsråd
  • Visse private organisationer, brancheforeninger og fonde

Støtte
Programmet råder over 44.311.398 EUR fra Den Europæiske Regionalfond til medfinansiering af dansk-tyske projekter. Støttesatsen i de enkelte projekter er 65 % for det samlede budget. Der kan dog være afvigende støttesatser indbyrdes mellem de enkelte partnere i et projekt. De nationale medfinansieringsmidler på 35 % kan bestå af offentlige og offentliglignende midler og i begrænset omfang af private midler

Private virksomheder kan bidrage til medfinansieringen af et projekt, men kan af konkurrencemæssige grunde ikke modtage EU-tilskud.

Information INTERREG-Administrationen
Region Syddanmark

Damhaven 12
DK 7100 Vejle
+45 7663 1000

interreg4a@regionsyddanmark.dk

INTERREG-Sekretariat
Entwicklungsagentur Nord gmbH

Lise Meitner Straße 2
D 24941 Flensburg
+ 49 461 9992 401
info@eanord.de

INTERREG Info-point
Kiel Region GmbH (Wirtschaftsförderungsgesellschaft für die Region Kiel, Rendsburg-Eckernförde und Plön mbH)
c/o Wirtschaftsförderungs-Gesellschaft des Kreises Rendsburg-Eckernförde mbH
Berliner Straße 2
24768 Rendsburg
+49 (0)431 53 03 55 13
j.soennichsen@wifoe.info

Interreg IV A – Femern Bælt

Grænseregionen Femern Bælt omfatter Region Sjælland, Kreis Plön, Kreis Ostholstein og Hanststadt Lübeck.

Mål
Vision for programmet er: ”Etablering af en funktionel maritim region i Østersøområdet”.

Endvidere er der udarbejdet 4 udviklingsmål:

  • Økonomisk/erhvervsmæssig positionering af regionen langs aksen Hamborg-København/Malmø
  • Forbedring af Femernbæltregionens attraktivitet
  • Mere information og viden til befolkningen i regionen
  • Fremme af integrationen

Indhold
Et projekt skal kunne identificeres med et af programmets fokustemaer som er organiseret under to prioriteter:

Prioritet 1: ”Erhvervsliv, innovation, maritim udvikling og miljø”

Fokustemaer:

  • Erhvervsmæssige initiativer
  • Forskning og teknologi
  • Sundhed
  • Maritime erhverv/økonomi
  • Turisme og kultur
  • Miljø, energi og naturbeskyttelse

Prioritet 2: ”Grænseoverskridende strukturer og menneskelige ressourcer”

Fokustemaer:

  • Uddannelse, kvalificering og integration
  • Arbejdsmarked, socialområde og lige muligheder
  • Generel strukturforbedring
  • Regional identitet

Til de enkelte fokustemaer er der blevet udarbejdet såkaldte retningslinjer for projekter, som giver programinteresserede og projektpartnere en orientering om, hvilke aktiviteter der eksempelvis kunne gennemføres under de enkelte fokustemaer.

Hvem kan ansøge?
Støtteberettigede projektpartnere (=støttemodtagere) kan være institutioner inden for det offentlige og offentligtlignende område. De nationale regler i Danmark og i Tyskland afviger i nogen grad fra hinanden, hvilket kan føre til, at det i de to lande muligvis ikke er de samme institutioner, der kan være projektpartnere.

For danske projektpartnere kan offentlige institutioner så kommuner, regioner, statslige institutioner m. fl. søge. Desuden offenligt-lignenede institutioner såsom uddannelses-og forskningsinstitutioner, der modtager offentlig støtte.

Derudover kan også andre uegennyttige (non-profit) organisationer være offentligt-lignende projektpartnere i videre forstand.

Det vurderes individuelt i hvert enkelt tilfælde, om en organisation er et offentligretligt organ eller offentligt-lignende i videre forstand.

Det anbefales kraftigt, at der inden ansøgningen afholdes et fælles møde mellem projektpartnerne og Interreg-sekretariatet.

Støtte
Den maksimale støttekvote er 60 %. Støttens størrelse er afhængig af flere kriterier.

Information
INTERREG Sekretariat i Eutin
Entwicklungsgesellschaft Ostholstein mbH
Röntgenstraße 1
D-23701 Eutin
+49 4521 808 10
interreg@egoh.de

Region Sjælland
Internationale Relationer
Alléen 15
DK-4180 Sorø
Tlf.: +45 57 87 57 50
regionaludvikling@regionsjaelland.dk
regionsjaelland.net

Interreg IV A – Øresund-Kattegat-Skagerrak

Geografisk er programmet opdelt tre områder:

  • Øresundsprojekter i delprogrammet Øresund
  • Kattegat-Skagerrakprojekter i delprogrammet Kattegat-Skagerrak
  • Øresund-Kattegat-Skagerrak-projekter for program-
    området som helhed (ØKS-Projekter)

Hele programmet omfatter 15 regioner - opdelt i 12 regioner i Kattegat-Skagerrak og 3 i Øresund. For mere detaljeret information om geografien - se det operationelle program.

Formål
Vision for programmet er at opnå „Et attraktivt og konkurrencedygtigt område, der er karakteriseret ved vidensbaseret samarbejde og bæredygtig udvikling”.

Et Interreg-projekt skal bidrage til at nå målene i et af programmets prioriterede områder. Det skal derfor synliggøres hvilken effekt projektet har i forhold til det prioriterede område der søges under og dermed også effekten for programmet og regionen.

De tre prioriterede områder er:

  • Fremme bæredygtig økonomisk vækst
  • Binde regionen sammen
  • Fremme hverdagsintegration

Prioriteterne kendetegnes af, at de er tværsektorielle, hvilket betyder at temaer som f.eks. turisme og miljø ikke er knyttet til et bestemt prioriteret område, men projektindsatser med disse temaer kan rummes indenfor alle områder - afhængig af det specifikke fokus og mål for projektet.

Ud over de tre generelle mål findes også tre horisontale mål, dvs. mål, der er vigtige for alle programelementerne og for hele programmet i sin helhed.

De tre horisontale mål er:

  1. Øget ligestilling mellem kvinder og mænd. Mænd og kvinder i programmet området skal have samme rettigheder, pligter og muligheder indenfor alle vigtige områder.
  2. Bedre miljø, dvs. formindske de miljøskadelige virkninger på luft, klima, jord og vand.
  3. Øget integration og mangfoldighed. Alle individer uanset etnisk baggrund, alder eller handicap skal have lige muligheder og ikke diskrimineres.

Alle projekter vil blive bedømt på, hvordan de påvirker miljøet, ligestilling mellem mænd og kvinder, og inklusion / mangfoldighed.

Indhold

Øget bæredygtig økonomisk vækst
Det kan være foranstaltninger, der f.eks. letter etablering, rekruttering, forskning og udvikling i regionen. Der bør fokuseres på tiltag, der bidrager til at fjerne hindringer, barrierer og usikkerheder, der begrænser erhvervslivets muligheder for at deltage i det grænseoverskridende miljø. Det kan også handle vækstfremmende tiltag, der bidrager til udviklingen af eksisterende erhverv eller klynger, hvor programområdet har en relativt stærk position i forhold til andre regioner.

Binde regionen sammen
Indenfor rammerne af dette indsatsområde sigtes mod store strategiske initiativer inden for miljø, planlægning og byggeri, transport og infrastruktur. Det kan f. eks. dreje sig om fælles strategier, programmer, planlægning eller analyse, som giver de tre lande fælles udgangspunkter.

Øget integration i hverdagen
Dette indsatsområde skal medvirke til at reducere både psykiske og fysiske barrierer mellem de norske, svenske og danske side af grænsen. Indsatsområdet skal stimulere til aktiviteter, der bidrager til at skabe praktiske løsninger, der letter grænseoverskridende kontakter mellem mennesker, virksomheder og organisationer. Det skal være let at leve, studere, arbejde og nyde kultur, natur og foreninger i hele regionen.

Støtte
Tilskuddet udgør maksimalt 50 % af projektets tilskudsberettigede udgifter. Der er i alt 121 mio. EUR til rådighed i programmet Interreg IV A Öresund-Kattegat-Skagerrak.

Hvem kan søge?
Programmet er åbent for alle typer af organisationer. Offentlige aktører såsom statslige myndigheder, regioner, kommuner, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner m.fl. er tilskudsberettigede. Men også interesse-/ non-profitorganisationer kan under visse omstændigheder modtage støtte. Private kan deltage i projekter og bidrage med finansiering, men udløser ikke EU-medfinansiering.

Information
Kattegat/Skagerrak-sekretariatet
Södra Torggatan 16
Box 10125
SE-434 22 Kungsbacka
+46 (0) 300 332 30
kattegat-skagerrak@interreg-oks.eu

Öresundssekretariatet
Nørregade 7B, 3. sal
DK-1165 København K
oresund@interreg-oks.eu
interreg-oks.eu

Interreg IV A – South Baltic Programme

Programmet for den sydlige Østersø er kendetegnet ved geografisk stort område, der omfatter regioner fra fem medlemsstater:

Danmark
Bornholm og tilstødende område: Østsjælland, Vest-og Sydsjælland.

Polen
Koszalinski, Stargardzki, Miasto Szczecin, Szczecinski, Slupski, Gdanski, Trojmiejski, Starogardzki, sub-regioner og tilstødende områder: Elblaski sub-regionen.

Sverige
Kalmar Län, Blekinge Län, Skåne Län og tilstødende område: Kronobergs Län.

Tyskland
Delområder af Mecklenburg-Vorpommern: Greifswald, Rostock, Stralsund, Wismar, Bad Doberan, Nordvorpommern, Nordwestmecklenburg, Ostvorpommern, Rügen, Uecker-Randow.

Litauen
Klaipedos apskritis og tilstødende områder: Telsiu apskritis og Taurages apskritis.

Formål
Det overordnede mål for det grænseoverskridende samarbejdsprogram for den sydlige Østersø 2007 - 2013 er at styrke en bæredygtig udvikling af den sydlige Østersøregion gennem fælles aktioner der fremmer konkurrenceevne og styrker integrationen blandt borgere og institutioner.

Indhold
Programmet for den sydlige Østersø har to prioriteter og seks fokustemaer:

Prioritet 1: Økonomisk konkurrenceevne
1.1. Udvikling af virksomheder
1.2. Integration af videregående uddannelser og arbejdsmarkeder
1.3. Transportmæssig tilgængelighed

Prioritet 2: Tiltrækningskraft og fælles identitet
2.1. Forvaltning af Østersøens miljø
2.2. Energibesparelser og vedvarende energi
2.3. Bæredygtig anvendelse af naturen og kulturarven til regional udvikling
2.4. Lokale fællesskabers initiativer

Hvem kan søge

  • Nationale, regionale eller lokale myndigheder så vel som deres sammenslutninger
  • Ikke-statslige organisationer (NGO’er)
  • Skoler, universiteter, andre uddannelsesorganisationer og centre
  • Forsknings- og udviklingsinstitutioner
  • Strukturer til fremme af virksomhedsudvikling og innovation, herunder erhvervsfremmecentre og erhvervskamre
  • Andre offentlige institutioner til fremme af bæredygtig udvikling

Støtte
Programmets totale budget er 75 342 210 EUR (ca. 561 mio. DKK).

Medfinansieringen fra ERDF til polske, litauiske og tyske partnere vil være på maksimalt 85%. Svenske og danske partnere kan modtage støtte op til 75 % af de støtteberettigede udgifter.

Information
Det fælles programsekretariat
ul. Rzeznicka 58
80 – 822 Gdansk
+48 58 761 00 30
southbaltic@southbaltic.eu southbaltic.eu

Kontaktpunkt i Danmark
Regional Udvikling
Bornholms Regionskommune

Ullasvej 23
3700 Rønne
56 92 13 03
mobil 6026 1303
niels.chresten.andersen@brk.dk
bornholm-eu.dk

Region Sjælland
Regional Udvikling
Alléen 15
4180 Sorø
57 87 57 65
merc@regionsjaelland.dk
en.southbaltic.eu/index/

1.4.2. Interreg IV B – Tværnationalt samarbejde

De tværnationale programmer fokuserer på udvikling af makroregioner i EU. Danmark deltager i de to programmer: Østersøprogrammet og Nordsøprogrammet. Hele Danmark er støtteberettiget under begge programmer.

Formål
Formålet med de to makroregionale programmer for Østersøen og Nordsøen er at gøre de to regioner til et bedre sted at leve, arbejde og investere. Programmerne støtter projekter under fire prioriteter: Innovation, miljø, bedre transportmuligheder samt bæredygtige og konkurrencedygtige samfund.

Østersøprogrammet har siden godkendelsen af EU’s østersøstrategi særligt prioriteret projekter, der understøtter Østersøstrategien.

Begge programmer løber fra 2007 til 2013.

Interreg IV B – Nordsø-programmet (Tværnationalt samarbejde)

Følgende geografiske områder er berettigede til støtte under programmet: Danmark, Tyskland, Holland, Sverige, Storbritannien, den flamske del af Belgien og Norge

Formål
Programmets primære målsætning er at gøre Nordsøområdet til et bedre sted for borgerne at bosætte sig i, at arbejde i og investere i.

Programmet skal medvirke til at øge borgernes generelle livskvalitet ved at sikre, at der er adgang til flere og bedre jobs, at der findes gode transportforhold og at de lokale samfund i Nordsøområdet er bæredygtige, aktive og attraktive steder at bo og arbejde i.

Indhold
Programmet har fire prioriteter:

1. Kapacitetsopbygningen indenfor innovation

  • Øget fokus på kapacitetsopbygning og optagelse/ formidling af ny viden, samt etablering af innovationsorienteret miljø
  • Udvikling og introduktion af nye og forbedrede produkter og processer
  • At skabe stærkere links mellem kompetenceklynger, virksomheder, forskere, SMV’ere og uddannelsesinstitutioner
  • Øget anvendelse af IKT

2. Øget fokus på bæredygtig håndtering af miljøet

  • Bæredygtig udvikling af hav - og kystområder gennem udarbejdelse af strategiske ledelsesplaner
  • Udarbejdelse af forholdsregler der i stigende grad forebygger og adresserer akut såvel som kronisk forurening at vandmiljøet, herunder håndtering af åbne havområder og maritime ressourcer
  • Øget fokus på hvilke konsekvenser klimatiske forandringer kan have på såvel miljø som på samfund, og hvordan sådanne risici kan mindskes
  • Udvikling og promovering af nye innovative løsninger indenfor vedvarende energi med henblik på at reducere brugen af CO2

3. Tilgængelighed og mobilitet i Nordsøregionen

  • Udarbejdelse af regionale strategier der kan forbedre mobiliteten i regionen
  • At promovere udviklingen af nye og mere effektive tværnationale transportkorridorer
  • At promovere udviklingen af nye og mere effektive logistikløsninger

4. Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner

  • At assistere områder med faldende og stagnerende vækst og herved sikre, at de har de fornødne muligheder og redskaber til at bidrage til regionens generelle sociale og økonomiske velfærd.
  • At stimulere bæredygtig økonomisk vækst i vækstområderne således, at de til fulde udnytter deres økonomiske og sociale potentiale
  • At sikre at der i disse områder findes effektive energiløsninger

Hvem kan søge?
Alle non-profit organisationer, offentlige såvel som private kan modtage støtte under Nordsø- programmet.

Støtte
Nordsø programmet har et budget på 138,5 mio. EUR i perioden 2007 - 2013.

Støtten kan udgøre op til 50% af projektets støtteberettigede udgifter. Et gennemsnitligt Nordsøprojekt har et budget på i alt (ERDF + matchfunding) på 3 til 7 mio. EUR.

Information
Nordsø-sekretariatet
Interreg Iv b North Sea programme
Jernbanegade 22
8800 Viborg
87 28 80 70
info@interregnorthsea.org
www.northsearegion.eu/ivb/home/

Interreg IV B – Østersø-programmet (Tværnationalt samarbejde)

Det støtteberettigede områder omfatter EU-landene Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og nordlige dele af Tyskland, desuden Norge, de nordvestlige regioner i Rusland og Hviderusland.

Tyskland: Delstaterne (Länder), Berlin, Brandenburg, Bremen, Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern, Schleswig-Holstein og Niedersachsen (kun NUTS II-området Lüneburg).

Rusland: St. Petersburg og det omkringliggende Leningrad Oblast, Republikken Karelen, oblasterne Kaliningrad, Murmansk, Novgorod og Pskov; for projekter som omhandler Barentsregionen, planlægges også samarbejde med Archangelsk oblast, Republikken Komi og Nenetskyhunde selvstyrende Okrug.

Formål
Det strategiske mål med programmet er at styrke udviklingen hen imod en bæredygtigt, konkurrencedygtigt og geografisk integreret Østersøregionen ved at forbinde potentialer over grænserne. Programmet er koncentreret om forberedelse af investeringer og aktioner, der sigter på at forbedre det økonomiske potentiale i regionen. Ligeledes er målet at minimere de eksisterende forskelle i den socioøkonomiske udvikling mellem den vestlige og østlige dele af regionen.

Indhold
Der er fire tematiske prioriteter:

  • Innovationsskabelse (især SMV’ere og økonomisk udvikling)
  • Ekstern og intern mobilitet i Østersøområdet
  • Miljø. Håndtering af Østersøen som en fælles miljømæssig ressource
  • Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner.

Dette skal opnås igennem projekter der på tværs af regionen bl.a. skal lette udbredelsen og overførslen af teknologi og styrke evnen til at generere og udnytte ny viden. Projekter skal være med til at forbedre adgangen til regionen og bidrage til væksten ved at styrke transport sektoren og brugen af ICT. Gennem fælles tiltag at sikre at byerne virker som motorer for den økonomiske vækst i hele regionen.

Hvem kan ansøge?
Interreg IVB Østersøregionen retter sig mod offentlige organisationer på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Eller offentligt-lignende organisationer såsom uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeorganisationer m.fl. Private virksomheder kan deltage ved fuld egenfinansiering eller som ”sub-contracters” bestemt efter reglerne om offentligt udbud.

Støtte
Programmets totale budget udgør 236,6 mio. EUR

Projekttilskud udgør

  • Op til 75 % af projektets støtteberettigede omkostninger afholdt af partnere fra Danmark, Tyskland, Sverige, Finland
  • Op til 85 % af projektets støtteberettigede omkostninger afholdt af partnere fra Estland, Letland, Litauen og Polen
  • Op til 50 % af projektets støtteberettigede omkostninger afholdt af partnere fra Norge
  • Op til 90 % af projektets støtteberettigede omkostninger afholdt af partnere fra Hviderusland

Information
Interreg Iv b baltic Sea programme
Joint Technical Secretariat
Investitionsbank Schleswig-Holstein
Grubenstrasse 20
18055 Rostock, Germany
+49 381 45484 5281
+49 381 45484 5282 (Fax)
info@eu.baltic.net
eu.baltic.net

1.4.3. Northern Periphery Programme

Formål
Programmet har til formål at hjælpe randområder og afsidesliggende samfund i de allernordligste dele af Europa med at udvikle deres økonomiske, sociale og miljømæssige potentiale. Dette kan gennemføres gennem tværnationalt samarbejde om innovation, virksomhedernes konkurrenceevne, tilgængelighed, bæredygtig udvikling, naturressourcer og kulturarv.

Indhold
Programmet dækker et meget forskelligartet område med store naturlige, kulturelle og menneskelige ressourcer. Regionerne i det område, som programmet dækker, har sammenligneligt potentiale og står også over for sammenlignelige hindringer for vækst og udvikling.

prioriterede indsatsområder
NPP tager udgangspunkt i de fælles problemstillinger, som tyndtbefolkede områder i Arktis og Nordatlanten oplever i forbindelse med:

  • Erhvervsudvikling
  • Innovation
  • Konkurrencedygtighed
  • Bæredygtig udvikling
  • Transport
  • Turisme mm.

Programmet fokuserer særligt på at øge konkurrenceevnen i tyndt befolkede områder gennem øget innovation og opbygning af netværk.

Strukturen i ”Northern Periphery Programme 2007-2013” udgøres af følgende prioriterede indsatsområder:

Prioriteret indsatsområde 1:
Fremme af innovation og konkurrenceevne i afsidesliggende områder og randområder

Prioriteret indsatsområde 2:
Bæredygtig udvikling af naturressourcer

Prioriteret indsatsområde 3:
Teknisk bistand

Der kan søges støtte til projekter, der omhandler ovenstående emner. Det er et krav, at der som et minimum skal være 3 partnere i et projekt, hvoraf den ene skal være et EU land.

Hvem kan søge?
Følgende lande deltager i programmet Irland, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige og med deltagelse af Færøerne, Grønland, Island og Norge.

Der gives fællesskabsstøtte til følgende regioner under målet ”Europæisk territorialt samarbejde”:

  • Irland: ”Border, Midland and Western” (kun regionerne Donegal, Lietrim, Sligo, Galway og Mayo), ”Southern and Eastern” (kun regionerne Clare, Limerick, Cork og Kerry).
  • Finland: “Itä-Suomi”, “Pohjois-Suomi” og “Länsi-Suomi” (kun regionen Keski-Suomi).
  • Sverige: Mellersta Norrland og Övre Norrland;
  • Det Forenede Kongerige: “North Eastern Scotland” (kun regionen “North East Moray”), “South Western Scotland” (kun regionen “Dumfries & Galloway”), “Highlands and Island

Programmet henvender sig til offentlige institutioner, organisationer, mindre virksomheder, kommuner, universiteter, m.fl.

Støtte
Tilskuddet udgør op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter.

Information
Länsstyrelsen i västerbotten

Storgatan 71 B
S-901 86 Umeå
+46 90 10 70 00
+46 90 10 71 00 (Fax)
anneli.nilsson@ac.lst.se

Northern periphery programme joint programme
Secretariat

Strandgade 91, 4 sal
DK-1401 København K
+45 3253 3784
northernperiphery@npp2.net
northernperiphery.eu

1.4.4. Interreg IV C – Interregionalt samarbejde

Formål
Målet med det tværregionale samarbejdsprogram er at støtte samarbejdet mellem regionale og lokale myndigheder i EU’s medlemslande samt Norge og Schweiz. Programmet lægger sig tæt op af EU’s strategi for vækst, arbejdspladser og en bæredygtig udvikling. Målet er at støtte udveksling af erfaringer mellem regioner, provinser og kommuner i Europa.

Indhold
Det interregionale program Interreg IV C støtter netværksopbygning og videnspredning mellem regioner om innovation og miljø. Parterne kan komme fra alle EU-lande samt lande, der grænser op til EU.

Interreg IV C-programmet støtter projekter, der er med til at forbedre effekten af regionale udviklingspolitikker inden for 1) Innovation og vidensøkonomi og 2) Miljø og risikoforebyggelse (Lissabon- og Gøteborg-strategierne). Gennem interregionalt samarbejde udveksles, deles og overføres erfaring med politikker, viden og god praksis.

Man kan søge under alle programmets ti undertemaer:

Prioritet 1: Innovation og vidensøkonomi

  • Innovation, forskning og teknologisk udvikling
  • Entreprenørskab og SMV’er
  • Informationssamfundet
  • Beskæftigelse, udvikling af menneskelige ressourcer og uddannelse

Prioritet 2: Miljø og risikoforebyggelse

  • Naturlige og teknologiske risici
  • Forvaltning af vandressourcer
  • Affaldshåndtering
  • Biodiversitet og bevaring af naturarv
  • Energi og bæredygtig transport
  • Kulturarv og landskab

Der lægges stor vægt på kvalitetsprojekter i udvælgelsen, og at partnerne på forhånd kender hinanden, og ved, at de kan arbejde sammen. Kommissionen anbefaler derfor, at man har et gennemtænkt projektoplæg ved ansøgningsfristen og har et solidt partnerskab.

Der kan søges medfinansiering til fx studiebesøg, uddannelse, udveksling af personale, studier, møder, workshops, seminarer, konferencer og udveksling af koncept eller metoder (best practice) og informationsspredning indenfor de to prioriteter.

Hvem kan søge?
Et projekt skal have minimum tre partnere fra EU’s medlemslande, Norge eller Schweiz. Partnerskabet skal desuden inkludere mindst én offentlig institution eller en offentligt lignende institution.

Støtte
Programmet har et samlet budget for hele EU for hele perioden på 302 mio. EUR. Gamle” medlemslande kan opnå op til 75 % medfinansiering, mens ”nye” medlemslande kan opnå op til 85 % medfinansiering. ”Nye” lande, er lande, der er blevet medlemmer i 2004 eller senere.

Information
INTERREG IVC Information point North

Gubenstraße 20
D-18055 Rostock
Germany
+49 381 45484 5292/ 5210

INTERREG IVC joint Technical Secretariat
Les Arcuriales - Entrée D, 5e étage
45 rue de Tournai
F-59000 Lille
FRANCE
+33 328 144 100
info@interreg4c.eu
i4c.eu

1.5 JESSICA – Joint European Support for Sustainable Investment in City Areas

Formål
Formålet med JESSICA-initiativet til at fremme og finansiere byudviklingsprojekter ved hjælp af ”revolverende” instrumenter såsom obligationer, egenkapital og garantier i stedet for tilskud. JESSICA sigter mod i højere grad at mobilisere privat kapital til investeringer i byudvikling, at øge effektiviteten af offentlig finansiering og skabe langsigtede finansieringsinstrumenter baseret på integrerede koncepter. Desuden at tiltrække privat kapital til gennemførelse af byudviklingsprojekter i større skala.

Indhold
JESSICA – er et initiativ udviklet af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i samarbejde med Europa Rådets Udviklingsbank(CEB). Initiativet giver medlemsstaterne mulighed for at bruge nogle af deres strukturfondsmidler til tilbagebetalingspligtige investeringer i projekter, der indgår i en integreret plan for bæredygtig byudvikling.

Disse investeringer, som kan være i form af ansvarlig kapital, lån og/eller garantier, bevilges til projekter via Urban Development Funds og, om nødvendigt, via Holding Funds.

EIB rolle i JESSICA er tredobbelt:

  1. Rådgive og bistå nationale, regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af JESSICA
  2. Fremme brug af Urban Development Funds og bedste praksis i hele Europa
  3. Agere som en Holding Fund, efter anmodning fra medlemsstaterne eller forvaltningsmyndighederne

Med næsten 30 milliarder EUR i udlån til bytransport og -fornyelses projekter i de sidste 5 år, har EIB omfattende erfaring med forberedelsen og finansiering af byudviklingsprojekter i hele Europa.

JESSICA midler kan anvendes specifikt på projekter såsom:

  • Byinfrastruktur, herunder transport, vand/spildevand, energi osv.
  • Kulturarv eller kulturelle turistattraktioner
  • Udvikling af forladte industriområder, herunder oprydning og dekontaminering.
  • Kontorlokaler til SMV, og/eller R&D sektorer
  • Universitetsbygninger, herunder medicinsk, biotek og andre specialiserede faciliteter
  • Energieffektivisering

Hvem kan søge?
For at kunne anvende JESSICA, skal medlemsstaten inkludere en dagsorden for byerne i de operationelle programmer og bør også redegøre for hvordan JESSICA tænkes at bidrage til denne dagsorden. Medlemsstaten skal derefter afgøre, hvilken andel af strukturfondsmidlerne de gerne kanalisere via JESSICA.

Støtte
JESSICA er ikke en ny finansieringskilde, men snarere en ny måde at bruge eksisterende strukturfondsmidler til støtte for byudviklingsprojekter.

Information
The JESSICA Task Force

European Investment bank
100, boulevard Konrad Adenauer
L-2950 Luxembourg
3 +352 43 79 - 83069
jessica@eib.org
www.eib.org/jessica

1.6 URBACT II-programmet

Formål
URBACT-programmet er et program for netværk til byudvikling, som støtter etableringen af tværnationale netværk og arbejdsgrupper med henblik på at øge videndeling inden for temaer med betydning for byudviklingen.

URBACTs tre målsætninger er: -At styrke bysamarbejde og derigennem finde løsninger på byers centrale udfordringer -Er et engageret Europa som fremmer en afbalanceret, dynamisk byudvikling. -At dele nye, integrerede og bæredygtige byløsninger

Indhold
Under prioritet 1, ”Byer som motorer for vækst og arbejdspladser” kan man få støtte til projekter, som fremmer iværksætteri, hvilket f.eks. kan foregå gennem støtte til SMV’er, offentlig-private partnerskaber samt udvikling af klynger. Det er også muligt at søge støtte til projekter, som forbedrer og udvikler innovation og vidensøkonomi bl.a. gennem indførsel af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Der kan desuden søges støtte til projekter, der på lokalt plan skaber humankapital og arbejdspladser.

Under prioritet 2 med overskriften ”Attraktive og samarbejdende byer” kan man søge om støtte til projekter om udvikling af risikofyldte lokalsamfund, løsning af sociale problemstillinger som f.eks. integration, unges forhold, sundhedsproblemer m.m. samt miljøspørgsmål herunder etablering af en integreret transportpolitik samt vandforsyning og kvalitet. Ydermere kan man under Prioritet 2 søge om støtte til projekter om byplanlægning.

Hvem kan søge?
Offentlige organisationer på lokalt, regionalt og nationalt niveau kan ansøge om støtte. Privatejede virksomheder har også mulighed for at medvirke i programmet, det kan dog kun ske som selvfinansiering.

Støtte
For danske organisationer medfinansierer EU op til 70 % af de støtteberettigede projektomkostninger. Projekterne må maksimalt have et budget på 710.000 EUR for tematiske netværk og 300.000 for arbejdsgrupper.

Information
Urbact.dk

c/o Statens Byggeforskningsinstitut - SBi
Postbox 119
2970 Hørsholm
99 40 24 17
sekretatiatet.1@urbact.dk
urbact.dk

Internationalt
URBACT Sekretariatet
194, av. du Président Wilson
93217 Saint-Denis La Plaine Cedex
France
+ 33 1 49 17 46 02
contact@urbact.eu
urbact.eu/en/homepage-2/

1.7. ESPON 2013-programmet

Formål
Støtte til studier af territorielle udviklingstendenser. ESPON-programmets overordnede mål er at bidrage til den territorielle sammenhængskraft, integration og udvikling af de europæiske landeområder. Det skal ske ved at levere sammenlignelige data og analyser om den territorielle dynamik samt finde frem til udviklingspotentialet i de enkelte regioner.

Indhold
ESPON 2013-programmet løber fra 2007-2013 og er et netværk med fokus på udviklingen og integrationen af de europæiske territorier. Programmet skal iværksætte studier, dataindsamling, undersøgelser og analyser af territorielle udviklingstrends i relation til hele EU.

ESPON åbner jævnligt for indkaldelser, hvor det er muligt at søge støtte til projekter, der bidrager til programmets målsætninger. Programmet skal i sidste ende danne et videnskabeligt grundlag for politiske beslutninger inden for EU’s regionspolitik(samhørighedspolitikken).

Programmet arbejder tæt sammen med det politiske niveau. De årlige indkaldelser sætter fokus på områder, hvor der er konkrete politiske behov om analyser og information. Resultaterne skal derfor i sidste ende være anvendelig for den politiske beslutningstagning.

programprioriteter
Der indkaldes projektforslag under en række prioriterede områder i programmet:

prioritet 1:
Anvendt forskning om territoriel udvikling, konkurrencedygtighed og sammenhæng: Studier af territorielle trends, perspektiver og politiske effekter, som giver et billede af individuelle regioner og byers styrker og svagheder.

prioritet 2:
Målrettede analyser baseret på interessenters behov: Konkrete studier af territorielle udviklinger, der anvendes som retningslinjer i politiske overvejelser, udvikling af overordnede strategier o.l.

prioritet 3:
Forskningsplatforme og -redskaber: Territorielle indikatorer og data, analytiske redskaber og statistik.

Herudover er der en Prioritet 4, som handler om netværksaktiviteter og kapitalisering af EPSON-resultater. Denne pulje kan kun søges af institutioner, der er udpeget som officielle EPSON-kontaktpunkter i hvert medlemsland. Listen af institutioner opdateres jævnligt.

Hvem kan søge?
EPSON-projekter udføres normalt i partnerskaber mellem offentlige, halvoffentlige og til tider private instanser fra mindst tre EU-medlemslande og/eller partnerlande til projekter. Dette krav er ikke gældende for projekter med et budget på op til 200.000 EUR, hvor projektforslag kan indsendes af en enkelt instans.

Partnerlandene Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz indgår på lige fod med de andre medlemmer.

Støtte
Tilskudsprogrammet har et budget på 47 mio. EUR for perioden 2007-2013. Af dette er 75 % finansieret af den Regionale Udviklingsfond under målsætningen om territorielt samarbejde i EU. Resten er finansieret af de 31 deltagende lande – de 27 EU-medlemslande samt partnerlandene Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Tilskuddet til det enkelte projekt dækker normalt 100 % af de tilskudsberettigede omkostninger, men se nærmere i den enkelte indkaldelse.

Information
ESPON Coordination Unit

CRP HT - P.O. Box 144
L-4221 Esch-sur-Alzette
Grand-Duché de Luxembourg

Besøgsadresse:
70, rue de Luxembourg
Esch-sur-Alzette
Grand-Duché de Luxembourg
+352-545580-700
info@espon.eu

eller emailformular:
ESPON Contactform

www.espon.eu

1.8. Samhørighedsfonden

Formål
Samhørighedsfonden har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

Indhold
Fonden fokuserer især på løsning af infrastrukturproblemer inden for transportområdet og på miljøproblemer og giver støtte til individuelle investeringsprojekter.

Der kan ydes støtte til:

  • Infrastrukturprojekter på transportområdet og udvikling af transeuropæiske net inden for transport
  • Miljøprojekter
  • Faglig bistand til forberedende undersøgelser for støtteberettigede projekter
  • Teknisk bistand.

Hvem kan ansøge?
Støtte fra Samhørighedsfonden ydes kun til EU-lande, hvis bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger er lavere end 90 pct. af EU-gennemsnittet.

Dette krav kvalificerer følgende lande til støtte:

  • Spanien
  • Portugal
  • Grækenland
  • Ti nye medlemslande (fra 2004 og 2007).

Der kan således ikke søges støtte fra Samhørighedsfonden til projekter i Danmark.

Støtte
Budgettet for Samhørighedsfonden er for perioden 20072013 fastsat til 30,8 mia. EUR for hele EU. Fonden kan bidrage med finansiering på op til 85 pct. af de samlede offentlige udgifter.

Information
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Regionalpolitik

B-1049 Bruxelles
+322 296 0634
regio-info@europa.eueuropa.eu/comm/regional_policy/funds/procf/cf_en.htm

Erhvervs- og byggestyrelsen
Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
35 46 60 00
ebst@ebst.dk
ebst.dk

Erhvervs- og byggestyrelsen Regional udvikling
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
35 46 60 00
postru@ebst.dk
regionalt.dk

1.9. Den Europæiske Fiskerifond (EFF)

Formål
Den Europæiske Fiskerifond er navnet på den EU-strukturfond, der støtter udviklingen af fiskeri og akvakultur i perioden 2007-2013.

Fonden stiller tilskudsmidler til rådighed til at fremme udviklingen inden for fiskeri- og akvakultursektoren.

Visionen er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til målet om bæredygtighed og regional udvikling.

Indhold
EU ønsker at gennemføre en fælles fiskeripolitik. Fra EFF kan der ydes tilskud til at nå de økonomiske, miljømæssige og sociale mål som er:

  • At sikre fiskeriets beståen og en bæredygtig udvikling af fiskeressourcerne.
  • At mindske presset på bestandene ved at tilpasse EU-flådens kapacitet til havets disponible ressourcer.
  • At fremme en bæredygtig udvikling af indlandsfiskeriet.
  • At styrke udviklingen af økonomisk levedygtige virksomheder inden for fiskeriet og gøre driftsstrukturerne mere konkurrencedygtige.
  • At fremme bevarelsen og beskyttelsen af miljøet og havets ressourcer.
  • At tilskynde til bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i områder med aktiviteter i fiskerisektoren.
  • At fremme ligestilling mellem mænd og kvinder ved udviklingen af fiskerisektoren.

EFF omfatter fem prioriterede akser:

1. Foranstaltninger med henblik på tilpasning af EU-fiskerflåden
Der kan ydes støtte til ejere af fiskerfartøjer og fiskere, der berøres af foranstaltninger, som er truffet for at bekæmpe overfiskning eller for at beskytte folkesundheden, til midlertidig eller permanent udtagning af fiskerfartøjer, uddannelse, omskoling eller førtidspensionering af fiskere. Fartøjer, der udtages permanent, dog ikke fartøjer til ophugning, kan genanvendes til andre formål end fiskeri eller til at bygge kunstige rev. EFF kan bidrage til at forbedre arbejdsforholdene, produktkvaliteten, energieffektiviteten og fangstselektiviteten. Der kan også ydes støtte til udskiftning af motorer, engangskompensation til fiskere, som rammes af endeligt fiskeriophør, og præmier til unge fiskere, der ønsker at købe deres første fiskerfartøj. Støtten må dog under ingen omstændigheder medføre en forøgelse af fangstkapaciteten eller fartøjets motoreffekt.

2. Akvakultur, indlandsfiskeri, forarbejdning og afsætning
EFF fremmer erhvervelse og anvendelse af udstyr og metoder, der mindsker produktionens konsekvenser for miljøet, og som forbedrer hygiejnen, folke- eller dyresundheden og produktkvaliteten. Støtten kan kun ydes til mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og til enkelte store. Mikrovirksomheder og små virksomheder har dog fortrinsret.

3. Kollektive aktioner
Projekter, der bidrager til bæredygtig udvikling eller bevarelse af ressourcerne, forbedring af fiskerihavnenes tjenesteydelser, udvikling af markederne for fiskevarer eller fremme af partnerskaber mellem forskere og personer inden for fiskerierhvervet, er støtteberettigede.

4. bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder
EFF vil støtte foranstaltninger og initiativer, der går ud på at skabe alternative beskæftigelsesmuligheder og øge den økonomiske udvikling i fiskeriområder, der er ramt af nedgangen i fiskeriet.

5. Teknisk bistand
Fonden kan finansiere den forberedelse, overvågning, administrative og tekniske støtte, evaluering, revision og kontrol, der er nødvendig for at gennemføre forordningen. Det er op til medlemsstaterne at foreslå, hvordan de vil fordele midlerne mellem de forskellige prioriterede akser, når de udarbejder deres nationale operationelle programmer. Dernæst er det op til Kommissionen at godkende programmerne efter at have forvisset sig om, at de er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål.

I Danmark udmøntes fiskeripolitikken bl.a. gennem nedenstående tilskudsprogrammer:

Fiskerihavne og landingssteder
Tilskud til at forbedre fiskerihavnes faciliteter og tjenesteydelser.

modernisering af fiskerfartøjer
Fiskere kan søge tilskud til investeringer i modernisering og forbedring af fiskerfartøjer.

bæredygtig udvikling af fiskeriområder
Projekterne skal gennemføres via de lokale aktionsgrupper.

Akvatiske fauna og flora
Der kan bl.a. søges om tilskud til beskyttelse og forbedring af miljøet.

Fælles initiativer
Projekterne skal bidrage til at forøge det samlede værdiudbytte i fiskerisektoren.

Forarbejdning og afsætning
Virksomheder kan få tilskud til at forarbejde fisk og fiskevarer.

Yngre fiskere
Yngre fiskere kan få tilskud til køb af første fiskerfartøj.

Akvakultur-og dyresundhedsforanstaltninger
Der kan søges om tilskud til beskyttelse og forbedring af miljøet og bevarelse af naturen, samt til kontrol med og eliminering af visse sygdomme inden for akvakultur.

Etablering og modernisering af akvakulturanlæg
Virksomheder, som ønsker at fremme virksomhedens udvikling i miljømæssig og økonomisk bæredygtig retning, kan søge tilskud.

Hertil et antal programmer, som nu er udløbet.

Hvem kan søge?
Tilskud kan ydes til ansøgere, som gennemfører projekter af kollektiv interesse for de fiskere og akvakulturproducenter, som bruger havnen eller landingsstedet.

Der kan søges om tilskud af:

  • Offentlige eller private institutioner
  • Myndigheder
  • Organisationer inden for fiskeri- og akvakultursektoren
  • Erhvervsdrivende

Støtte
Det samlede budget for perioden på ca. 3,8 mia. EUR for Danmark.

Der ydes tilskud på mellem 15 % og 100 % afhængig af betingelserne i det enkelte tilskudsprogram. Se vejledningen for tilskudsprocenterne på de enkelte indsatsområder.

Information
Direktoratet for FødevareErhverv
Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling

Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
koordination@dffe.dk
ferv.fvm.dk/Fiskeriudvikling_2007-2013.aspx?ID=35910

Netværkscenteret vejleder om mulighederne for at få tilskud fra landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet hver dag mellem kl. 10-12:
33 95 89 89.
netvaerkscenter@ferv.dk

1.10. Landdistriktsprogrammet 2007-2013

Formål
Landdistriktsprogrammet skal forbedre leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne og fremme udviklingen af nye og bedre jordbrugsprodukter under hensyn til miljø, natur og kulturmiljø i jord- og skovbrug.

I programmet er der mulighed for at give tilskud til basale servicetilbud, kultur og andre erhvervsaktiviteter, der kan give beskæftigelse og livskvalitet i landdistrikterne. Samtidig bliver der lagt vægt på at inddrage den lokale befolkning i udviklingen. Samlet set er det målet at styrke de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne.

Landdistriktsprogrammet sigter mod fire generelle mål:

  • Konkurrencekraft i fødevaresektor
  • Job i landdistrikterne
  • Attraktive levevilkår
  • Rig natur og rent miljø

Det nuværende landdistriktsprogram er gældende i perioden 2007-2013. Der er afsat i alt ca. 7,6 milliarder DKK for hele perioden, heraf kommer ca. 4,3 milliarder DKK fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Indhold
Politiken for udvikling af landdistrikterne 2007-2013 fokuserer på tre områder i overensstemmelse med de tre tematiske akser, der er fastlagt i forordningen om udvikling af landdistrikterne:

  • Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
  • Forbedring af miljøet og landskabet
  • Livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af økonomien.

En fjerde såkaldt ”Leader-akse”, handler om lokalt baserede bottom-up-metoder for udvikling af landdistrikterne.

Job og levevilkår i landdistrikterne
Tilskud til erhvervsvirksomheder, iværksættere og turisme mv. kan bidrage til at skabe flere og nye job i landdistrikterne. Desuden tilskud til bl.a. kultur- og fritidsprojekter, nye servicefaciliteter og tiltag for børn og unge kan gøre livet på landet mere attraktivt for borgerne.

Tilskudsprogrammer:

  • Børne- og ungdomsaktiviteter
  • Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår (Lokale Aktionsgrupper)

Rig natur og rent miljø
Tilskud til miljø- og naturprojekter, miljøvenligt og økologisk jordbrug mv. kan bidrage til en rigere natur med varierede landskaber og rent miljø på landet.

Tilskudsprogrammer:

  • Beplantninger
  • Biogas
  • Braklagte randzoner
  • Friluftsfaciliteter
  • Miljøbetinget juletræer
  • Natur- og miljøprojekter
  • Omlægning til økologi
  • Opretholdelse af ændret afvanding
  • Plantegenetiske ressourcer
  • Pleje af græs- og naturarealer
  • Skovdrift
  • Vådområder, Fastholdelse (20-årigt)
  • Vådområdeprojekter, Kommunale
  • Vådområdeprojekter, Private

Konkurrencekraft i fødevaresektoren
Tilskud til projekter inden for bl.a. innovation, kvalitetsfødevarer og kompetenceudvikling i fødevareerhvervet kan øge sektorens konkurrenceevne.

Tilskudsprogrammer:

  • Erhvervsudvikling
  • Investering – Forarbejdning
  • Kvalitetsfødevarer – Økologi
  • Miljøteknologi
  • Netværksordningen

Nedenfor beskrives enkelte af programmerne vedrørende udvikling af landdistrikter som ikke direkte omhandler arealstøtte, det primære landbrug og skovbrug, ej heller natur og miljø.

Hvem kan søge?
Se vejledning for de enkelte tilskudsprogrammer på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside.

Støtte
I alt 830 mio. EUR for Danmark.

Tilskud til projekter: Se vejledning for det enkelte tilskudsprogram på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside.

Information
Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for landbrug og udvikling af landdistrikter
130, Rue de la Loi
B-1049 Brussels
Belgium
+322 299 9696
ec.europa.eu/agriculture/rurdev/index_da.htm

Direktoratet for FødevareErhverv
Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling

Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
koordination@dffe.dk
dffe.dk/Default.asp?ID=17124

Netværkscenter:
Hotline hverdag mellem kl. 10-12:
33 95 89 89
netvaerkscenter@ferv.dk

Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
72 54 20 00
NST@nst.dk
naturstyrelsen.dk

Ansøgning:
Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) er hovedansvarlig for gennemførelsen af landdistriktsprogrammet 2007 - 2013. Miljøministeriet, Naturstyrelsen er ansvarlig for skovbrugsindsatserne. Støtte- og udbetalingsadministrationen foregår via to forskellige administrative procedurer:

Direkte til:
Direktoratet for FødevareErhverv
Nyropsgade 30
1780 København V
eller

Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø

Eller via lokale aktionsgrupper. Støtten søges hos lokale aktionsgrupper, der indstiller til DFFE, som også giver dette endelige tilsagn. Gælder programmet ”Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår”.

1.10.1. Børne- og ungdomsaktiviteter

Formål
Formålet med at give tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne er at fremme udviklingen i landdistrikterne.

Ordningen skal fremme aktiviteter, der øger kompetencen hos børn og unge i landdistrikterne. Desuden skal ordningen nå bredt ud til børn og unge i forskellige aldersgrupper og med forskellig baggrund.

Indhold
For at et projekt kan få tilskud under denne ordning, er det en forudsætning, at børn og unge deltager aktivt i projektets aktiviteter, og at projektet indeholder faglighed og læring.

Der kan gives tilskud til projekter inden for følgende indsatsområder:

1) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører kvalitet i fødevarer, smag og ernæring.
Eksempelvis madskoler og åben-gård-arrangementer, der giver viden og oplevelser indenfor fødevarer, smag og ernæring.

2) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører bevægelse, motion og sundhed.
Eksempelvis motionsløb i naturen og arrangementer med fokus på sund livsstil.

3) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører friluftsliv, natur og miljø
Eksempelvis naturvejledning. Aktiviteterne skal sætte fokus på natur og miljø i landdistrikterne.

4) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører erhverv knyttet til landdistrikterne
Eksempelvis gårdbesøg, erfa-møder, netværksarrangementer, dyrskuer, messer og udstillinger, der sætter fokus på erhvervene i landdistrikterne.

5) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der omhandler teater og musik, billedkunst og medier
Eksempelvis opsættelse af teaterstykke med børn og unge fra landdistrikterne som aktive deltagere.

6) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der omhandler demokrati, folkestyre og integration
Eksempelvis gennemførelse af rollespil, hvor børn og unge repræsenterer forskellige roller i det danske samfund eller samarbejde mellem et lokalt flygtningecenter og en lokal forening om aktiviteter for børn.

7) Kurser og kompetenceudvikling, der relaterer sig til ovennævnte emner
Eksempelvis instruktørkurser for børn og unge, eksempelvis med relation til natur og miljø, eller fødevarer og ernæring.

Hvem kan søge?
Organisationer, foreninger og almennyttige sammenslutninger kan søge om tilskud til projekter, der retter sig mod børn og unge bosat i landdistrikterne.

Støtte
Tilskuddet under ordningen kan udgøre op til 50 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter.

Information
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret

Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
udviklingsstotte@ferv.dk
landdistriktsprogram.dk

1.10.2. Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår (Leader)

Formål
Fødevareministeriet støtter med ordningerne etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne. Ordningerne spænder bredt fra fritids/kulturtilbud til tilskud til mikrovirksomheder, trampestier, turisme, fornyelse af landsbyer mv.

Formålet er især at få bosætning og arbejdspladser til at hænge sammen, så det bliver attraktivt for erhvervsaktive familier at slå sig ned udenfor byerne.

Indhold
En central idé med programmet er at give lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter. Ordningerne Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår medforvaltes derfor af såkaldte lokale aktionsgrupper (LAG). En lokal aktionsgruppe er en forening, som skal drive udviklingen af landdistrikterne og fiskeriområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job og gode levevilkår i området. En del af opgaven for den lokale aktionsgruppe er at fordele de midler, som aktionsgruppen råder over. Midlerne skal fordeles ud fra en målsætning om, at de støttede projekter skal bidrage til at opfylde aktionsgruppens udviklingsstrategi. De lokale aktionsgrupper arbejder efter en fælles metode, der benyttes i hele EU, kaldet LEADER.

Ansøgning om tilskud skal således sendes til bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe i det område, hvor projektet skal gennemføres.

Alle lokale aktionsgrupper har udarbejdet en udviklingsstrategi for deres område, der tager udgangspunkt i udfordringerne og mulighederne for området. Det er udviklingsstrategien, der udstikker de lokale rammer for hvilke projekter, der kan opnå tilskud via aktionsgruppen. Aktionsgrupperne kan fastsætte yderligere kriterier for udvælgelse af projekter end det, der fremgår af bekendtgørelserne.

Som projektansøger skal man især hæfte sig ved målsætningerne, da projektet skal være med til at opfylde målene i strategien. Som projektansøger skal man endvidere kunne sandsynliggøre i ansøgningen, at projektet bidrager til opfyldelsen af aktionsgruppens kvantificerede målsætninger.

Overordnet er ordningen er opdelt i to hovedindsatsområder:

  1. Indsatsområder for etablering af nye arbejdspladser
  2. Indsatsområder for attraktive levevilkår

Under ordningen for Etablering af nye arbejdspladser er der følgende seks indsatsområder:

1. mikrovirksomheder
Mikrovirksomheder undenfor jordbrugs- og fødevaresektoren med op til 10 medarbejdere og en årlig omsætning under 2 mio. EUR:

  • Nyetablering af mikrovirksomheder.
  • Udvikling af eksisterende mikrovirksomheder.

2. Turisme:

  • Udvikling af mindre turismeaktiviteter.
  • Rekreativ infrastruktur og overnatningsmuligheder i mindre målestok.
  • Markedsføring af turismeprodukter for området.

3. Diversificering:
På jordbrugsbedrifterne til ikke-jordbrugsaktiviteter:

  • Nye aktiviteter på bedriften, der ikke er forbundet med egentlig jordbrugsvirksomhed.

4. Basale servicefaciliteter:

  • Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for livet i landdistrikterne, herunder for erhvervs-, fritids- og kulturlivet i landdistrikterne.
  • Etablering af adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi for virksomheder i landdistrikterne.

5. Små og mellemstore fødevarevirksomheder: Med op til 250 ansatte og omsætning på op til 50 mio. EUR :

  • Investeringstilskud til udvikling af forarbejdningsvirksomheder med henblik på at skabe flere arbejdspladser

6. Kompetenceudvikling og informationskampagner:
Analyser og undersøgelser i forbindelse med gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi og til analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at skabe flere arbejdspladser.

Under ordningen for Attraktive levevilkår er der følgende seks indsatsområder:

1. Basale servicefaciliteter:

  • Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne.
  • Etablering af adgang til ny informations- og kommunikations-teknologi.
  • Etablering af faciliteter og gennemførelse af aktiviteter af betydning for livet i landdistrikterne, herunder for erhvervs- kultur- og fritidslivet i landdistrikterne og navnlig formidlingsrettede projekter, som involverer et bredt udsnit af den lokale befolkning.
  • Etablering af netværk, der kan styrke samarbejde og sociale relationer i landdistrikterne.

2. Fornyelse i landsbyer:

  • Renovering og sanering af bygningsmassen i landsbyerne, som indgår i en plan for det pågældende geografiske område.
  • Små miljøprojekter, herunder i parker og ved veje.

3. Natur- og kulturarv:

  • Bevarelse, genopretning og forbedring af natur- og kulturarven.
  • Formidling af natur- og kulturarven.
  • Rekreativ infrastruktur i forbindelse med naturarven.

4. Diversificering:
På jordbrugsbedrifterne til ikke-jordbrugsaktiviteter:

  • Udbud af kulturaktiviteter på bedrifterne.
  • Udbud af fritidsaktiviteter på bedrifterne.
  • Udbud af basale servicefaciliteter på bedrifterne.

5. Mikrovirksomheder:
Med op til 10 medarbejdere og en årlig omsætning under 2 mio. EUR :

  • Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder basale servicefaciliteter i landdistrikterne.
  • Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder kulturaktiviteter i landdistrikterne.
  • Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder fritidsaktiviteter i landdistrikterne.

6. Kompetenceudvikling og informationskampagne:
I forbindelse med gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi:

  • Analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne.
  • Formidling af analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne.
  • Kompetenceudvikling af personer involveret i udviklingen af attraktive levevilkår i landdistrikterne.

Hvem kan søge?
Tilskud kan søges af foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, almennyttige sammenslutninger og offentlige myndigheder. Dog kan tilskud til fornyelse af landsbyer ikke søges af enkeltpersoner og virksomheder.

Tilskud til kompetenceudvikling, informationskampagner, analyser og undersøgelser i forbindelse med en lokal udviklingsstrategi kan kun søges af bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe.

Information
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret

Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
udviklingsstotte@ferv.dk
landdistriktsprogram.dk/nye_arbejdspladser_og_attraktive_levevilkaar.aspx?ID=39107

Din lokale aktionsgruppe kan findes via dette link:
landdistriktsprogram.dk/lokale_aktionsgrupper.aspx?ID=36659

1.10.3. Erhvervsudvikling

Formål
Formålet med Erhvervsudviklingsordningen er at styrke konkurrenceevnen og skabelsen af arbejdspladser i landbruget og forarbejdningssektoren. Derudover ydes tilskud til projekter, der bidrager til at reducere ammoniakfordampning, lugtgener, næringsstofudvaskning og pesticidforbrug samt til projekter, der reducerer energiforbruget eller støtter omlægningen til grøn energi.

Indhold

Udviklingsprojekter
Ved udviklingsprojekter forstås aktiviteter som udvikling af nye og forbedrede produkter, processer, eller teknologier inden for forarbejdning i fødevare- og skovbrugssektoren eller i den primære jordbrugssektor. Projekternes resultater skal kunne få kommerciel effekt senest tre år efter projektafslutningen. Projekterne må ikke indeholde forskningsaktiviteter.

Demonstrationsprojekter
Ved demonstrationsprojekter forstås aktiviteter, hvis primære formål er at demonstrere og sprede videnskabelig viden og praksis for derved at udbrede viden og interesse for ny teknologi samt anvendelse af nye teknologier. Et demonstrationsprojekt skal omfatte fremvisning, information, offentlighed eller formidling af teknologien.

Hvem kan søge?
Udviklingsprojekter

For at der kan ydes tilskud til et udviklingsprojekt, skal projektet gennemføres som et samarbejde, der mindst skal omfatte en primær jordbrugsproducent inden for jordbrug og en anden part, der ikke er primærproducent inden for jordbrug.

Demonstrationsprojekter
Tilskud til demonstrationsprojekter kan ydes til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, organisationer og foreninger vedrørende det primære jordbrug og forarbejdningsvirksomhed.

Støtte
Der kan opnås tilskud, der udgør op til følgende procentdel af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter:

Udviklingsprojekter uden anden offentlig medfinansiering

  • 60 % for små virksomheder
  • 50 % for mellemstore virksomheder
  • 40 % for store virksomheder

Projekter med anden offentlig medfinansiering
50 % for alle virksomheder uanset virksomhedens størrelse. Dog kan der kun udbetales tilskud svarende til størrelsen af den anden offentlige medfinansiering.

Information
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret

Nyropsgade 30
1780 København V
udviklingsstotte@ferv.dk
landdistriktsprogram.dk/erhvervsudvikling.aspx?ID=64667

1.10.4. Investering – Forarbejdning

Formål
Formålet er at understøtte investeringer i nye teknologier inden for fødevareforarbejdning, der styrker produktiviteten og værditilvæksten i virksomhederne.

Indhold
Under denne ordning ydes tilskud til nye teknologier i virksomheder, der forarbejder fødevarer.

For at modtage tilskud, er det en betingelse, at de teknologier der søges om, er nye og værdiskabende for virksomheden.

Ansøger kan modtage tilskud til følgende udgifter:

  • Udgifter til investeringer på virksomheden
  • Udgifter til installering af nye maskiner og nyt udstyr
  • Udgifter til honorar til arkitekt, ingeniør og anden konsulentbistand i forbindelse med udgifter omfattet af de ansøgte investeringer på virksomheden
  • Udgifter til afprøvning og test i forbindelse med investeringerne

Hvem kan søge?
CVR-registrerede virksomheder der forarbejder primære landbrugsprodukter, og som har færre end 750 ansatte kan søge om tilskud til investeringer i nye teknologier inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Virksomheder der forarbejder non-food produkter, fiskerivarer og skovbrugsprodukter kan ikke modtage tilskud under denne ordning.

Støtte
Tilskud kan maksimalt udgøre 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter for små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder er virksomheder med mindre end 250 ansatte.

For halvstore virksomheder, kan tilskuddet maksimalt udgøre 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Halvstore virksomheder er virksomheder med mindre end 750 ansatte.

Tilskuddet beregnes på grundlag af et budget for de samlede investeringsudgifter på maksimalt 5,0 mio. DKK pr. virksomhed. Et projekts samlede tilskudsberettigede udgifter skal dog mindst udgøre 300.000 DKK.

Information
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret

Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
udviklingsstotte@ferv.dk
landdistriktsprogram.dk/investering_-_forarbejdning.aspx?ID=58579

Kapitel 1 case
Helårsoplevelsesregion – et grænseoverskridende turismeprojekt

Baggrund
”Helårsoplevelsesregion” er et dansk-tysk turismeprojekt der medfinansieres med 800.000 EUR af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Kommunerne om Flensborg Fjord – fra Langballig til Flensborg over Sønderborg til Åbenrå – har siden foråret 2009 samarbejdet om dette grænseoverskridende projekt. Den syddanske region er Danmarks største turistregion med 14,3 mio. årlige overnatninger.

I 2006 igangsatte VisitDenmark Helårsturismeprojektet. Formålet med projektet var at udvide sæsonen ved at udvalgte helårsdestinationer udviklede nye helårsprodukter, der henvendte sig til nye målgrupper, tematurister og voksne par. Visitsonderborg udnævnt som ét af 10 områder i Danmark som skulle arbejde med helårsturisme. Der blev iværksat et udviklingsforløb, der gennem 2007 og 2008 førte til, at hver udviklingsdestination fik udarbejdet sin egen implementeringsplan, som beskriver destinationens udvikling mod helårsturisme i 2015. Det stod på et tidligt tidspunkt klart, at mange af elementerne i VisitSonderborgs plan kunne styrkes ved et samarbejde over grænsen. Med hjælp fra INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N blev det muligt at finansiere et grænseoverskridende projekt og helårsturismeprojektets elementer blev tilpasset et dansk tysk samarbejde.

Flensborg Fjord binder som et blåt bånd områderne nord og syd for grænsen sammen til en enhed, hvor en spændende og dramatisk historie har sat sit tydelige præg. Med til det historiske fundament hører slottene i Glücksburg, Augustenborg, Nordborg, Gråsten og Sønderborg. De har en central placering, når historien om det danske kongehus skal fortælles.

En række internationalt anerkendte kokke har slået sig ned i grænselandet, og gør en række af områdets restauranter til gastronomiske fyrtårne. Det er også muligt at ”smage” på området, der er kendt for en række fødevarespecialiteter som pølser i mange varianter, brygning af øl, produktion af rom, æblemost og specialmel.

Områdets kulturliv er et kapitel for sig selv. Antallet af udøvende kunstmalere og keramikere er stort. Det samme er kunstudstillinger og gallerier. Musik og sang har altid præget Fjordregionen, hvor omdrejningspunktet i dag er Sønderjyllands Symfoniorkester som spiller i grænseområdets koncertsale blandt andet den nye koncertsal på Alsion i Sønderborg.

Imidlertid står det store rekreative og oplevelsesmæssige potentiale i den maritimt prægede region mellem Genner Bugt og Flensborg overfor to store udfordringer: For det første koncentreres al efterspørgsel i sommersæsonen, hvilket fører til indkvarteringsvanskeligheder, hvorimod manglende udlejning i skuldersæsonen (lavsæsonen) fører til udbredt nedlukning af virksomheder. For det andet står udvalget af maritime oplevelser ikke mål med efterspørgslen.

Projekt
Projektet vil tage fat i disse udfordringer og være med til på tværs af grænsen at styrke skuldersæsonen og tilføre værdi til det maritime oplevelsespotentiale ved at udvikle og markedsføre succesfulde og vedvarende tilbud. Formålet med INTERREG 4A projektet ”Helårs Oplevelsesregion” er at udvikle og markedsføre succesfulde og bæredygtige tilbud for lavsæsonen og den maritime oplevelsessektor på begge sider af grænsen.

På området helårsturisme bliver der i samarbejde med museerne, attraktionerne og andre potentielle udbydere fra turisterhvervet udviklet produkter, der tilbyder attraktive oplevelsesmuligheder indenfor emnerne ”Læring gennem leg” – ”Nydelse – Det gode Liv” og ”Oplevelser” for målgrupperne mellem 45 og 70 år og familier med mindre børn. Skabelse af nye og styrkelse af eksisterende events, rundvisninger og oplevelser skal udvikles og markedsføres i fællesskab, for derved at være med til at skabe en stigende udnyttelse af skuldersæsonen.

På samme måde skal der også indenfor den maritime turisme sammen med alle potentielle aktører videre-/udvikles og markedsføres mangfoldige målgruppeorienterede produkter eller events. Derudover skal der igangsættes regionale samarbejder, eksempelvis mellem lystbådehavne eller skibsmuseer.

Af grundlæggende betydning er en fælles, grænseoverskridende udvikling af tilbudsstrukturen: Kun en omfattende videns- og kompetenceudveksling i begge segmenter – og en tilsvarende netværksdannelse gør det muligt for parterne, at skabe en succesfuld og vedvarende produktudvikling.

Ved at anvende nye medier og intensivere brug af tosprogetheden gøres de eksisterende tilbud tilgængelig for gæsterne, hvorved den turistmæssige informationsformidling optimeres.

Perspektiv
En optimering af tilbudsstrukturen skal medføre en større udnyttelsesgrad af alle turismetilbud, og føre til en udvidelse af den sæson, der i øjeblikket begrænser sig til sommermånederne. Alt i alt vil det tilføre yderligere købekraft til regionen, hvilket igen vil medføre en sikring af eksisterende og skabelse af nye arbejdspladser.

Forventet udbytte

  • Udvikle og markedsføre succesfulde og bæredygtige tilbud for skuldersæsonen og den maritime oplevelsessektor
  • Videns- og kompetenceudveksle i begge segmenter(maritim og helårs)
  • Netværksdannelse
  • Implementere nye medier
  • Forbedre tosprogetheden
  • Udvidelse af sæsonen, der i øjeblikket begrænser sig til sommermånederne
  • Skabelse af vækst og deraf nye arbejdspladser

Fakta

Om projektet:

Projektets Titel: Helårs – Oplevelsesregion Projektholder: Sønderborg Kommune

Partnere:
Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune, Stadt Flensburg, Kreis Schleswig-Flensburg, Syddansk Turisme, Gemeinde Harrislee, Stadt Glücksburg, Amt Langballig, Amt Hürup, Gemeinde Sörup, IHK zu Flensburg

EU bidrag fra Interreg 4a: I alt EUR 800.000 eller 65 % af det samlede budget.
Egenfinansiering: 35 % i alt EUR 430.750 Varighed: 01.01.2009 – 31.12.2011

Website og kontakt info:
Projekt Helårs – Oplevelsesregion
Flensborgvej 11
6430 Kruså
Projektleder Henrik Laue Petersen
+45 20 14 44 45
hlp@set-sonderborg.dk

Projektkoordinator Maike Löhrl
ml@set-sonderborg.dk

Projektleder Gesa Peper
gp@fjordregion.com fjordregion.dk

Om INTERREG 4A - Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. INTERREG 4 A programregionen Syddanmark-Schleswig- K.E.R.N. har en befolkning på knap 2,3 mio. På dansk side omfatter INTERREG 4 A programmet hele Region Syddanmark.

På tysk side omfatter programmet regionerne Schleswig (dvs. Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg) og K.E.R.N. (dvs. Kreis Rendsburg-Eckernförde og Stadt Kiel og Stadt Neumünster).

I alt har EU bevilget 44,3 mio. EUR til INTERREG-tilskud i programperioden 2007-2013. Deraf er ca. 42 mio. EUR tiltænkt som tilskud til grænseoverskridende projekter.

De 42 mio. EUR (ca. 312 mio. DKK) er tildelt disse tre prioriteter:

  1. Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi
  2. Udvikling af områdets rammebetingelser
  3. Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i den nære grænseregion

2. FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING (FTU)

2.1. Det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2007-2013

Det syvende program i rækken af rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling (FTU) løber fra 2007-2013.

Dette kapitel orienterer om programmet i overskrifter, og beskriver hvilke muligheder det giver erhvervsliv og forskningsinstitutioner.

Rammeprogrammets overordnede formål og indhold
Programmet fastlægger de overordnede retningslinjer for EU’s tilskud til tværeuropæiske FTU-projekter. Desuden angiver rammeprogrammet de temaer og problemstillinger, som EU har særligt fokus på i de kommende år. Programmets hovedformål er at fremme europæisk forskning og udvikling af ny teknologi og viden, så EU fortsat kan være konkurrencedygtig på det globale marked.

Det 7. rammeprogram (2007-2013) har et samlet budget på omkring 50 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 380 mia. DKK, og er dermed det hidtil største i rækken. Danske og europæiske virksomheder og forskningsmiljøer får med det 7. rammeprogram nye muligheder for at få medfinansieret forsknings- og udviklingsprojekter og netværk.

Som hovedregel er det en forudsætning for at søge om støtte, at man er en del af et projektkonsortium. Konsortiet skal bestå af minimum tre juridiske enheder f.eks. virksomheder, offentlige eller selvejende institutioner eller brancheorganisationer. Desuden skal konsortiet som hovedregel komme fra tre forskellige medlemslande eller associerede lande.

EU medfinansierer konsortieledelse med op til 100 pct. af omkostningerne, demonstrationsaktiviteter og forsknings-og udviklingsaktiviteter med op til 50 pct., dog kan der for blandt andet små og mellemstore virksomheder (SMV) være tale om medfinansiering på op til 75 pct. SMV’er er virksomheder med under 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR. 75% medfinansiering gælder også for universiteter, non-profit forskningsinstitutioner og offentlige organisationer.

Det syvende rammeprogram består af fem særprogrammer.

Fire af disse programmer udgør langt størstedelen af budgettet – SAMARBEJDE (COOPERATION), IDÈER (IDEAS), MENNESKER (PEOPLE) og KAPACITETER (CAPACITIES).

Det femte særprogram dækker de ikke-nukleare aktiviteter i EU’s Fælles Forskningscenter, Joint Research Centre.

Af det samlede budget er der i alt afsat 32,4 mia. EUR til COOPERATION, 7,5 mia. EUR til IDEAS, 4,7 mia. EUR til PEOPLE, 4,1 mia. EUR til CAPACITIES, mens Joint Research Centre administrerer 1,8 mia. EUR.

De fire første særprogrammer indeholder følgende temaer:

COOPERATION – støtter strategisk forskning via ti temaer:

  • Sundhed
  • Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi
  • Informations- og kommunikationsteknologi
  • Nanovidenskab og -teknologi, materialer og nye produktionsteknologier
  • Energi
  • Miljø – herunder klimaændringer
  • Transport – herunder luftfart
  • Samfundsvidenskab og humaniora
  • Sikkerhed
  • Rumforskning

IDEAS – støtter fri forskning:

  • Grundforskning

PEOPLE – støtter forskeruddannelse, udveksling af forskere og offentligt privat samarbejde:

  • Forskeruddannelse målrettet unge forskere
  • Individuelle stipendier til europæisk samarbejde
  • Samarbejde mellem offentlig og privat forskning
  • Individuelle stipendier til internationalt samarbejde
  • Særlige foranstaltninger

CAPACITIES – støtter opbygning af forskningskapacitet, herunder forskning til gavn for små og mellemstore virksomheder og samarbejde med lande uden for EU:

  • Forskningsinfrastruktur
  • Forskning til fordel for SMV’er
  • Vidensbaserede regioner
  • Styrkelse af forskningspotentialet i udvalgte regioner
  • Videnskab i samfundet
  • Udvikling af forskningspolitikker
  • Internationalt samarbejde

Hvert forskningstema indeholder desuden en lang række forskningsemner, som nærmere fastsætter, hvilke forskningsområder og problemstillinger programmerne dækker. Temaer og emner er beskrevet nedenfor.

I Europa-Kommissionens CORDIS-database kan man orientere sig nærmere om samtlige FTU-aktiviteter i det 7. rammeprogram. Der er gratis adgang til databasen, som i øvrigt opdateres dagligt.

Adressen er:
cordis.europa.eu

Information

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-
    Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

EurocCenter har siden 2007 tilbudt ansøgere til EU´s 7. rammeprogram op til 50 timers individuel rådgivning om ansøgningsprocedurer og regler for deltagelser, herunder gennemlæsning og kommentering af ansøgninger. Fra 2011 tilbyder EuroCenter ikke længere denne service.

Private virksomheder kan imidlertid via ordningen EUop-START (se denne) søge op til 200.000 til forberedelse af ansøgninger til FP7.

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.
cordis.europa.eu

Europa-Kommissionen
Generaldirektorat for Forskning og Udvikling
B-1049 Bruxelles
Belgien
+322 295 2300
ec.europa.eu/research/fp7/index_en.cfm

2.1.1. COOPERATION

Hovedformålet med EU’s 7. rammeprogram (FP7) er at fremme europæisk forskning og udvikling af ny teknologi og viden, så EU fortsat kan være konkurrencedygtig på det globale marked. I den forbindelse er der særligt fokus på særprogrammet COOPERATION (SAMARBEJDE), der administrerer mere end 2/3 af rammeprogrammets budget.

Særprogrammet omfatter ti forskellige forskningstemaer, der beskrives nedenfor.

Sundhed

Formål
Formålet med dette program er at forbedre sundheden blandt Europas borgere og øge konkurrence- og innovationsevnen i den europæiske sundhedsindustri. Forskningsprojekterne skal primært tage udgangspunkt i transnational forskning, udvikling og validering af nye behandlingsmetoder, metoder til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, diagnoseværktøjer og medicinske teknologier samt bæredygtige og effektive sundhedssystemer.

Indhold
Støtten gives til forskning inden for følgende tre områder:

1. Bioteknologi, generiske redskaber og medicinske teknologier

  • høj-produktions forskning
  • Detektion, diagnose og monitorering
  • Forudsigelse af behandlingsmetoders egnethed, sikkerhed og effektivitet
  • Innovative behandlingsformer og indgreb

2. Omsætning af forskning i sundhedsøjemed

  • Integrering af biologiske data og processer
  • Hjerneforskning, hjernesygdomme, menneskets udvikling og alderdom
  • Transnational forskning i infektionssygdomme
  • Transnational forskning i vigtige sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, fedme, sjældne sygdomme og kroniske sygdomme

3. Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere

  • Omsætning af klinisk forskning til klinisk praksis
  • Sundhedssystemernes kvalitet, effektivitet og solidaritet
  • Forbedret sygdomsforebyggelse og bedre brug af lægemidler
  • Nye sundhedsbehandlinger og -teknologier

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, hospitaler, forskningsinstitutioner m.m. inden for forskning i human sundhed.

Støtte
6,1 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

Sundhed på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/sundhed

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.

CORDIS hjemmeside:
cordis.europa.eu

Sundhed på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/health/home_en.html

Generaldirektoratet for Forskning og innovation
GD Sundhed
Europa-Kommissionen
CDMA
21, rue du Champ de Mars
B-1049 Bruxelles
Belgien
ec.europa.eu/research/health/index_en.html

Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi

Formål
Formålet med dette program er at støtte forskningsaktiviteter, der kan imødegå sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer inden for fødevare-, landbrugs- og bioteknologisektorerne. Det skal bl.a. være med til at sikre efterspørgslen efter bedre fødevarer og en bæredygtig anvendelse og produktion af vedvarende bioressourcer.

Desuden skal programmet mindske risikoen for epizootiske og zoonotiske sygdomme og fødevarerelaterede lidelser i Europa. Endelig skal programmet være med til at sikre en bæredygtig og sikker landbrugs-, akvakultur- og fiskeproduktion.

Indhold
Temaet kan inddeles i følgende tre områder:

1. Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra land-, skov- og vandmiljø

  • Landbaseret forskning blandt andet rettet imod jordens frugtbarhed, forbedrede afgrøder og produktionssystemer; herunder økologisk landbrug, kvalitetsovervågning og vurdering af GMO’ers virkning på miljø og mennesker
  • Plantesundhed, konkurrence- og bæredygtigt land- og skovbrug
  • Udvikling af landdistrikterne
  • Dyresundhed, opdræt og husdyrproduktion
  • Bortskaffelse af animalsk affald
  • Infektionssygdomme hos dyr
  • Forskning i biologiske ressourcer fra vandmiljøet, der støtter fiskeriets bæredygtighed og konkurrenceevne, skaber videnskabeligt og teknisk grundlag for fiskeriforvaltning samt støtter bæredygtig udvikling af akvakultur inklusive opdræt og velfærd
  • Udvikling af værktøjer til brug for beslutningstagere og andre aktører inden for både landbrug, fiskeri og akvakultur

2. Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære

  • Forbrugermæssige, kulturelle, industrielle, sundhedsmæssige og traditionelle aspekter ved fødevarer og foder
  • Ernæring og kostrelaterede sygdomme samt ernæring i forbindelse med sygdomsforebyggelse
  • Forbedret kvalitet i fødevarer, drikkevarer og foder
  • Metoder til sikring af fødevaresikkerhed, fødevarers sporbarhed og ægthed
  • Udvikling af nye ingredienser og produkter

3. Biovidenskab og bioteknologi til fremme af bæredygtige non-food produkter og -processer

  • Forbedring af afgrøder og skovressourcer, råvarer, marineprodukter og biomasse til brug for energifremstilling, miljøbeskyttelse samt fremstilling af materialer og kemikalier med høj merværdi
  • Biokatalyse
  • Nye og forbedrede mikroorganismer og enzymer
  • Skovbrug og skovbaserede produkter og processer
  • Bioremediering af miljøskader og renere bioforarbejdningsteknik
  • Anvendelse af agroindustrielt affald og biprodukter

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner m.m.

Støtte
1,93 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • At finde udenlandske partnere gennem databaser og netværk
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/kbbe

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.

cordis.europa.eu
Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/kbbe/home_en.html

Generaldirektoratet for Forskning og Innovation
Europa-Kommissionen
SDME 8/26
B-1049 Bruxelles
Belgien

Agrinet portal:
ec.europa.eu/research/agriculture/seventh_framework_en.htm

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Formål
Formålet med dette program er at sikre Europa en ledende stilling inden for en lang række områder inden for informations- og kommunikationsteknologi. Derudover er det formålet at benytte IKT til at sætte gang i innovation og kreativitet og derved sikre, at fremskridt på dette område hurtigt omsættes til fordele for Europas borgere, industri og myndigheder.

Indhold
Programmet er inddelt i tre områder:

1. IKT-nøgleområder

  • Nanoelektronik, photonics og integrerede mikro- eller nanosystemer
  • Fuldt udbredte kommunikationsnet med ubegrænset kapacitet
  • Indlejrede systemer, databehandling og styring
  • Software, GRID, sikkerhed og pålidelighed
  • Viden, kognitive systemer og læringssystemer
  • Simulering, visualisering, interaktion og mixed reality

2. Integration af teknologi

  • På personniveau, hvor projektidéer f.eks. kan omfatte individuelt tilpasset kommunikations- og databehandlingsudstyr, wearables og implantater
  • I hjemmet, hvor projekter kan ligge inden for kommunikation, overvågning, kontrol og interaktivt digitalt indhold og tjenester
  • Robotsystemer, der dækker selvstyrende systemer, kognition, kontrol, interaktion, minituarisering og humanoidteknologi
  • Intelligent infrastruktur, der skal gøres mere effektiv, brugervenlig, nem at tilpasse og vedligeholde samt robust og fejlresistent

3. Anvendelsesforskning

  • IKT-løsninger, der opfylder samfundsmæssige behov fordelt på sundhedsområdet, integration (herunder løsninger til ældre og handicappede), mobilitet, miljø og offentlige administrationer
  • IKT til fremme af indhold, kreativitet og personlig udvikling; herunder f.eks. nye medieparadigmer, interaktivt og digitalt indhold, teknologistøttet læring og systemer, der fremtidssikrer adgang til og brug af kulturelle ressourcer
  • IKT til virksomheder og erhvervslivet; herunder f.eks. nye former for redskaber, der understøtter netværksbaserede virksomhedsprocesser samt IKT-redskaber, der understøtter fremstillingsvirksomheders omstilling til fleksibel produktion, levering af individuelt tilpassede varer, digital og virtuel produktion
  • Løsninger, der fremmer tilliden til IKT; herunder bl.a. identitetsstyring, autorisering, privatlivsfremmende teknologier, forvaltning af rettigheder og beskyttelse mod internettrusler

Tilskud til forskning i fremtidens teknologier
Ud over tilskud til projekter, der ligger inden for de ovenstående forskningsemner, er det muligt at få tilskud under Fremtidens teknologier (Future and Emerging Technologies, FET). FET støtter risikobetonet pionérforskning, der på længere sigt kan åbne helt nye markeder eller tilbyde radikalt nye muligheder for Europas industri, borgere og myndigheder.

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner m.m.

Støtte
9,11 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/ikt

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.

cordis.europa.eu

Informations- og kommunikationsteknologi på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/ict/

The ICT Information Desk
Europa-Kommissionen
GD Informationssamfundet og medier
Office BU31 01/19
B-1049 Bruxelles
Belgien
+32 2 296 83 88 (Fax)
cordis.europa.eu/fp7/ict/contacts_en.html

Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og nye. produktionsteknologier

Formål
Formålet med dette program er at sikre europæisk industri en førende placering i det globale vidensamfund og at forbedre Europas konkurrenceevne gennem ny viden og ny brug af viden på tværs af teknologier og traditionelle industri- og forskningsdiscipliner.

Indhold
Programmet er inddelt i fire områder:

1. Nanovidenskab og nanoteknologi

Projektidéer skal egne sig til forskning i fænomener på nanoskalaniveau, hvis formål er at skabe en ny generation af produkter og ydelser baseret på nanoteknologi. Det kan være viden om interface og størrelsesafhængige fænomener, kontrol af materialer, integration af teknologier på nanoniveau i forbindelse med fremstilling og brug af materialer. Det kan også være forskning i, hvorledes nanoteknologi og nanovidenskab kan benyttes til løsning af samfundsmæssige problemer.

Forskningsemner kan eksempelvis være:

  • Nanoskala mekanismer i forhold til biologiske/ikke biologiske interaktioner
  • Nano-medicin
  • Nanobioteknologi
  • Nano/metrologi

2. Materialeforskning
EU ønsker at øge den industrielle konkurrenceevne ved hjælp af produkter med ”added value”. Projekterne skal udvikle nye funktionaliteter og resultere i forbedret ydeevne for materialer generelt.

Forskningsområder kan f.eks. være:

  • Nanostrukturer i compositmaterialer
  • Nanostruktur i coatning og tynde film
  • Nanostrukturer i membranmaterialer
  • Nye biomaterialer, såsom avancerede implantater for kritiske organer, eksempelvis hjerte, lever og bugspytkirtel

3. Nye produktionsteknologier
Projekterne skal bidrage til at forandre EU’s industri fra en ressourceintensiv produktion til en videnbaseret, bæredygtig produktion. Forskningen skal være rettet mod nye industrimodeller og strategier, der dækker alle aspekter af produkt- og proceslivscyklus.

Forskningsområderne kan f.eks. være:

  • Videreudvikling af Lean-modellen
  • Hurtig konfiguration af maskiner og produktionssystemer
  • Selvlærende produktionssystemer

4 . Integrering af teknologier til industrielle formål
Integreringen af viden og teknologier på de tre ovennævnte forskningsområder er en afgørende forudsætning for at kunne fremskynde omstillingen af Europas industri og økonomi, men det skal ske på sikkert, socialt ansvarligt og bæredygtigt grundlag.
Forskningen skal fokusere på nye anvendelsesmuligheder og på nye epokegørende løsninger på væsentlige udfordringer. Herunder dem, som de forskellige europæiske teknologiplatforme har afdækket. Der ydes støtte til integrering af ny viden fra nano-, materiale- og produktionsteknologi til anvendelsesformål i og på tværs af flere sektorer, fx sundhedssektoren, byggeri og anlæg, energi, tekstiler og mange andre.

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, hospitaler, forskningsinstitutioner m.m.

Støtte
3,5 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og nye produktionsteknologier på FI’s hjemmeside: fi.dk/fp7/nmp

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.

cordis.europa.eu
Nanoteknologi på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/cooperation/nanotechnology_en.html

Energi

Formål
Formålet med dette program er at støtte forskning, der kan forbedre og medvirke til at omlægge det nuværende energisystem. De vigtigste indsatsområder er udvikling af et bæredygtigt energisystem, der bygger på flere energikilder og energibærere, øget energieffektivitet og løsning af presserende problemer, f.eks. forsyningssikkerhed, klimaændringer og forbedring af den europæiske energisektors konkurrenceevne.

Indhold
Temaet støtter forskning inden for følgende emner:

  • Vedvarende energi som solceller, biomasse, vindmøller, geotermisk energi, bølgekraft og vandkraft til el-produktion
  • Vedvarende energi til brændstof
  • Vedvarende energi til varme og køling
  • CO2-opsamlings- og lagringsteknologier til emissions fri el-produktion
  • Rene kulstofteknologier
  • Intelligente energi-net (distribueret energi og koblingen til vedvarende energi)
  • Energieffektivitet og -besparelser besparelser i større, afgrænsede geografiske demonstrationsområder
  • Viden som grundlag for energipolitiske beslutninger
  • Brint- og brændselsceller. Forskningsemnerne på dette område defineres i et særskilt Joint Technology Initiative

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, forskningsinstitutiner m.fl.

Støtte
2,3 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

Energi på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/energi

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Energi på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/energy/home_en.html

Miljø – herunder klimaændringer

Formål
Formålet med dette program er at understøtte en bæredygtig forvaltning af miljøet og dets ressourcer samt udvikle nye teknologier, værktøjer og tjenester, der kan bidrage til at løse de globale miljøproblemer.

Indhold
Programmet er inddelt i følgende fire områder:

1. Klimaændringer, forurening og risici

  • Klimaet og jordsystemets funktionsmåder, herunder deres indbyrdes samspil
  • Forurening af jord, luft og hav samt forureningens virkning på biodiversitet og økosystemer
  • Sammenhængen mellem miljø og sundhed
  • At forudsige og afbøde naturkatastrofer

2. Bæredygtig ressourceforvaltning

  • Beskyttelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, menneskeskabte ressourcer og biodiversitet på land og i vand. Herunder f.eks. forskning i økosystemer, forvaltning af vandressourcerne, affaldshåndtering og -forebyggelse, beskyttelse af jordbund, havbund, laguner og kystområder, bekæmpelse af jordforringelse, landskabsbevarelse, bæredygtigt by-miljø og dataforvaltning
  • Havmiljøforvaltning; herunder forskning i menneskelige aktiviteters påvirkning af havmiljøet og dets ressourcer, dybhavsøkosystemer, havbundsgeologi, udvikling af strategier, koncepter og værktøjer til sikring af bæredygtig udnyttelse af havet

3. Miljøteknologi

  • Udvikling af ny miljøteknologi til observation, simulering, forebyggelse og udbedring af miljøskader i luft, på land og i vand
  • Affaldshåndtering og genanvendelse
  • Rene produktionsprocesser og bæredygtige produkter
  • Kemikaliesikkerhed
  • Beskyttelse, bevarelse og forbedring af kulturarven
  • Udvikling af metoder og værktøjer til vurdering og afprøvning af teknologi

4. Jordobservation og vurderingsværktøjer

  • Jord- og havobservationssystemer og monitoreringsværktøjer til gavn for miljøet til lands og til vands. Systemerne skal kunne integreres
  • Prognosticeringsmetoder og vurderingsværktøjer, der tager hensyn til de forskellige observationsskalaer til støtte for en bæredygtig udvikling; herunder fokus på modellering af forbindelserne mellem økonomi, miljø og samfund

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, hospitaler, forskningsinstitutioner m.m. inden for miljøforskning.

Støtte
1,8 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Miljø på FI’s hjemmeside:
fi.dk/miljoherunder-klimaendringer

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Miljø på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/environment/home_en.html

Transport - herunder luftfart

Formål
Formålet med transportprogrammet er at udvikle integrerede, mindre miljøbelastende og mere intelligente europæiske transportsystemer. Programmet skal sikre og videreudvikle den førende rolle, som europæiske virksomheder har opnået på det globale marked.

Indhold
Programmet støtter forskning inden for følgende emner:

1. Luftfartsteknik og lufttransport

  • Grønnere lufttransport
  • Øget tidseffektivitet
  • Bedre kundetilfredshed og -sikkerhed
  • Øget omkostningseffektivitet
  • Beskyttelse af fly og passagerer
  • Banebrydende forskning med sigte på morgendagens lufttransport

2. Overfladetransport (bane, vej og skib)

  • Grønnere overfladetransport
  • Fremme og øge anvendelse af modalskift og aflastning af transportkorridorer
  • Sikring af bæredygtig trafik i byområder for alle borgere, herunder handicappede
  • Forbedring af sikkerhed og sikring
  • Styrkelse af konkurrenceevnen

Hvem kan søge?
Virksomheder, universiteter samt offentlige eller selvejende institutioner.

Støtte
4,1 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information CORDIS
CORDIS,Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.
cordis.europa.eu
Transport på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/energy/home_en.html

Samfundsvidenskab og humaniora

Formål
Formålet med dette program er at støtte forskning, der søger at nå frem til en dybtgående, fælles forståelse af de komplekse og indbyrdes forbundne samfundsøkonomiske udfordringer, som Europa står overfor. Forskningen skal være med til at skabe et forbedret videngrundlag inden for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, social samhørighed og bæredygtighed, livskvalitet og global indbyrdes afhængighed.

Indhold
Programmet støtter forskning inden for følgende emner:

  • Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund
  • Forening af økonomiske, sociale og miljømæssige mål i et europæisk perspektiv
  • Vigtige tendenser i samfundet og disses følgevirkninger
  • Europa i verden
  • Borger i Den Europæiske Union
  • Samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer
  • Fremtidsstudier.

Forskningen skal bidrage til at give politikere og beslutningstagere et bedre videngrundlag for at udvikle deres politik og bl.a. være med til at forklare den bagvedliggende menneskelige adfærd for de givne problemer.

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, hospitaler, forsknings-institutioner m.m. inden for miljøforskning.

Støtte
0,61 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40, 1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Samfundsvidenskab og humaniora på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/ssh

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Samfundsvidenskab og humaniora på CORDIS:
ec.europa.eu/research/social-sciences/index_en.html

Sikkerhed

Formål
Formålet med dette program er at støtte forskning inden for udvikling af teknologi og viden, der skal beskytte borgerne mod trusler som terrorisme, naturkatastrofer og kriminalitet. Et vigtigt element i forskningen er at tage etiske hensyn til borgernes privatliv og menneskerettigheder. Programmet skal fremme sikringen af optimal og samordnet anvendelse af teknologi og stimulering af samarbejde mellem udbydere og brugere af sikkerhedsløsninger.

Indhold Sikkerhedstemaet er bygget op i missioner og tværgående aktiviteter. Projekter under de fire missioner relaterer sig til specifikke sikkerhedsfarer. Her skal de fornødne tekniske og vidensbaserede kompetencer opbygges. De tre tværgående aktiviteter skal gøre teknologibaseret forskning mere effektiv.

Sikkerhedsprogrammets fire missioner:

  • Borgernes sikkerhed
  • Infrastrukturer og offentlige værkers sikkerhed
  • Intelligent overvågning og grænsesikkerhed
  • Genskabe sikkerhed i tilfælde af kriser

Sikkerhedsprogrammets tre tværgående aktiviteter:

  • Integration, interkonnektivitet og interoperabilitet af sikkerhedssystemer
  • Sikkerhed og samfund
  • Koordinering og strukturering af sikkerhedsforskning

Hvem kan søge?
Virksomheder, universiteter, hospitaler, offentlige myndigheder, forsknings-institutioner m.m. som beskæftiger sig med sikkerhedsrelaterede emner

Støtte
1,35 mia. EUR for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
CORDIS

CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Sikkerhed på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/security/home_en.html

Rumforskning

Formål
Formålet med dette program er at støtte udviklingen af det europæiske rumprogram og derved styrke den europæiske rumindustris konkurrenceevne. Det skal bl.a. ske gennem en bedre definition af fælles rumpolitiske mål, samordning af europæiske aktiviteter, sikring af kompatibilitet, optimal udnyttelse af ressourcer og udvikling af standarder.

Indhold
Programmet er opdelt tre områder:

1. Rumfartsbaserede anvendelser til tjeneste for det Europæiske Samfund

  • Støtte til (præ)-operationel bekræftelse af GMES (global miljø og sikkerhed) ydelser og produkter
  • Videreudvikling af GMES-tjenester inden for Marine og atmosfære

2. Styrkelse af grundlaget for rumforskning og -teknologi

  • Forskning til at støtte rumforskning og rumudforskning
  • Forskning til at støtte rumtransport og nøgleteknologier inden for rumfart
  • Forskning til at formindske sårbarheden af rumfartsaktiver

3. Tværgående aktiviteter

  • Internationalt samarbejde
  • Studier og arrangementer til støtte af europæisk rumfartspolitik

Hvem kan søge?
Virksomheder, universiteter og offentlige eller selvejende institutioner.

Støtte
1,43 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Rumforskning på FI’s hjemmeside:
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning/indholdifp7/cooperation/rumfart

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Rumfart på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/cooperation/space_en.html

2.1.2. IDEAS

Formål
I særprogrammet gives der støtte til grundforskning. IDEAS (IDÈER) har til formål at øge dynamik, kreativitet og kvalitet i europæisk forskning inden for alle områder. IDEAS støtter ”frontier research”, dvs. grundforskning, der er risikobetonet, er af verdensklasse og ofte multidisciplinær.

I forbindelse med det 7. rammeprogram og tilblivelsen af IDEAS blev European Research Council (ERC) etableret. ERC skal stå for gennemførelsen af IDEAS og består af Det Videnskabelige Råd og et sekretariat. De to instanser varetager dels administrationen og de daglige opgaver, dels fastlæggelsen af den overordnede, videnskabelige strategi.

Indhold
Der er frit valg af emne i grundforskningsprojekterne under programmet IDEAS. Forskningen kan foregå inden for eller på tværs af forskellige fag; herunder teknik, samfundsvidenskab og humaniora. Der bliver lagt vægt på at inddrage både unge og erfarne forskere, som kan søge om to forskellige typer individuelle stipendier. Unge forskere kan søge ”Starting grants”, der støtter opstart af nye forskergruppers projekter. Erfarne forskere kan søge ”Advanced grants” til udførelse af forskningsprojekter.

Herudover er der ”ERC+Grants”, hvor en mindre gruppe forskningsledere går sammen om at adressere forskningsspørgsmål, som den enkelte forskningsleder ikke selv vil kunne løse.

Endelig er der ”Proof of Concept”, hvor eksisterende ERC-bevillingshavere kan få støtte til at realisere innovationspotentialet i deres projekt.

Forskere kan søges stipendier inden for alle videnskabelige områder. Opslagene offentliggøres dog inden for tre hovedområder:

  • Fysik og ingeniørvidenskab
  • Sundhedsområdet
  • Samfundsvidenskab og humaniora

Under særprogrammet IDEAS er der, til forskel fra de tre andre særprogrammer i FP7, ikke noget krav om tværnationalitet i forskergruppen.

Hvem kan søge?
Yngre eller etablerede forskere – uanset nationalitet – ansat et af følgende steder:

  • Virksomhed
  • Universitet
  • Hospital
  • Offentlig eller selvejende institution
  • EU’s eget forskningscenter Joint Research Centre (JRC)
  • Europæisk interesseorganisation f.eks. European Organisation for Nuclear Research (CERN)

Støtte
7,5 mia. EUR for hele EU. Ansøgere kan søge et stipendium til at gennemføre grundforskning inden for alle fagdiscipliner. Direkte omkostninger i forskningsprojektet dækkes 100 %. Omkostninger til overhead dækkes 20 %.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

IDEAS på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/ideas

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Særprogrammet IDEAS på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/ideas/home_en.html

2.1.3. PEOPLE – Marie Curie aktiviteter

Formål
Særprogrammet MENNESKER støtter forskermobilitet og livslang læring for forskere. Formålet med programmet er at få flere og bedre forskere i Europa. Unge mennesker skal stimuleres til at begynde en forskerkarriere, og europæiske forskere skal både opmuntres til at blive i Europa og til at øge deres viden via ophold andre steder i verden. Samtidig skal Europa gøres til et mere attraktivt sted at arbejde for de bedste forskere i verden.

Private og offentligt ansatte forskere på alle karrieretrin kan søge støtte fra MENNESKER. Der er tre typer netværk (ITN, IAPP og IRSES) og tre typer individuelle stipendier– ét for ophold i EU, ét for ophold uden for EU og ét til integration i Europa.

Indhold
Særprogrammet PEOPLE støtter de såkaldte Marie Curieaktiviteter, som er:

Tre typer af netværk
1. Forskeruddannelse - Initial Training Networks, ITN.
Europæiske forsker-uddannelsesnetværk, der uddanner ph.d.’er og post.doc.s.

2. Samarbejde mellem offentlig og privat forskning (industri-akademia partnerskaber) - IAPP

Forskningsprojekter hvor personale udveksles mellem kommercielle virksomheder og non-profit forskningsinstitutioner. Formålet er at skabe mobilitet og dele viden mellem offentlige og private forskningsmiljøer og mellem små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og traditionelle produktionsindustrier.

3. Udvekslingsaftaler mellem forskningsinstitutioner – IRSES
Aftaler om udveksling af personale mellem mindst to institutioner fra to forskellige lande i Europa samt én i et tredjeland. Projekterne skal forberede fremtidigt samarbejde inden for bl.a. FP7.

Tre typer af individuelle stipendier
Kravet for at søge de individuelle stipendier er en ph.dgrad eller mindst fire års erfaring som forsker. Ph.d.-studerende kan ikke søge individuelle stipendier i PEOPLE.

1. Stipendier til europæiske forskeres ophold i et andet EU-land – IEF
Stipendier til forskeres videreudvikling eller opnåelse af nye færdigheder og kompetencer. Formålet er at øge inter-/ multidisciplinær og/eller intersektoriel mobilitet. Der gives også støtte til at genoptage en afbrudt forskerkarriere.

2. Stipendier til europæiske forskeres ophold uden for EU - IOF
Stipendierne gives til europæiske forskeres videntilegnelse uden for Europa i et til to år. Det er obligatorisk at vende tilbage til Europa i mindst et år efter opholdet uden for EU og denne tilbagevendelsesperiode støttes også.

3. Karriereintegrationslegater - CIG
Legaterne gives til karriereintegration i en forskerstilling i hjemlandet/et land i Europa efter en periode med ophold og arbejde i et andet land.

Andre aktioner – Forskernatten
Hvert år støtter PEOPLE nationale arrangementer om forskningsformidling under den europæiske forskernat, som er den tredie fredag i september.

Hvem kan søge?
Private og offentligt ansatte forskere på alle karrieretrin kan søge støtte fra PEOPLE.

Støtte
4,7 mia. EUR for hele perioden og hele EU. Der kan søges støtte til de mobile forskeres løn og ekstra udgifter ved at flytte til et andet land. Desuden et fast beløb til forskerens forskning og deltagelse i arrangementer samt management og overhead.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

PEOPLE på FI’s hjemmeside:
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning/indholdifp7/people

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Om PEOPLE på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/people/home_en.html
Marie Curie-hjemmeside på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/mariecurieactions/

På hjemmesiden findes praktiske oplysninger om hver enkelt Marie Curie-aktion, herunder vejledning om hvordan man ansøger om støtte, oplysninger om forslagsindkaldelser, evaluering og bevillinger af støtte og meget andet.

2.1.4. CAPACITIES

Formål
Særprogrammet CAPACITIES støtter forskningsinfrastruktur. Det overordnede mål med programmet er at styrke forsknings- og innovationskapaciteten i Europa og sikre, at den udnyttes bedst muligt.

Det bemærkes, at CAPACITIES har et underprogram som specielt er rettet mod de små og mellemstore virksomheder: ”Forskning til fordel for SMV’er”. Den grundlæggende tanke er, at de deltagende SMV’er har et forskningsbehov, men at de ikke selv kan udføre det nødvendige forsknings-og udviklingsarbejde. De får derfor udført forskningen af projektets forskningspartnere.

Indhold
CAPACITIES-programmer er opdelt i forskellige forskningstemaer. Hvert tema har sit eget budget og egne prioriteringer i forskningsemner.

CAPACITIES er delt op i følgende temaer:

  • Forskning for små og mellemstore virksomheder
  • Videnregioner
  • Samordning af forskningspotentialet
  • Styrkelse af forskningspotentialet
  • Videnskab i samfundet
  • INCO

Støtte
4,2 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Særprogrammet CAPACITIES på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/home_en.html

Forskning for små og mellemstore virksomheder

Formålet med programmet er at styrke europæiske SMV’ers evne til innovation samt deres teknologiske viden og udnyttelse af forskningsresultater. SMV’er eller SMV-organisationer kan få tilskud til outsource præcis det forsknings- og udviklingsarbejde, som de har behov for. Der er frit forskningsvalg.

Her findes to projekttyper:

1. Forskning for SMV’er,
hvor en mindre gruppe SMV’er outsourcer forskningsopgaver til universiteter og forskningscentre i konsortiet. Forskningen skal løse SMV’ernes fælles eller komplementære teknologiske problemer. Projekterne skal være relativt kortvarige. Det skal dokumenteres i ansøgningen, at SMV’erne har gode muligheder for at udnytte forskningsresultaterne efter projektets afslutning. Efter projektets afslutning er det SMV’erne, der får de intellektuelle rettigheder til projektets resultater.

Det er dog i visse tilfælde muligt at forhandle sig frem til en anden fordeling af projektresultaterne.

2. Forskning for brancheorganisationer,
hvor brancheorganisationer og en mindre gruppe SMV’er outsourcer forskningsopgaver til de deltagende forskningspartnere. Forskningen skal udvikle tekniske løsninger på problemer, der er fælles for et stort antal SMV’er, typisk inden for en bestemt branche.

Det kan eventuelt være en nødvendig forskning i forbindelse med udarbejdelse og opfyldelse af europæiske standarder eller overholdelse af lovkrav inden for sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse. Projekterne kan løbe over flere år. Efter projektet er afsluttet, får brancheorganisationen de intellektuelle rettigheder til projektets resultater.

Fælles for de to projekttyper er:

  • Andre virksomheder og slutbrugere kan deltage, hvis det er i SMV’ernes eller brancheorganisationernes interesse.
  • Ud over forskning skal projekterne indeholde aktiviteter, der sikrer en effektiv udnyttelse af forskningsresultaterne, f.eks. afprøvning, demonstration, uddannelse, teknologioverførsel, videnforvaltning og beskyttelse af intellektuel ejendomsret.
  • I ”Forskning for SMV-brancheorganisationer” skal projekterne desuden videreformidle forskningsresultaterne til de deltagende brancheorganisationers medlemmer.

Hvem kan søge?
SMV’er med et forskningsbehov, brancheorganisationer, erhvervsorganisationer, forskningsinstitutioner og universiteter.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning
Forskning for små og mellemstore virksomheder på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/research-sme_en.html

Videnregioner

Videnregioner er et initiativ, der skal styrke tværnationalt og regionalt samarbejde. Det har til formål at etablere forskerdrevne regionale klynger af universiteter, forskningscentre, virksomheder og regionale offentlige myndigheder.

Programmet koordineres med EU’s regionalpolitik (strukturfondene) og Rammeprogrammet for konkurrence og innovation. Se desuden kap 4, I.

Programmet er delt op i fem hovedområder:

  • Støtte samarbejde mellem regionale myndigheder, forskningsenheder og lokalt erhvervsliv
  • Skabe transnationale samarbejder mellem regionale aktører inden for emner af fælles interesse, for eksempel relateret til udfordringerne i et globaliseret marked
  • Udbygge viden og erfaringsudveksling blandt regionale aktører, som søger at udvikle eller videreudvikle forskningsdrevne klynger
  • Bistå regioner med mindre udviklede forskningsprofiler
  • Udvikle fælles europæiske tiltag, som øger den økonomiske konkurrenceevne i regionerne

Herudover har Videnregioner et tematisk fokus, som skifter hvert år.

Hvem kan søge?
Ansøgere skal være organiseret i en regional ”klynge” baseret på triple helix modellen. Dvs. der skal være deltagere fra:

  • Offentlige myndigheder
  • Offentlige forskningsinstitutioner
  • Private virksomheder

Information
DANRO

Rue du Trône 98
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 213 41 66
+32 2 213 41 69 (Fax)
danro@fi.dk

Videnregioner på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/regions-knowledge_en.html

Styrkelse af forskningspotentialet i udvalgte regioner

Formålet med programmet er at styrke det offentlige som det private forskningspotentiale i Europas konvergens- og yderregioner. Dette skal ske ved at overføre viden og erfaring fra andre dele af Europa ved bl.a. at udveksle forskere. Programmet er delt op i tre hovedområder.

De tre hovedområder i ’Forskningspotentiale’

  • Transnationale udvekslinger af forskerpersonale mellem organisationer i konvergensregionerne og én eller flere partnerorganisationer. Udvalgte ekspertisecentre, som eksisterer eller er planlagt, kan søge støtte til at ansætte erfarne forskere fra andre europæiske lande
  • Indkøb, udvikling og opgradering af ansøgers forskningsudstyr
  • Organisering af workshops og konferencer samt initiativer, som sigter imod at sprede og overføre forskningsresultater til andre europæiske lande og på det internationale marked

Information
DANRO

Rue du Trône 98
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 213 41 66
+32 2 213 41 69 (Fax)
danro@fi.dk

Styrkelse af forskningspotentialet i udvalgte regioner på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/convergence-regions_en.html

Videnskab i samfundet

Temaet ’Videnskab i samfundet’ støtter projekter, der styrker dialogen mellem videnskab og samfund. Formålet er at fremme integrationen af den videnskabelige og teknologiske udvikling i det europæiske samfund.

Temaet er delt op i fire spor:

  • En mere dynamisk styring af forholdet mellem videnskab og samfundet. Herunder forhold mellem videnskab, demokrati og lovgivning; kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationer; etik og selvregulering; universiteternes rolle
  • Styrke potentiale og udvide horisonten. Eksempelvis fokus på køn og forskning; unge mennesker og videnskaben
  • Formidling mellem videnskab og samfund. Herunder afholdelse af arrangementer
  • Strategiske aktiviteter. Herunder etablering af ekspertgrupper

Hvem kan søge?
Virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder og organisationer fra civilsamfundet f.eks. museer, NGO’er, religiøse og folkelige organisationer samt græsrodsorganisationer og kultur- og sportsgrupper

Information
Videnskab i samfundet på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/sis/about-sis_en.html

Samordnet udvikling af forskningspolitik

Programmet ’Samordnet udvikling af forskningspolitik’ har til formål at styrke samspillet mellem de nationale og den fælleseuropæiske forskningspolitik. Det skal øge nytten af offentlig forskning, koble offentlig og privat forskning tættere sammen og styrke den offentlige opbakning til og indflydelse på private aktørers investeringer.

Hovedområder i ’Samordnet udvikling af forskningspolitik’

  • Overvågning og analyse af forskningsrelaterede offentlige politikker og strategier med henblik på at tilvejebringe kvalitative såvel som kvantitative data og analyser. Disse kan efterfølgende benyttes i design, udmøntning, evaluering og transnational koordinering af de offentlige forskningsrelaterede politikker og strategier
  • Udvikling af ERAWATCH, som er en informations- og efterretningsfunktion
  • Tilsyn med forhold til investeringer i industriel forskning
  • Udvikling og analyse af indikatorer for forskningsaktivitet og forskningens påvirkning af samfundsøkonomien
  • Frivillig koordinering af forskningspolitikker for at skabe overblik over relevante politikker og vurdere god praksis som understøtter forskning i forhold til overførsel og implementering
  • Implementering af såkaldt ”Open Method Coordination” (OMC)
  • Initiativer til koordinering af politik ud fra bottom-up princippet, varetaget af flere lande og regioner (OMCNET)

Hvem kan søge?
Aktører der beskæftiger sig med forskningspolitik f.eks. offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner, universiteter, organisationer og virksomheder.

Information
Samordnet udvikling af forskningspolitik på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/research-policies_en.html

Internationalt samarbejde – INCO

Programmet støtter samarbejde med de såkaldte tredjelande, dvs. lande som hverken er EU-lande eller associeret til EU’s 7. rammeprogram (FP7).

Støtte til samarbejde med tredjelande gives også i SAMARBEJDE under de enkelte temaer og i MENNESKER til uddannelse.

Der er fire hovedområder i programmet:

  • Fremme allerede eksisterende forsknings- og teknologinetværk på regionalt/lokalt niveau
  • Fremme af partnerskaber med tredjelande
  • Støtte til koordinering af nationale forskningsprogrammer for både medlemsstater og associerede stater
  • Multilateral koordinering af nationale aktiviteter inden for forsknings- og innovationspolitik

Information
DANRO

Rue du Trône 98
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 213 41 66
+32 2 213 41 69 (Fax)
danro@fi.dk

Internationalt samarbejde – INCO på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/international-cooperation_en.html

2.1.5. Flere strategiske satsninger

EU’s 7. rammeprogram for forskning udmærker sig ved en markant satsning på store strategiske initiativer, hvor industri og forskning går sammen om at udforme og iværksætte en fælles europæisk strategi inden for en række forskningsområder.

De strategiske initiativer har fokus på:

  • at stimulere industri og forskningsinstitutioner til at etablere partnerskaber, der leverer indspil til at løse omfattende og ressourcekrævende forsknings- og udviklingsmål i Europa
  • at opnå en øget integration mellem nationale og europæiske forskningsprogrammer og initiativer

De strategiske initiativer omfatter forskellige grader af indflydelse på EU’s forskningspolitik og involvering af nationale forskningsprogrammer. De er i overvejende grad fokuseret på teknologisk/naturvidenskabelig forskning, men kan også omfatte samfundsfaglige og humanistiske satsninger.

De væsentligste strategiske initiativer er:

  • Europæiske Teknologiske Platforme (ETP)
  • EU’S fælles teknologiinitiativer (JTI)
  • Artikel 185-initiativer - vedrørende partnerskaber mellem de europæiske lande og udviklingslandene inden for forskning
  • Samarbejde og koordinering af forskningsaktiviteter
  • ERA-NET og ERA-NET+

De to førstnævnte initiativer fokuserer på at øge Europas industrielle forskningsaktiviteter. Det gøres ved hjælp af betydelig finansiel støtte gennem fællesskabets forskningsprogrammer, hvor industrien tildeles en betydelig indflydelse på indholdet af fællesskabets forskningsprogrammer. De to sidstnævnte initiativer fokuserer på koordineringen og integrationen af nationale forskningsprogrammer. Med FP7 satses der således i betydeligt omfang på højt integrerede, tværnationale forskningsprogrammer.

2.1.5.1. Europæiske teknologiske platforme (ETP)

De europæiske teknologiske platforme (ETP) blev introduceret under 6. rammeprogram for forskning og videreføres under 7. rammeprogram for forskning (FP7).

Teknologiplatformene sætter fokus på forskning inden for strategisk vigtige emner med betydning for Europas vækst, konkurrenceevne og bæredygtighed.

Formål
Målet med de Europæiske Teknologiplatforme er at bringe interessenter på et forskningsområde sammen om definition og gennemførelse af en strategisk forskningsdagsorden (SRA) for det pågældende område med perspektiver langt ud i fremtiden.

Interessenterne omfatter industrien, forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer.

Indhold
Kendetegnende for platformene er, at de er under industriens ledelse. Europa-Kommissionen lægger vægt på, at indspil fra platformene bruges til at konkretisere strategier, udarbejde og prioritere de årlige arbejdsprogrammer for FP7’s forskningsområder. Derfor har specielt de velfunderede platforme stor mulighed for indflydelse på den europæiske forskningspolitiske dagsorden.

Deltagelse i teknologiplatformene giver således en privilegeret adgang til at påvirke den europæiske forskningsstrategi på det pågældende område. Desuden er deltagere i teknologiplatformene bedre forberedt på, hvilke emner og områder der har gode chancer for at opnå støtte fra FP7.

Deltagere i ETP:

  • Industri: Store, mellemstore og små virksomheder, omfattende hele produktions- og leverandørkæden. Hertil også aktører inden for forskning, teknologioverførsel og kommerciel anvendelse af teknologi
  • Offentlige myndigheder: I rollen som policy-skabere og finansieringskilder såvel som udviklere og brugere af teknologi
  • Den finansielle sektor, forskningsinstitutioner og den akademiske verden: Specielt miljøer med kontaktflade til industrien
  • Civilsamfundet, brugere og forbrugere

Kommissionen har i den indledende fase spillet en igangsættende rolle, men det understreges, at ETP’erne er brugerdrevne og derfor skal ledes af de involverede parter fra industrien i samarbejde med myndigheder og andre interessenter.

ETP’erne skal have netværkskarakter og være åbne for tilgang af nye medlemmer.

En bestyrelse/styregruppe står typisk for at drive platformen mod dens mål, mens den daglige ledelse kan være udlagt til en projektledelsesgruppe.

Der er ofte tilknyttet Advisory Councils/Advisory Groups, hvis rolle dog er forskellig fra platform til platform, da nogle består af repræsentanter fra ETP’ens centrale aktører for at bistå ETP’ens ledelse, mens andre er ekspertgrupper, som rådgiver om forskellige forhold.

Platformene har desuden tilknyttet et sekretariat.

Platformene har nedsat et antal arbejdsgrupper bestående af eksperter fra industri og den akademiske verden. Arbejdsgrupperne skal løse specifikke opgaver, typisk inden for hvert af ETP’ens satsningsområder, det er som regel arbejdsgrupperne, der står bag udarbejdelsen af ETP’ens rapporter og dokumenter.

De fleste ETP’ere har nedsat Member State Mirror Groups, som består af national-regeringernes embedsmænd. Som alternativ holder nogle ETP’er tæt kontakt til parallelle ERA-net.

Mirror Groups har til formål at skabe koordination og effektiv tovejskommunikation mellem udviklingen af platformen og nationalt understøttende aktiviteter. Kommissionen deltager desuden i en række af platformene som observatør.

Støtte
Platformene har kun budget til de administrative omkostninger ved samarbejdet omkring ETP. Platformenes medlemmer kan naturligvis på lige fod med alle andre søge EU-midler til at iværksætte den strategiske forskningsdagsorden

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Europæiske teknologiske platforme på FI’s hjemmeside:
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
ETP på CORDIS:
cordis.europa.eu/technology-platforms/home_en.html

2.1.5.2. EU’s fælles teknologiinitiativer (JTI)

Formål
Formålet er at udbygge offentlig-private forskningspartnerskaber og styrke markedsbetingelserne for erhvervslivets forskning og innovation. Det overordnede sigte er således også at opretholde og styrke Europas konkurrenceevne. Samtidig ønsker man at optimere anvendelsen af offentlige midler til nationale og internationale forskningsprogrammer og forskningsinfrastruktur.

Indhold
JTI’erne bryder med det traditionelle projektsamarbejde om politisk definerede temaer i rammeprogrammet, ved overordnet at tildele europæisk industri betydelig indflydelse på EU’s forskningspolitik. Indflydelsen gives gennem offentlig-private samarbejder mellem EU, virksomheder og forskningsinstitutioner i Europa.

Indsatsen samles om at konkretisere og udføre forskning inden for nogle få, højt prioriterede forskningsområder.

JTI’erne rettes mod områder, hvor målet for den teknologiske udvikling er så omfattende, at det berettiger til etablering af længerevarende offentlig-private forskningssamarbejder.

Listen over JTI’er indeholder:

  • Innovative lægemidler (IMI)
  • Indlejrede computersystemer (ARTEMIS)
  • Luftfartsteknik og lufttransport (Clean sky)
  • Nanoelektronik (ENIAC)
  • Brint og brændselsceller (FCH JU)

De første projektindkaldelser fra JTI’erne fandt sted i 2008, og herefter årligt.

For hvert JTI-partnerskab er der oprettet en selvstændig juridisk enhed på basis af en beslutning i Rådet. Deltagerne i partnerskabet er Kommissionen og en organisation oprettet for at repræsentere industrien.

Der er mulighed for, at den europæiske forskningsverden også kan deltage gennem en tilsvarende fællesorganisation. Kommissionen opererer med en minimumstidshorisont for de juridiske enheder på ti år.

Støtte
Industrien skal afholde minimum 50 % af de totale omkostninger, mens EU og evt. deltagende lande bidrager med resten.

EU’s midler til gennemførelse af teknologiinitiativerne, vil komme fra de pågældende emneområder i FP7´s budget. Det samlede beløb fra EU er, i de forslag der foreligger, på godt 3,1 milliarder EUR. Erhvervslivets bidrag forventes i alt at udgøre 4,7 milliarder EUR, mens medlemsstaternes bidrag i alt forventes at udgøre op til 1,5 milliarder EUR . Det samlede beløb til JTI forventes derfor i alt at udgøre 9,48 milliarder EUR.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu

IMI – Innovative lægemidler

Formål
Det fælles teknologiinitiativ (JTI) inden for innovative lægemidler (IMI) skal styrke EU’s position inden for lægemiddelforskningen.

IMI forventes at give forskningssamarbejdet inden for biofarmaka en ny dimension, idet initiativet indebærer, at konkurrerende medicinalvirksomheder for første gang indgår i et forskningssamarbejde om at forbedre lægemiddeludviklingsprocessen. Endvidere forventes det, at samarbejdet mellem forskningsmiljøer og kliniske centre, små og mellemstore virksomheder, patientorganisationer og offentlige myndigheder vil føre til hurtigere omsætning af resultaterne.

Indhold
IMI skal bidrage til at gennemføre det 7. rammeprogram (FP7) inden for temaet Sundhed under COOPERATION.

Formålet er at støtte:

  • Prækompetitiv forskning i udvikling af lægemidler, dvs. forskning i værktøjer og metoder, der kan anvendes i lægemiddeludviklingsprocessen
  • Gennemførelse af de prioriterede forskningsområder, som skal være med til at koordinere og samle indsatsen i EU inden for udvikling af lægemidler
  • Offentlig-private partnerskaber, der skal styrke forskningsinvesteringerne i biofarmaka

Støtte
IMI’s samlede budget er på to milliarder EUR over 10 år. EU bidrager med en milliard EUR, som er øremærket temaet Sundhed i COOPERATION i FP7-budgettet. Samtidig skal EFPIA-medlemmerne (dvs. de private deltagere fra industrien) som et minimum bidrage med et tilsvarende beløb.

Information
Innovative medicines Initiative (IMI)

Postadresse:
IMI JU,
COV2,
Office 14/121 1
1049 Bruxelles
Belgien

Besøgsadresse:
Covent Garden,
Place Rogier 16,
1210 Bruxelles
Belgien
+32 (0)2-221 81
imi.europa.eu/

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

Information
Innovative Medicines Initiative (IMI

Postadresse:
IMI JU, COV2, Office 14/121

Besøgsadresse: Covent Garden, Place Rogier 16, B-1210 Bruxelles
Belgien


www.imi.europa.eu/

ARTEMIS – Indlejrede computersystemer

Formål
Artemis har til formål at hjælpe den europæiske industri konsolidere og styrke sin førerposition på verdensplan inden for indlejret computerteknologi.

Indhold
Indlejrede computersystemer handler om at indbygge regnekraft andre steder end i den traditionelle computer. Udviklingen af indlejret software forventes at få væsentlig betydning for konkurrenceevnen inden for flere sektorer, såsom sundhed, landbrug, logistik, møbler, byggeri, transport m.fl.

Etableringen af ARTEMIS sigter mod at:

  • Fastlægge forskningsdagsordenen for teknologiområder vedrørende indlejrede computersystemer med henblik på at styrke den europæiske konkurrenceevne og skabe nye markeder og samfundsnyttige anvendelsesformål
  • Fremme offentlig-private partnerskaber
  • Opnå synergi og koordinering i forhold til den europæiske forsknings- og udviklingsindsats

Organisering
Målet er at samle de spredte indsatser inden for forskning og udvikling i indlejrede systemer og fokusere indsatserne i forhold til den forskningsdagsorden som industrien i fællesskab har udarbejdet i den europæiske teknologiplatform ARTEMIS. Initiativet til ARTEMIS blev taget i samarbejde med EUREKA Clustret ITEA. I Danmark er der oprettet et dansk netværkssekretariat, D-ARTEMIS, som betjener de relevante danske virksomheder på området. ARTEMIS deler sekretariat med EUREKA Clustret ITEA.

Støtte Det fælles teknologiinitiativ ARTEMIS skal mobilisere en kombination af private og offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer. EU’s bidrag til ARTEMIS frem til 2017 forventes at være på 420 millioner EUR. Midlerne kommer fra EU’s 7. rammeprograms budget til temaet Informations-og Kommunikationsteknologi (IKT) under COOPERATION. Medlemsstaterne bidrager med op til 756 millioner EUR. Endelig afholder erhvervslivet et beløb på 1,2 mia. EUR.

Ud over bidrag fra industrien og EU, bliver ARTEMIS også finansieret via nationale programmer. I Danmark har Rådet for Teknologi og Innovation bidraget med 10 millioner DKK årligt i årene 2008-2013. Danmark er et af de stiftende medlemmer af ARTEMIS.

Et industrikonsortium skal stå for forvaltningen af en konkret bevilling.

Information
ARTEMIS joint Undertaking

Postadresse:
TO 56 5/23
B-1049 Bruxelles
Belgien

Besøgsadresse:
White Atrium 5/23
Avenue de la Toison d’Or 56-60
B-1060 Bruxelles
Belgien
artemis-ju.eu/

Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

Clean Sky – Luftfartsteknik og lufttransport

Formål
Det fælles teknologiinitiativ Clean Sky etableres som et offentlig-privat partnerskab, der skal fremme forbindelser mellem forskellige organisationer og bygge videre på EU’s forsknings- og udviklingskapacitet inden for luftteknik og lufttransport.

Clean Sky skal være med til at skabe et innovativt lufttransportsystem og nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger.

Indhold
Clean Sky sigter mod at:

  • Videreudvikle et innovativt lufttransportsystem, som vil nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger ved at reducere støj og gasudledninger og ved at forbedre luftfartens brændstoføkonomi
  • Fremskynde ny viden, innovation og omsætning af forskning til strategiske teknologier, der kan bidrage til at opnå EU’s mål for miljø og konkurrenceevne
  • Fokusere indsatsen i de integrerede teknologidemonstrationer på centrale projektleverancer

Støtte
Clean Sky finansieres fra flere forskellige kilder. EU’s bidrag udgør 800 millioner EUR, som kommer fra budgettet til temaet Transport under COOPERATION i EU’s 7. rammeprogram. Erhvervslivet skal bidrage med mindst et tilsvarende beløb.

Information
Besøgsadresse
Clean Sky JU
White Atrium, 4th floor
Avenue de la Toison d’Or 56-60
1060 Bruxelles
Belgien

Postadresse
Clean Sky JU
TO56, 4th floor, office 10
B-1049 Bruxelles
Belgien
32 (0)2 221 8152
info@cleansky.eu
cleansky.eu/index.php?arbo_id=83&set_language=en

ENIAC – Nanoelektronik

Formål
Forretningskæden for nanoelektronik (producenter, leverandører, designere osv.) har en markedsstørrelse svarende til en procent af hele verdens BNP og en årlig gennemsnitlig vækstrate på 15 procent.

Europa har behov for at styrke konkurrenceevnen i forhold til Asien og USA, og derfor er der behov for betydelige investeringer, for at udvikle fremtidige generationer af integrerede kredsløb.

Indhold
Etableringen af ENIAC sigter mod at:

  • Fastlægge og gennemføre en forskningsdagsorden for udviklingen af vigtige kompetenceområder, med henblik på at styrke konkurrenceevnen og skabe nye markeder
  • Udvide de forskellige anvendelsesområder, herunder til stadighed at udvikle mindre chips med nye og flere anvendelsesmuligheder
  • Fremme offentlig-private partnerskaber, der sigter mod fælles og målrettede teknologiinitiativer
  • Opnå synergi og koordinering af den europæiske forsknings- og udviklingsindsats vedrørende nanoelektronik

Organisering
Etableringen af det fælles teknologiinitiativ ENIAC sker via EUREKA Clustret CATHRINA og EU, repræsenteret ved Europa-Kommissionen, en række medlemsstater og erhvervslivssammenslutningen AENEAS. ENIAC er organiseret med en bestyrelse, et repræsentantskab for de offentlige myndigheder, et erhvervs- og forskningsudvalg og en administrerende direktør. ENIAC deler sekretariat med EUREKA Clustret CATHRINA.

Støtte
EU’s bidrag til ENIAC udgør 450 millioner EUR frem til 2017 og kommer fra budgettet for temaet Informations- og Kommunikationsteknologi under COOPERATION i EU’s 7. rammeprogram. Industrien bidrager med mindst 1,3 milliarder EUR. Ud over bidrag fra industrien, vil ENIAC også blive finansieret via nationale programmer med op til 810 mio. EUR.

Information

Besøgsadresse
ENIAC JU
Avenue de la Toison d’Or 56-60
1060 Bruxelles
Belgien

Postadresse
ENIAC JU
TO 56 - 05/03
1049 Bruxelles
Belgien
00 32 2 221 8102
eniac@eniac.europa.eu
eniac.eu/web/index.php

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

FCH – Brint– og brændselsceller

Formål
Teknologiinitiativet for brændselsceller og brint (FCH Joint Undertaking) er baseret på arbejdet i Den Europæiske Teknologiplatform for brint og brændselsceller.

Danmark har betydelige interesser i forhold til brændselscelle- og brintteknologien i FCH-samarbejdet, da Danmark har flere stærke forskningsmiljøer og virksomheder inden for brændselsceller og brint.

FCH Joint Undertaking sigter mod at skabe nye brint- og brændselscelleteknologier, der er ’klar til brug’, og som kan markedsføres kommercielt. Målet er at skabe en ny generation af prototyper og demonstrationer til tests og validering indenfor områder som transport og stationær og transportabel anvendelse.

Indhold
Programmet sigter mod at:

  • Øge synergieffekten mellem grundforskningen og industriens anvendelsesorienterede forskning, udvikling og demonstrationsprojekter
  • Levere stabil brint- og brændselscelleteknologi helt frem til kommercielt afsæt
  • Reducere markedsintroduktionen med to til fem år

Støtte
Det samlede budget for FCH JU frem til 2017, forventes at være mindst 940 millioner EUR. Heraf forventes EU at bidrage med 470 millioner EUR, som kommer fra EU’s 7. rammeprograms budget til temaet Energi under COOPERATION.

Fordelingen af midlerne for hele perioden fastlægges af FCH Joint Undertakings medlemmer i en MAIP-Multi Annual Implementation Plan.

Krav til deltagere
For at søge som koordinator, skal man være medlem af JTI’ens Industrial Group eller Research Group. Andre interesserede kan tilbyde sig som partnere til konsortier dannet med et medlem i koordinatorrollen.

Danske medlemmer af Industrial Group:

  • H2 Logic A/S
  • IRD Fuel cells A/S
  • Topsoe Fuel cells A/S
  • Danske medlemmer af Research Group:
  • Aalborg Universitet
  • Risø-DTU

FCH JU programme Office
COVE2 14/012
B-1049 Bruxelles
Belgien
+32 2 221 81 29
FCH-JU@fch.europa.eu
ec.europa.eu/research/fch/index_en.cfm

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

2.1.5.3. Artikel 185-initiativer

Formål
Artikel 185 i traktaten om Den Europæiske Union giver EU mulighed for at yde finansiel støtte til et program etableret af flere medlemsstater, herunder til at deltage i de organisatoriske strukturer, der er nødvendige for at implementere initiativet. Initiativerne indebærer mere end ren koordination af programmer, eftersom de deltagende lande søger en integration af de forsknings- og eller innovationsfaglige, administrative og finansieringsmæssige aspekter af det fælles program. Kriterierne for at etablere et artikel 185-initiativ er bl.a., at der er tale om emner af stor interesse for Fællesskabet, og emner som falder i tråd med den tematiske prioritering inden for EU’s 7. rammeprogram for forskning.

Der skal endvidere være tale om deltagelse fra et tilstrækkeligt antal medlemsstater til at opnå en strukturering af forskningsområdet samt medfinansiering fra både Unionen og EU’s medlemsstater.

Indhold
Der er foreløbig foreslået fire artikel 185-initiativer under FP7. Alle fire initiativer er vedtaget.

Artikel 185-initiativer, der er vedtaget:

  • Forskningsintensive SMV’er (Eurostars-programmet)
  • IT-støtte til at forbedre ældres livskvalitet og fremme af princippet ”længst muligt i eget hjem” (AAL)
  • Metrologi (videnskaben om mål og vægt)
  • BONUS (Østersøforskning)

Eurostars

Formål
Eurostars er et internationalt forsknings- og udviklingsprogram (FoU-program) primært henvender sig SMV’er. Programmet omfatter 33 europæiske EUREKA-lande, EUREKA-sekretariatet og Europa-kommissionen.

Formålet med Eurostars-programmet er at fremme markedsrettede, europæiske forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU-aktiviteter) blandt forskningsintensive SMV’er.

Indhold
Under Eurostars-programmet kan forskningsintensive SMV’er søge om tilskud til internationale projektkonsortier om forskning og udvikling (FoU) af produkter og services, der senest to år efter projektet er afsluttet kan afsættes på markedet. Et Eurostars-projekt er af tre års længde. Universiteter, videninstitutioner og større virksomheder kan også indgå i projektkonsortierne.

Eurostars-projekter kan etableres inden for alle fagområder - men Eurostars-projekter skal dog opfylde en række minimumskrav, bl.a.:

  • Det skal have en klar markedsorienteret profil;
  • Det skal have et civilt formål;
  • Det skal have til formål at udvikle et nyt projekt, en ny proces eller service

Hvem kan søge
Eurostars-programmet støtter projektansøgere fra de 33 Eurostars-lande gennem medfinansiering af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af tværnationale konsortier ledet af forskningsintensive SMV’er. En forskningsintensiv SMV defineres som en virksomhed med under 250 ansatte og en omsætning på under 50 mio. EUR, hvor mindst 10 pct. af omsætningen eller antal ansatte er beskæftiget med forskningsaktiviteter. Virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte godkendes som forskningsintensive, hvis mindst 5 medarbejdere er beskæftiget med forsknings- og innovationsaktiviteter.

Da den primære målgruppe er forskningsintensive SMV’er fra de 33 medlemslande, skal en forskningsintensiv SMV være hovedansøger, og de forskningsintensive SMV’er, der deltager i projektet, skal mindst varetage 50 pct. af projektet. Universiteter, videninstitutioner og store virksomheder kan også deltage, men deres andel må ikke udgøre over 50 pct. af et projekts samlede

Støtte
Den danske tilskudssats er:

  • Små og mellemstore virksomheder (SMV’er): Op til 50 pct. af projektomkostninger dækkes, dog primært lønudgifter
  • Universiteter, offentlige videninstitutioner og godkendte teknologiske institutter (GTS’er): Op til 75 pct., hvis de indgår i et samarbejde med en dansk SMV og op til 40 pct., hvis de ikke samarbejder med danske SMV’er

Store virksomheder (dvs. med over 250 medarbejdere): Intet tilskud.

Du kan finde information om de øvrige Eurostars-landes tilskudssatser på Eurostars’ internationale hjemmeside på:
eurostars-eureka.eu

Informationer om Eurostars programmet generelt kan findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside:
www.fi.dk/eurostars

Information
Center for globalisering

Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Specialkonsulent Jens Peter Vittrup
Bredgade 40
1260 København K
2518 6601

jpv@fi.dk
fi.dk/eurostars

Eurostars administreres af de nationale Eurostars kontorer og af EUREKA-sekretariatet:

EUREKA Secretariat
107 rue Neerveld
B-1200 Bruxelles
Belgien
+32 2 777 09 50

info@eurostars-eureka.eu
eurostars-eureka.eu/

Ambient Assisted Living (AAL-programmet)

Formål
Ambient Assisted Living (AAL-programmet) støtter udviklingen i øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi med fokus på at øge livskvaliteten for ældre.

Indhold
AAL-programmet lægger vægt på innovation, praktisk anvendelighed og involvering af brugere, interessenter og virksomheder navnlig SMV’er. Perspektivet for kommercialisering skal være 2-3 år efter projektets afslutning. Et projekt kan vare fra 1 til 3 år.

Støtte
Det maksimale AAL-tilskud per projekt er 3 millioner EUR inklusive EU-tilskud. Det maksimale tilskud til alle danske deltagere i ét projekt vil være 0,25 mio. EUR, inklusive EU-bidrag, hvilket svarer til et maksimalt tilskud til dansk deltagelse per projekt på godt 1 mio. DKK om året over tre år.

Hvem kan søge?
Universiteter og andre offentlige videninstitutioner, fx GTS-institutter og offentlige brugerorganisationer (tilskud på 75% af godkendte udgifter).

Små og mellemstore virksomheder og private brugerorganisationer (tilskud på 50 % af godkendte udgifter).

Information
Center for globalisering

Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/andreprogrammer-i-eus-7-rammeprogram

Ambient Assisted Living Joint Programme administreres af ”AAL Association” - en international non-profit sammenslutning.

AAL Association
Rue du Luxembourg 3
1000 Bruxelles
Belgien
32 (0)2 219 9225
cmu@aal-europe.eu
aal-europe.eu/

European metrology Research programme (EmRp)

Formål
EMRP skal sikre samarbejde mellem nationale metrologiinstitutter og udpegede institutter. Det sker for dels at reducere dobbeltarbejde, dels for at øge effekten og acceleration af innovationsprocesser i Europa.

Indhold
Ud over Europa-Kommissionen deltager 22 lande (herunder Danmark) i EMRP. Organisationen EURAMET e.V. (European Association of National Metrology Institutes), der har hjemsted i Braunschweig, er ansvarlig for implementeringen af programmet.

Alle interessenter fra alle 22 deltagende lande gives mulighed for at påvirke, hvilke forsknings- og udviklingsprojekter der skal igangsættes af det europæiske metrologisamfund.

Der benyttes en to-trins ansøgningsprocedure.

Trin 1 giver alle interessenter fra alle deltagende lande mulighed for at påvirke hvilke forsknings- og udviklingsprojekter, der skal igangsættes af det europæiske metrologisamfund.

De højest prioriterede emner vil danne basis for trin 2. Fristen er udløbet.

Hvem kan søge?
EMRP er et langsigtet program for fælles forsknings- og udviklingsprojekter af høj kvalitet udført af metrologiske institutter og andre godkendte aktører inden for det metrologiske område.

Forslag til fælles forskningsprojekter (trin 2) kan udelukkende indsendes af et konsortium, som ledes af et nationalt metrologiinstitut eller udpeget institut fra et af de deltagende lande. Forskningsprojekter skal som minimum bestå af deltagere fra tre forskellige EMRP-lande.

Støtte
Rådet for Teknologi og Innovation har afsat 2,2 mio DKK årligt i perioden 2009 – 2013. Der er en forventning om en samlet finansiering til programmet på 400 mio. DKK, hvoraf halvdelen kommer fra nationale støtteordninger og den anden halvdel fra EU.

Information
Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

European Metrology Research Programme:
emrponline.eu/

BONUS-185

Formål og indhold
BONUS programmet eller BONUS-185 er et strategisk forskningssamarbejde mellem landene i Østersøregionen. Havforskning i Østersøen og forskning i Østersøens afvandingsområde og kystzone er i fokus, herunder samfundsrelaterede udfordringer i regionen i forbindelse med miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, erhverv (bl.a. fiskeri, akvakultur, landbrug og turisme), fødevaresikkerhed og søtransport.

Programmet startede som et ERA-NET-samarbejde i 2003. Europa-Kommissionen og Parlamentet har i 2010 efter dialog med medlemsstaterne vedtaget at videreføre programmet som BONUS-185 eller BONUS programmet.

Initiativet vil bidrage til at understøtte etablering og strukturering af det europæiske forskningsrum i Østersøregionen. De tidligere støttede initiativer BONUS ERANET og ERA-NET PLUS har allerede ydet betydelige bidrag til en forbedret koordinering af havforskningen i Østersøen. Initiativet skal også sikre Fællesskabets deltagelse i et fælles forskningsprogram for Østersøen, der iværksættes af alle otte EU-medlemsstater omkring Østersøen (Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige), til støtte for en bæredygtig udvikling i Østersøregionen.

Programmet er nu i den strategiske fase, som løber indtil implementeringsfasen påbegyndes i januar 2012. Der arbejdes i øjeblikket på at definere rammer og indhold for programmet og det første af tre forventede opslag forventes i december 2011.

Hvem kan søge?
Enhver medlemsstat og ethvert land, der er associeret med syvende rammeprogram, kan deltage i BONUS-programmet.

Støtte
EU betaler et tilskud på op til 50 mio. EUR i hele BONUS-programmets løbetid. Inden for denne beløbsgrænse matcher EU-tilskuddet deltagerlandenes bidrag.

Information
Center for Strategisk Forskning og vækst
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/raad-og-udvalg/det-strategiske-forskningsraad/internationalt-samarbejde/bonus-programmet

Endvidere kan der søges informationer om opslag m.v. på BONUS-portalen:
bonusportal.org/

2.1.5.4. Samarbejde og koordinering af forskningsaktiviteter – ERA-net

Et af Europa-Kommissionens vigtigste instrumenter til at stimulere transnational koordination af nationale forskningsog/eller udviklingsprogrammer er ERA-NET programmet. ERA-NET programmet blev indført i 2002 som en del af det 6. rammeprogram (FP6), og har siden oplevet en stadigt stigende interesse fra både EU-medlemslande såvel som associerede lande (bl.a. ansøgerlande) og 3. verdenslande.

Et stort antal ”programme owners” (ministerier eller regionale autoriteter) og ”programme managers” (forskningsråd eller andre forskningsfinansierende organisationer der håndterer forskningsprogrammer), fordelt på 38 lande, har deltaget/deltager i mere end 70 ERA-NET aktioner.

I 2010 er der registreret 47 aktive ERA-NET, fordelt på 51 lande. Af disse har ca. 35 % dansk deltagelse. ERA-NET dækker de fleste tematiske områder i FP7. De fleste ERANET findes inden for Miljøtemaet, men også Fødevareområdet er godt repræsenteret.

Formål
ERA-NET programmet er designet til, gennem netværk omkring forskningsaktiviteter, at øge samarbejde og koordination af forskningsaktiviteter der foregår på nationalt og regionalt niveau i EU-medlemslandene og associerede lande, herunder oprettelse og udvikling af fælles aktiviteter. Ideen er at opnå synergi og bedre udnyttelse af de ressourcer de enkelte lande anvender på forskningsområdet.

I de første ERA-NET under FP6 kom initiativet som regel fra ministerier og forskningsråd. De kunne indsende forslag til nye ERA-NET inden for emneområder, som de selv valgte. I FP7 er der valgt en lidt mere strategisk tilgang, hvor Europa-Kommissionen og de enkelte programkomiteer vælger temaer.

Europa-Kommissionen forventer at de indsendte forslag bliver støttet af et solidt netværk af ”programme owners” og ”programme managers” af F&U-programmer fra de deltagende lande eller regioner. Derudover skal ERA-NETtene følge en 4-trins proces som indebærer:

  • Systematisk udveksling af information om god praksis vedrørende eksisterende programmer og aktiviteter
  • Identifikationen og analysen af fælles strategiske spørgsmål
  • Planlægningen og udviklingen af fælles aktiviteter mellem nationale programmer
  • Gennemførelsen af fælles transnationale aktiviteter, herunder fælles opslag og programmer.

Europa-Kommissionen dækker normalt omkostningerne til netværksaktiviteterne (Coordination Actions – CAs). Mens de enkelte lande finansierer opslagene.

Der findes dog også i FP7 muligheden for at danne såkaldte ERA-NET plus samarbejder. Her støtter Europa-Kommissionen de enkelte forskningsaktiviteter, men ikke selve netværket. ERA-NET plus er normalt forbeholdt ERA-NET, som går ind i en ny fase.

Hvem kan deltage?
Konsortiet skal bestå af minimum tre uafhængige partnere fra hver sit EU-land (eller et associeret land), men der gives præference til væsentligt større konsortier. Normalt har ERA-NET mellem 10-30 partnere.

Støtteberettigede partnere til ERA-NET aktioner er:

  • Programme owners: Typisk nationale ministerier/regionale autoriteter ansvarlige for at definere, finansiere eller forvalte forskningsprogrammer på nationalt eller regionalt niveau
  • Programme managers (såsom forskningsråd eller andre forskningsfinansierende organisationer) eller andre nationale eller regionale organisationer der implementerer forskningsprogrammer under tilsyn af programme owners
  • Programme owners (typisk nationale ministerier/ regionale autoriteter) som ikke har et kørende eller fuldt udviklet forskningsprogram på tidspunktet for indsendelsen af ERA-NET ansøgningen, men som planlægger, og er forpligtede til, at iværksætte et sådan program er også støtteberettigede, hvis deres deltagelse er berettiget og tilfører værdi til den overordnede programkoordination

Læg mærke til at forskningsorganisationer og universiteter som ikke er ”programme owners” eller ”programme managers” ikke er støtteberettigede partnere for ERA-NET aktioner. Andre private juridiske enheder (f.eks. fonde) som forvalter forskningsprogrammer kan deltage, hvis deres deltagelse er berettiget og tilfører værdi til den overordnede programkoordination.

Information
ERA-NET på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/coordination/about-era_en.html

Hjælp til forvaltningen af ERA-NETs kan findes på NET
WATCH’s hjemmeside:
netwatch.jrc.ec.europa.eu/nw/.

På NETWATCH’s hjemmeside findes også en oversigt over aktive ERA-NETs samt en kalender over deres opslag.

2.1.6. Forskningsinfrastruktur

Formål
Betegnelsen ”forskningsinfrastruktur” anvendes om faciliteter og ressourcer, der leverer væsentlige ydelser til forskersamfundet på både det akademiske og det industrielle plan. Forskningsinfrastruktur kan være ”ét sted” (en enkelt ressource på et enkelt sted), ”distribueret” (et net af distribuerede ressourcer, herunder infrastruktur baseret på en arkitektur af ”grid”-typen) eller ”virtuel” (tjenesten leveres elektronisk).

Det overordnede mål for denne aktivitet er at fremme brugen og udviklingen af forskningsinfrastrukturnetværket i Europa og sikre, at det anvendes optimalt i europæisk regi, så europæiske forskere fortsat kan være med helt fremme og dermed være med til at fremme den teknologiske udvikling og udviklingen i industrien generelt.

Aktiviteterne skal især bidrage til følgende:

  • Sikre, at europæiske forskere har adgang til den infrastruktur, de har brug for i deres forskningsarbejde, uanset infrastrukturens placering
  • Fremme en koordineret udvikling af ny forskningsinfrastruktur, også på regionalt og tværregionalt plan, samt driften og forbedringen af eksisterende infrastruktur

Hvor det er relevant, gennemføres støtten til forskningsinfrastruktur i sammenhæng med rammeprogrammets udvalgte forskningstemaer og med andre relevante støttemuligheder.

Indhold
Programmet støtter aktiviteter inden for tre undergrupper:
1. Eksisterende forskningsinfrastrukturer

  • Integrerede aktiviteter, hvor der gives støtte til en bredere og mere effektiv adgang og brug af den eksisterende forskningsinfrastruktur i medlemsstaterne, partnerskabslande og på internationalt niveau.
  • IKT baseret e-infrastruktur, hvor der gives støtte til design af et nyt forskningsmiljø, hvor virtuelle netværk kan dele og udnytte den den store mængde fælles viden, der findes blandt europæiske forskere

2. Nye forskningsinfrastrukturer

  • Design af strukturer, hvor der gives støtte til nye koncepter for forskningsinfrastrukturer med en klar europæisk dimension og interesse
  • Etablering af nye strukturer, hvor der gives støtte til den indledende fase af konstruktionen af de nye strukturer

3. Tilhørende redskaber

  • Politisk udvikling, hvor der gives støtte til at opbygge et europæisk forskningsområde, som inkluderer internationalt samarbejde. Koordination af nationale og/ eller regionale politikker og programmer vedrørende forskningsinfrastruktur.
  • Implementering af programmer, hvor der gives støtte til implementeringen af de forskellige programmer bl.a. ved at etablere samarbejde mellem National Contact Points (NCPs).

Støtte
1,8 mia. EUR for hele EU.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • ormidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

Forskningsinfrastruktur på Fi’s hjemmeside:
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning/indholdifp7/capacities/forskningsinfrastruktur

2.2. Transnationalt forskningssamarbejde

2.2.1. Eureka

Formål
EUREKA-samarbejdsprojekter danner rammen om internationalt markedsorienteret samarbejde omkring forskning og udvikling. Formålet er at forbedre europæisk erhvervslivs konkurrenceevne på verdensmarkedet inden for civil anvendelse af ny teknologi. Projekter inden for alle fagområder kan godkendes som EUREKA-projekter.

Indhold
EUREKA er en netværksorganisation, hvor nationale forsknings- og innovationsprogrammer kan koordineres i fælles projekter.

40 lande deltager i dag i EUREKA samarbejdet. Dertil kommer, at Sydkorea og Canada har underskrevet partnerskabsaftaler med EUREKA. Det betyder, at begge lande har øremærket midler til EUREKA-projekter. Ønsker man at samarbejde med lande uden for EUREKA-medlemskredsen, er det et krav, at mindst to EUREKA-lande indgår i projektet.

Alle nationale forsknings- og innovationsprogrammer kan i princippet anvendes som dansk grundlag for deltagelse i EUREKA-projekter. Omkring halvdelen af EUREKA-medlemslandene har dedikeret EUREKA-midler. I hovedparten af de øvrige lande gives der forskellige former for incitamenter i nationale forsknings- og innovationsprogrammer til at deltage i internationale EUREKA-projekter.

I Danmark kan alle nationale forsknings- og innovationsprogrammer i princippet anvendes som dansk grundlag for deltagelse i EUREKA-projektet. Kravet er dog, at man ansøger til disse programmer på normale vilkår og at samarbejdet med de udenlandske partnere efterfølgende synkroniseres med den danske del af projektet.

Man kan også vælge at deltage som selvfinansierende, hvis samarbejdet er tilstrækkeligt attraktivt.

Godkendes et projekt som et EUREKA-projekt modtager den en såkaldt EUREKA-label, hvilket i mange lande anses som en kvalitetsstempel. Hvis et projekt afsluttes med succes, er der mulighed for at få det godkendt som en EUREKA Succes Story. Det betyder, at der udarbejdes en international pressemeddelelse, hvor produktet eller konceptet beskrives og de deltagende parter fremhæves.

Hvem kan søge?
Alle virksomheder og forskningsinstitutioner kan i princippet deltage i de fælles forsknings- og innovationsprojekter.

Information
EUREKA Secretariat

Rue Neerveld 107
1200, Bruxelles
Belgien
+32 2 777 0950
info@eurekanetwork.org

EUREKA i Danmark
Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Specialkonsulent Jens Peter Vittrup
Bredgade 40
1260 København K
2518 6601
jpv@fi.dk fi.dk/andreprogrammer-i-eus-7-rammeprogram

2.2.2. COST

Formål
COST er ramme om og forum for et transnationalt samarbejde mellem 35 europæiske lande inden for videnskabelig og teknisk forskning. Dertil kommer Israel, som er associeret medlem. Desuden deltager institutioner fra andre lande fx USA i konkrete aktioner.

Formålet med COST er at fremme europæisk forskningssamarbejde - primært inden for grundforskning og almennyttig forskning.

Denne europæiske ramme giver mulighed for en fleksibel opsætning af forskernetværk, kaldet ’aktioner’. I disse aktioner sker der en koordinering af nationalt finansierede forskningsaktiviteter.

På nuværende tidspunkt løber der ca. 270 aktioner, hvoraf Danmark deltager i knap 200. Forskerne bestemmer selv, hvem de vil samarbejde med, og hvilke problemstillinger der skal fokuseres på.

COST giver ikke penge til forskning, men finansierer alene udgifterne ved koordinering af forskningsaktiviteter. Det drejer sig primært om at dække rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i møder. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har ansvaret for den danske administration af COST-samarbejdet og er repræsenteret i COST’s overordnede komité, Committee of Senior Officials.

Indhold
Alle COST-aktioner gennemføres i fællesskab på områder af fælles interesse. Det enkelte medlemsland finansierer kun sin egen forskning, men har adgang til samtlige resultater. Europa-Kommissionen finansierer koordineringen af aktionerne.

Blandt forskningsområderne kan nævnes:

  • Biomedicin og molekylære biovidenskaber
  • Kemi og molekylære videnskaber og teknologi
  • Earth System Science og miljøstyring
  • Fødevarer og landbrug
  • Skovbrug - produkter og tjenester
  • Mennesker, samfund, kulturer og sundhed
  • Information- og kommunikationsteknologier
  • Materialevidenskab, fysik og nanovidenskab
  • Transport og byudvikling

Hver COST aktion har et specifikt emne, klart definerede mål og klart definerede produkter. Aktionen opnår sine resultater via samarbejdsaktiviteter: Møder, workshops, kortvarige videnskabelige missioner, osv. Aktiviteter skal opbygge effektive netværk, som gerne varer ud over en COST aktions normale varighed på 4 år

Information COST Office
Avenue Louise 149

1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 533 38 00
office@cost.eu
cost.esf.org/

Center for Forskningsinfrastruktur
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/

2.2.3. EURATOM – det europæiske atomenergifællesskab

Formål
EURATOM er den nukleare del af EU’s rammeprogram, der omhandler forskning og uddannelse på det nukleare område. Det er en samling handlingsplaner på EU-niveau, som skal støtte og fremme forskning inden for atomenergi. Programmet har til formål at samle viden og udvikle de videnskabelige og tekniske kompetencer og knowhow i forhold til sikkerhed, stabilitet, og effektivitet.

Det indeholder både forskningsaktiviteter vedrørende fission, fusion herunder ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) og strålingsbeskyttelse.

Indhold
Fission

Formålet med fissionsforskningen er at styrke sikkerheden i eksisterende reaktorer og reducere det nukleare affald såvel som at forske i udviklingen af nye reaktorsystemer, der både er mere sikre, og som producerer betydeligt mindre affald. Aktiviteterne omfatter også forskning i strålingsbeskyttelse herunder medicinsk anvendelse af stråling.

Fusion og ITER
Formålet med fusionsforskningen (herunder ITER) er at blive i stand til at udnytte fusionsenergien og derved få en uudtømmelig og miljøvenlig energikilde til erstatning for de fossile energikilder.

En væsentlig del af fusionsforskningen har hidtil været udført på det fælles forsøgsanlæg JET (Joint European Torus) i England. EU har besluttet at gå videre med næste fase gennem deltagelse i det internationale samarbejde om bygning af et nyt forsøgsanlæg, ITER, sammen med de seks andre ITER-partnere: Rusland, Kina, Japan, Sydkorea, USA og Indien.

Den øvrige europæiske fusionsforskning finder sted i medlemslandene på nationale laboratorier, som gennem associeringsaftaler med EU er tilknyttet det fælles program og modtager EU-støtte til projekter under rammeprogrammerne.

I EURATOM-programmet anvendes følgende projekttyper:

  • Integrerede projekter (IP)
  • Ekspertisenetværk (NoE)
  • Specifikke målrettede forskningsprojekter (STREP)
  • Koordineringsaktioner (CA)
  • Specifikke støtteaktioner (SSA)
  • Integration af infrastrukturinitiativer (III)

Hvem kan søge?
Virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter kan få tilskud til at deltage i europæiske projekter inden for kerneenergi. Projekterne skal være transnationale. Det er kun konsortier af partnere fra forskellige medlemslande og tilknyttede stater, der kan søge.

Støtte
Til fissionsforskningen er der under det 7. rammeprogram (2007-2011) afsat 2,1 mia. DKK. Derudover er der afsat 3,9 mia. DKK til EU’s Fælles Forskningscenter (FFC).

Der er afsat ca. 14,6 mia. DKK til fussionsforskning, bl.a. til EU’s deltagelse i ITER. Der kan ikke søges midler direkte fra fussionsprogrammet.

Information DANRO
Rue du Trône 98
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 213 41 66
+32 2 213 41 69 (Fax)
danro@fi.dk
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram/euratom

EURATOM på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/euratom-fusion/home_en.html

2.3. Støtte til forskere

2.3.1. EUopSTART

EUopSTART yder tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at deltage i udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer.

Formål
EUopSTART er en ordning, der blev etableret i 2011 med afsæt i fire tidligere virkemidler.

EUopSTART har til formål at intensivere internationaliseringen af dansk forskning og styrke samspillet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder om forskning og innovation. EUopSTART yder derfor tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at deltage i udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer.

Der kan søges om tilskud til følgende aktiviteter:

Forberedelse af en ansøgning til europæiske/internationale forskningsprogrammer til:

  • EU’s 7. rammeprogram
  • Det Europæiske Forskningsråd (ERC)
  • Andre internationale ordninger

Forhandling af en europæisk/international tilskudsaftale til:

  • EU’s 7. rammeprogram
  • Andre internationale ordninger

Hvem kan få tilskud?
Tilskud kan gives til EUopSTART-ansøgninger, der er til gavn for dansk forskning eller innovation, og som gennemføres af offentlige eller private virksomheder og videninstitutioner med hjemsted i Danmark. Det er organisationen og ikke individet, der søger EUopSTART-midler. Tilskud fra EUopSTART til private virksomheder gives som de minimis-støtte. Den modtagende virksomhed kan samlet over en periode på tre år maksimalt modtage i alt 200.000 n i de minimis-støtte.

Støtte
Der kan søges tilskud op til 220.000 kr inkl. overhead til forberedelse af:

  • FP7-ansøgninger rettet mod særprogrammerne COOPERATION, og CAPACITIES
  • Ansøgning til European Research Council under EU’s 7. rammeprogram
  • Ansøgninger til en række udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer. De ordninger, der kan søges tilskud til, offentliggøres på FI’s hjemmeside.

Der kan søges om midler til dækning af tilskudsberettigede omkostninger i tilskudsperioden, og som direkte kan henføres til forberedelse af ansøgningen til f.eks. FP7.

Der gives tilskud til:

  • Lønudgifter til den ansøgende organisations medarbejdere
  • Rejser, ophold, møder, seminarer og lignende
  • Ekstern hjælp (konsulentbistand, der betales mod faktura)
  • Egenfinansiering kan enten bestå af kontante midler eller af værdien af de medarbejdertimer opgjort til 600 DKK/time, der indskydes i EUopSTART-projektet

Der kan søges tilskud op til 65.000 DKK inkl. overhead til forhandling af:

  • FP7-tilskudsaftaler rettet mod særprogrammerne COOPERATION, PEOPLE og CAPACITIES
  • Forhandling af tilskudsaftale med en række udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer. De ordninger, der kan søges tilskud til vil, blive offentliggøres på FI’s hjemmeside

Der kan søges om midler til dækning af tilskudsberettigede omkostninger i tilskudsperioden som direkte kan henføres til forhandlingen af f.eks. FP7-tilskudsaftalen. Der gives tilskud til:

  • Lønudgifter til den ansøgende organisations medarbejdere
  • Rejser, ophold, møder, seminarer og lignende

Egenfinansiering kan enten bestå af kontante midler eller af værdien af de medarbejdertimer opgjort til 600 DKK/ time, der indskydes i EUopSTART-projektet.

Tilskudsperioden skal vare mindst en måned og højest et år.

Information
Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/euopstart

2.4. Det fælles forskningscenter – JRC

Formål
Det Fælles Forskningscenter har til formål at yde brugerdreven videnskabelig og teknisk rådgivning til udvikling, implementering og overvågning af EU’s politikker. Centret betragtes som Europa-Kommissionens forlængede arm, når det drejer sig om kontakten til forskere og forskningsmiljøer i EU. JRC er referencecenter for videnskabelige og teknologiske emner, der har interesse for medlemsstaterne. Centret er uafhængigt af særinteresser.

Indhold
Det Fælles Forskningscenter (FFC) er lokaliseret på syv institutter i fem medlemslande.

Forskningsaktiviteter spænder fra miljø over forbrugerbeskyttelse til teknologiske fremtidsstudier.

1. Institut for miljø og bæredygtighed (IES)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 430
Budget: 41,1 mio. EUR (2007)

2. Institut for beskyttelse af borgerne og borgernes Sikkerhed (IPSC)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 420
Budget: 37,2 mio. EUR (2007)

3. Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM)
Beliggenhed: Geel, Belgien
Ansatte: 320
Budget: 39,9 mio. EUR (2007)

4. Institut for Transuraner (ITU)
Beliggenhed: Karlsruhe, Tyskland
Ansatte: 300
Budget: 39,1 mio. EUR (2007)

5. Institut for beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed (IHCP)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 300
Budget: 30,2 mio. EUR (2007)

6. Institut for Energi (IE)
Beliggenhed: Petten, Nederlandene
Ansatte: 230
Budget: 29,2 mio. EUR (2007)

7. Institut for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS)
Beliggenhed: Sevilla, Spanien
Ansatte: 170
Budget: 14,6 mio. EUR (2007)

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennem førelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/ffc-faelles-forsknings-center

Information
Europa-Kommissionen

Joint Research Centre
Internal and External Communication
Bruxelles
Belgien
+32.2.2974181
jrc.ec.europa.eu/welcome.htm

Kapitel 2 case:

COCATE: Accoat A/S bidrager til reduktion af CO2 udslippet © European Communities

Baggrund

COCATE er et forsknings- og udviklingsprojekt som er medfinansieret af energidelen af COOPERATION-programmet under EU´s 7. Rammeprogram for forskning og udvikling. Det tværnationale projekt har et budget på 4,5 mio EUR og er bevilget et tilskud på 3 mio. EUR. Projektet ledes af det franske institut IFP – Institut Francais du Pétrole. I alt er der 9 forskningsmæssige og industrielle partnere involveret.

I firmaet Accoat i Kvistgaard i Nordsjælland går innovation og internationalt samarbejde hånd i hånd. Det lå ellers ikke i kortene, da bager Preben Jørgensen for 40 år siden fik idéen til den første bageform med belægning. Men iværksætter- og innovationsånden lever stadig i bedste velgående.

Den europapolitiske dagsorden om at reducere CO2-udslippet er nu rykket ind i Accoats lokaler på Munkegaardsvej. Opsamling, transport og lagring af CO2 under jorden kunne være et af midlerne. Det er her, at Accoat med deres ekspertise og viden inden for overfladebelægning kommer ind i billedet. Rørene skal nemlig være sikre, så CO2-gassen ikke ’æder’ rørene indefra og slipper ud. ”Vi skal kunne levere noget, der er unikt for kunderne. Det skal være unikt enten på råvarer, proces eller design.

”COCATE er vores første EU-finansierede projekt, og vejen ind i projektet gik via en stor fransk kunde inden for olieefterforskning. De anbefalede os som partner i projektet. Da projektet falder i tråd med Accoats kernekompetencer inden for overfladebelægning, takkede vi ja til at være med. Ansøgningsprocessen har været meget nem og smertefri for os, idet den franske koordinator har skrevet hele ansøgningen med få input fra Accoat”, siger Jens Hinke.

Projekt

I projektet skal konsortiet forske i den nye højteknologi CCS, der står for Carbon Capture and Storage. Den handler om, hvordan man opsamler, transporterer og lagrer CO2. Idéen er at samle CO2 op fra kilder, som producerer meget CO2 som f.eks. kraftværker, presse det sammen til det bliver flydende og bagefter transportere og pumpe det ned i jorden eller i havbunden, f.eks. i nedlagte oliebrønde. Det er især transport af CO2, der er udfordringen i dag, og det er her, Accoats kompetencer inden for overfladebelægninger kommer ind i billedet.

Tanken er i lighed med naturgas at transportere CO2 i store pipelines. En af udfordringerne er, at CO2 er en tungere gasart end luft. Sker der uheld i beboede områder, kan det få fatale konsekvenser, idet man bliver kvalt ved at indånde CO2-gas. Desuden tærer CO2 på rørene. Det stiller meget store krav til belægningen i rørene.

Oveni i denne udfordring skal lægges, at CO2-gasser ikke er rene. De kan rumme flere eller færre urenheder i form af f.eks. vand. Temperaturen af gassen er også forskellig. De forskellige CO2-gasser skal håndteres på forskellige måder og kræver i forbindelse med transport i f.eks. rør forskellige belægninger indvendig i rørene. I projektet skal Accoat finde den rigtige løsning, der er tilstrækkelig god og sikker – og til den lavest mulige produktionspris.

Skal rørene belægges med særlige belægninger? Hvordan skal gassen samles op? Kan det f.eks. betale sig at designe et rør-system med opsamlings- og sammenkøringssteder, hvor meget varm CO2-gas fortyndes med en mindre varm CO2-gas? Det er blot nogle af de spørgsmål, som kemikerne i Accoat skal finde svar på i projektet. ”COCATE er et rigtig sjovt og lærerigt projekt, hvor vi skal balancere mellem faglige, praktiske og økonomiske hensyn” siger Jens Hinke og fortsætter: ”Vi får ca. 750.000 DKK og skal levere for 1.500.000 DKK fordelt på tre år”.

Perspektiv

På spørgsmålet om, hvilken effekt det har at deltage i et internationalt offentlig-privat forskningssamarbejde, kan svaret fra udviklingsdirektøren sammenfattes i: Større synlighed, en bedre bundlinje, videnindhentning og nye kontakter. ”Via projektet bliver vi kendt i de rigtige kredse som en seriøs virksomhed. Vi regner med, at det vil resultere i tilbud om nye opgaver, hvor vi igen kan vise, at vi kan levere varen. Vi får skabt kontakt til personer i Norge, Frankrig, Holland og Sydafrika. Vi får udvidet vores internationale netværk, og vi får en masse ny viden hjem til virksomheden”, siger Jens Hinke.

Den nye viden håber han desuden, at de kan anvende på andre områder. ”Vi vil gerne i Accoat være superdygtige til korrosionsproblematikker. Ved at dykke ned i det her emne i projektet, lærer vi forskellige mekanismer og omstændigheder at kende, som kan anvendes på andre felter, f.eks. offshore-industrien, som har problemer med produktionsrør, der korroderer, når olien pumpes op fra undergrunden”, forklarer han.

Accoat er parate til at deltage i flere internationale projekter. ”Vi kan ikke sidde her i Kvistgaard og tro, at vi kan skabe arbejdspladser i Danmark med den viden, vi har, og sidde med skyklapper på. Vi skal ud i den store verden og suge ny viden til os og danne netværk. Det helt store problem bliver at fastholde arbejdspladser i Danmark”.

Udviklingsdirektørens ambition er, at firmaet er langt fremme teknologisk. Det betyder, at de er med i en håndfuld projekter finansieret af danske puljer, blandt andet Højteknologifonden og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

“Vi skal leve af at designe løsninger, der er bedre end konkurrenternes. Vi kan ikke konkurrere på pris alene. De produkter, Danmark skal producere og eksportere, skal rumme viden og højteknologi, og her er samarbejde med udlandet nødvendigt”, afslutter udviklingsdirektøren, som netop har inviteret den franske koordinator til Kvistgaard for at gøde jorden for et nyt samarbejde.

Fakta

Om projektet
Projektets titel: COCATE
Projektholder: IFP – Institut Francais du Pétrole, Frankrig

partnere:
Accoat (Danmark), IFP (Frankrig), Le Havre Region Development Agency (Frankrig), Geogreen (Frankrig), SINTEF Energy Research (Norge), DNV (Norge), TNO (Holland), Port of Rotterdam NV (Holland), SANERI (Sydafrika)
EU bidrag: 3,5 mio EUR Budget: 4,5 mio. EUR Varighed: Januar 2010 – januar 2013

Website og kontakt info Accoat A/S
Munkegårdsvej 16, 3490 Kvistgård
Tlf.: 49 12 68 00
projet.ifpen.fr/Projet/jcms/c_7831/cocate

Om EU’s 7. rammeprogram for forskning og udvikling

EU støtter forskning og udvikling af ny højteknologi via EU’s 7. rammeprogram for forskning (FP7). Mulighederne i programmet er mangfoldige. Fra banebrydende sundhedsprojekter over individuelle stipendier til særlige puljer rettet mod virksomheder.

Første særprogram i FP7 - COOPERATION - støtter forsknings- og netværksprojekter inden for ti udvalgte forskningstemaer der dækker forskellige forskningsemner. Hvert tema har sit eget budget og egne prioriteringer i forskningsemner:

  • Sundhed
  • Fødevarer, landbrug og bioteknologi
  • Informations- og kommunikationsteknologier
  • Nanovidenskab og –teknologi, materialer og nye produktionsteknologier
  • Energi
  • Miljø, herunder klima
  • Transport, herunder luftfart
  • Samfundsvidenskab og humaniora
  • Rumfart
  • Sikkerhed

Der er i alt afsat 32,4 milliarder EUR til COOPERATION i perioden 2007-2013.

Accoat A/S

Accoat A/S hører til Europas førende virksomheder inden for coating med Teflon® (PTFE). Accoat A/S udvikler og fremstiller tekniske løsninger og produkter til industrielle og medicinske formål, hvor fluorplast (Teflon®), PTFE og andre ædle materialer indgår inden for overfladebehandling.

3. UDDANNELSE OG UNGDOMSANLIGGENDER

Livslang Læring er flagskibet i EU’s programmer på uddannelsesområdet. Det er første gang, at et enkelt program dækker de mange uddannelsesmuligheder, der er gennem hele livet - fra barndom til alderdom. Programmet dækker perioden 2007-2013 og er efterfølgeren til de tidligere programmer Sokrates, Leonardo da Vinci og eLearning.

De overordnede mål med Livslang Læring er at fremme den europæiske dimension og europæisk samarbejde inden for alle uddannelsesområder, og at fremme innovation, kvalitet og gennemsigtighed i medlemsstaternes uddannelsessystemer. Endelig skal programmet støtte elever, studerede og voksne i at erhverve de nødvendige kompetencer og kvalifikationer i forhold til personlig udvikling, beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundet og arbejdslivet generelt.

Programmet Livslang Læring har et samlet budget på 7 mia. EUR - eller knap 60 mia. DKK. Formålet med programmet er at støtte projekter og aktiviteter, der via udveksling, samarbejde og mobilitet mellem uddannelsesinstitutionerne i EU sikrer, at det europæiske uddannelsesniveau til stadighed forbedres.

Ønskes der information om uddannelsesprogrammerne generelt, er det en god ide at henvende sig til Styrelsen for International Uddannelse (tidligere Cirius) – se under Information. Styrelsen for International Uddannelse er oprettet i juli 2000 og er en selvstændig statsinstitution knyttet til Undervisningsministeriet.

Styrelsen for International Uddannelse er en serviceorganisation med brugere inden for alle dele af uddannelsesverdenen – fra grundskole til universitet - og fra den formaliserede uddannelse til ungdoms- og kulturaktiviteter, som finder sted uden for det formelle uddannelsessystem.

Styrelsen for International Uddannelse har til opgave at fremme internationaliseringen af uddannelserne i Danmark og har samtidig ansvar for den danske deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer.

Styrelsen arbejder med hele verden og har et stort netværk med andre lande. Ligeledes har Styrelsen for International Uddannelse et godt overblik over de internationale muligheder, der åbner sig for de danske uddannelser og deres elever, studerende og lærere.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

3.1. Livslang Læring

Programmet Livslang Læring er en overbygning, der bygger på fire søjler eller underprogrammer.

Støtten og lånene vil blive givet til projekter, der henhører under hver af disse søjler, og som styrker den enkeltes transnationale mobilitet, bilaterale og multilaterale samarbejdspartnere eller forbedrer kvaliteten af uddannelsesniveauet gennem multilaterale projekter, der f.eks. søger at fremme innovationen.

Formål
Programmets generelle målsætning er at ”bidrage til at udvikle Den Europæiske Union til et avanceret videnbaseret samfund med en bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og større social samhørighed, samtidig med at der sikres en god beskyttelse af miljøet af hensyn til de kommende generationer”.

Det er især hensigten at fremme vekselvirkningerne, samarbejdet og mobiliteten mellem uddannelsessystemerne i EU, således at de bliver en kvalitetsreference på verdensplan.

De specifikke mål for programmet Livslang Læring er blandt andet:

  • At fremme den europæiske dimension og europæisk samarbejde inden for alle uddannelsesområderli>
  • At fremme innovation, kvalitet og gennemsigtighed i medlemsstaternes uddannelsessystemer
  • At støtte elever, studerende og voksne i at erhverve nødvendige kompetencer og kvalifikationer for personlig udvikling, beskæftigelsesegnethed og aktiv deltagelse i samfund og arbejdsliv.

Indhold
De fire søjler eller underprogrammer – en for hver uddannelsessektor – er:

  1. Comenius – grundskole og gymnasiale uddannelser
  2. Erasmus – videregående uddannelser
  3. Leonardo da Vinci – erhvervsuddannelserne
  4. Grundtvig – almen voksenuddannelse.

Søjlerne tager udgangspunkt i de samme aktivitetstyper:

  • Mobilitet
  • Samarbejde i partnerskaber
  • Udviklingsaktiviteter
  • Netværk.

De fire underprogrammer er suppleret med et tværgående program. Overordnet kan programmet inddeles i fire hovedtemaer:

  • Politik og innovation
  • Sprog
  • Udvikling af innovative informations- og kommunikationsteknologiske – projekter.
  • Formidling af resultater opnået via projekterne under programmet livslang læring.

Styrelsen varetager følgende aktiviteter under det Tværgående Program:

  • EU’s sprogpris
  • Euroguidance
  • Europass
  • Eurydice
  • NARIC
  • Studiebesøg for Uddannelseseksperter

Det andet af de tværgående programmer er Jean Monnetprogrammet, der især koncentrerer sig om tilskud til europæiske institutioner og organisationer.

Hvem kan deltage?

EU-programmet Livslang Læring henvender sig til alle uddannelsessektorer lige fra før-grundskole til voksenuddannelse.

Udover EU27, EFTA/EØS-landene Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, herunder også De Kanariske Øer, Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana, Réunion, Azorerne og Madeira samt kandidatlandene Kroatien og Tyrkiet, kan en lang række oversøiske lande og territorier deltage:

  • Grønland
  • Ny Kaledonien
  • Fransk Polynesien
  • Franske sydlige og antarktiske territorier
  • Wallis og Futunaøerne
  • Mayotte
  • St Pierre og Miquelon
  • Aruba
  • Nederlandske Antiller
  • Anguilla
  • Caymanøerne
  • Falklandsøerne
  • South Georgia og de Sydlige Sandwichøer
  • Montserrat
  • Pitcairn
  • Sankt Helena, Ascension Island
  • Tristan da Cunha
  • Britisk Antarktisk territorium
  • Britiske Indiske Ocean
  • Turks og Caicosøerne
  • Britiske Jomfruøer

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
33 95 70 00
iu.dk

GD Uddannelse – Livslang Læring:
ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc78_en.htm

3.1.1. Comenius

-– støtter internationalisering af grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler

Comenius støtter almene uddannelsesaktiviteter for institutioner fra før-skolealderen over grundskolen til gymnasieuddannelserne. Programmet skal fremme den europæiske dimension i undervisningen og støtte sprog-og kulturindlæringen. Desuden skal programmet fremme skolepartnerskaber og inspirere til netværksdannelse mellem institutioner og personer.

Indhold
Comenius-programmet omfatter følgende tilskudsmuligheder:

Skolepartnerskaber
Grundskoler og ungdomsuddannelser kan søge tilskud til 2-årige samarbejder med udenlandske partnere. Der findes to typer skolepartnerskaber: multilaterale, hvor partnerne arbejder sammen tematisk, og bilaterale, som også omfatter klasseudveksling.

Comenius Regio
Kommuner og regioner kan søge tilskud til bilaterale 2-årige transnationale samarbejder, der omfatter forskellige aktører med relation til grundskole eller ungdomsuddannelse.

Efteruddannelse i udlandet
Skoleledere, lærere og andre medarbejdere med relation til grundskole og ungdomsuddannelse kan søge tilskud til efteruddannelsesophold i udlandet.

Assistentordningen
Studerende og dimittender fra seminarier og universiteter kan søge tilskud til et assistentophold på en udenlandsk skole eller gymnasium. Danske skoler kan søge om at værtskab for en udenlandsk assistent.

Individuel elevudveksling
Grundskoler og ungdomsuddannelser der allerede har samarbejdet i et Comenius Skolepartnerskab, kan søge tilskud til at udveksle elever på individuel basis i 3 - 10 måneder.

Forberedende besøg og kontaktseminarer
Med henblik på forberedelse af en ansøgning til Comenius partnerskaber eller centrale Comenius aktioner kan der søges tilskud til deltagelse i et kontaktseminar eller forberedende besøg.

eTwinning
Webbaseret, internationalt samarbejde, partnersøgning, deling af lærerressourcer mm.

Multilaterale projekter Institutioner med ansvar for uddannelse af lærere kan søge tilskud til samarbejder med udenlandske institutioner.

Netværk
Universiteter, professionshøjskoler, skoler m.fl. kan søge tilskud til at deltage i europæiske netværk med fokus på indhentning af viden om særlige emner.

Hvem kan søge?
Programmerne under Livslang Læring er henvendt til forskellige dele af uddannelsessystemet. Nogle programmer omfatter flere sektorer, fx både grundskolen, gymnasieuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Andre programmer retter sig snævert mod fx sprogstuderende.

Comenius retter sig udelukkende mod grundskolen. Dvs. lærere, elever, skoleledere, skolemyndigheder, lærerstuderende, institutioner med ansvar for uddannelse af lærere m.fl. Gælder for institutioner fra før-skolealderen over grundskolen til gymnasieuddannelserne.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
33 95 70 00
www.iu.dk

GD Uddannelse – Livslang Læring – Comenius:
ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc78_en.htm

3.1.2. Erasmus – videregående uddannelser

Formål
Erasmus skal styrke samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og derved fremme det transnationale samarbejde. I modsætning til tidligere er praktikophold ligestillet med studieophold. Det betyder, at alle studerende nu har mulighed for at tage på praktikophold gennem Erasmus. Desuden kan det administrative personale ved institutionerne komme på jobshadowing ved udenlandske institutioner. Endelig kan virksomheder få støtte til at medarbejdere kan tage på korte studieophold ved et udenlandsk universitet.

Støtten via Erasmus gives udelukkende til de uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter. Det vil sige, at institutionen forpligter sig til at overholde visse principper f.eks. ved ikke at tage studiegebyr for udvekslingsstuderende, at give fuld merit for udvekslingsophold og generelt sikre høj kvalitet i de udvekslingsmuligheder, der findes inden for programmet.

Indhold
Videregående uddannelsesinstitutioner, der har dette charter kan søge om tilskud til en lang række aktiviteter under Erasmus-programmet. Der kan bl.a. søges tilskud til:

Studie- eller praktikophold for studerende
ved en Erasmus-partnerinstitution eller i offentlige eller private virksomheder, NGO´er eller andre organisationer. Der kan være tale om et studieophold, et praktikophold eller en kombination af studie- og praktikophold.

Et studieophold under Erasmus-programmet skal vare mellem 3 og 12 måneder og være fuldt meritgivende. Den studerende skal have afsluttet første år af studiet.

Ophold for undervisere og andre ansatte
ved en Erasmus-partnerinstitution eller i virksomheder, herunder undervisnings- og træningsophold, studiebesøg, jobshadowing, deltagelse i seminarer, konferencer mv.

Under Erasmus-programmet kan der ansøges om følgende typer af ophold for undervisere og andre ansatte:

Undervisningsophold ved partnerinstitution
Opholdet skal bestå af minimum 5 undervisningstimer og må maksimalt vare 6 uger. Inden opholdet skal der foreligge et undervisningsprogram, der er godkendt af hjeminstitution og Erasmus-partnerinstitutionen.

Træningsophold ved partnerinstitution
Studiebesøg eller jobshadowing ved en Erasmus-partnerinstitution. Opholdet skal vare mellem én (fem arbejdsdage) og 6 uger, og der skal foreligge et arbejdsprogram, der er godkendt af hjeminstitutionen og Erasmus-partnerinstitutionen.

Træningsophold i virksomheder
Ophold i en europæisk virksomhed, som den ansattes institution har et samarbejde med. Opholdet skal vare mellem én (fem arbejdsdage) og 6 uger og kan fx omfatte følgende aktiviteter:

  • Træningsophold
  • Seminarer og workshops
  • Kurser

I forbindelse med træningsophold i en virksomheden skal der foreligge et arbejdsprogram, der er godkendt af hjeminstitutionen og virksomheden.

Erasmus-sprogkursus
(EILC – Erasmus Intensive Language Courses)
Danske videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, og organisationer, der er specialiseret i sprogundervisning, kan søge om tilskud til at afholde intensive sprogkurser.

Europa-Kommissionens tilskud til afholdelse af intensive sprogkurser i Danmark vil for 2010-11 udgøre 7.500 EUR pr. afholdt kursus. Et kursus består af 15 studerende og skal finde sted umiddelbart før en undervisningsperiode, dvs. før efterårs- og vintersemestret. Den minimale varighed for et intensivt sprogkursus er 60 undervisningstimer, og den maksimale varighed er 6 uger.

Kurserne skal indeholde både en kulturel og en sproglig del og give de studerende mulighed for at deltage i kulturelle og sociale arrangementer.

Intensive programmer
Erasmus-institutioner fra mindst tre forskellige lande har mulighed for at gå sammen om at udvikle og afholde et fælles studieforløb med deltagelse af op til 20 undervisere og 60 studerende. Disse intensive programmer kan vare 2-6 uger.

Et intensivt program kan enten afholdes som en enkeltstående aktivitet eller gentages over et begrænset antal år (maksimalt 3 år med årlig fornyelse af ansøgning).

Forberedende besøg
Videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, kan ansøge om tilskud til forberedende besøg ved en partnerinstitution, i en virksomhed eller i forbindelse med en ansøgning om et intensivt program eller et multilateralt projekt.

Der gives tilskud til:

  • Forberedende besøg som led i en IP-ansøgning
  • Forberedende besøg til etablering af samarbejde med nye partnere
  • Forberedelse af multilaterale projekter og netværk

Som noget nyt har EU Kommissionen åbnet mulighed for, at institutioner der arbejder på en ansøgning til et multilateralt projekt eller netværk kan søge om tilskud til forberedende besøg i Styrelsen for International Uddannelse.

Tilskud til rejse- og opholdsudgifter beregnes separat. Der gives som udgangspunkt 500 EUR i tilskud til rejseudgifter. Tilskud til opholdsudgifter er på enten 120 eller 150 EUR pr. døgn, afhængigt af land. Et forberedende besøg kan maximalt vare fem dage.

Multilaterale projekter og netværk hvor partnere fra minimum tre lande samarbejder om at udvikle den videregående uddannelsessektor, fx ved udarbejdelse af fælles studiemoduler eller projekter, der styrker samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, kan ansøge om tilskud til multilaterale projekter og netværk. Tilskud til disse projekttyper skal søges direkte hos Europa-Kommissionen.

Der findes to forskellige typer af Erasmus-projekter: Multilaterale projekter og multilaterale netværk.

1.Multilaterale projekter
>Erasmus-partnerinstitutioner og evt. virksomheder fra minimum tre lande kan få tilskud til projekter, der varer mellem 2 og 3 år og bidrager til udvikling i den videregående uddannelsessektor. Projektet skal dreje sig om ét af følgende områder:

  • Samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder
  • Social integration i videregående uddannelser, dvs. styrkelse af adgang og gennemførelse af underrepræsenterede gruppers deltagelse i videregående uddannelse
  • Mobilitetsstrategier og fjernelse af hindringer for mobilitet inden for videregående uddannelse, herunder projekter om IKT, udvikling af mobilitetsvinduer og underviseres betydning for udgående mobilitet
  • Støtte til moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelse, herunder reform af læseplaner (udvikling af parallelle og fælles grader), forvaltnings-og finansieringsreformer
  • Fremme af ekspertise og innovation på videregående uddannelser, herunder projekter der handler om videntrekanten, dvs. sammenkædning af uddannelse, forskning og innovation.

multilaterale netværk
I Europa-Kommissionen kan videregående uddannelsesinstitutioner også søge om tilskud til at danne såkaldte akademiske netværk med deres Erasmus-partnere. Netværkssamarbejdet har til formål at samle de bredeste og mest specifikke kompetencer inden for et givet fagområde. Netværkene kan bruges til videndeling, drøftelse af metoder, udbredelse af god praksis samt produktion og fremme af kreativitet og innovation.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
33 95 70 00
iu.dk

Europa-kommissionen - GD Uddannelse – Erasmus:
ec.europa.eu/education/erasmus/doc888_en.htm

3.1.3. Leonardo da Vinci

EU’s program for erhvervsrettet uddannelse – både grunduddannelse, efter- og videreuddannelse.

Formål
Leonardo retter sig mod institutioner, organisationer, offentlige og private virksomheder der arbejder med erhvervsuddannelse på alle niveauer. Programmets overordnede formål er at styrke kvalitet og nyskabelse i de erhvervsrettede uddannelser og give dem en europæisk dimension.

Sigtet er at forbedre unges og voksnes færdigheder og kvalifikationer og øge deres muligheder på arbejdsmarkedet, fremme beskæftigelsen og styrke virksomhedernes konkurrenceevne gennem tilskud til udviklings- og samarbejdsprojekter, der gennemføres med partnere fra andre europæiske lande.

De specifikke mål for programmet er:

  • At støtte deltagere i uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter i at erhverve og anvende viden, færdigheder og kvalifikationer med henblik på fremme af personlig udvikling, beskæftigelsesegnethed og deltagelse i det europæiske arbejdsmarked
  • At støtte kvalitetsforbedringer og fornyelse af erhvervsuddannelsessystemer, -institutioner og -praksis
  • At gøre erhvervsuddannelse og mobilitet for arbejdsgivere og enkeltpersoner mere tiltrækkende samt at fremme praktikanters mobilitet.

Indhold
Leonardo da Vinci-programmet er en del af EU s uddannelsesprogram for Livslang Læring (LLP) og giver tilskud til tværnationale projekter inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse. 32 lande deltager i Leonardo-programmet.

Programmet giver tilskud til fem typer aktiviteter:

  1. Praktik- og uddannelsesophold
  2. Partnerskaber
  3. Vidensudviklingsprojekter
  4. Forberedende besøg
  5. Nyudviklingsprojekter

1. Praktik- og uddannelsesophold

Formål
Formålet med Praktik- og uddannelsesophold er først og fremmest at tilføre de erhvervsrettede uddannelser en international dimension.

Indhold
Leonardo giver tilskud til praktik- og uddannelsesophold for følgende målgrupper:

  • Elever i erhvervsuddannelse
  • Arbejdstagere
  • Lærere, vejledere og uddannelsesansvarlige

Praktik- og uddannelsesopholdene kan foregå i et af de andre europæiske lande, der deltager i Leonardo.

Hvem kan søge?
Pulje 1: Elever, der er i gang med følgende uddannelser kan søge:

  • EUD-uddannelserne
  • Landbrugsuddannelserne
  • Social- og sundhedsuddannelserne
  • Produktionsskoler og EGU-forløb
  • HHX og HTX

Der gives tilskud til medfølgende lærere hvis der er tale om praktik- og uddannelsesophold for helt unge eller dårligt stillede grupper.

Pulje 2: Praktik- og uddannelsesophold for arbejdstagere. Målgruppen er arbejdstagere med afsluttet erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Det kan både være ansatte og ledige.

Pulje 3: Ophold for lærere, studievejledere og uddannelsesansvarlige i virksomheder. Målgruppen er personer, der underviser, planlægger eller er ansvarlige for udbud af erhvervsuddannelse i bred forstand, samt vejledere.

Støtte
Leonardo-tilskuddet skal gå til deltagerne til dækning af deres rejse- og opholdsudgifter. Projektet kan herudover søge om tilskud til administration og til sproglig og kulturel forberedelse. Tilskuddet beregnes et samlet tilskud for deltagerne til transport, ophold og forsikring efter faste takster og tilskuddets størrelse afhænger af opholdsland og varighed.

2. Partnerskaber

Formål
Et Leonardo partnerskab er en ramme for mindre samarbejdsaktiviteter mellem organisationer, der arbejder inden for erhvervsuddannelsessektoren.

Aktive deltagere i partnerskaber er beslutningstagere, undervisere, ansatte og elever/lærlinge i hele sektoren. Formålet er, at man samarbejder om emner, der har fælles interesser for de deltagende organisationer.

Indhold
Et partnerskab skal gennem udveksling af erfaringer, metoder og gode eksempler udvikle kvalitet og muligheder inden for erhvervsuddannelsessektoren. Det kan f.eks. ske gennem udarbejdelse af materialer eller via mobilitet, hvor man gennem besøg mellem partnerne indhenter nye erfaringer.

Partnerskaber kan videreføre et samarbejde om resultater opnået i tidligere projekter, eller de kan være et første skridt mod et mobilitets- eller vidensudviklingsprojekt.

Der bliver lagt vægt på, at ansøgningerne handler om emner, der har fælleseuropæisk interesse. Derudover skal man forsøge at imødekomme målene i København-processen om at forbedre erhvervsrettede uddannelsers popularitet og kvalitet, at udvikle og anvende fælles læringsredskaber og at styrke gensidig læring.

Hvem kan søge?
Alle, der arbejder for at udvikle uddannelserne inden for det erhvervsrettede område, herunder University Colleges kan søge om tilskud. Det være sig private uddannelsesudbydere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, erhvervscentre samt uddannelsesinstitutioner generelt.

Støtte
Tilskudsbeløbet varierer mellem 6.000 EUR og 22.000 EUR i forhold til det ansøgte antal mobiliteter pr. partner.

3. Vidensudviklingsprojekter

Formål
Vidensudviklingsprojekter er en ny projekttype i Leonardo da Vinci programmet, der skal bearbejde og videreudvikle de resultater, som tidligere projekter har opnået.

Ideen med vidensudviklingsprojekter er at udnytte de resultater, der er udviklet i tidligere i Leonardo da Vinci projekter og/eller andre projekter. Sigtet er at overføre viden fra et område eller sektor til et andet. Derfor benævnes denne projektform på engelsk, transfer of innovation.

Indhold
Projekterne skal enten arbejde på mere effektivitet og bedre resultater ved at tilpasse og bearbejde innovativt materiale, eller på at integrere viden og resultater fra tidligere projekter i erhvervsuddannelser og virksomheder.

Der lægges vægt på, at ansøgningerne handler om emner, der har fælles europæisk interesse.

Hvem kan søge?
Alle, der arbejder for at udvikle uddannelserne inden for det erhvervsrettede område, herunder University Colleges kan søge om tilskud. Det være sig private uddannelsesudbydere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, erhvervscentre samt uddannelsesinstitutioner generelt.

Støtte
Man kan søge om tilskud op til 75 % af det samlede budget, og der kan søges om max. 125.000 EUR pr. år - dvs.

250.000 EUR i alt. Projektet kan få dækket udgifter til løn, rejser, ophold og drift.

4. Forberedende besøg

Før ansøgningen til et Leonardo-projekt indsendes kan der søges om tilskud til et forberedende besøg.

Formål
Hensigten med forberedende besøg er at etablere kontakter til nye partnere, samt at drøfte mulighederne for samarbejde og ansøgning om tilskud igennem Leonardoprogrammet.

Indhold
Forberedende besøg kan være besøg hos en udenlandsk skole eller virksomhed eller deltagelse i et kontaktseminar. At deltage i et Leonardo-kontaktseminar kan være en god måde at finde nye samarbejdspartnere på.

Man kan søge om separate tilskud til rejse- og opholdsudgifter igennem Styrelsen for International Uddannelse til et forberedende besøg eller et kontaktseminar. Du kan kun søge om ét tilskud til et besøg per person om året.

Til transport kan der søges om et tilskud på maks. 500 EUR pr. deltager uanset opholdslandet. Hvis rejsen er dyrere end denne sats, kan der argumenteres særligt for et større beløb i ansøgningen.

Derudover kan søges om opholdstilskud til maks. fem dage på hhv. 120 og 150 EUR, afhængigt af opholdsland og varighed. Opholdslandene er opdelt i to landegrupper med hver deres tilskudssats.

Kontaktseminarerne annonceres løbende på www. iu.dk, hvor man også finder en uddybende beskrivelse af seminarets tema samt tilmeldingsblanket.

Hvem kan søge?
Alle, der arbejder for at udvikle uddannelserne inden for det erhvervsrettede område, herunder University Colleges kan søge om tilskud. Det være sig private uddannelsesudbydere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, erhvervscentre samt uddannelsesinstitutioner generelt.

Støtte
Til transport kan der søges om et tilskud på maks. 500 EUR pr. deltager uanset opholdslandet. Hvis rejsen er dyrere end denne sats, kan der argumenteres særligt for et større beløb i ansøgningen.

Derudover kan søges om opholdstilskud til maks. fem dage på hhv. 120 og 150 EUR, afhængigt af opholdsland og varighed.

Der kan kun søges om ét tilskud til et besøg per person om året.

5. Nyudviklingsprojekter

Formål
Nyudviklingsprojekter indgår som en del af Livslang Læring Programmet og varetages af Executive Agency i Europa-Kommissionen.

Leonardo nyudviklingsprojekter er tværgående samarbejdsprojekter, der har til formål at udvikle god praksis inden for erhvervsuddannelsesområdet. De tværnationale samarbejdsprojekter sigter mod at forbedre kvaliteten af uddannelsessystemer gennem udvikling af nyskabende indhold, metoder og procedurer inden for erhvervsuddannelse.

Hvem kan søge

  • Institutioner eller organisationer, der tilbyder erhvervsuddannelse.
  • Sammenslutninger og repræsentanter for personer, der er involveret i erhvervsuddannelse, herunder praktikanter, forældre- og lærerforeninger
  • Virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for arbejdslivet, herunder handelskamre, andre handel og sektorspecifikke organisationer
  • nonprofit-organisationer, frivillige organer og ngo’er
  • Videregående uddannelsesinstitutioner

Støtte
Tilskud på maksimalt 75 % af de tilskudsberettigede omkostninger og maksimalt 200.000 EUR pr. år eller 400.000 for hele projektet.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
leonardo@iu.dk
iu.dk

Leonardo i Bruxelles

Leonardo-programmet hører under EU’s Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur:
European CommissionDg Education and Culture
Rue de la Loi 200
B-1049 Bruxelles

Kommissionens hjemmeside om Livslang Læring programmet:
Lifelong Learning Programme

3.1.4. Grundtvig

Formål
Grundtvig-programmet drejer sig om voksenuddannelse, folkeoplysning og livslang læring.

Dvs. både uformelle læringsaktiviteter for voksne i fx boligområder og på aftenskoler og formel voksenuddannelse på fx VUC-kurser og sprogcentre.

Grundtvig støtter aktiviteter, der giver mulighed for at udveksle erfaringer og idéer på tværs af Europa for at stimulere udvikling, kvalitet og perspektiv i voksnes læring med fokus på aktivt medborgerskab og læring for alle. Aktiviteter med fokus på voksne med kort uddannelsesbaggrund og behov for bedre basale færdigheder eller personer, der af andre grunde er økonomisk og socialt sårbare, prioriteres højt.

Grundtvig-programmets målgruppe er alle over 25 år, men også unge voksne fra 16-24 som ikke længere er under uddannelse, og for hvem folkeskolens og ungdoms-uddannelsernes sædvanlige tilbud ikke har været vellykkede.

Indhold

A. Undervisere, frivillige, ledere og andre med aktiv praksis i forhold til voksnes læring kan søge tilskud til deltagelse i:

Grundtvig Efteruddannelseskurser i udlandet
Som underviser eller tilrettelægger af læringsaktiviteter for voksne kan du få tilskud fra Grundtvig-programmet til et kursusophold i udlandet, hvor målet er at højne kvaliteten på læringsudbuddene i din institution/organisation.

Grundtvig Besøg- og Udvekslingsophold
Tilskud til lærere, ledere og andre med aktiv praksis i forhold til voksnes læring, som ønsker at gennemføre en selvtilrettelagt efteruddannelsesaktivitet i et andet europæisk land, fx et undervisningsophold på en institution, ’jobshadowing’ i en relevant forening o.l.

Grundtvig Assistentophold
Grundtvigs assistentordning giver personer, som allerede arbejder med voksnes læring eller som er i færd med at kvalificere sig til dette, mulighed for at søge tilskud til et længerevarende ophold på en institution i et andet europæisk land, der udbyder kurser eller andre former for læringsaktiviteter for voksne.

Grundtvig Kontaktseminarer
Find partnere til Grundtvig-projekter. På et kontaktseminar deltager 50-80 repræsentanter fra alle typer institutioner, organisationer mv. i Europa. Fælles er, at de alle arbejder med voksenundervisning eller folkeoplysning og ønsker at deres institution/organisation vil kunne samarbejde med andre lande. På seminaret diskuterer deltagerne konkrete idéer til et samarbejde med henblik på at udvikle et Grundtvig Læringspartnerskab med typisk 4-7 partnere.

Tilskud til Forberedende besøg
Man kan på vegne af sin institution/organisation søge om et forberedende besøg for nærmere at aftale mål og indhold i et kommende Grundtvig Læringspartnerskab, et Grundtvig Senior Volontørprojekt eller et større multilateralt samarbejdsprojekt eller netværk.

B. Institutioner og organisationer som udbyder læringsaktiviteter for voksne, kan søge tilskud til:

Grundtvig Læringspartnerskaber
Der er tale om partnerskaber til fremme af voksnes læring – dette forstået som nye læringsmuligheder såvel for voksne kursister som for deres undervisere.

Konkret er et læringspartnerskab rammen om et samarbejdsprojekt mellem mindst 3 partnere fra 3 forskellige lande, gerne flere. En af deltagerne skal være koordinator for projektet, og de øvrige er partnere.

Læringspartnerskaber sigter specielt på samarbejde mellem mindre organisationer, der arbejder med voksenuddannelse og folkeoplysning, og som måske har begrænsede erfaringer med tværnationalt samarbejde.

Et læringspartnerskab kan omhandle organisatoriske, pædagogiske eller faglige temaer af fælles interesse, og skal gennem udveksling af erfaringer, metoder og gode eksempler fremme kvalitet og perspektiv i voksnes uddannelse og læring.

Aktive deltagere i samarbejdet vil typisk være undervisere, vejledere, ledere og voksne kursister.

Grundtvig Senior volontørprojekter
Et Grundtvig Senior volontørprojekt indebærer tilskud til at 2 organisationer i 2 europæiske lande aftaler at udveksle seniorvolontører, dvs. personer over 50. Udover at etablere nye læringsrum for de deltagende seniorer, er formålet med denne projekttype, at der skabes bånd mellem sender- og modtagerorganisationerne og de lokalsamfund, hvor de frivillige arbejder, således at disse får glæde og nytte af de frivilliges kompetencer.

Der er tale om frivilligt arbejde på fuld tid under udlandsopholdet med forankring og inddragelse i lokalområdet og beskæftigelse med sociale, miljømæssige eller samfundsmæssige udfordringer.

Workshops i udlandet for ganske almindelige mennesker

Formålet er at bringe borgere fra forskellige europæiske lande sammen til en workshop, hvor de beskæftiger sig med et fælles tema i 5-10 dage. Temaerne dækker et meget bredt spektrum: Fx finske puslespil, interreligiøsitet i Tyskland, digital fortælleteknik i Frankrig, dukketeater i Rumænien og sølvsmykker i Tyrkiet.

C. Aktioner hvor tilskud skal søges hos Europa-Kommissionen i Bruxelles.

Grundtvig multilaterale projekter
En organisation/forening/institution kan få tilskud til et multilateralt projekt, som har til formål at øge kvaliteten og den europæiske dimension inden for centrale aspekter af almen voksenundervisning og folkeoplysning i de europæiske lande. Projekterne skal resultere i konkrete og nyskabende produkter, som kan anvendes bredt i Europa og indebærer typisk udvikling af læremidler af høj kvalitet eller afprøvning af pilotaktiviteter. Dette kan fx være efteruddannelseskurser, der i projektets slutfase er velkomne i Grundtvigs kursuskatalog.

Grundtvig Tematiske Netværk
Formålet med netværkene er at styrke båndet mellem alle, der beskæftiger sig med læringsaktiviteter for voksne inden for et bestemt tematisk område. Et tematisk netværk er et forum eller en fælles platform for diskussion og udveksling om centrale spørgsmål, udarbejdelse af politikker og/eller forskning inden for det tematiske område, således at aktiviteternes kvalitet højnes i hele Europa og opnår større synlighed. Et tematisk netværk kræver deltagelse af et stort udsnit af europæiske lande.

Grundtvig Ledsageforanstaltninger
Målet med ledsageforanstaltningerne - Accompanying Measures - er at støtte forskellige aktiviteter, som ikke er støtteberettigede under Grundtvig hovedprogrammet, men som klart bidrager til at opnå programmets målsætninger.

Mulige aktiviteter er arrangement af konferencer og seminarer, informations- og markedsføringskampagner, konkurrencer, publikationer og dokumentation for at udbrede relevante produkter og processer osv.

Hvem kan søge?

Grundtvigs målgrupper kan deles i tre:

  • Undervisere, ledere og andre der er aktive i forhold til voksnes læring
  • Institutioner, organisationer og andre udbydere af læringsaktiviteter for voksne
  • Kursister og deltagere i læringsaktiviteter for voksne, samt voksne i almindelighed.

Grundtvig-programmet tilbyder aktiviteter for alle tre målgrupper. Eksempler på relevante organisationer er:

  • Oplysningsforbund
  • Lokale foreninger
  • VUC-centre
  • Folkehøjskoler
  • Produktionsskoler
  • Sprogskoler
  • Institutter der udvikler og afholder voksenpædagogiske kurser
  • Biblioteker
  • Anden form for kulturinstitution
  • Anden relevant institution i fx kommunalt regi

Støtte
Tilskuddets størrelse afhænger af aktiviteten.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside om Grundtvig:Grundtvig

3.1.5. Det tværgående program

Det tværgående program giver tilskud til studiebesøg, udviklingsprojekter og netværk for alle uddannelsessektorer samt uformelle læringsmiljøer for voksne.

Det er primært Europa-Kommissionens Executive Agency som varetager information og administration vedr. det tværgående programs aktiviteter, men Styrelsen for International Uddannelse står også for nogle af aktiviteterne – se nedenfor.

Overordnet kan programmet inddeles i fire hovedtemaer:

  1. Politikudvikling (herunder studiebesøg)
  2. Sprog
  3. IKT
  4. Spredning af resultater og god praksis

Styrelsen for International Uddannelse varetager følgende aktiviteter under det Tværgående Program:

  • EU’s sprogpris
  • Euroguidance
  • Europass
  • Eurydice
  • NARIC
  • Studiebesøg for Uddannelseseksperter

Politikudvikling (herunder studiebesøg)

Formål
Programmet for livslang læring finansierer foranstaltninger som fremmer udviklingen af politikker og samarbejde på alle niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Aktiviteterne omfatter støtte til studiebesøg for beslutningstagere og andre interessenter, såvel som undersøgelser og sammenlignende forskning på disse områder på europæisk plan.

Formålet med denne foranstaltning er at højne kvaliteten og gennemsigtigheden af uddannelsessystemerne, overvåge fremskridtene, identificere problemområder, og styrke indsamlingen af data og forskning på tværs af EU.

Indhold
Der er tre hovedtyper af aktioner.

1. Mobilitet
Der udbydes årligt et studieopholdsprogram som skal tilskynde til diskussion, udveksling af idéer og gensidig læring om uddannelsespolitikker på både nationalt og på EU-plan. Formålet er at folk der arbejder i undervisningssektoren får indsigt i bestemte aspekter af uddannelses-og erhvervsuddannelsespolitikken i andre lande.

2. Forskning
Tilskud gives til undersøgelser og forskning samt styrkelse af evidensgrundlaget for politik og praksis inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Denne del af programmet dækker desuden aktioner, der øger gennemskueligheden og anerkendelsen af kvalifikationer, peer-learning aktiviteter og samarbejdsnet. Men disse typer af aktioner er genstand for særskilte indkaldelser af forslag.

3. Netværk
Formålet med denne aktion er at støtte oprettelsen af tværgående netværk, der fremmer den gensidige forståelse af uddannelsespolitikker og udveksling af oplysninger om god praksis og kritiske faktorer for udvikling og implementering af sammenhængende og omfattende strategier for livslang læring.

Hvem kan søge?
Politikudvikling er relevant for de politiske beslutningstagere, eksperter og embedsmænd fra de nationale, regionale eller lokale myndigheder, ledere indenfor undervisning, organisationer indenfor uddannelse, vejledning og akkreditering, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, universiteter og forskningsinstitutioner samt undervisere.

Sprog

Formål
Foranstaltningen har til formål at fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed i Europa.

Indhold
Aktiviteterne skal øge bevidstheden om betydningen af sproglige færdigheder, øge adgangen til sproglærings ressourcer og udvikle undervisningsmateriale gennem:

  • Multilaterale projekter til udvikling af nye sprogindlæringsmaterialer, herunder online-kurser, instrumenter til afprøvning af sprogkundskaber, fremme af sproglig bevidsthed og adgang til sprogundervisning ressourcer herunder online-kurser og redskaber til afprøvning af sprogkundskaber
  • Netværk til fremme af sprog-politikker og formidling af projektets resultater og god praksis
  • Andre initiativer, herunder reklame, markedsføring, reklame-og informationskampagner samt konferencer, studier og udarbejdelse af statistiske indikatorer på området for sprogindlæring og sproglig mangfoldighed

Prioriterede indsatsområder fastsættes årligt.

Ethvert sprog (på verdensplan) er berettiget til støtte under disse multilaterale projekter og netværk, herunder europæiske regionale sprog eller mindretalssprog.

Hvem kan søge?
Skoler, højere læreanstalter, voksenundervisningsinstitutioner

  • Sprogskoler, biblioteker, åben uddannelse og fjernundervisning, institutioner der tilbyder grund- eller videreuddannelse for sproglærere, centre for forskning i sprogundervisning
  • Institutioner der udvikler læseplaner, udsteder eksamensbeviser eller udarbejde metoder til test og evaluering af viden
  • Lokale eller regionale myndigheder
  • Lokale, regionale, nationale eller europæiske sammenslutninger der beskæftiger sig med sproglig mangfoldighed og sprogundervisning eller læring
  • Kulturelle foreninger
  • Radio, tv eller medievirksomheder
  • Forlag og software producenter eller distributører og reklamebureauer

Støtte
Multilaterale projekter: 75 % af de tilskudsberettigede udgifter. Maksimalt 200.000 EUR pr. år. eller i alt 400.000 EUR ved flerårige projekter

  • Netværk: 75 % af de tilskudsberettigede udgifter. Maksimalt 150.000 EUR pr. år.
  • Ledsageforanstaltninger: 75 % af de tilskudsberettigede udgifter. Maksimalt 200.000 EUR pr. år.

IKT

Formål
Aktionen handler ikke om at udvikle selve teknologien, men om at bruge IKT-værktøjer til at forbedre læringsmiljøer og -oplevelser. I praksis indebærer det anvendelse af simuleringer, discovery learning, forebyggelse og reduktion af frafald, at tilbyde læring uden for skolemiljøet og at bygge bro over den »digitale kløft«.

Indhold
IKT multilaterale projekter støtter udvikling af nyskabende IKT-baseret indhold, tjenesteydelser, pædagogik og praksis for livslang læring. De supplerer IKT læringsaktiviteter og -projekter under sektorprogrammerne Comenius, Erasmus, Grundtvig og Leonardo da Vinci.

IKT-netværk støtter opbygningen af partnerskaber og netværk mellem læringsmiljøer med henblik på at udveksle ideer og erfaringer i forbindelse med IKT til læring. Netværkene skal støtte videndeling, øge synligheden af og bevidstheden om fordelene og virkninger af IKT i læring, og bidrage til dets udbredelse og effektive brug.

Aktiviteterne kan også omfatte afholdelse af konferencer, workshops, fora, sommer universiteter m.v.

Prioriteringer for aktiviteten fastsættes årligt.

Hvem kan søge?

  • Centre eller andre organisationer med ekspertise inden for IKT i uddannelse og / eller åben uddannelse samt fjernundervisning (dette kan også omfatte vejledning eller rådgivning, multimediebiblioteker, forskningscentre, etc.)
  • Alle former for uddannelsesinstitutioner og udbydere, i alle uddannelsessektorer
  • Fjernundervisningsinstitutioner (herunder åbne universiteter)
  • Seminarier
  • Sammenslutninger af lærere eller elever
  • Forskerhold, der arbejder inden for området IKT i undervisningen
  • Akademiske sammenslutninger eller konsortier på nationalt eller europæisk plan
  • Organisationer / institutioner, der deltager i pædagogisk innovation
  • Offentlige og private udgivere / producenter / tv-selskaber og andre aktører på IKT-området

Støtte
Multilaterale projekter: Tilskuddet udgør 75 % af de tilskudsberettigede udgifter, maksimalt 250.000 EUR pr. år og maksimalt 500.000 EUR ved flerårige projekter. IKT-netværk: Tilskuddet udgør 75 % af de tilskudsberettigede udgifter, maksimalt 150.000 EUR pr. år.

Spredning af resultater og god praksis

Formål
Aktivitet 4 ”Spredning af resultater og god praksis” sigter mod at skabe en ramme for effektiv udnyttelse af resultaterne af livslang læring programmet (LLP) og også tidligere programmer indenfor samme område.

Det operationelle formål med aktiviteten er at sikre, at resultaterne af programmet for livslang læring er kendte, demonstrerede og implementerede i en bred skala.

Indhold
Følgende aktiviteter prioriteres:

  • Forskning samt identifikation af barrierer for formidling og udnyttelse. Udvikling af robuste modeller for vellykket formidling og udnyttelse af resultater
  • Vurdere virkningen af resultaterne og af formidlingen af disse
  • Overføre og implementere resultater (multiplikation) og /eller integrere dem i den almindelige politik

Hvem kan søge?

  • Institutioner eller organisationer, der udbyder uddannelse inden for rammerne af programmet for livslang læring eller inden for rammerne af dets underprogrammer
  • Personer og organer med ansvar for uddannelsessystemer og -politikker
  • Virksomheder, arbejdsmarkedets parter og deres organisationer på alle niveauer, herunder brancheforeninger, handelskamre
  • Organer der tilbyder vejledning, rådgivning og information om ethvert aspekt af livslang læring
  • Sammenslutninger der arbejder inden for livslang læring, herunder studenter-, praktikant, elevernes, lærernes, forældres og voksenelevers foreninger
  • Forskningscentre og organer beskæftiger sig med emner indenfor livslang læring
  • Not-for-profit organisationer, frivillige foreninger, ikkestatslige organisationer (ngo’er)

Støtte
Multilaterale projekter: Tilskuddet udgør 75% af de tilskudsberettigede udgifter, maksimalt 150.000 EUR pr. år og maksimalt 300.000 EUR ved flerårige projekter.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

Aktiviteter under det Tværgående Program som varetages af Styrelsen for International Uddannelse:

EU’s sprogpris

Den europæiske sprogpris European Language Label uddeles hvert år til nyskabende projekter, som har bidraget eller som bidrager til læring af fremmedsprog. Styrelsen for International Uddannelse er ansvarlig for tildeling af prisen i Danmark.

Euroguidance
Det danske Euroguidance-center er en del af STYRELSEN FOR INTERNATIONAL UDDANNELSE. Det er med i et europæisk netværk af nationale ressourcecentre for vejledning: Euroguidance-netværket.

Den overordnede målsætning for Euroguidance-netværket er at:

  • Fremme mobilitet i Europa, bl.a. ved at formidle information om uddannelse og erhverv i de europæiske lande, så vejledere i Europa får et bedre grundlag for at vejlede om mobilitetsspørgsmål
  • Formidle information om vejledningsordninger og -systemer samt metoder, best practice og nytænkning indenfor vejledningsområdet
  • Bidrage til udvikling af netværk og samarbejde blandt vejledere på tværs af landegrænser i Europa.

Der findes Euroguidance-centre i 32 europæiske lande. Du kan finde information om andre landes centre og aktiviteterne i Euroguidance-netværket på www.euroguidance.net.

Europass
Europass består af fem forskellige dokumenter, der er samlet i et fælles Europass dokumentomslag. De beskriver alle de kvalifikationer og færdigheder man har opnået gennem uddannelse, praktik eller andet udlandsophold.

Eurydice
Eurydice er et informationsnetværk om uddannelser på alle niveauer, der siden sin oprettelse i 1980 har været med til at øge forståelsen og gennemsigtigheden af det europæiske uddannelsessystem og uddannelsespolitik.

Eurydice administrerer f.eks. en database ved navn Eurybase, hvori alle interesserede kan indhente detaljeret information om de europæiske uddannelsessystemer. Desuden udarbejder Eurydice eksempelvis en ”European Glossary on Education”, der dækker betegnelser for eksaminer, kvalifikationer og titler i de europæiske uddannelsessystemer. Derudover dækker Eurydice-netværket emner indenfor videregående uddannelser, herunder blandt andet strukturændringer i forbindelse med Bologna-processen.

NARIC
NARIC står for National Academic Recognition Information Centres. Netværket er etableret i 1984 på initiativ af Europa-Kommissionen og består af informationscentre i alle EU-medlemsstater, EØS-landene og de associerede lande i Øst- og Centraleuropa samt Cypern.

Netværket er etableret for at fremme den gensidige anerkendelse af videregående uddannelser. Via NARIC-kontorerne kan man få oplysninger om anerkendelse af udenlandske eksaminer og studieperioder og om landenes uddannelsessystemer.

Studiebesøg for Uddannelseseksperter

Formål
Studiebesøg har til formål at understøtte politikudvikling og innovation på uddannelsesområdet i EU.

Igennem studiebesøgene kan eksperter og beslutningstagere inden for de forskellige uddannelsesområder få indsigt og viden om værdier, systemer, metoder og praksis i de deltagende lande. Programmet skal samtidig fremme forståelsen for de fælles målsætninger der er aftalt inden for EU og fremme samarbejdet på uddannelsesområdet.

Indhold
Den europæiske koordinator for studiebesøg er Cedefop i Thessaloniki. Cedefop sammensætter 12-15 deltagere fra forskellige lande og gerne med forskellige faglige indfaldsvinkler til temaet til hvert studiebesøg.

Hvert besøg er organiseret med fokus på et bestemt tema.

Studiebesøg finder sted i alle de 31 programlande: De 27 EU lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Tyrkiet.

Støtte
Ansøgere, der bliver godkendt og indstillet, får et stipendium til at dække rejse og ophold. Normalt er stipendiet på mellem 1200 og 1500 EUR, afhængig af varighed og værtsland.

Hvem kan søge?
Målgruppen er uddannelseseksperter, forvaltningsledere, skoleledere, uddannelsesansvarlige og ledere i virksomheder, vejledere, faglige udvalg og andre beslutningstagere fra alle områder inden for grundskole, gymnasium, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse og videregående uddannelse. Kun én fra Danmark på hvert besøg

Sådan foregår studiebesøgene
Der er et fælles arbejdssprog for studiebesøget, som regel et af hovedsprogene: Engelsk, tysk, fransk eller spansk.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

3.2. Aktive unge

Formål
Aktive Unge er EU’s program for ungdomsaktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem. Programmet giver mulighed for samarbejde med 33 programlande om alle aktiviteter, og for nogen aktiviteters vedkommende også med 22 partnerlande fra tre regioner, Balkan, Østeuropa og Kaukasus samt Nordafrika og Mellemøsten.

Målgruppen for Aktive Unge er dels unge, dels ungdomsledere og ungdomsmedarbejdere i såvel den professionelle som den frivillige sektor.

Programmet er åbent for alle, herunder unge med særlige behov, f.eks. unge som er kulturelt eller socioøkonomisk dårligt stillede eller har et handicap.

Overordnede mål for Aktive Unge:

  • Fremme unge borgeres aktive deltagelse i samfundslivet
  • Fremme social samhørighed og tolerance i EU
  • Fremme gensidig forståelse mellem unge i EU
  • Fremme kvaliteten af europæiske ungdomsarbejde
  • Fremme europæisk samarbejde på ungdomsområdet

Overordnet er tanken, at unges idéer og bidrag skal være med til at forme EU og Europas fremtid. Derfor skal alle projekter have en stærk europæisk dimension og indarbejde en eller flere af programmets målsætninger og prioriteringer i projektets design.

Man skal være opmærksom på, at EU udover de fastlagte målsætninger løbende vedtager særlige årlige prioriteter og indsatsområder for programmet.

Indhold
Der kan søges om tilskud til en række forskellige aktivitetstyper:

  • Ungdomsudvekslinger: Grupper af unge fra to eller flere lande mødes, og lærer mere om hinandens lande og kulturer.
  • Ungdomsinitiativer: Projekter, hvor unge aktivt og direkte deltager i selvvalgte aktiviteter og udvikler deres egne ideer og initiativer.
  • Demokratiprojekter: Projekter, som giver unge mulighed for at deltage i og lære mere om det lokale, regionale, nationale eller europæiske/internationale demokrati.
  • Europa-frivillig (Den Europæiske volontørtjeneste): Giver unge mulighed for at deltage i forskellige former for frivilligt arbejde i et andet europæisk land.
  • Samarbejde med partnerlande uden for EU: Projekter hvor unge og dem, der arbejder inden for ungdomsområdet kan iværksætte aktiviteter med partnerlande uden for EU.
  • Tilskud til aktører på ungdomsområdet: Formålet med disse aktiviteter er at skabe et tættere internationalt samarbejde mellem ungdomsorganisationerne, fx gennem kurser, seminarer, job shadowing, partnerskabsopbygning.
  • Ungdomsseminarer: Formålet med ungdomsseminarer er at fremme det europæiske samarbejde på ungdomsområdet ved at opfordre til en øget dialog mellem beslutningstagere, ungdomsorganisationer, unge og andre, der er aktive inden for ungdomsområdet.
  • Særlige aktiviteter inden for ungdomsområdet: Særlige aktiviteter der bidrager til at udvikle og styrke kvaliteten i det europæiske ungdomsarbejde. Fælles for alle aktiviteterne, er at de skal søges i Bruxelles.

Programmet har et samlet budget i perioden 2007-2013 på 885 mio. EUR for hele EU.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
ungdom@iu.dk
iu.dk/programmer-og-tilskud/europa/aktive-unge

3.2.1. Ungdomsudvekslinger

Formål
En ungdomsudveksling er, når unge fra forskellige lande mødes og arbejder med et tema af fælles interesse. Et af formålene med udvekslingen er, at de unge lærer mere om hinandens lande og kulturer. I denne proces kan de opdage ligheder og forskelle og få udfordret deres fordomme.

Indhold
Selve udvekslingen skal vare mellem 6 og 21 dage, og skal involvere mellem 16 og 60 unge. Hele forløbet omfatter forberedelse, aktiviteter under besøget, evaluering samt opfølgende aktiviteter. Samlet set må hele forløbet højst vare 15 måneder.

Det er vigtigt, at projektet har en klar struktur og aktiviteterne skal være tilrettelagt omkring et eller flere temaer med en tydelig europæisk dimension. Gruppen skal sammen udforske det valgte tema (fx racisme, kulturarv, miljø, narkotikamisbrug etc.) og forsøge at omsætte det til konkrete daglige aktiviteter under udvekslingsopholdet.

Det er også muligt at samarbejde med lande i andre regioner. Læs om mulighederne under ”Samarbejde med partnerlande uden for EU”.

Alle deltagere har mulighed for at få ungdomscertifikat (Youthpass) som dokumentation for den ikke-formelle læringserfaring.

Hvem kan søge?
En eller flere grupper af unge i alderen 13-25 år. En ungdomsudveksling kan også søges af en NGO, en forening eller en offentlig myndighed.

Støtte
Der ydes tilskud til rejseudgifter, forsikring, forberedelse og aktiviteter. Der gives både tilskud til de unge, der rejser ud, og til værts- og sendepartnerne. Til udvekslinger for unge med særlige behov kan der ydes ekstra tilskud.

3.2.2. Ungdomsinitiativer

Formål
Ungdomsinitiativer er projekter, hvor ide, planlægning og gennemførelse ligger hos de unge selv. Projekterne kan beskæftige sig med mange forskellige emner, fx kunst og kultur, miljø, racisme, uddannelse, arbejdsløshed etc. Et ungdomsinitiativ kan også være en konkret produktion af fx en hjemmeside, en cd-rom, et radioprogram, en kunstudstilling, teater og dans eller etablering af et værested for unge. Endelig kan et projekt også være bygget op omkring etableringen af et støttenetværk, der fx arbejder med flygtninge, handikappede eller forældreløse børn.

Der gives tilskud til to former for projekter:

  1. Nationale ungdomsinitiativer
  2. Transnationale ungdomsinitiativer

Lokale projekter, som planlægges og gennemføres af en gruppe af unge i deres eget land, er Nationale Ungdomsinitiativer. Projekter lavet i samarbejde mellem to eller flere grupper fra forskellige lande er Transnationale Ungdomsinitiativer.

Alle deltagere modtager et ungdomscertifikat (Youthpass) som dokumentation for læringsforløbet.

Hvem kan søge?

  • Unge i alderen 18-30 år, i særlige tilfælde unge helt ned til 16 år
  • Foreninger
  • NGO’er

Støtte
Der gælder samme regler for finansiering for både nationale - og transnationale initiativer. Der gives tilskud til aktiviteter, rejseudgifter (gælder kun transnationale initiativer), vejleder, planlægning og opfølgningsaktiviteter. Til projekter for unge med særlige behov kan der ydes ekstra tilskud.

3.2.3. Demokratiprojekter

Formål
Ideen med demokratiprojekterne er at anerkende og støtte unges deltagelse i demokratiske processer i deres eget miljø og på nationalt og internationalt niveau.

Indhold
Et demokratiprojekt skal vare mellem 3 og 18 måneder inklusiv forberedelse, udførelse, evaluering og opfølgende aktiviteter. Alle Demokratiprojekter skal have mindst 16 deltagere. Desuden skal projektet både have nationale og transnationale samarbejdspartnere. En partner kan være en organisation, en forening, en offentlig myndighed eller en gruppe af unge.

Det er et krav at projektet involverer mindst to forskellige lande (det transnationale netværk) i hvert af de involverede lande skal der desuden indgå mindst to projektpartnere (det nationale netværk).

Derudover skal et demokratiprojekt have et klart tematisk koncept, som er orienteret imod ungdomsprogrammets indsatsområder, Europas fremtid eller europæisk ungdomspolitik.

Hvem kan søge?
En gruppe af unge mellem 13 og 30 år fra programlande. En organisation eller en forening fra et programland.

Støtte
Der ydes tilskud til rejseomkostninger, kost og logi, aktivitetsomkostninger, konferencer, publikationer og andre typer af omkostninger til gennemførsel af projektet. Tilskuddet fra EU kan dække op til 75% af de samlede projektudgifter. Dog kan et projekt højst modtage 50.000 EUR.

3.2 4. Europæisk volontørtjeneste – Europa-frivillig

Formål Foruden de generelle indsatsområder for Aktive Unge er der nogle særlige mål for volontørtjenesten. For det første, at unge med særlige behov får mulighed for at drage nytte af og deltage i volontørprojekter. For det andet, at tilknytte nye partnerorganisationer, der ikke tidligere har deltaget i volontørtjenesten, for at sikre fornyelse og kontinuitet.

Indhold
Europæisk volontørtjeneste / European Voluntary Service (EVS) er et tilbud til unge om at tilbringe 2-12 måneder i udlandet og udføre frivilligt arbejde. Længden af et volontørprojekt må inklusiv forberedelse og evaluering ikke overstige 24 måneder.

Arbejdsområderne dækker socialt arbejde, miljø, kunst og kultur, sports- og fritidsaktiviteter. Europæisk volontørtjeneste giver modtagerorganisationerne en mulighed for at få tilknyttet en ung person fra et andet land, som kan give en hjælpende hånd og evt. bidrage med idéer til andre måder at gøre tingene på. Der er tale om ulønnet arbejde på fuld tid, som skal være til gavn for lokalsamfundet. Til gengæld skal værtsorganisationen udpege en vejleder, der gennem hele volontøropholdet står til rådighed for volontøren.

Bemærk: Volontøren kan ikke deltage i farligt arbejde som fx humanitært hjælpearbejde i katastrofeområder eller lignende.

Et volontørophold kan finde sted i både programlande og nabopartnerlande. Alle volontøraktiviteter skal dog involvere mindst ét EU-medlemsland.

Hvem kan deltage?
EVS er åben for alle unge mellem 18 og 30 år, som enten bor i et programland eller et partnerland. Unge på 16-18 år, der pga. et handikap eller af sociale årsager ikke vil kunne gennemføre et længerevarende ophold, kan deltage i et ophold på ned til to ugers varighed.

Individuelle eller gruppeprojekter
Et volontørprojekt kan gennemføres både individuelt og i grupper. Det er også muligt at kombinere individuelle aktiviteter og gruppeaktiviteter i det samme projekt. En individuel volontøraktivitet involverer en enkelt volontør, en sendeorganisation og en værtsorganisation. Gruppeaktiviteter giver flere frivillige mulighed for at arbejde sammen, enten i:

  • En værtsorganisation i det samme land
  • Forskellige organisationer i det samme land
  • Forskellige organisationer i forskellige lande

Dog må der højst være 100 frivillige i den samme værtsorganisation. Hvis projektet involverer deltagere fra partnerlande, må antallet af volontører fra partnerlande ikke overstige antallet af volontører fra programlandene.

Alle deltagere modtager et Youthpass som dokumentation for læringsforløbet. Se nærmere på hjemmesiden for Youthpass

Støtte
Hvis ansøgningen godkendes kan sendepartnerne og værtspartnerne få tilskud til forberedelse af opholdet, forsikring (ansvar og skade, men ikke indbo), administration, kost og logi mm. Derudover får volontøren et fast beløb i lommepenge under hele opholdet og får dækket alle sine rejseudgifter.

3.2.5. Samarbejde med partnerlande

Indhold
Her er der mulighed for at lave projekter med nabopartnerlande og i et mindre omfang lande, som ikke er partnerlande. Der er særligt fokus på ungdomsarbejde og de mennesker, der er aktive på dette område.

Der findes fire samarbejdstyper:

1. Volontørtjeneste i partnerlande
Som volontør har man både mulighed for at arbejde i programlande og nabopartnerlande. Nabopartnerlande skal grænse op til EU, og der er derfor ikke tale om alle lande uden for EU. Se liste over nabopartnerlande hos Styrelsen for International Uddannelse.

2. Ungdomsudvekslinger i nabopartnerlande
Unge mellem 13 og 25 år fra programlande og nabopartnerlande kan deltage i ungdomsudveksling. Udvekslingen kan ikke foregå i et Euromed-land.

Ungdomsudvekslingsprojekter med nabopartnerlande skal have et klart tematisk koncept, som er orienteret imod programmets indsatsområder, eller de særlige prioriterede områder for ungdomsudveksling med partnerlande, se nedenfor.

3. Netværksprojekter med nabopartnerlande
Lærings- og netværksaktiviteter henvender sig primært til folk, der arbejder inden for ungdomsområdet. Hensigten er at styrke samarbejdet inden for ungdomsområdet. Udvekslingen kan ikke foregå i et Euromed-land. Lærings-og netværksaktiviteter skal have et klart tematisk koncept, som er orienteret imod programmets indsatsområder, eller de særlige prioriterede områder, se nedenfor.

De særlige prioriterede områder for ungdomsudveksling med partnerlande:

  • Bekæmpelse af racisme og fremmedhad
  • Aktiviteter der fremmer og styrker civilsamfundet, medborgerskab og demokrati
  • Interetnisk og interreligiøs dialog
  • Post konfliktløsning og genopbygning
  • Kvinders aktive rolle i samfundet
  • Minoritetsrettigheder
  • Regionalt samarbejde
  • Kultur- og miljøbeskyttelse

En partner kan være en:

  • En gruppe af unge
  • En NGO eller en forening
  • En lokal eller regional offentlig myndighed

Nabopartnerlande er:

Sydøsteuropa:
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den tidligere Jugoslaviske republik Makedonien (FYROM), Kosovo (under FN’s sikkerhedsråds resolution 1244/1999), Montenegro og Serbien.

Østeuropa og Kaukasus:
Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova, Rusland og Ukraine.

Middelhavspartnerlande (Euromed-lande):
Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed for Vestbredden og Gaza, Syrien og Tunesien.

4. Samarbejde med lande som hverken er program-eller nabopartnerlande.
Det er muligt at samarbejde om et projekt i et land, som hverken er et programland eller et nabopartnerland. Samarbejdsprojekter der involverer Afrika, Caribien, lande i Stillehavet, Latinamerika og Asien har den højeste prioritet.

Der er primært fokus på at udbygge og styrke samarbejdet inden for ungdomsområdet:

  • Udveksling af erfaringer inden for ungdomsområdet og ikke-formel læring.
  • Støtte til udvikling af ungdomsorganisationer og uddannelse af personer der beskæftiger sig med unge og ikke-formel læring.
  • Udvikling af partnerskaber og netværk mellem ungdomsorganisationer. Støtte til temabestemt ungdomssamarbejde gennem multilateral og bilateral udveksling.

Projekttemaer, lande prioriteter, deadlines og finansieringsmuligheder vedtages årligt. Tilskud skal søges i Bruxelles.

3.2.6. Aktører på ungdomsområdet

Formål
Formålet med disse aktiviteter er at støtte og fastholde det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. Aktiviteterne henvender sig til både nye og erfarne brugere.

Indhold

Job Shadowing
Et kort ophold i en partnerorganisation fra et andet land. Opholdet giver mulighed for at udveksle erfaringer og for at opbygge langsigtede partnerskaber.

Forberedende besøg
Et kort møde med potentielle partnere med henblik på at forberede et transnationalt projekt og/eller at udvikle eksisterende samarbejder og planlægge fremtidige aktiviteter.

Evalueringsmøder
Møder mellem partnere, der giver mulighed for at evaluere tidligere møder, seminarer og kurser.

Træningskurser
Giver personer, der er involveret ungdomsarbejde, mulighed for at udbygge deres kompetencer, viden og færdigheder.

Opbygning af partnerskaber
Aktiviteter der samler potentielle partnere for at støtte udviklingen af nye projekter.

Seminarer
Seminarer organiseret med henblik på en faglig debat omkring centrale emner inden for ungdomsområdet.

Studiebesøg
Et organiseret besøg, hvor deltagerne får et indblik i ungdomsarbejde og ungdomspolitik i andre lande.

Netværksaktiviteter
Aktiviteter der sigter på at skabe nye netværk og på at styrke og udvide de eksisterende netværker under Aktive Unge.

Styrelsen for International Uddannelse formidler og organiserer også kontaktseminarer og studiebesøg. De aktuelle tilbud finder du under afsnittet kalender.

Hvem kan søge?
Alle der er involveret eller interesseret i ungdomsområdet og ikke-formel læring, fx ungdomsarbejdere, ungdomsledere, grupper af unge, støttepersonale etc. Derudover skal deltagerne være bosiddende i et programland.

Støtte
Der gives tilskud til rejseaktiviteter, projektrelaterede aktiviteter, kost og logi. Derudover kan der ydes et ekstra tilskud, hvis projektet involverer deltagere med særlige behov.

Tilskud til netværksaktiviteter er baseret på de reelle omkostninger. Tilskuddet fra EU kan dække op til 50 % af de samlede projektudgifter. Dog kan et projekt højst modtage 20.000 EUR.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
ungdom@iu.dk
Aktive Unge

Europa-Kommissionengeneraldirektoratet for Uddannelse og Kultur
Unit D2: Youth programmes
Unit D1: Youth policies
B-1049 Bruxelles
+32 2 299 1111
eac-youthinaction@ec.europa.eu
ec.europa.eu/youth/index_en.htm

3.2.7. Transnationale og Nationale Ungdomsseminarer

Formål
Formålet med ungdomsseminarer er at fremme det europæiske samarbejde på ungdomsområdet ved at opfordre til en øget dialog mellem beslutningstagere, ungdomsorganisationer, unge og andre der er aktive inden for ungdomsområdet.

Indhold
Der gælder forskellige betingelser afhængig af om det er et nationalt eller transnationalt ungdomsseminar man ansøger om midler til.

Nationalt ungdomsmøde
Et nationalt ungdomsmøde finder sted på lokalt, regionalt og/eller nationalt plan og involverer mindst én organisation fra et programland. Der skal være minimum 15 deltagerne i alderen 15-30 år.

Transnationalt ungdomsseminar
Et transnationalt ungdomsseminar skal involvere projektholdere fra mindst fem forskellige programlande, og det skal foregå i ét af de deltagende lande. Mindst én af de frem partnere skal være fra et EU-land, og der skal være minimum 30 deltagerne i alderen 15-30 år.

Aktiviteter
Derudover skal både de nationale møder og de transnationale ungdomsseminarer have et klart tematisk koncept, som er orienteret imod ungdomsprogrammets indsatsområder, Europas fremtid eller de årlige programprioriteter. Desuden er det vigtigt, at der er en europæisk dimension i projektet, og at principper og praksis for ikke-formel læring afspejles hele vejen igennem projektet.

Nationale aktiviteter:
Et nationalt ungdomsmøde kan bestå af en eller flere af de nedenstående aktivitetstyper:

  • Debatter og information om EUs politikker og temaer.
  • Møder der giver mulighed for en struktureret dialog mellem unge og beslutningstagere.
  • Ungdomsarrangementer som optakt til officielle ungdomsmøder i forbindelse med formandskabet for den Europæiske Union.
  • Aktiviteter i forbindelse med den Europæiske Ungdomsuge
  • Møder der understøtter dialog og samarbejde på tværs af uddannelsessektorer og læringsområder.

Transnationale aktiviteter:
Et transnationalt seminar samler unge og beslutningstagere med henblik på at give dem mulighed for at diskutere, udveksle idéer, og på at styrke den strukturerede dialog på ungdomsområdet.

Hvem kan søge?
Enhver lokal, regional eller national offentlig myndighed, forening eller NGO fra et programland kan indsende projekter.

Støtte
Projekttilskuddet er beregnet på baggrund af de faktiske omkostninger, og kan dække op til 75 % af de tilskudsberettigede udgifter, der er direkte relateret til organiseringen af seminaret. Man kan dog højst modtage 50.000 EUR i tilskud.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
ungdom@iu.dk
Aktive Unge

3.2.8. Særlige Aktiviteter inden for ungdomsområdet

Tilskud til NGO’er der arbejder med ungdomsarbejde på europæisk niveau.

Inden for rammerne af denne aktion ydes der tilskud til europæiske ungdomsorganisationer, der arbejder inden for ungdomsområdet på europæisk niveau.

Aktiviteterne skal bidrage til unges deltagelse i samfundslivet og til udvikling af samarbejdsaktiviteter inden for ungdomsområdet generelt.

European Youth Forum
Der gives tilskud til forskellige aktiviteter relateret til European Youth Forum.

Kvalitet og innovationsprojekter
Projekter der er rettet mod udvikling, implementering og promovering af innovative og kvalitetsfremmende tiltag inden for ungdomsområdet og den ikke-formelle uddannelsessektor. Yderligere oplysninger kan findes på Kommissionens hjemmeside, se nedenfor.

Ungdomsinformation
Der gives tilskud til informations -og kommunikationsprojekter til gavn for unge. Der er særligt fokus på projekter, der kan være med til at udvikle Den europæiske ungdomsportal, bl.a. gennem oprettelse af lokale og nationale ungdomsportaler. Yderligere oplysninger kan findes på Kommissionens hjemmeside.

Partnerskaber
Der ydes tilskud til offentlige myndigheders arbejde med programmet på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Yderligere oplysninger kan findes på Kommissionens hjemmeside.

3.3. Euro-med Ungdomsprogram

Formål
Programmets overordnede formål er:Støtte og styrke deltagelse og bidrag af ungdomsorganisationer og unge fra Middelhavsområdet mod udvikling af det civile samfund og demokrati.

De specifikke mål er:

  • At stimulere og fremme gensidig forståelse mellem unge inden for Euro-Middelhavsområdet og bekæmpe stereotyper og fordomme
  • At fremme aktivt medborgerskab blandt unge mennesker og styrke deres følelse af solidaritet
  • At bidrage til udviklingen af ungdomspolitikker i de forskellige partnerlande

Indhold
Euro-Med Youth-programmet geografiske område omfatter 35 lande: De 27 EU-medlemsstater og 8 i Middelhavet partnerlande og -områder (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, palæstinensiske myndighed, Tunesien).

Aktion 1 Euro-med ungdomsudvekslinger
En ungdomsudveksling er et projekt baseret på et tværnationalt partnerskab mellem to eller flere organisationer fra forskellige lande. Opholdet sker i et af ENPI South landene. Sigtet er at give grupper af unge fra Euro-Middelhavsområdet mulighed for at deltage med aktiviteter hvor de kan: Diskutere og udveksle omkring tema af gensidig interesse; opdage og bliver opmærksomme på sociale realiteter og kulturelle baggrunde; lære af lande og kulturer. En ungdomsudveksling kræver aktiv deltagelse af alle grupper af unge i forberedelsen og gennemførelsen af aktiviteterne.

Aktion 2 Euro-med Youth voluntary Service Volunteers on the move Voluntary Service tilbyder unge mennesker en mulighed for at udføre volontørarbejde kortere eller længere tid i et andet land i Euro-Middelhavsområdet.

Den frivillige besøger en bestemt organisation i en ENPI syd land: Organisatione skal give den frivillige en præcist defineret opgave. Volontørtjeneste skal give frivillige muligheden for at udtrykke deres solidaritet, at erhverve en værdifuld interkulturel erfaring og udvikle nye færdigheder. Opholdet skal være til fordel for lokalsamfundene og den modtagende organisation gennem nye impulser, gensidig udveksling og internationale merværdi.

Aktion 3 Euro-med Youth uddannelse og Networking
Støtte foranstaltninger som omfatter projektet som støtte til uddannelse aktive aktører indenfor ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer i Euro-Middelhavsområdet (...)

Foranstaltningen omfatter projekter som støtter uddannelse af aktive i ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer i Euro-Middelhavs-regionen (ungdomsledere, ungdomsundervisere, unge), herunder udveksling af erfaringer, ekspertise og god praksis samt aktiviteter, som kan føre til bæredygtige kvalitetsprojekter, partnerskaber og netværk. Mulige aktiviteter som kan gennemføres i projekter er: Studiebesøg, partnerskabsopbyggende aktiviteter, seminarer, kursus.

Hvem kan søge?

  • Juridiske personer registreret i de respektive Euro-Med lande
  • Non profit organisatiopner og NGO´er fra Euro-Med landene

Støtte
Det samlede budget for programmet er 5 mio. EUR.

Information
euromedyouth.net/Faq,94

3.4. Øvrige Uddannelsesprogrammer

3.4.1. Praktik ved Europa-Parlamentet

Formål
For at bidrage til den europæiske og faglige uddannelse af unge og for at give dem et større indblik i, hvad Europa-Parlamentet er, og hvad det beskæftiger sig med, tilbyder Parlamentet forskellige former for praktikophold og ”studiebesøg” i sit sekretariat.

Indhold
Praktikopholdene kan være lønnede eller ulønnede, og der er følgende typer: almen retning, journalistisk retning og praktikophold for oversættere.

Europa-Parlamentet har oprettet Robert Schuman-stipendiet til minde om en af sine mest fremtrædende formænd. Mange EU-medlemslande og ikke-EU-medlemslande tilbyder studerende et legat, så studerende kan tilbringe nogle måneder af deres studietid i Europa-Parlamentet.

Praktikopholdet varer to til tre måneder. For at komme i betragtning skal man have en eksamen fra et universitet eller en højere læreanstalt, eller man skal have fuldført tre års studier med et godt resultat.

I alt tager Europa-Parlamentet hvert år imod godt 200 praktikanter. Der findes følgende typer af ophold:

  • Praktikantophold: almen retning eller journalistisk retning (Robert Schuman-stipendier)
  • Ulønnede praktikantophold
  • Lønnede praktikantophold for personer med handicap
  • Lønnede praktikantophold for oversættere
  • Ulønnede praktikantophold for oversættere
  • Praktikantophold for konferencetolke
  • Praktikantophold i andre europæiske institutioner
  • Studiebesøg i EP

Information
Europa-parlamentets Informationskontor i Danmark
Gothersgade 115
1123 København K
33 14 40 40
epkobenhavn@europarl.dk
europarl.dk

Europa-parlamentet
Traineeships Office
PRE 03B026
L-2929 Luxembourg
+352 4300 24882
stages@europarl.eu.int

European parliament
Translation Traineeships Office
TOB 02A004
L-2929 LUXEMBOURG
+352 / 43 00 238 96
dgtrad.translationtraineeships@europarl.europa.eu
Translation Traineeships Office

3.4.2. Praktik ved Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen tilbyder hvert halve år praktikophold til bachelorer, kandidatstuderende og færdiguddannede kandidater, der gerne vil prøve at arbejde i en EU-institution i en kortere periode.

Praktikopholdet foregår enten i et af Kommissionens generaldirektorater i Bruxelles eller Luxembourg eller i en af de 27 repræsentationer i medlemslandene bl.a. i København. Ansøgere med en solid sproglig baggrund, har også mulighed for at blive praktikant i Generaldirektoratet for Oversættelse.

Det er ikke muligt at komme i praktik som tolk.

Praktikopholdet varer normalt 5 måneder. Praktikanten vil få et indblik i den europæiske integration, herunder EU-lovgivningen, EU-institutionernes daglige arbejde og EU-politik generelt.

Følgende krav skal opfyldes for at komme i betragtning:

  • Man skal være statsborger i et af medlemslandene. Europa-Kommissionen tager dog også imod praktikanter fra lande uden for Unionen.
  • Man må ikke tidligere have været i praktik i mere end 6 uger eller på noget tidspunkt have arbejdet i Kommissionen eller i en af de andre EU-institutioner eller i et EU-agentur.
  • Man skal som minimum have en bachelorgrad. Af hensyn til arbejdets karakter vil det for oversætterpraktikanter være en fordel at være i gang med eller at have afsluttet kandidatuddannelsen.
  • Der gælder ingen aldersbegrænsninger.
  • Man skal beherske mindst to EU-sprog, hvoraf det ene skal være engelsk, tysk eller fransk. Er man fra et land uden for EU, er det dog nok at beherske enten engelsk, fransk eller tysk. Oversætter-praktikanter skal desuden kunne oversætte til deres modersmål (eller hovedsprog) fra to EU-sprog, hvoraf det ene skal være engelsk, fransk eller tysk.

Europa-Kommissionen udvælger praktikanterne ud fra ansøgernes kvalifikationer. Der ses her på de resultater, man har opnået gennem dine studier. Kommissionen tilstræber en ligelig geografisk fordeling og tager hensyn til fagområder.

På grundlag af disse kriterier udarbejdes der en liste over de ansøgere, der kan komme i betragtning. Denne liste sendes rundt til alle Kommissionens tjenestegrene, der foretager en endelig udvælgelse. Listen indeholder ca. dobbelt så mange ansøgere, som der er plads til. Man kan fremme sin sag ved at tage kontakt med det generaldirektorat, der har ens interesse.

Man får ikke løn, mens man er praktikant i Kommissionen, men i princippet får alle stagiairer tilbudt et stipendium. Stipendiet er på 1.047 n pr. måned. Rejseudgifter i forbindelse med praktikopholdets begyndelse og afslutning godtgøres, forudsat man ikke allerede bor fast på tjenestestedet.

Information
Europa-Kommissionen
Repræsentation i Danmark
Gothersgade 115
1123 København K
33 14 41 40
eu-dk@ec.europa.eu
ec.europa.eu/danmark/hvem_er_vi/job_praktik/index_da.htm

Yderligere oplysninger og ansøgningsskema findes på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur:
ec.europa.eu/stages/index_en.htm

3.4.3. Samarbejdsprogrammer mellem EU-USA, Canada, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand

EU har indgået aftaler med USA og Canada om samarbejde inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Med Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand gælder det udelukkende videregående uddannelse.

Disse programmer sigter på curriculum-udvikling og mobilitet for studerende og undervisere inden for videregående uddannelse. Der er typisk krav om, at uddannelsesinstitutionerne går sammen i et konsortium af flere institutioner fra Europa og det pågældende programland.

Tilskud fra programmerne kan søges af videregående uddannelsesinstitutioner i Europa-Kommissionen. Der kan typisk søges om tilskud til projekter af to til tre års varighed.

Atlantis-programmet: Samarbejde med USA

Formål
Atlantis-programmet har til formål at fremme varige samarbejder mellem videregående uddannelsesinstitutioner, fx universiteter, i EU-lande og USA. Programmet støtter etableringen af fælles studieprojekter, som giver studerende mulighed for at tage deres uddannelse på begge sider af Atlanten, f.eks. i form af transatlantiske bachelor- eller kandidatgrader.

Atlantis-programmet giver desuden støtte til projekter, der søger at udvikle samarbejder på et mere overordnet plan, fx i form af erfaringsudveksling mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og USA.

Indhold
Atlantis-programmet består af tre aktioner:

Aktion 1 – Transatlantiske projekter vedr. bachelor- eller kandidatgrader (TD).
Denne aktion støtter af konsortier bestående af højere læreanstalter fra EU og USA som ønsker at gennemføre programmer om fælles grader (transatlantiske grader). Støtten omfatter mobilitetsstipendier til studerende og medlemmer af det akademiske og administrativt personale (faculty).

Aktion 2 – Excellence i mobilitet projekter (EIM)
Denne aktion støtter udvikling af internationale studieprogrammer, der indebærer korterevarende transatlantisk udveksling som ikke direkte er relateret til tildeling af en fælles eller dobbelt grad. Støtten omfatter mobilitetsstipendier til studerende og medlemmer af det akademiske og administrativt personale (faculty).

Aktion 3 – Politikorienterede foranstaltninger (POM)
Denne aktion støtter multilaterale EU-US projekter og aktiviteter som sigter mod at forbedre samarbejdet indenfor videregående uddannelse og erhvervsuddannelse. Projekternes varighed varierer mellem 24 og 48 måneder afhængigt af indholdet.

Støtte
Det årlige budget er på 6.4 mio. EUR fra EU ’s side. Et tilsvarende beløb finansieres af US Department of Education.

Hvem kan søge?
Atlantis-programmet kan søges af konsortier bestående af højere uddannelsesinstitutioner eller erhvervsuddannelsesinstitutioner i USA og den Europæiske Union.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

Education Audiovisual and Culture Executive Agency (EACEA)
Avenue du Bourget 1
BOUR / BOU2*
BE-1140 Brussels
EACEA-EU-US@ec.europa.eu
EACEA-EU-US

EU-Canada samarbejdsprogram inden for videregående- og erhvervsuddannelse og ungdom

Formål
Det generelle formål med programmet er at fremme større gensidig forståelse mellem befolkningerne i Den Europæiske Union og Canada, herunder et bredere kendskab til de respektive sprog, kulturer og institutioner, og forbedre kvaliteten af de menneskelige ressourcer i Den Europæiske Union og Canada.

Indhold
Der er to typer aktioner underprogrammet:

  1. TEP-programmet (Transatlantic Exchange Partnerships) og
  2. TDP-programmet (Transatlantic Degree Partnerships).

TEP-projekt:
Under denne aktion ydes der støtte til konsortier bestående af videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner i EU og Canada med henblik på at iværksætte fælles akademiske og erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer og til gennemførelse af studerendes og fakultetsansattes mobilitet. Støtten kan omfatte støtte til administration samt stipendier til studerende og medlemmer af det akademiske og administrative personale (»fakultetsansatte«). Den maksimale varighed af et TEP-projekt er 36 måneder.

TDP-projekt:
Under denne aktion ydes der støtte til udvikling og gennemførelse af dobbelte eller fælles studieprogrammer. Støtten kan omfatte støtte til udviklingsarbejde og administration samt stipendier til studerende og medlemmer af det akademiske og administrative personale (»fakultetsansatte«). Den maksimale varighed af et TDP-projekt er 48 måneder.

Hvem kan søge?
I forbindelse med denne indkaldelse af forslag kan ansøgninger om tilskud indsendes af videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner. Støtteberettigede ansøgere skal være etableret i en af de 27 medlemsstater i Den Europæiske Union.

Støtte
Det disponible EU-budget til samfinansiering af projekterne anslås til 1 546 000 EUR. Det forventes, at der vil kunne finansieres cirka 2 TDP-projekter og 5 TEP-projekter i 2011. Planen er, at to af de fem TEP- projekter skal fokusere på erhvervsuddannelse, forudsat at de er af tilstrækkelig høj kvalitet. Det maksimale støttebeløb på EU-siden er 428 000 EUR for et TDP-projekt med en varighed af 4 år og 138 000 EUR for et TEP- projekt med en varighed af 3 år.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

Education Audiovisual and Culture Executive Agency (EACEA)
Avenue du Bourget 1
BOUR / BOU2
BE-1140 Bruxelles

Besøgsadresse:
Rue Colonel Bourg 135-139
B-1140 Bruxelles

EACEA-EU-CANADA@ec.europa.euEACEA-EU-CANADA

Samarbejde med Japan, Australien, New Zealand og Sydkorea

Formål
EU Kommissionens program ICI ECP er målrettet projekter, der promoverer gensidig anerkendelse af kvalifikationer mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU-lande og de tre lande.

Indhold
ICI ECP-programmet yder tilskud til samarbejdaktiviteter mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU og institutioner i ICI-landene Japan, Australien, New Zealand og Sydkorea. Der kan være forskelligt, hvilke lande der er omfattet af den årlige ansøgningsrunde.

Partnerskaber skal etableres med henblik på kortvarig mobilitet mellem EU og ICI-landene, og skal bestå af mindst tre europæiske institutioner og mindst to institutioner fra et af partnerlandene.

Idéen er, at tre uddannelsesinstitutioner (fx universiteter) fra forskellige EU-lande går sammen i et konsortium med to uddannelsesinstitutioner fra enten Australien, Japan eller Sydkorea. Konsortiet skal skabe et fælles uddannelsesforløb, hvor studerende og ansatte kan udveksles mellem de involverede institutioner og få fuld anerkendelse for deres udvekslingsophold fra deres egen institution.

Hvem kan søge?
Videregående uddannelsesinstitutioner samt erhvervsuddannelsesinstitutioner i Danmark og de øvrige EU-lande kan ansøge om midler til uddannelsessamarbejde med Australien, Japan og Sydkorea i gennem EU Kommissionens ICI ECP program.

Støtte
Støtten omfatter mobilitetsstipendier til studerende, undervisere og administrativt personale (”fakultetspersonale”).

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

Education Audiovisual and Culture Executive Agency (EACEA)
Avenue du Bourget 1
BOUR / BOU2
BE-1140 Bruxelles

Besøgsadresse:
Rue Colonel Bourg 135-139
B-1140 Bruxelles

EACEA-EU-ICI-ECP@ec.europa.eu
eacea.ec.europa.eu/extcoop/ici-ecp/index_en.htm

3.4.4. ALFA III – tilskud til samarbejde mellem videregående uddannelser i Latinamerika og EU

Formål
ALFA III giver tilskud til udvikling af latinamerikanske videregående uddannelser gennem samarbejde med lignende institutioner i EU’s medlemslande.

Programmets overordnede mål er at bidrage til udviklingen af de videregående uddannelser i Latinamerika for at skabe en mere stabil og retfærdig socioøkonomisk udvikling i regionen.

De specifikke mål er at øge kvaliteten, relevansen og tilgængeligheden af de videregående uddannelser for specielt de svageste grupper i samfundet, foruden at øge det regionale og internationale samarbejde imellem de videregående uddannelser.

Indhold
Disse mål skal nås gennem følgende prioriteringer:

  • En reformering og modernisering af de videregående uddannelser og uddannelsessystemer - især med henblik på de svageste lande og svagest stillede grupper.
  • Støtte til uddannelsesinstitutioner og lignende aktører med henblik på at skabe et fælles latinamerikansk uddannelsesområde
  • Fremme af samarbejde og opstilling af netværk imellem de videregående uddannelser i Latinamerika og EU og imellem andre aktører, der bidrager til den økonomiske og sociale udvikling.

Deltagende lande er de 27 medlemsstater i den Europæiske Union og de følgende 18 lande i Latinamerika: Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay og Venezuela.

Hvem kan søge?
Non-profit organisationer.

Støtte
Det overordnede budget til projektet er 23.621.125 EUR. Programmet finansierer 40-60 % af hvert projekt, som kan modtage 750.000-3.000.000 EUR, afhængigt af projektets karakter.

Information
Europa Kommissionen
EuropeAid – Cooperation Office
Directorate b – Latin America
Unit b .2 – Centralised Operations
Alfa programme
(J 54 - 04/13)
B - 1049 Bruxelless

europeaid-infoalfa@ec.europa.eu
ec.europa.eu/europeaid/where/latin-america/regionalcooperation/alfa/index_en.htm

3.4.5. Tempus

Formål
Tempus understøtter modernisering og samarbejde indenfor videregående uddannelser i partnerlande i Østeuropa, Centralasien, det vestlige Balkan og Middelhavsområdet, hovedsagelig gennem universitets-samarbejdsprojekter.

Programmet har også til formål at fremme frivillig konvergens mellem partnerlandets videregående uddannelsessystemer og udviklingen i EU inden for videregående uddannelse, dvs. af Europa 2020 Strategi, strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) og Bolognaprocessen.

Foruden det institutionelle samarbejde søger Tempus også at fremme en ”people to people” tilgang.

Indhold Tempus yder støtte til konsortier af institutioner som hovedsagelig består af universiteter eller universitetssammenslutninger.

Der gives tilskud til:

  • Fælles projekter (Joint Projects) på institutionsniveau: Projekter med en »bottom-up«-tilgang, som tager sigte på modernisering og reform på institutionelt niveau (universiteter). Fælles projekter tager sigte på videnoverførsel mellem universiteter, organisationer og institutioner i EU og i partnerlandene og eventuelt mellem partnerlandenes aktører, f.eks. om universitetsforvaltning, udvikling af læseplaner og institutionsopbygning.
  • Der kan være tale om ”Nationale projekter” hvor aktiviteten fortrinsvis skal gavne kun det ene partnerland eller der kan være tale om ”Flerlande-projekter” hvor der fokuseres på regionale prioriteter som er fælles for alle partnerlandene indenfor regionen. Fælles projekter kan omfatte små mobilitetsprojekter af kort varighed for studerende, akademikere, forskere, universiteter administratorer og virksomheder.
  • Strukturforanstaltninger (Structural Measures), der bidrager til udvikling af det videregående uddannelsessystem i partnerlandene på systemniveau. De kan behandle spørgsmål i tilknytning til reform af forvaltningsstrukturer og systemer (kvalifikationssystemer, kvalitetssikring, etc.) eller forbedre forbindelserne mellem de videregående uddannelser og samfundet. Strukturforanstaltninger kan omfatte undersøgelser og forskning, konferencer og seminarer, kurser, rådgivning og formidling af information. Opdelingen mellem ”Nationale projekter” og ”Flerlandeprojekter” gælder også Strukturforanstaltninger.
  • Ledsageforanstaltninger består af formidling og information aktiviteter, såsom tematiske konferencer, studier og aktiviteter med henblik på identifikation og udnyttelse af god praksis, høringer af interessenterne, osv.

Hvis du er interesseret i muligheden for individuelle mobilitetsstipendier, kan du læse mere om det under Europa-Kommissionens komplementærprogram External Cooperation Window under Erasmus Mundus.

Deltagende lande
Under Tempus kan Danmark og resten af EU-landene samarbejde med:Fem lande i det vestlige Balkan: Sydøsteuropa: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro og Serbien

17 lande i EU´s sydlige og østlige naboområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, de palæstinensiske selvstyreområder, Syrien, Tunesien, Armenien, Aserbaijan, Hviderusland, Georgien, Moldova, Rusland og Ukraine.

Fem centralasiatiske lande: Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

Hvem kan søge?
Kun videregående uddannelsesinstitutioner kan søge om at indgå i samarbejdsprojekter med Tempus-partnerlandene. Hvis institutionen indgår i et projekt, kan undervisere, administrative medarbejdere og studerende herunder søge tilskud til mobilitet.

Støtte
Det mindste tilskud til både fællesprojekter og strukturforanstaltninger udgør 500 000 EUR. Det maksimale tilskud udgør 1 500 000 EUR. For nationale projekter er det mindste tilskud til begge projekttyper i Kosovo og Montenegro fastsat til 300 000 EUR.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

Education, Audiovisual ans Culture Executive Agency
Tempus programme
Avenue du Bourget 1 (BOUR 02/017)
B-1140 Bruxelles
Belgien

EACEA-Tempus-Info@ec.europa.eu
eacea.ec.europa.eu/tempus/index_en.php

Case 3:
Animated Learning – et Leonardo da Vinci-projekt

Baggrund
”Animated Learning” fra VIA University College er et vidensudviklingsprojekt medfinansieret af Leonardo da Vinci-programmet, som er en del af programmet Livslang Læring. Projektet har fået et tilskud på 250.000 EUR.

Center for Animationspædagogik har i en årrække udviklet og gennemført forskellige internationale og indenlandske projekter: cap.animwork.dk/da/den_rejsende_workshop.asp. Den Rejsende Workshop startede sit første projekt i Fillipinerne, og senere er der kommet nye projekter i en hel række lande.I samarbejde med cap.animwork.dk/da/eu_leonardo_da_vinci_projekter.asp europæiske partnere udvikler centeret løbende projekter med henblik på at fremstille undervisningsmateriale til brug for animationsundervisning i europæiske skoler. Formålet er at kvalificere undervisningen og gøre det lettere for lærerne at anvende animation som læringsredskab. Den langsigtede ambition med EU projekterne er at gøre undervisning med animation til en integreret del af undervisningen i grundskolerne i Europa. For Centeret er det inspirerende at arbejde med andre lande og dermed opleve andre måder at gøre tingene på. Gennem samarbejdet nedbrydes fordomme, og deltagerne i projektet tvinges til at åbne sig for at se tingene fra andre vinkler. Den europæiske dimension har virkelig styrket projekterne. Animated Learning er Center for Animationspædagogiks tredje Leonardo da Vinci projekt.

”Animated Learning” vil udvikle idéen om animation som pædagogisk værktøj og overføre denne idé fra én sektor til en anden. Projektet er rettet mod efteruddannelsen af grundskolelærere og vil give lærerne et redskab, der kan forbedre elevers læsefærdigheder.

Siden år 2000 er der foretaget undersøgelser, der viser at 17,2 % af de 15-årige i Europa udviser meget ringe læsefærdigheder. For at ændre denne statistik og vende den kedelige udvikling vil Animated Learning udvikle et undervisningsmodul for lærere. Med ”Animated Learning” får lærere i læseundervisning et pædagogisk værktøj, der har vist gode resultater på andre områder , f.eks. indenfor Natur- og teknik fag, se lærerguide på animatedscience.dk.

Projekt
”Animated Learning” er målrettet lærere i specialundervisning på folkeskoler og gymnasier. Projektet vil give lærerne et pædagogisk værktøj, der er baseret på innovation inden for computeranimation og animationspædagogik. I de seneste år er computeranimation blevet stadig mere udbredt. Det er bl.a. brugt i film og computerspil og er derfor ekstremt populært blandt børn og unge. Animation er også anvendt i reklamebranchen og inden for interkulturel kommunikation og uddannelse.

Målet er at hjælpe børn med indlæringsproblemer til succesoplevelser i klasseværelset. Projektet ønsker at forbedre læseforståelses- og sprogudviklingen for folkeskole- og gymnasieelever og dermed hjælpe dem med at tilegne sig en række basale færdigheder, der er nødvendige for deres personlige og faglige udvikling, samt fremtidige beskæftigelse.

Projektet vil udvikle et online undervisningsmodul rettet mod lærere i læseundervisning på folkeskoler og gymnasier. Produktet bliver en online brugervenlig og billig selv-instruerende lærerguide, der fortæller, hvordan man bruger animation i undervisningen. Guiden vil bl.a. blive testet på speciallærere og børn med ordblindhed og asberger, folkeskolelærere og undervisere i talentklasser.

Modulet vil blive udviklet, testet og udbredt af et partnerskab af europæiske organisationer med ekspert- og best practice-viden i computeranimation, e-læring og læsepædagogikker. Variationen af eksperter, forskere, animationsudviklere og speciallærere giver projektet et stærkt kvalitativt fundament.

Netværket af partnere fra Estland, England og Danmark vil sikre udbredelse af produktet, den pædagogiske metode og akademiske viden til en bred europæisk brugergruppe.

Perspektiv
”Animated Learning” vil give lærere et multi-modalt værktøj, der vil gøre dem i stand til at lære og kommunikere ordforråd- og sprogudvikling samt forståelse (leksikalsk, syntaktisk og semantisk) på en underholdende og nytænkende måde. Animation træner børns evne til at agere i en social kontekst, følge instruktioner og løse problemer.

For fremtiden vil animerede billedsekvenser udgøre en stadig større del af den visuelle kommunikation. Det betyder at animation skal ses som mere end blot en filmteknik. Animation kan blive et effektivt sprog. For eksempel er animation allerede udbredt som effektivt kommunikationsværktøj til områder som naturvidenskab, pædagogik og medicin.

Fakta

Om projektet:
Projektets Titel: Animated Learning
Projektholder: The Animation Workshop - Videncenter for Animation, VIA University College
Partnere:

  • King’s College, London
  • Kinobuss MTÜ, Estland
  • DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet
  • Viborg Kommune
  • Psykologcentret i Viborg
  • Videncenter for Sprog, Læsning og Læring, VIA UC

EU bidrag: 250.000 EUR
Varighed: 01.10.09 – 30.06.12

Website og kontaktinfo
The Animation Workshop
Kasernevej 5
8800 Viborg
Att.: Maibritt Larsson
mai@animwork.dk
animatedlearning.dk

Videncenter for Animation
The Animation Workshop - Videncenter for Animation er Danmarks førende institution på animationsområdet. Skolens aktiviteter spænder over uddannelse, kulturudvikling, kommunikation og erhvervslivet, alt sammen med animation som kerne. The Animation Workshop varetager som videncenter videreformidling af relevant information og fungerer som link mellem interessenter og relevante kontakter inden for animationsbranchen.

Med udgangspunkt i stærke animationsfaglige kompetencer har Videncenter for Animation udviklet og igangsat en række aktiviteter og udviklingsprojekter inden for indsatsområderne:

  • Nye formidlingsmetoder baseret på animationsteknik
  • Udvikling af uddannelser
  • Animationspædagogik
  • Væksthus og iværksætteri
  • Kulturudvikling

Leonardo da Vinci
Leonardo er EUs program for erhvervsrettet uddannelse – både grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. Leonardo retter sig mod institutioner, organisationer og offentlige og private virksomheder, der arbejder med erhvervsuddannelse på alle niveauer. Programmets overordnede formål er at styrke kvalitet og nyskabelse i de erhvervsrettede uddannelser og give dem en europæisk dimension. 32 lande deltager i Leonardoprogrammet. Leonardo-programmet er opkaldt efter den store italienske opfinder, videnskabsmand og kunstner Leonardo da Vinci (1452-1519), som også er kendt for sine praktiske opfindelser.

4. KLIMA: ENERGI-, MILJØ- OG TRANSPORTPROGRAMMER

4.1. Energiprogrammer

4.1.1. Intelligent Energi – Europa

Formål
Intelligent Energi – Europa II (IEE II) 2007-2013 er EU’s støtteprogram for bæredygtige energiløsninger.

Formålet med programmet Intelligent Energi – Europa II (IEE II”) er at bidrage til sikker og bæredygtig energi med konkurrencedygtige priser i Europa. Dette gøres ved

  • At fremme af energieffektivitet og rationel anvendelse af energiressourcer;
  • At fremme nye og vedvarende energikilder og støtte energi diversificering;
  • At fremme energieffektivitet og anvendelse af nye og vedvarende energikilder inden for transport

Programmet skal understøtte EU’s målsætninger i energipolitikken, herunder opfyldelsen af energi- og klimapakkens mål for år 2020 om at reducere energiforbruget med 20 %, at forøge den vedvarende energis andel af energiforsyningen til 20 %, samt at nedbringe drivhusgasudledningen.

Indhold
EU’s støtteprogram er ikke-teknologisk og omfatter flere typer projekter. Der ydes støtte til projekter, der bidrager til udvikling, implementering, monitorering, formidling og opfølgning af energipolitik og lovgivning.

Prioriteterne i IEE II bygger på handlingsplaner og direktiver vedrørende energibesparelser i bygninger, eco-design, energimærkning, vedvarende energi, kraftvarme, biobrændstoffer, transport, energitjenester med videre.

IEE II er i øvrigt sammensat af tre oprindelige støtteprogrammer, nemlig:

SAVE: Energieffektivisering
SAVE sigter på at fremme energieffektivitet og rationel energiudnyttelse i bl.a. industrien og i bygninger, herunder i socialt boligbyggeri og bygninger af ældre dato.

ALTENER: vedvarende energi
ALTENER har fokus på øget anvendelse af vedvarende energikilder bl.a. i el- og varmeproduktionen samt i varme/ kølesystemer, f.eks. fjernvarmesystemer.

STEER: Transport
STEER har fokus på transportsektorens energimæssige aspekter bl.a. kollektive transportløsninger og mindre bilafhængig livsstil.

Desuden gives støtte til Integrerede initiativer, der kombinerer flere af de tre indsatsområder fra SAVE, ALTENER og STEER eller vedrørende visse af EU’s prioriteter. De kan omfatte projekter der integrerer energieffektivitet og vedvarende energikilder overflere sektorer og/eller kombinerer forskellige instrumenter, værktøjer og aktører inden for samme aktion eller projekt.

I den årlige indkaldelse af forslag fastsættes specifikke prioriteringer under hvert underprogram.

IEE II er en del af CIP – Competitiveness and Innovation Framework Programme (EU’s program for konkurrenceevne og innovation) og samvirker desuden med energidelen af EU’s 7. rammeprogram for forskning og udvikling.

Hovedvægten i programmet har hidtil ligget på samarbejdsprojekter mellem aktører i EU’s medlemslande (offentlige myndigheder, institutioner og ikke-kommercielle aktiviteter).

Øvrig projektstøtte
En del af IEE II’s midler er afsat til udredning af særlige energipolitiske emner som for eksempel Eco-design, Energy Star med flere.

Desuden er der de seneste år iværksat nye aktiviteter vedrørende:

  • Borgmesteraftalen (Covenant of Mayors), hvor en kommune eller region kan tilslutte sig de energi- og klimapolitiske mål for 2020 og følge op gennem en handlingsplan for bæredygtig energi
  • Finansiering af lokale energiløsninger (ELENA, se denne nedenfor, og nye finansieringsprogrammer), hvor Den Europæiske Investeringsbank kan formidle teknisk assistance til finansieringsprojekter.
  • Uddannelse af håndværkere og energirådgivere m.v.

Støtte
Der ydes tilskud på op til 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Programmets oprindelige globale budget er på 730 millioner EUR.

Information
Energistyrelsen

Amaliegade 44
DK-1256 København K
33 92 67 00
ens@ens.dk
ens.dk

Programmet administreres af:
Executive Agency for Competitiveness & Innovation (EACI)
Covent Garden Building
Place Rogier 16
B-1210 Bruxelles
ec.europa.eu/energy/intelligent/contact/enquiries_en.htm
ec.europa.eu/energy/intelligent/

4.1.2. ELENA – European Local Energy Assistance

Formål
Europa-Kommissionen og den Europæiske Investeringsbank har etableret ELENA (European Local ENergy Assistance) med henblik på at lette adgangen til midler til investeringer i bæredygtig energi på lokalt (kommunalt/ tværkommunalt) plan. Sigtet er at støtte de lokale og regionale myndigheders bidrag til EU´s ”20-20-20” initiativ. Programmet finansieres gennem programmet Intelligent Energi-Europa, se evt. dette ovenfor, og administreres af den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Indhold
ELENA er en europæisk facilitet som gennem støtte til teknisk bistand til regionale eller lokale myndigheder skal fremskynde investeringsprogrammer inden for energieffektivitet og vedvarende energikilder.

Støtten ydes til de forberedende aktiviteter, der er nødvendige for at gøre byers og regioners bæredygtige energiplaner klar til EIB-finansiering. Det kan for eksempel være: Feasibility- og markedsundersøgelser, strukturering af programmer, forretningsplaner, energisyn, forberedelse af udbudsprocedurer og kontraktindgåelse, herunder også ekstra personaleomkostninger.

ELENA faciliteten sigter mod en bredere udnyttelse af innovative teknikker, processer, produkter eller praksis og skal lette markedsudbredelsen. Der lægges derfor vægt på at investeringsprogrammer kan replikeres i andre byer eller regioner.

ELENA støtte kan ydes til udvikling af investeringsprogrammer eller projekter inden for følgende områder:

  • Offentlige og private bygninger, herunder sociale boliger og gadebelysning, øget energieffektivitet – f.eks. energirenovering af bygninger (både varme og elektricitet), såsom varmeisolering, effektiv aircondition og ventilation, effektiv belysning.
  • Integration af vedvarende energikilder (VE) i bygninger - fx solceller (PV), solfangere og biomasse.
  • Investeringer i modernisering, udvidelse eller bygning nye fjernkøling/opvarmning/net, herunder netværk baseret på kraftvarme, decentrale KV systemer (samme bygning eller nabo-niveau)
  • Øget energieffektivitet i bytransportsystemer og integration af vedvarende energikilder, f.eks. busser med høj energieffektivitet, herunder hybridbusser, elektriske eller kulstoffattige fremdriftssystemer, investeringer for at lette indførelsen af elektriske biler, investeringer for at indføre nye, mere energieffektive koncepter for fragtlogistik i byområder.
  • Lokal infrastruktur, herunder Smart Grids, informations- og teknologiinfrastruktur for energieffektivitet, energieffektivt by-udstyr, intermodale transportfaciliteter og genoptanknings/opladnings infrastruktur for køretøjer der anvender alternative brændstoffer.

Investeringsplanerne behøver ikke på forhånd at være fuldt definerede. ELENA tager netop sigte på at støtte og accelerere udviklingen af investeringsplanerne.

Hvem kan søge?
Lokale og regionale myndigheder eller andre offentlige organer eller en grupper af sådanne.

Støtte
ELENA dækker op til 90 % af de støtteberettigede omkostninger til nødvendig teknisk støtte i forbindelse med planlægning af specifikt investeringsprogram.

For at være støtteberettigede, skal omkostningerne være nødvendige for gennemførelsen af investeringsprogrammet.

ELENA støtter fortrinsvis større projekter. Investeringsplanerne skal der for normalt være på mindst 50 mio. EUR. Mindre projekter kan evt. integreres i større tværkommunale projekter.

Information
Generelle forespørgsler til EIB vedr. finansieringsfaciliteter m.m.:

Information Desk
EIB

Communication Department
+352) 43 79 - 22000

Forespørgsler specifikt vedr. ELENA:

ELENA secretariat
elena@eib.org
eib.org/elena

4.1.3. NER300

Formål
NER300 er verdens største tilskudsprogram til demonstrationsprojekter vedr. opsamling og lagring af CO2 (CCS)og innovative VE-teknologier.

Formålet NER300 er at opmuntre private investorer og medlemsstaterne til at investere i kommercielle demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssig sikker opsamling af CO2 (CCS-projekter) samt innovative VE-teknologier.

Indhold
Indenfor kategorien af CCS-demonstrationsprojekter kan projekter vedr. præ-forbrænding, post-forbrænding, forbrænding med oxygen og industriel anvendelse støttes. Desuden projekter, hvor der bruges saltholdige akviferer til lagring af kulstof og hvor der bruges kulbrintereservoirer.

Kraftværker, der deltager i et CCS projekt, skal have en produktionskapacitet på mindst 250 MW og være i stand til at opsamle mindst 85 % af sine egne kulstofemissioner.

Indenfor kategorien af innovative teknologier inden for vedvarende energi kan finansieres projekter vedr. bioenergi, koncentreret solenergi, solcelleenergi, vindkraft, geotermisk energi, havenergi (herunder bølge- og tidevandsenergi, omdannelse af termisk havenergi), vandkraft, forvaltning af decentralt produceret vedvarende energi (intelligente net).

Der støttes et mindre – på forhånd bestemt – antal projekter indenfor hver kategori.

Hvem kan søge?
Både enkeltorganisationer, der kan påtage sig at udføre hele projektet, og konsortier kan søge. Ansøgningen skal sendes til den danske myndighed (Energistyrelsen), som indstiller til Den Europæiske Investeringsbank, EIB, som foretager en prioritering.

Støtte
Der gives op til 50 % i tilskud og der kan kombineres med andre EU-tilskud samt nationale midler. NER300 finansieres ved salg af 300 mio. CO2-kvoter fra the New Entrants Reserve (NER) i EU´s Emissions Trading System (ETS). Den første indkaldelse af forslag omfattede 200 mio. kvoter og er gennemført. Eventuelle ubrugte midler vil sammen med de resterende 100 mio. DKK blive udbudt via en senere indkaldelse.

Såfremt kvoterne sælges til den øjeblikkelig markedspris vil der i alt være op til 4,5 mia. EUR til rådighed til demonstrationsprojekter.

Information
Energistyrelsen
Amaliegade 44
256 København K
33 92 68 43
hla@ens.dk(Henrik Lawaetz)
CLIMANER300@ec.europa.eu
ec.europa.eu/clima/funding/ner300/index_en.htm

4.2. Miljøprogrammer

4.2.1. LIFE+ finansielt instrument for miljøet

Formål
LIFE+ er EU´s støtteprogram for natur og miljø og gælder for perioden 2007-2013. Det generelle mål for LIFE+ er at bidrage til gennemførelse, ajourføring og udvikling af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, herunder integrering af miljøhensyn i andre politikker, og dermed at bidrage til en bæredygtig udvikling. LIFE+ skal navnlig yde støtte til gennemførelsen af sjette miljøhandlingsprogram og finansiere foranstaltninger og projekter med europæisk merværdi i medlemsstaterne.

De fire prioriteter fra det 6. Miljøhandlingsprogram – 6EAP, som løber fra 2002 til 2012, er:

  1. Klimaforandringer
  2. Natur og biodiversitet
  3. Sundhed og livskvalitet
  4. Ressourcer og affald

Indhold
LIFE+ er tænkt som et politikstøtteinstrument og skal primært fokusere på aktiviteter inden for information, kommunikation, miljøovervågning, bevidstgørelse og dialog.

LIFE+-programmet giver støtte inden for tre indsatsområder – natur, miljø og information.

LIFE+ Natur og biodiversitet
Denne del fokuserer på at:

  • Implementere EU’s direktiver vedrørende beskyttelse af habitater og dyrearter – herunder marine habitater
  • Styrke vidensniveauet i forbindelse med udvikling, vurdering, overvågning og evaluering af EU’s lovgivning og politiske prioriteter på området
  • Støtte opbygningen og implementeringen af politiske instrumenter, der skal sikre overvågning og vurdering af naturen og biodiversiteten
  • Støtte opbygningen af bedre miljøledelse bl.a. Ved at involvere lokale beslutningstagere og NGO’er

LIFE+ miljøpolitik og Ledelse
Dette indsatsområde tager udgangspunkt i det 6. Miljøhandlingsprogram og omfatter prioriteterne: Klimaforandringer, miljø, sundhed og livskvalitet og naturens ressourcer og affald.

Formålet med denne del af programmet er at:

  • Bidrage til udvikling og demonstration af innovative politiske initiativer, teknologier, metoder og instrumenter
  • Støtte opbygningen og implementeringen af metoder til at overvåge og vurdere miljøets tilstand, samt analysere hvilke faktorer, trusler og øvrige parametre, der påvirker miljøet
  • Støtte implementeringen af fællesskabets miljøpolitik med særlig vægt på implementeringen på lokalt og regionalt niveau
  • Bidrage med støtte til forbedring af miljøledelsen ved at involvere de forskellige interessenter – bl.a. NGO’er

LIFE+ Information og Kommunikation
Formålet med denne del af programmet er:

  • At sprede information og oplyse om diverse miljøområder og -emner, hvilket bl.a. inkluderer informationer og forebyggelse af skovbrande
  • Støtte forskellige oplysningsinitiativer som f.eks. information, kommunikation, projekter, kampagner og konferencer, der tager udgangspunkt i miljø, som en del af dette program
  • Desuden undervisning i forebyggelse af skovbrande

Støtteberettigede foranstaltninger:
Følgende foranstaltninger finansieres gennem Life+:

  • Operationelle aktiviteter udført af NGO´er, som først og fremmest er aktive inden for beskyttelse og forbedring af miljøet på europæisk plan og er involveret i udvikling og gennemførelse af Fællesskabets politik og lovgivning
  • Udvikling og vedligeholdelse af net, databaser og computersystemer i direkte tilknytning til gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, især når det forbedrer offentlighedens adgang til miljøoplysninger
  • Studier, undersøgelser, modellering og opbygning af scenarier
  • Overvågning, herunder overvågning af skove
  • Bistand til kapacitetsopbygning
  • Uddannelse, workshops og møder, herunder uddannelse af deltagere i initiativer til forebyggelse af skovbrande
  • Netværkssamarbejde og platforme for bedste praksis
  • Informations- og kommunikationsaktiviteter, herunder bevidstgørelseskampagner og især oplysningskampagner vedrørende skovbrande
  • Demonstration af innovative politiske strategier, teknologier, metoder og instrumenter

Særlig for komponenten natur og biodiversitet:

  • Lokalitets- og artsforvaltning og lokalitetsplanlægning, herunder forbedring af den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet
  • Overvågning af bevaringsstatus, herunder indførelse af procedurer og strukturer for sådan overvågning
  • Udvikling og gennemførelse af handlingsplaner for bevaring af arter og naturtyper
  • Udvidelse af Natura 2000-nettet til havs
  • Erhvervelse af jord, under forudsætning af at det bidrager til at opretholde eller genoprette integriteten af en Natura 2000-lokalitet

Hvem kan søge?
Programmet kan støtte alle typer aktører, herunder både offentlige myndigheder såvel som private virksomheder.

Støtte
Det samlede budget for hele EU er 2.143 mio. EUR for hele perioden. Mindst 78 % af midlerne skal gå til projekter i medlemsstaterne mens de resterende 22 % går til miljø- og naturtiltag administreret af Kommissionen og til administration af projektporteføljen.

Danmark modtager årligt 5-6 mio. EUR. Typisk projektstørrelse 0,8-1,5 mio. EUR for nationale projekter.

For aktivitetstilskud fastsættes den maksimale medfinansieringssats til 50 % af de støtteberettigede udgifter. Den maksimale medfinansieringssats for Life+ natur og biodiversitet kan imidlertid i undtagelsestilfælde være op til 75 % af de støtteberettigede udgifter, hvis der er tale om projekter rettet mod prioriterede naturtyper eller arter.

Information
Potentielle ansøgere kan henvende sig med spørgsmål til:

Miljøstyrelsens Sekretariat for miljøeffektiv Teknologi
Miljøstyrelsen

Strandgade 29
1401 København K.
72 54 40 00
ecoinnovation@mst.dk
www.mst.dk/Kontakt/Tilskudsordninger/LIFE2007.htm

LIFE Nature postadresse:
Environment Directorate-General
European Commission

DG ENV.E.3
B-1049 Brussels

LIFE Environment and Eco-Innovation postadresse:
Environment Directorate-General
European Commission

DG ENV.E.4
B-1049 Brussels

Besøgsadresse:
Environment Directorate-General
European Commission

Avenue de Beaulieu 5
B-1160 Brussels
ec.europa.eu/environment/life/index.htm
ec.europa.eu/environment/env-informa/

4.2.2. EU-støtte til miljøorganisationer

Formål
EU’s handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse, yder bidrag til organisationers operationelle omkostninger i forbindelse med aktiviteter vedrørende EU’s miljølovgivning.

Indhold
Der kan ydes støtte til aktiviteter, som følger retningslinjerne i EU’s 6. miljøhandlingsprogram.

Fire områder prioriteres:

  1. Begrænsning af klimaændringerne
  2. Natur- og biodiversitet – beskyttelse af unikke ressourcer
  3. Miljø og sundhed
  4. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og håndtering af affald.

Aktiviteter vedr. opmærksomhedsskabelse og internationale aspekter vil også blive vurderet.

Hvem kan søge?
På grund af programmets beskedne budget anvendes skrappe tildelingskriterier. Det indebærer bl.a., at organisationen skal beskæftige sig med miljø, at der er tale om en non-profit-organisation, at den er geografisk dækkende på EU-plan, samt at den er repræsentativ, har administrativ kompetence og kan demonstrere en overbevisende fremgangsmåde.

Støtteberettigede ansøgere er NGO’er i EU27-landene.

Støtte
Der er ca. 9 mio. EUR til rådighed for den årlige indkaldelse af forslag. Støtten kan generelt ikke overstige 70 pct. af NGO’ens årsbudget og kan ikke overstige 900.000 EUR.

Information
Postadresse:
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Miljø

DG ENV.E.4, BU 5 2/130
B-1049 Bruxelles
+322 299 05 21
env-ngo@ec.europa.eu
ec.europa.eu/environment/ngos/index_en.htm

4.2.3. CIP Eco-Innovation

Formål
CIP Eco-Innovation er et virksomhedsrettet program, der skal fremme at innovative løsninger med stor miljøeffekt, der reducerer CO2-udslippet, udnytter ressourcerne effektivt, fremmer genbrug m.m. lettere kommer på markedet og får en hurtigere udbredelse.

Indhold
Programmet sigter mod at lette markedsindtrængningen for de nye, mere miljøeffektive produkter, processer, teknikker, tjenester og serviceydelser. Bl.a. ved at medfinansiere aktiviteter, der kan reducere barriererne for introduktion af de første produkter, og ved på andre måder at hjælpe mindre virksomheder til at trænge ind på markedet. Programmet er således ikke et forsknings- og udviklingsprogram, men programmet skal fylde finansieringsgabet mellem forskning og udvikling og det kommercielle salg.

Miljøeffektive løsninger på 4 områder prioriteres:

  1. Genanvendelse
  2. Byggeri og anlæg
  3. Føde- og drikkevareindustrien
  4. Grøn virksomhedsdrift og grønne indkøb

Men også projekter på andre områder, hvor der både er store miljøeffekter og kommercielle muligheder for især mindre virksomheder, kan opnå støtte, hvis de har en EU dimension.

CIP Eco-Innovation er en del af CIP – Competitiveness and Innovation Framework Programme (EU’s program for konkurrenceevne og innovation).

Hvem kan søge?
Programmet retter sig især mod mindre og mellemstore virksomheder, men alle typer organisationer kan søge. Virksomheder kan søge alene, men ofte vil det styrke ansøgningen med flere partnere fra flere lande eller ansøgers tilstedeværelse i flere lande.

Støtte
Der er ca. 35 mio. EUR til rådighed pr. år og der bevilges penge til ca. 40-50 projekter Tilskudsniveau 40-60 % af de tilskudsberettigede omkostninger. Det vurderes, at man ikke skal gå ind i ansøgning af et CIP-projekt, hvis det samlede projektbudget er under ca. 1 mio. EUR.

Information
Miljøstyrelsen
Sekretariat for Miljøeffektiv Teknologi

Strandgade 29
DK-1401 København K

Miljøstyrelsens Projektservice yder gratis vejledning til alle, der ønsker at vide mere og evt. at ansøge.

Kontakt Projektservice på:
72 54 40 00
Ecoinnovation.dk
ecoinnovation@mst.dk

Programmet administreres af:
Executive Agency for Competitiveness and Innovation (EACI)
Covent Garden Building

Place Rogier 16
B-1210 Bruxelles
ec.europa.eu/environment/eco-innovation
ec.europa.eu/environment/eco-innovation/contactform_en.htm

4.3. Transportprogrammer

4.3.1. Marco Polo – fremme af kombineret godstransport

Formål
Marco Polo-programmet skal reducere overbelastningen af vejene og forbedre transportsystemets påvirkning af miljøet som helhed ved at flytte gods til alternative former for kombineret godstransport såsom nærskibsfart, jernbanetransport, indlandsskibsfart eller en kombination af transportformer. Dermed mindskes forureningen samt belastningen af vejnettet, og en mere pålidelig og effektiv varetransport sikres.

Indhold
Der gives tilskud til følgende projekttyper:

  • Trafikoverflytningsprojekter – opstartsstøtte til nye, alternative og levedygtige godstransportformer
  • Katalysatorprojekter – støtte til lancering af godstrafikforbindelser eller faciliteter af strategisk europæisk interesse
  • Fælles læringsprojekter – stimulering af samarbejde inden for godslogistik

Projekter skal have mindst to deltagere fra EU- og EØSlande eller de Central og Østeuropæiske kandidatlande og kan støttes med 30-50 pct. afhængig af projekttypen.

Hvem kan søge? Offentlige myndigheder og private virksomheder eller konsortier heraf kan søge.

Støtte
Det nuværende Marco Polo-program, Marco Polo II, løber fra 2007-2013 og har i perioden et budget på 400 mio. (i 2004-tal, svarende til ca. 3 mia. DKK), hvilket betyder et gennemsnitligt årligt budget på ca. 57 mio. (ca. 425 mio. DKK).

Information
Trafikministeriet
Transportministeriets internationale kontor

Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
33 92 34 01
sjo@trm.dk
trafikministeriet.dk/marco+polo/

Marco Polo Help desk
Forvaltningsorganet for konkurrenceevne og innovation(Executive Agency for Competitiveness and Innovation, EACI) står for den praktiske varetagelse af Marco Polo-programmet.

Spørgsmål vedr. ansøgning kan rettes til:
+32 2 29 50924
eaci-marco-polo-helpdesk@ec.europa.eu

Mandag til torsdag: 09:00 til 13:00 og 14:15 til 17:15 Fredag: 09:00 til 13:00 og 14:15 til 16:30

Generelle forespørgsler
ec.europa.eu/transport/marcopolo/contacts/form_en.htm
ec.europa.eu/transport/marcopolo/

4.3.2. Transeuropæiske transportnet (TEN-T)

Formål
Det overordnede formål med TEN-T er at støtte infrastrukturprojekter på transportområdet, der fremmer det indre markeds problemfri virkemåde samt styrker den økonomiske og sociale samhørighed i EU.

Indhold
Den overordnede målsætning skal indfries igennem mere specifikke transportpolitiske målsætninger såsom:

  • At integrere de forskellige transportnet overalt i EU intermodalitet)
  • At sikre yderområdernes forbindelser til de centrale regioner
  • At forbinde de større byområder bedre og samtidig fjerne flaskehalse
  • At levere bæredygtig mobilitet for personer og varer under hensynstagen til konkurrenceevne, miljø og trafiksikkerhed samt
  • At sikre interoperabilitet, der fx vil gøre det muligt for tog at køre på flere landes skinnenet

Der satses i den forbindelse på intelligente transportsystemer (ITS), hvis formål er at få trafikken til at glide på en måde, der sikrer hurtigere fremkomst, bedre trafiksikkerhed samt et bedre miljø. Et eksempel på ITS er ERTMS (European Rail Traffic Management System), et nyt elektronisk signalsystem til jernbanen, der gradvist bliver implementeret på det europæiske skinnenet. Det danske skinnenet overgår efter planen i løbet af de næste 10 år til ERTMS.

TEN-T-retningslinjerne er den generelle ramme for identifikationen af projekter af fælles interesse for EU-området og for implementeringen af TEN-T-politikken. Retningslinjerne sigter på at yde støtte til projekter, der øger integrationen af de forskellige nationale transportnet og integrationen af de forskellige transportformer, som hægter yderområderne bedre sammen med nettenes centrale dele og som forbedrer nettenes sikkerhed og effektivitet. Nettene dækker vej, jernbane, indre vandveje, havne, lufthavne samt intelligente transport- og navigationssystemer.

30 såkaldte prioritetsprojekter udgør en del af de samlede TEN-T-retningslinjer. En oversigt over de 30 prioritetsprojekter, deres nuværende status samt oversigt over tidshorisonten for færdiggørelsen af de resterende projekter findes i Kommissionens årlige Progress Report, senest udgivet i juni 2010. Det kan nævnes, at Øresundsbroen og Fehmarn Bælt forbindelsen er blandt de 30 prioritetsprojekter.

Hvem kan søge?
TEN-T er åben for alle EU’s medlemsstater – eller efter aftale med de berørte medlemsstater, internationale organisationer, fællesforetagender, eller offentlige og private foretagender eller organer.

Støtte
Den samlede TEN-T-støtte er på lige over 8 mia. EUR for perioden 2007-2013, et beløb der inkluderer 500 mio. EUR fra Den Europæiske Investeringsbanks ’Loan Guarentee Instrument’. Af de 8 mia. EUR er foreløbigt 7,16 mia. EUR fordelt på 299 projekter (i perioden 2007-2009).

TEN-T-projekterne finansieres fra flere forskellige kilder. Langt størsteparten af finansieringen kommer fra medlemsstaterne selv. Dette gælder i indeværende budgetperiode (2007-2013) for ca. 70 % af finansieringen af de samlede udgifter til TEN-T-projekterne, mens ca. 30 % kommer fra de såkaldte fællesmidler, enten i form af direkte støtte (ca. 13 %) eller lån (ca. 17 %).

Information
TEN T-forvaltningsorgan etableret af Europa-Kommissionen

Chaussée de Wavre 910
B-1040 Bruxelles
Belgien
tent-agency@ec.europa.eu
tentea.ec.europa.eu/

Transportministeriet
Internationalt kontor

Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
33 92 34 01
sjo@trm.dk
trm.dk/da/temaer/eu-puljer+p%C3%A5+transportomr%C3%A5det/transeurop%C3%A6iske+transportnet/

5. ARBEJDSMARKEDS-, SOCIAL- OG SUNDHEDSPROGRAMMER

5.1. Arbejdsmarkedsprogrammer

5.1.1. Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog

Formål
Målsætningen med programmet er at fremme den sociale dialog og dermed hjælpe arbejdsgiver og arbejdstager organisationer med at overvinde de beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer, som Europa står over for, jævnfør Europa 2020 strategien. Ordningen giver derfor tilskud til at finansiere møder, forhandlinger, konsultationer og andre aktiviteter, som kan være med til at fremme samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter på tværs af industrier og sektorer.

Indhold
Budgetpost 04.03.03.01 er delt op i to delprogrammer:

I: Støtte til den europæiske sociale dialog

II: Øget sagkundskab vedrørende forholdet mellem arbejdsmarkedets parter

Foranstaltninger og initiativer under programmet skal sigte mod:

  • At tilpasse den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter til de udfordringer som Europa står overfor (fx modernisering af arbejdsmarkedet, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ændringer og omstruktureringer, ungdomsarbejdsløshed, flexicurity, mobilitet og migration, ligestilling, integration, aktiv aldring etc.)
  • At løse de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af den økonomiske krise
  • At støtte arbejdstagerorganisationerne i deres arbejde i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring

Hvem kan søge?
Støtteberettigede ansøgere:

  • Arbejdsmarkedets parter
  • Organisationer involveret i arbejdsmarkedsrelationer
  • Offentlige myndigheder
  • Internationale organisationer (såsom FN-organer)

Støtte
Den er årlige bevilling er på ca. 13 mio. EUR. Tilskuddet kan udgøre op til 80% af de støtteberettigede udgifter. Under underprogram I (den sociale dialog) kan der ydes op til 95%.

Det gennemsnitlige tilskud er på ca. 160.000 EUR.

Information
Europa Kommissionen – DG EMPL/B.1
DG Beskæftigelses, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
J-54 01/004
B-1049 Bruxelles
Belgien
empl-04-03-03-01@ec.europa.eu

Yderligere oplysninger om budgetpostens målsætninger og prioriteringer, støtteberettigede foranstaltninger, støtteberettigede ansøgere, medfinansieringsbeløb og regler i øvrigt kan findes i den samlede vejledning for ansøgere på følgende hjemmeside:
Budgetpost 04.03.03.01

5.1.2. Informations- og uddannelsesforanstaltninger for arbejdstagerorganisationer

Formål
Det overordnede formål med programmet (Budgetpost 04.03.03.02) er støtte lærings- og informationsaktiviteter, som kan styrke arbejdstagerorganisationer kompetencer og dermed muligheder for at bidrage til at nå Europa 2020 målsætningerne.

Indhold
Foranstaltninger og initiativer under programmet skal sigte mod:

  • At tilpasse den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter til de udfordringer som Europa står overfor (fx modernisering af arbejdsmarkedet, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ændringer og omstruktureringer, ungdomsarbejdsløshed, flexicurity, mobilitet og migration, ligestilling, integration, aktiv aldring etc.)
  • At løse de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af den økonomiske krise
  • At støtte arbejdstagerorganisationerne i deres arbejde i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring

Hvem kan søge?
Støtteberettigede organisationer er arbejdstagerorganisationer, der repræsenterer arbejdstagere på europæisk, nationalt eller regionalt plan. Organisationerne skal have hjemsted i én af medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

Støtte
EU dækker maksimalt 90 pct. af omkostningerne ved projektet. 2010 var tilskuddene gennemsnitligt i størrelsesordenen 150.000 EUR. Indkaldelse af forslag vedrører normalt et beløb på 3-4 mio. EUR.

Information
Europa Kommissionen – Dg EMPL/B.1
DG Beskæftigelses, Sociale Anliggender,Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
J-54 01/004
B-1049 Bruxelles
Belgien
empl-04-03-03-02@ec.europa.eu

5.1.3. Information, høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter

Formål
Formålet med budgetpost 04.03.03.03 er at styrke tværnationalt samarbejde mellem arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter, for så vidt angår information, høring og deltagelse i virksomheder, og at finansiere informations- og observationsorganer i den forbindelse.

Indhold
Budgetpost 04.03.03.03 finansierer foranstaltninger der styrker det tværnationale samarbejde mellem arbejdstagernes og arbejdsgivernes repræsentanter med hensyn til information, høring og deltagelse i virksomheder der arbejder i mere end én medlemsstat.

Budgetposten kan også anvendes til at finansiere kortere uddannelsesaktiviteter for forhandlere og repræsentanter der arbejder med tværnational information, høring samt aktioner, der omfatter repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i kandidatlandene. Den kan ligeledes anvendes til at finansiere foranstaltninger, der kan gøre arbejdsmarkedets parter i stand til at udøve deres rettigheder og deres hverv med hensyn til information, høring og deltagelse i multinationale virksomheder på europæisk niveau og at orientere aktører på virksomhedsniveau om aftaler indgået på tværnationalt niveau og styrke deres samarbejde inden for EU’s rammer.

To kategorier af projekter kan støttes:

Type I: Tværnationale samarbejdsprojekter

  • Konferencer, seminarer, kortere uddannelsesaktioner og udveksling af oplysninger og god praksis med deltagelse af arbejdstagernes og/eller arbejdsgivernes repræsentanter
  • Analyser om emner relateret til strukturer vedrørende arbejdstagernes og arbejdsgivernes repræsentanter, den sociale dialog på virksomhedsplan i forbindelse med tværnationalt samarbejde
  • Websteder, publikationer, nyhedsbreve og andre former for formidling af oplysninger

Type II: Oplysnings- og overvågnings-points

Helpdesks og bistand til tværnationale samarbejdsprojekter fremlagt af arbejdstagernes og/eller arbejdsgivernes repræsentanter samt observation af erfaringer med hensyn til tværnationale repræsentative organer på virksomhedsniveau. Sådanne strukturer kan virke undersøgelser, rapporter og databaser om information, høring og deltagelse af arbejdstagerne, samt websteder, publikationer, nyhedsbreve og andre former for formidling af information.

Hvem kan søge? Støtteberettigede ansøgere:

  • Arbejdsmarkedets parter på alle planer, virksomheder og europæiske samarbejdsudvalg
  • Undtagelsesvis tekniske nonprofitorganisationer, der udtrykkeligt har fået mandat hertil af arbejdsmarkedets parter.

Støtte
Tilskuddet kan udgøre op til 80% af de støtteberettigede udgifter. Det gennemsnitlige tilskud er ca. 130.000 EUR.

Information
Europa Kommissionen – Dg EMPL/F.2
DG Beskæftigelses, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
Rue Joseph II, 54
B-1049 Bruxelles
Belgien
empl-04-03-03-03@ec.europa.eu
ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=630&callI d=242&furtherCalls=yes

5.1.4. Progress

Formål
Progress, der fungerer sideløbende med Den Europæiske Socialfond (ESF), er EU’s program på områderne beskæftigelse samt social- og arbejdsmarkedspolitik.

Formålet med programmet er at yde økonomisk støtte til gennemførelsen af EU’s mål inden for beskæftigelse, sociale forhold og ligestilling. Det bidrager også til EU’s såkaldte Lissabon strategi for vækst og beskæftigelse.

Det overordnede sigte med programmet er:

  • At forbedre kendskabet til og forståelsen for de fremherskende situationer i medlemsstaterne
  • At støtte udviklingen af statistiske værktøjer, metoder og fællesindikatorer
  • At støtte og overvåge gennemførelsen af fællesskabets lovgivning og politiske mål i medlemsstaterne samt at bedømme effektiviteten og resultaterne heraf
  • At fremme netværkssamarbejde/gensidig læring, identifikation samt udbredelse af god praksis og nyskabende tilgange på EU-plan
  • At styrke de berørte parters og offentlighedens bevidsthed om EU’s politikker og målsætninger
  • At styrke kapaciteten af vigtige EU-netværk til fremme, støtte og videreudvikling af EU’s politikker og målsætninger

Indhold
Programmets budget på over 700 mio. EUR går dels til analyse, netsamarbejde og informationsudveksling med sigte på forbedring af både politik og praksis, dels til at skabe bevågenhed om vigtige beskæftigelsesmæssige og sociale problemstillinger i løbet af den syvårige implementeringsperiode.

Progress er inddelt i fem politikområder:

  1. Beskæftigelse
  2. Social sikring og social integration
  3. Arbejdsvilkår
  4. Bekæmpelse af forskelsbehandling
  5. Ligestilling mellem mænd og kvinder.

Støtteberettigede aktiviteter:

  • Analyse
  • Gensidig læring, bevidsthedsskabelse og udbredelse
  • Støtte til hovedaktører

Progress medfinansierer kun aktiviteter med en stærk europæisk dimension som kan skabe merværdi på EU-plan.

De konkrete aktiviteter er beskrevet i den årlige arbejdsplan.

Progress mikrofinansieringsfacilitet
Progress Mikrofinansieringsfacilitet er igangsat for at støtte iværksætteri og beskæftigelse. Formålet er at lette adgangen til finansiering for mikro-iværksættere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, eller enkeltpersoner som står i en usikker situation på arbejdsmarkedet og som der ønsker at oprette deres egen mikrovirksomhed. Der sigtes særligt på, men er ikke kun, grupper med begrænset adgang til det almindelige lånemarked. Eksempler omfatter kvindelige iværksættere, unge iværksættere, iværksættere der tilhører en minoritetsgruppe, iværksættere med et handicap, enkeltmandsvirksomheder osv.

Ordningen administreres af EIF, men lånene ydes gennem formidlere i de enkelte medlemslande. Der arbejdes pt. på at skaffe låneformidlere. Ved redaktionens slutning var der endnu ingen i Danmark.

Der henvises til CIP – Iværksætter- og innovationsprogrammet – EIP, side 156, og desuden til hjemmesiden Access2finance:

access2finance.eu/da/Denmark/what_is_available.htm

hvor eventuelle kommende danske låneformidlere vil kunne findes.

Støtte
Programmet har et samlet budget på 743,25 millioner EUR til syv år (2007-2013). Projekter kan opnå op til 80 % i tilskud med visse undtagelser.

Hvem kan søge?
Progress programmet er åbent for de 27 EU-lande, kandidatlandene og EFTA/EØS-landene. Det henvender sig til medlemslandene, de lokale og regionale myndigheder, de offentlige arbejdsformidlinger og de nationale statistiske kontorer. Specialiserede organer, højere læreanstalter og forskningsinstitutter samt arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer kan også deltage.

Information
Progress programmet

5.1.5. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – EGF

Formål
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen eller Globaliseringsfonden (EGF) hjælper mennesker, der mister deres arbejde som følge af ændringer i verdens handelsmønstre.

Globaliserings-fonden er blevet etableret for at finansiere individuel støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget pa grund af globaliseringen. Fonden fokuserer på skræddersyede aktiviteter, der er udformet med sigte på at hjælpe arbejdstagere til at genfinde deres plads på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Indhold
Der kan ydes økonomisk støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der indgår i en pakke af individualiserede tilbud, som sigter på at reintegrere ledige på arbejdsmarkedet, bl.a.:

  • Bistand til jobsøgning, erhvervsvejledning, skræddersyet efteruddannelse og omskoling, herunder opbygning af it-kundskaber og certificering for opnået erfaring, hjælp til genplacering og iværksætterkurser eller hjælp til start af egen virksomhed
  • Særlige tidsbegrænsede initiativer, bl.a. jobsøgningstillæg, mobilitetstillæg eller tillæg til personer, der deltager i livslang læring og uddannelsesaktiviteter.
  • Incitamenter, især for ugunstigt stillede eller ældre arbejdstagere, med henblik på at beholde eller reintegrere dem på arbejdsmarkedet.

For at der kan ansøges midler fra Globaliseringsfonden skal en af følgende tre betingelser være opfyldt:

  1. Mindst 500 afskedigelser i en virksomhed i løbet af en firemåneders periode, inkl. afskedigelser hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled, eller
  2. Mindst 500 afskedigelser i en NACE 2-sektor i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau2 i løbet af en ni måneders periode
  3. På små arbejdsmarkeder eller under særlige omstændigheder, der er behørigt begrundet af medlemsstaten, kan der ansøges, selvom betingelserne i a) eller b) ikke fuldt ud er opfyldt.

EFG supplerer den støtte, der tilbydes på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der ydes ikke støtte til passive socialsikringstiltag som f.eks. pension eller arbejdsløshedsunderstøttelse, der falder ind under EU-landenes ansvarsområde.

Kun ansatte, der mister jobbet som følge af globaliseringen, kan få støtte. Der ydes ikke støtte til virksomheders udgifter i forbindelse med modernisering eller strukturtilpasning.

Støtte
EFG kan medfinansiere op til 500 millioner EUR pr. år i hele Europa, idet støttebeløbet matches af nationale bidrag.

Hvem kan søge?
Kun medlemsstater kan ansøge. Initiativet til en ansøgning kan komme fra interessenter i en bestemt sag om afskedigelser, fra den berørte lokalitet eller region eller fra de involverede arbejdsmarkedsparter – men ansøgningen skal indsendes af medlemsstaten og underskrives af en person, der er bemyndiget til at repræsentere medlemsstaten.

Information
Erhvervs- og Byggestyrelsen administrerer EU’s Globaliseringsfond i Danmark.
Erhvervs- og byggestyrelsen
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
20 75 78 91
stf@ebst.dk

Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside:
ebst.dk/globaliseringsfonden

Kommissionens hjemmeside:
ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=326&langId=da

5.2. Sundhedsprogrammer

5.2.1. Andet EF-handlingsprogram for sundhed (EU´s Sundhedsprogram)

Formål
Formålet med sundhedsprogrammet er at supplere, støtte og give en merværdi til medlemsstaternes politikker. Det søger også at bidrage til øget solidaritet og velstand i Den Europæiske Union gennem beskyttelse og fremme af menneskers sundhed og sikkerhed og gennem forbedring af folkesundheden.

Programmet forfølger følgende målsætninger:

  • Forbedring af borgernes sundhedssikkerhed
  • Fremme af sundheden, herunder mindskelse af ulighed i sundhed
  • Udarbejdelse og formidling af information og viden om sundhed.

De prioriterede områder og kriterierne for finansiering af tiltag under programmet defineres hvert år i en arbejdsplan, der efterfølges af indkaldelser af forslag til projekter, driftstilskud, konferencer og fælles initiativer, og som offentliggøres af Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC).

Indhold
Sundhedsprogrammet støtter aktiviteter, der forbedrer og beskytter menneskers sundhed. Der findes forskellige finansieringsordninger, afhængigt af projekttypen.

Finansieringsformen for hver enkel aktivitet defineres hvert år i en arbejdsplan – med henblik på at nå målsætninger så effektivt som muligt med fuldt samarbejde fra programmets berørte parter.

Sundhedsprogrammet indeholder flere finansieringsmekanismer:

  • Tilskud til projekter
  • Driftstilskud til sundhedsfremmede organisationer
  • Tilskud til konferencer som omhandler eller flere af arbejdsprogrammets prioriteter
  • Fælles aktioner

Hvem kan søge?
Organisationer fra EU-landene, EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge), de europæiske nabolande og de vestlige Balkanlande er alle berettiget til at deltage i sundhedsprogrammet, i overensstemmelse med deres særlige aftaler med EU.

Selv organisationer fra lande, der ikke deltager i programmet, opfordres til at involvere sig, hvor det kan hjælpe til at opfylde programmets målsætninger. Sådanne organisationer kan blive inviteret af partnere fra deltagende lande, hvis deres bidrag vurderes til at kunne være til gavn. De kan dog hverken bidrage økonomisk eller modtage nogen form for finansiering via programmet.

Deltagelse er åben for en lang række organisationer, herunder:

  • Forskningsinstitutter og universiteter
  • Offentlige myndigheder
  • Ngo’er
  • Virksomheder.

Der gælder forskellige regler for deltagelse, afhængigt af hvordan initiativet finansieres. Der findes detaljerede oplysninger i det årlige arbejdsplan og den indkaldelse af forslag, der offentliggøres hvert år.

Støtte
Det samlede budget for Sundhedsprogrammet er 321.5 mio. EUR. Normalt medfinansieres op til 60 procent af de støtteberettigede omkostninger ved projektet. Mindst 40 procent af projektets omkostninger skal finansieres af partnerne. I tilfælde af særlig stor nytteværdi, kan projekter modtage op til 80 procent samfinansiering af de støtteberettigede omkostninger.

Information
Postaddresse
Executive Agency for Health and Consumers
DRB A3/042
L-2920 Luxembourg

Besøgsadresse
Executive Agency for Health and Consumers
12, rue Guillaume Kroll
L-1882 Luxembourg
+352-4301-32015
eahc@ec.europa.eu
ec.europa.eu/eahc/health/index.html

6. EU OG KULTUREN

6.1. Kultur 2007

Formål
Målet med EU’s kulturstøtteprogram Kultur er at fremhæve den fælles europæiske kultur og skabe et sammenhængende globalt og komplet redskab til multikulturelt samarbejde i Europa. Det er desuden intentionen, at programmet aktivt skal bidrage til udviklingen af en europæisk identitet på græsrodsniveau.

Det sker ved at styrke samarbejdet mellem kunstnere og kulturformidlere samt private og offentlige kulturorganisationer gennem aktioner i kulturelle netværk og kulturinstitutioner i medlemsstaterne og i de øvrige deltagende lande. Programmet skal fremme det kulturelle felt, der er fælles for borgerne i Europa og som bygger på en fælles kulturel arv.

Programmets specifikke mål er, at:

  • Fremme bevægeligheden på tværs af grænserne for personer, der arbejder inden for kultursektoren
  • Opmuntre til kunstværkers og kulturelle og kunstneriske produkters bevægelighed på tværs af grænserne
  • Fremme og opmuntre til interkulturel dialog

Desuden er det intentionen, at EU’s kulturprogram skal bidrage til at styrke EU’s tværfaglige initiativer ved at:

  • Arbejde for ytringsfriheden som fundamentalt princip
  • Opmuntre til at støtte opmærksomhed om vigtigheden af at bidrage til en bæredygtig udvikling
  • Søge at fremme den gensidige forståelse og tolerance inden for den europæiske union
  • Bidrage til at fjerne alle former for diskrimination på baggrund af køn, race eller etnisk tilhørsforhold, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering

Indhold
Programmet yder støtte til tre områder/aktionsdele:

  1. Kulturelle aktiviteter
  2. Organisationer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet - f.eks. europæiske kulturelle netværk
  3. Analyser samt indsamling og formidling af information og til aktiviteter, der maksimerer virkningen af projekter inden for europæisk kultursamarbejde og europæisk kulturpolitikudvikling - f.eks. ”Europæiske kulturhovedstæder” og forskningsprojekter.

Kulturprogrammet indeholder ikke særlige støtteområder for de forskellige kulturelle sektorer. Projekterne kan fokusere på én kulturel sektor - f.eks. musik, foto, kulturarv osv. Projekterne kan også gå på tværs og omfatte flere sektorer.

Programmet er desuden åbent for deltagelse af ikke-audiovisuel kulturindustri, særligt for små kulturvirksomheder, dog må de ikke have økonomisk fortjeneste af at deltage i projekterne.

Programmet giver støtte til projekter i:

  • EU’s medlemslande
  • De tre EØS-lande, dvs. Norge, Island og Liechtenstein
  • Kandidatlandene Tyrkiet, Kroatien og Makedonien FYROM) og Serbien
  • Landene i det vestlige Balkan, dvs. Bosnien-Herzegovina og Montenegro. Albaniens deltagelse er betinget af at landet har indgået de rammeaftaler, der giver det mulighed for at deltage i fællesskabsprojekter

6.1.1 . Støtte til kulturelle aktiviteter

Indhold
Der ydes støtte til kulturorganisationer til projekter, der tager sigte på samarbejde på tværs af grænserne samt skabelse og gennemførelse af kulturelle og kunstneriske aktiviteter.

Hovedformålet med denne aktionsdel er at bistå organisationer, f.eks. teatre, museer, faglige sammenslutninger, forskningscentre, universiteter, kulturinstitutter og offentlige myndigheder fra forskellige lande, der deltager i kulturprogrammet, med at samarbejde, således at forskellige sektorer kan arbejde sammen og udvide deres kulturelle og kunstneriske rækkevidde på tværs af grænserne.

Denne aktionsdel er opdelt i fem kategorier, som er beskrevet nærmere nedenfor.

Støtten til kulturelle aktiviteter falder i flere puljer:

  1. Flerårige samarbejdsprojekter, dvs. større projekter, der strækker sig over tre til fem år.
  2. Samarbejdsaktioner - dvs. mindre projekter, der strækker sig over maks. 24 måneder.
  3. Litterær oversættelse.
  4. Samarbejdsprojekter med tredjelande
  5. Støtte til europæiske kulturfestivaler

Flerårige samarbejdsprojekter
Den første kategori har til formål at fremme flerårige, tværnationale kulturelle forbindelser ved at tilskynde til, at mindst seks kulturelle aktører fra mindst seks lande, der deltager i programmet, samarbejder og arbejder inden for og på tværs af sektorer med henblik på at udvikle fælles kulturelle aktiviteter i en periode på tre til fem år.

De disponible midler udgør mellem mindst 200.000 EUR og højst 500.000 EUR pr. år, men EU-støtten kan højst udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Støtten har til formål at medvirke til at iværksætte et projekt eller udvide dets geografiske rækkevidde og gøre det bæredygtigt efter støtteperioden.

Samarbejdsaktioner
Den anden kategori vedrører aktioner, der gennemføres af mindst tre kulturelle aktører, som arbejder inden for og på tværs af sektorer, fra mindst tre lande, der deltager i programmet, i en periode på højst to år. Der lægges særlig vægt på aktioner, der kan bane vejen for samarbejde på lang sigt.

De disponible midler udgør mellem mindst 50 000 EUR og højst 200 000 EUR, men EU-støtten kan højst udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Litterær oversættelse
Den tredje kategori vedrører litterære oversættelsesprojekter. EU-støtten til litterær oversættelse har til formål at øge kendskabet til vore europæiske medborgeres litteratur og litterære kulturarv ved at fremme udbredelsen af litterære værker mellem landene. Der kan ydes støtte til forlag til oversættelse og publicering af litterære værker inden for fiktion fra et europæisk sprog til et andet europæisk sprog.

De disponible midler udgør mellem 2 000 EUR og 60 000 EUR, men EU-støtten kan højst udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Samarbejdsprojekter med tredjelande
Den fjerde kategori har til formål at støtte samarbejdsprojekter, der tager sigte på kulturudvekslinger mellem de lande, der deltager i programmet, og tredjelande, der har indgået associerings- eller samarbejdsaftaler med EU, forudsat at disse aftaler omfatter bestemmelser om kultursamarbejde. Hvert år udvælges et eller flere tredjelande til det pågældende år. Landet/landene offentliggøres hvert år på forvaltningsorganets websted mindst fire måneder inden ansøgningsfristen.

Aktionen skal skabe et samarbejde med en konkret international dimension.

Samarbejdsprojekterne omfatter mindst tre kulturelle aktører fra mindst tre lande, der deltager i programmet, og kultursamarbejde med mindst en organisation fra det udvalgte tredjeland og omfatter kulturelle aktiviteter, der gennemføres i det udvalgte tredjeland.

De disponible midler udgør mellem 50 000 EUR og højst 200 000 EUR, men støtten fra Den Europæiske Union kan højst udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Støtte til europæiske kulturfestivaler
Formålet med denne aktionsdel er at støtte festivaler med en europæisk dimension og bidrage til de generelle mål med programmet (dvs. kulturarbejderes mobilitet, udbredelse af kunstværker og tværkulturel dialog).

Maksimumstilskuddet er 100 000 EUR og kan højst udgøre 60 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Der kan ydes støtte til én udgave af festivalen eller til tre udgaver.

6.1.2 . Støtte til kulturorganisationer

Indhold
Kulturorganisationer, der arbejder eller ønsker at arbejde på europæisk plan på kulturområdet, kan modtage støtte til deres driftsomkostninger.

Det tilskud, der tildeles under denne aktionsdel, er i form af støtte til driftsomkostningerne for de tilskudsmodtagende organisationer med henblik på gennemførelsen af deres arbejdsprogram. Dette adskiller sig markant fra alle andre tilskud, der tildeles under programmets øvrige aktionsdele.

Tre kategorier af organisationer er støtteberettigede under denne aktionsdel:

1. Som europæiske kulturambassadører
Her tænkes særligt på orkestre, kor, teatergrupper og dansekompagnier hvis aktiviteter har en reel europæisk dimension. Aktiviteterne skal ”fysisk” finde sted i mindst 7 lande der deltager i Kulturprogrammet
2. Støttenetværk

  • Faglige netværk. Netværket skal samle medlemsorganisationer som er juridisk etablerede i mindst 15 af medlemslandene. Er der tale om netværk af nationale organisationer, da kun i 10 medlemslande.
  • Strukturerede dialogplatforme. Netværk med medlemsorganisationer i mindst 15 medlemslande som sikrer permanent dialog med EU institutioner på kulturområdet.

Strukturerede dialogplatforme
Platformene består af organisationer fra civilsamfundet, som er engageret i en struktureret dialog med Kommissionen i forbindelse med den europæiske kulturdagsorden. De skal efterleve bestemte kriterier, politiske prioriteter og temaer, der er fastlagt af Kommissionen, i hver enkelt af ovennævnte indkaldelser af interessetilkendegivelse.

Organisationerne, der er medlem af platformene, er ngo’er fra den kulturelle sektor, som er aktive på det kulturelle område på europæisk niveau (som f.eks. netværk, foreninger, erhvervsorganisationer) En platforms medlemmer skal i deres sammensætning repræsentere europæiske aktører eller andre organisationer etableret i mindst 15 lande, der deltager i programmet.

6.1.3. Støtte til analyser af kulturpolitik mv.

Indhold
Formålet med aktionsdel 3 er at fremme samarbejdsprojekter mellem private eller offentlige organisationer (f.eks. kulturafdelinger under nationale, regionale eller lokale myndigheder, kulturobservatorier, kulturelle foreninger eller universitetsafdelinger med speciale i kulturelle anliggender, erhvervsorganisationer og netværk), som har en direkte og praktisk erfaring med at analysere eller vurdere kulturpolitikkernes indvirkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk niveau.

Aktionerne skal omfatte mindst tre organisationer, som er etableret lovligt i mindst tre lande, der deltager i programmet.

Der kan ydes tilskud til følgende aktiviteter:

  • Sekretariat og koordination af grupperingen
  • Udveksling, analyse, sammenligning og konsolidering af eksisterende data og evalueringsmetoder
  • Udarbejdelse af forslag og anbefalinger til nye evalueringsmetoder eller kvantative og kvalitative oplysninger

Information
Kunststyrelsen
Kultural Contact point Danmark

H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København K
33 74 45 06
kunststyrelsen.dk/EU

EACEA postadresse
Education, Audiovisual & Culture Executive Agency
Culture Programme (2007–2013)
Avenue du Bourget 1 (BOUR 04/02)
B-1140 Brussels
Belgium

Flerårige samarbejdsprojekter:
EACEA-P5-MULTIANNUALPROJECTS@ec.europa.eu
Samarbejdsprojekter:
EACEA-P5-COOPERATIONPROJECTS@ec.europa.eu
Litterær oversættelse:
EACEA-P5-LITERARYTRANSLATION@ec.europa.eu
Samarbejdsprojekter med tredjelande:
EACEA-P5-THIRDCOUNTRIESPROJECTS@ec.europa.eu
Kulturfestivaler:
EACEA-P5-FESTIVALS@ec.europa.eu
Støtte til organisationer:
EACEA-P5-OPERATINGGRANTS@ec.europa.eu
Støtte til analyser:
EACEA-P5-CULTURALPOLICYANALYS@ec.europa.eu

eacea.ec.europa.eu/culture/programme/about_culture_en.php

6.2. Media 2007 – støtte til den audiovisuelle sektor

Formål
MEDIA er EU’s støtteprogram til den audiovisuelle industri i Europa. Det vil sige støtte til film, tv og ny teknologi.

MEDIA’s hovedmålsætninger er:

  • At styrke den Europæiske audiovisuelle sektor ved afspejling og respekt for Europas kulturelle arv og identitet
  • At øge cirkulationen af europæiske audiovisuelle værker indenfor og uden for den europæiske union
  • At styrke konkurrenceevnen i den europæiske audiovisuelle sektor ved at give adgang til finansiering og fremme brugen af digitale teknologier

Indhold
Media 2007 skal fremme udvikling og distribution af europæiske film-, tv- og multimedieproduktioner. Dette gøres gennem støtte til projekter af international kvalitet i udviklingsfasen samt gennem støtte til distributionen af de færdige produktioner. Med henblik på at styrke EU-landenes konkurrenceevne støtter Media 2007 også en række internationale uddannelsesaktiviteter inden for manuskriptudvikling, management og ny teknologi.

MEDIA 2007 programmet omfatter:

  1. Støtte til udvikling af film, kreativ dokumentar og interaktive værker
  2. Støtte til distribution af film, kreativ dokumentar og interaktive værker
  3. Støtte til uddannelsesinstitutioner der udbyder efteruddannelser
  4. Støtte til organisationer der bl.a. varetager international markedsføring og festival aktiviteter
  5. Støtte til pilot-projekter
  6. Støtte til video on demand og digital biograf distribution

Udover ovennævnte kan der gennem i2i-audiovisual ordningen, søges om støtte til at få dækket en del af de meromkostninger der opstår i forbindelse med bankfinansiering, f.eks. forsikring, ”completion bonds” og renter.

De lande, der er tilsluttet MEDIA-programmet er:Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland,Irland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Portugal, Spanien,Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tyskland, Østrig, Liechtenstein, Norge, Island, Polen, Letland, Estland, Tjekkiet,Bulgarien, Rumænien, Litauen, Slovenien, Cypern, Slovakiet,Malta og Ungarn.

Det samlede budget for perioden er 755 mio. EUR for hele EU.

6.2.1 . Udvikling

MEDIA ”Single project” og ”Slate Funding”
Uafhængige europæiske selskaber, der producerer spillefilm, TV-programmer og interaktive værker kan søge støtte til udvikling af projekter. Projekterne skal være målrettet det europæiske og internationale marked. Støtten gives i form af tilskud og er maksimalt 50 pct. af udviklingsbudgettet for det enkelte projekt, dog op til 60 pct. for produktioner, der afspejler den europæiske mangfoldighed.

Man kan enten vælge at søge støtte til ét ”enkelt projekt” eller ”slate-funding”, hvor man søger udviklingsstøtte til en række projekter. For ”enkelt projekt” gælder, at man kun kan fremsende én ansøgning per ”Call”.

For produktionsselskaber, der søger midler fra MEDIA-programmet for første gang, er det et krav, at selskabet har produceret et projekt, inden for den genre man søger, inden for de sidste 24 måneder, samt at projektet skal være distribueret nationalt. Har selskabet tidligere ansøgt MEDIA-programmet er det et krav, at projektet skal være distribueret internationalt. Yderligere, skal selskabet have eksisteret i et år.

Der kan søges om følgende former for støtte:

  • Fiktion (film og tv). Støtte: 20.000-50.000 EUR pr. projekt. Varighed: Minimum 50 min.
  • Kreative dokumentarprogrammer. Støtte: 10.000-30.000 EUR pr. projekt. Varighed: Minimum 25 min.
  • Animation. Støtte: 10.000-80.000 EUR pr. projekt. Varighed: Minimum 25 min.
  • Slate Funding: Etablerede produktionsselskaber med en tilstrækkelig track record kan søge støtte til udvikling af en række projekter indenfor ovennævnte genrer

Der er to niveauer af Slate Funding:

  1. Slate Funding 1. trin: Støtte: 70.000-190.000 EUR til udvikling af 3-6 projekter
  2. Slate Funding 2. trin: Støtte: 70.000-190.000 EUR til udvikling af 3-6 projekter. Projekterne skal have en tydelig international dimension. Firmaer, der allerede har modtaget Slate Funding, kan søge Slate Funding 2. trin.

Desuden kan søges om støtte til udviklingen af interaktive værker, der komplementerer en film, dokumentar eller tv-serie. Der kan ansøges om 10.000 - 150.000 EUR.

Støtten procenten er max. 50% af udviklingsbudgettet for det enkelte projekt (60% for produktioner der afspejler den europæiske mangfoldighed).

6.2.2. Distribution

Selektiv distribution
Filmdistributører kan søge støtte til at distribuere nyere (2008 og frem) europæiske film fra de øvrige lande, der er tilsluttet MEDIA 2007 programmet. For at få støtte skal mindst fem distributører fra fem forskellige lande gå sammen for at distribuere en eller flere film, der får premiere inden for et år.

Denne selektive støtte gives i form af et rentefrit lån. Hver distributør kan højst få 150.000 EUR for hver film, men aldrig mere end 50 % af distributionsomkostningerne. Udgifter til dubbing og tekstning skal ikke betales tilbage. Kommissionen giver højst 50% i støtte til denne udgift.

Tilskud skal ikke betales tilbage, men reinvesteres i ikkenationale europæiske film.

Automatisk billetstøtte
Under det automatiske system kan filmdistributører af europæiske ikke nationale opnå tilskud til biografbilletter solgt i 2006. Filmene skal komme fra et af de andre lande, der er med i MEDIA 2007 programmet. Tilskuddet varierer i forhold til det land filmene distribueres i. Danske distributører kan få mellem 0,50 og 0,70 EUR for hver solgt billet. Man får støtte på baggrund af Box office tal fra film der har haft premiere efter 2006, men kun visninger fra det foregående år gælder. Der må maksimalt være solgt 150.000 billetter til filmene. Tilskud under 3.000 EUR udbetales ikke.

Tilskud skal ikke betales tilbage, men reinvesteres i ikke nationale europæiske film i form af: co-produktioner, erhvervelse af distributionsrettigheder, eller udgifter til kopier, dubbing, undertekstning og markedsføring.

Støtte til biografer og biografnetværk
Formålet med denne støtte, der ikke skal betales tilbage, er at fremme visning af europæiske biograffilm og styrke samarbejdet mellem biografer. Biografer i forskellige medlemslande, der går sammen for at danne en sammenslutning, kan få støtte til at vise europæiske film fra de andre lande. Denne støtte søges igennem biografnetværket Europa Cinema.

Europa Cinemas er det netværk der har opnået støtte de sidste mange år, og fungerer som paraplyorganisation for biograferne. Europa Cinema netværket omhandler 51 lande, 271 byer, 469 biografer og 1119 sale. Biografer der ønsker at blive medlem af Europa Cinema netværket kan ansøge om medlemsskab direkte. Europa Cinemas kan højst give et tilskud på 60.000 EUR pr. år til en given biograf.

TV Broadcast
Uafhængige produktionsselskaber kan søge om støtte til fiktions-, dokumentar- eller animationsprojekter beregnet til TV.

Uafhængige europæiske produktionsselskaber kan søge om støtte på op til 12½% af produktionsbudgettet (max.

500.000 EUR) på fiktion med en varighed af minimum 50 minutter eller animation med en varighed af mindst 24 minutter. Ved animation må dette minuttal gerne være lagt sammen af flere episoder i en serie. Dokumentarfilm eller –serier kan søge om op til 20% af produktionsbudgettet med et maksimum beløb på 300.000 EUR. Filmen eller hver enkelt episode skal minimum vare 25 minutter.

Produktionerne skal være beregnet for TV og må for fiktion og animations vedkommende, kun have biografpremiere efter en TV premiere. For dokumentarfilm gælder at produktionen gerne må have biografpremiere før TV, men kun hvis det ikke har været meningen fra starten.

For at søge TV broadcast skal man have bekræftet LOC fra mindst 3 Europæiske TV stationer og minimum 50 % af finansieringen skal være på plads med eksterne midler.

6.2.3. Efteruddannelse

Denne del af programmet giver støtte til europæiske private eller offentlige organisationer, selskaber og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udbyde videregående efteruddannelser til film, tv og multimediebranchen. For at opnå støtte skal uddannelserne alle have en europæisk transnational dimension.

Continous Training
Denne del af MEDIA programmet giver støtte til europæiske private eller offentlige organisationer, selskaber og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udbyde videregående efteruddannelser til film, tv og multimediebranchen. For at opnå støtte skal uddannelserne alle have en europæisk transnational dimension.

Der gives støtte til tre kategorier af efteruddannelser:

  1. Manuskriptudvikling: Uddannelser, der fremmer manuskriptudvikling, fortælleteknikker mv. inden for fiktion, animation og interaktive medier.
  2. Ny teknologi: Uddannelser, der fremmer brugen og udviklingen af ny teknologi til produktion af audiovisuelle produktioner.
  3. Management: Uddannelser, der fremmer kommercielt og finansielt management, kendskabet til juridiske forhold, marketing, co-produktioner mv.

MEDIA Initial Training
Desuden støtter MEDIA Initial Training, det vil sige europæiske undervisningsinitiativer, der stimulerer samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og den audiovisuelle branche. Produktions- og distributionsselskaber, TV- og filmuddannelser og specifikke uddannelsescentre kan ansøge denne støtte.

Der kan søges om støtte til samarbejdsprojekter inden for manuskriptskrivning, management og ny teknologi. Der bliver specielt lagt væk på projekter med nyskabende pædagogik og med lang distance undervisning hvor man bruger on-line teknologi.

Hvert år deltager mere end 1500 professionelle i de MEDIA-støttede kurser, som varer fra nogle dage til flere måneder, og som fordeler sig over følgende områder:

  • Animation
  • Dokumentar
  • Kontrakter og Finansiering
  • Manuskriptudvikling
  • Nye medier
  • Udvikling og Produktion
  • Distribution og Marketing
  • Ny teknologi

6.2.4. Promotion og festivaler

Promotion
Det overordnede formål med denne ordning er at fremme salget af europæiske produktioner. Selskaber og organisationer, der opererer på europæisk og internationalt plan, kan få tilskud til bl.a. promotion, deltagelse i, og etablering af internationale markeder. Man kan også støtte til at organisere og afholde selvstændige arrangementer i forbindelse med større markeder og festivaler. Der er særligt fokus på at vedligeholde og udvikle den geografiske diversitet indenfor Europa, med vægt på inddragelse af de nye EU-medlemslande.

Der kan søges om støtte indenfor 4 forskellige kategorier:

  1. Aktion 1: Adgang til markeder for europæiske professionelle
  2. Aktion 2: Promovering af europæiske audiovisuelle/filmiske værker i forproduktions- eller produktionsfasen
  3. Aktion 3: Computerbaserede informationsværktøjer til den audiovisuelle branche beregnet for professionelle
  4. Aktion 4: Fælles europæiske salgsfremmende aktiviteter

Der bevilliges tilskud på max. 50% af arrangementets samlede omkostninger. I specielle tilfælde 60%. Tilskuddet skal ikke betales tilbage.

Festivaler
Denne foranstaltning omfatter festivaler for film (spillefilm, dokumentarfilm, tegnefilm - korte eller helaftenslængde) og audiovisuelle programmer, hvor der benyttes nye former for billedteknologi.

Festivalen skal gennemføres i partnerskab med den audiovisuelle branche. Kommissionen ønsker udelukkende at støtte arrangementer med en europæisk dimension. Minimum 70 % af filmene skal være europæiske og kommer fra minimum ti forskellige MEDIA-medlemslande.

6.2.5. Pilotprojekter

Der er afsat 2 millioner EUR i 2010 til pilot projekter, hvor konsortier af europæiske selskaber og organisationer kan ansøge om op til 50% støtte til initiativer som udforsker den rivende teknologiske udvikling, og som stimulerer brugen af ny digital teknologi indenfor følgende 3 områder:

  1. Distribution: Ny måder at skabe og distribuere europæiske værker og alternativt indhold i hele Europa gennem interaktive tjenester.
  2. Åbent produktions miljø: Lettere adgang til og udveksling af information om europæiske audiovisuelle værker online, for at styrke det europæiske co-produktionsmiljø.
  3. Visning og markedsføring: Styrkelse af lokale biografer ved brug af ny digital teknologi inden for distribution og fremvisning af europæiske audiovisuelle værker eller anden type indhold.

Desuden er det muligt for projekter som tidligere har fået pilot-projekt støtte at søge igen. Pilotprojekterne skal have en tydelig europæisk dimension og være i samarbejde med aktører i mindst fire lande som deltager i MEDIA programmet og med målgrupper i mindst tre sprogområder.

Ansøgere kan komme fra et bredt udsnit af den audiovisuelle branche; indholdsudbydere (producenter, instruktører, salgsagenter, distributører), biografejere, udstyrsleverandører, it-firmaer m.fl. Projekterne skal have en varighed af 12, 24 eller 36 måneder. Programmet er kun for virkeligt store og ambitiøse projekter med massiv finansiering i ryggen.

6.2.6. i2i Funding

i2i støtter op til 50 % af udgifterne til forsikringer, completion conds (færdiggørelsesgarantier) samt bankfinansieringsudgifter (ikke renter med gebyrer).

Der kan søges om op til 50.000 EUR pr. film. Et enkelt selskab kan søge til 2 film årligt. Ansøgningsminimum 5000 EUR.

Desuden er der nu oprettet en MEDIA Production Guarantee fund, hvor producenter kan få hjælp til at stille op til 50 % af garantien ved et banklån.

Information
MEDIA Desk Danmark informerer og rådgiver den professionelle film-, tv- og multimedie-branche, samt offentlige institutioner i Danmark om EU´s audiovisuelle politik og programmer og bør altid være det første sted man henvender sig vedr. MEDIA.

MEDIA Desk Danmark

  • Afholder projektmøder – hvor der tilbydes individuel rådgivning om nationale og europæiske støttemuligheder til konkrete internationale projekter inden for udvikling, produktion, distribution og ny teknologi
  • Rådgiver og hjælper med konkrete MEDIA ansøgninger
  • Informerer om kurser og seminarer i europa støttet af media programmet
  • Afholder informationsmøder og seminarer til gavn for en professionalisering og internationalisering af den danske branche

MEDIA Desk Danmark
Vognmagergade 10
DK-1120 København K
+45 33 74 34 67
mediadesk@dfi.dk
mediadeskdenmark.eu

Executive Agency (EACEA) står for den daglige ledelse af MEDIA-programmet. Dette indbefatter forberedelse og udgivelse af Calls for Proposals, evaluering og indledende udvælgelse af ansøgere og projekter, underskrivning af projektaftaler samt opsyn og kommunikation med støttemodtager.

Executive Agency
Rue Colonel Bourg 135/139
BE-1140 Evere
Belgien
+32 2 296 35 96

Postadresse
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency
MEDIA Unit P8
BOUR 3/30
Avenue du Bourget 1
B-1049, Brussels, Belgium
EACEA-P8@ec.europa.euec.europa.eu/culture/media/programme/overview/2007/index_en.htm

6.3. Media Mundus

Formål
De overordnede mål for programmet er at øge den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne, at sætte Europa i stand til at spille sin kulturelle og politiske rolle i verden mere effektivt og at øge forbrugernes valgmuligheder og den kulturelle mangfoldighed.

Formålet med MEDIA Mundus er at udbrede kulturelt mangfoldige produkter til europæiske og internationale markeder og på længere sigt skabe nye forretningsmuligheder for medie fagfolk fra Europa og resten af verden.

Programmet skal søge at forbedre adgangen til tredjelandes markeder og opbygge tillid og langsigtede arbejdsrelationer.

Indhold
Dette nye EU-program for internationalt filmsamarbejde, der dækker perioden 2011-2013, råder over 15 mio. EUR. Programmet skal fremme den stigende interesse, der er for globalt samarbejde i EU’s audiovisuelle sektor, og de muligheder, der ligger deri.

Der gives støtte til følgende aktioner:

Aktion 1 – Støtte til uddannelse:Denne aktion skal styrke kvalifikationerne hos europæiske branchefolk og branchefolk fra tredjelande.

  • Option 1 støtter inddragelse af studerende/branchefolk og lærere fra lande uden for EU i grunduddannelsesordninger eller videreuddannelsesordninger, som støttes af MEDIA 2007-programmet
  • Option 2 støtter oprettelsen af en videreuddannelsesordning, der er specifik for MEDIA Mundus

Aktion 2 – Støtte til markedsadgang: Denne aktion støtter projekter, der fremmer adgangen til internationale markeder for audiovisuelle værker. Disse projekter vedrører udviklingsfasen og/eller fasen forud for produktionen (f.eks. internationale markeder for co-produktioner) og downstream-aktiviteter (arrangementer, der fremmer et internationalt salg af værkerne).

Aktion 3 – Støtte til distribution og udbredelse: Denne aktion skal fremme distribution, markedsføring, visninger og udbredelse af europæiske værker på tredjelandes markeder og af audiovisuelle værker fra tredjelande i Europa under optimale betingelser.

Aktion 4 – Tværgående aktiviteter: denne aktion skal støtte projekter af tværgående karakter, dvs. som vedrører flere prioriterede områder i dette program, f.eks. uddannelse med opfølgende partnersøgning på møder vedrørende co-produktioner.

Hvem kan søge?
Europæiske filmbranchefolk og branchefolk fra tredjelande i fællesskab.

Støtte
Det globale budget udgør 15 mio. EUR i perioden 2011-2013.

Den finansielle støtte fra Kommissionen kan ikke overstige 50 %, 60 % eller 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, afhængigt af aktivitetens karakter.

Information
MEDIA Desk Danmark informerer og rådgiver den professionelle film-, tv- og multimedie-branche, samt offentlige institutioner i Danmark om EU´s audiovisuelle politik og programmer og bør altid være det første sted man henvender sig vedr. MEDIA.

MEDIA Desk Danmark

  • Afholder projektmøder – hvor der tilbydes individuel rådgivning om nationale og europæiske støttemuligheder til konkrete internationale projekter inden for udvikling, produktion, distribution og ny teknologi
  • Rådgiver og hjælper med konkrete media ansøgninger
  • Informerer om kurser og seminarer i europa støttet af media programmet
  • Afholder informationsmøder og seminarer til gavn for en professionalisering og internationalisering af den danske branche

MEDIA Desk Danmark
Vognmagergade 10
DK-1120 København K
+45 33 74 34 67
mediadesk@dfi.dk
dfi.dk/Branche_og_stoette/MEDIA-Desk.aspx

Executive Agency (EACEA) står for den daglige ledelse af MEDIA-programmet. Dette indbefatter forberedelse og udgivelse af Calls for Proposals, evaluering og indledende udvælgelse af ansøgere og projekter, underskrivning af projektaftaler samt opsyn og kommunikation med støttemodtager.

Executive Agency (EACEA)
Rue Colonel Bourg 135/139
BE-1140 Evere
Belgien
+32 2 296 35 96

Postadresse
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency
– MEDIA programme

BOUR 3/30
Avenue du Bourget 1
BE-1140 Bruxelles
Belgien
EACEA-P8@ec.europa.eu
ec.europa.eu/culture/media/mundus/index_en.htm

6.4. Forberedende foranstaltning inden for sport

Formål
Formålet med den forberedende foranstaltning inden for sport er at træffe fremtidige EU-foranstaltninger på dette område på grundlag af de prioriteter, der fremgår af hvidbogen om idræt.

Indhold
Foranstaltningen støtter tværnationale projekter medhenblik på at kunne identificere og afprøve hensigtsmæssige netværk og bedste praksis inden for sport, navnlig på følgende områder:

  • Kampen mod doping
  • Fremme af social inklusion i og gennem sport
  • Fremme af frivilligt arbejde inden for sport

Hvem kan søge?
Offentlige organer og civilsamfundsorganisationer. Fysiske personer kan ikke indsende en ansøgning.

Støtte
Det årlige budget er på ca. 2 500 000 EUR. Støtten kan højst dække 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Omkostninger til personale må ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Anden ekstern medfinansiering i form af naturalydelser må ikke udgøre mere end 10 %.

Kommissionens tjenestegren med ansvar for gennemførelse og forvaltning af denne foranstaltning er kontoret for sport under Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur.

Information
Europa-Kommissionen
Generaldirektorat for uddannelse og kultur

kontor D3 MADO 20/73
B-1049 Bruxelles
Belgien
EAC-SPORT-PREPARATORY-ACTION@ec.europa.eu
ec.europa.eu/sport/index_en.htm

6.5. ACP-EU kulturstøtteprogram i ACP-landene (ACPCultures II +ACPFilms II)

Formål
Den overordnede målsætning for programmet er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem fremkomsten og konsolidering af levedygtige ’kulturelle industrier’ i AVS-landene. At styrke disse industriers bidrag til social og økonomisk udvikling og beskytte kulturel mangfoldighed.

Indhold
Programmet skal sikre, at resultaterne af de aktuelle film-og kulturstøtteprogrammer efterlader sig en varig arv. Programmet yder støtte til hvert led i produktionskæden: Fra skabelse/produktion til distribution/formidling/promotion, herunder udvikling af erhvervsuddannelseskurser.

Specifikke mål

  1. Forstærke skabelse og produktion af kulturelle goder og tjenesteydelser i AVS-staterne i en integreret tilgang med distributionskredsløb ved at trække på den tværregionale ACP-kontekst og erfaring.
  2. Støtte til bedre adgang til lokale, regionale, AVS-, europæiske og internationale markeder for ACP kulturelle varer og tjenesteydelser.
  3. Styrkelse af kapaciteten hos de kulturelle aktører, operatører og iværksættere i AVS-landene

Del 1: ACP Films II – Cinema/Audiovisual produktion
Dette område vedrører støtte til produktion af ACP biograffilm, audiovisuelle (tv) og radio værker, og således gøre det muligt for aktører i sektoren til at fremstille deres egne optagelser i deres egne lande og regioner. ACP biograffilm og audiovisuelle er værker skrevet, instrueret og produceret af fagfolk fra ACP-landene.

Distribution/promotion
Denne komponent vedrører støtte til promotion, distribution, formidling og netværkssamarbejde mellem fagfolk indenfor ACP biograffilm og audiovisuelle værker.

Komponenten sigter mod to mål: At skabe muligheder for den internationale udvikling af ACP biograffilm og audiovisuelle værker og fremme lokale ACP befolkningers adgang til ACP biograffilm og audiovisuelle værker. Særlig opmærksomheden rettes mod audiovisuelle projekter, som bruger lokale eller regionale TV broadcasters til formidling.

Del 2: ACP kulturer II – alle andre kulturelle sektorer end biograf og den audiovisuelle
Denne del dækker alle kulturelle og kunstneriske sektorer bortset fra film og den audiovisuelle, for eksempel: Teater, musik, dans, skriftlige og mundtlige litteratur, bøger og udgivelse, skulptur og bildende kunst, fotografi, anvendt kunst, scenekunst, udvikling af den materielle og immaterielle arv, arkitektur, design, mode, håndværk og kulturturisme.

Skabelse/produktion/Distribution/promotion
Målet med dette område er at opmuntre til samarbejde og arbejde på tværnationalt plan, at udvikle fælles kulturelle aktiviteter og fremme dannelsen af et »industriel væv « af ACP kulturer. Der sigtes mod teatre, kulturelle fagfolk og virksomheder, produktionscentre, forskning og skabelse, gallerier og udstillingscentre og andre kulturelle foreninger og virksomheder i AVS-staterne.

Uddannelse/professional udvikling
Udvikling af kulturindustrierne kræver personer, som er særligt kvalificerede på de kunstneriske, tekniske og forvaltningsmæssige områder. Støtte på dette område er beregnet til at udvikle kapacitet i kunstneriske og kulturelle erhverv for at forbedre professionalismen i den kulturelle sektor i AVS-området gennem fortsat efteruddannelse og uddannelse af undervisere.

Hvem kan søge?
Del 1:

  • Ikke-statslige organisationer (NGO)
  • Privatsektor organer
  • Offentlige TV-selskaber

Del 1 (andre områder) og del 2:

  • Ikke-statslige organisationer (NGO)
  • Privatsektor organer

Ansøgeren skal være statsborger i en af de 78 støtteberettigede AVS-stater, en EU-medlemsstat, et kandidatland eller en EØS medlemsstat.

Antallet af partnere fra AVS-stater skal altid være større end antallet af europæiske partnere. Der gælder desuden en række andre regler for sammensætning af partnerskabet.

Støtte
Programmet har et totalt budget på 30 mio. EUR. Støtten ydes under den Europæiske Udviklingsfond.

Tilskud kan ikke overstige 80 % af de anslåede samlede støtteberettigede omkostninger. Resten skal finansieres fra egne indtægter eller af partnere.

Undtagelse: Tilskud ydet under del 1 ’Biograf/AV-produktion’ må ikke overstige 40 % af de anslåede samlede støtteberettigede omkostninger

Det ansøgte beløbet skal desuden ligge inden for rammerne af bestemte minimums- og maksimumsbeløb.

Information
ACP Secretariat
Room C

Avenue Georges-Henri 451
B-1200 Brussels - Belgium
info@acpfilms.eu
acpcultures.eu
acpfilms.eu

7. ERHVERVSFREMME-PROGRAMMER

7.1. Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP)

Formål
Formålet med rammeprogrammet er at bidrage til at fremme konkurrenceevne og innovation i Fællesskabet, vidensamfundets udvikling og en bæredygtig udvikling baseret på afbalanceret økonomisk vækst. Rammeprogrammet retter sig primært retter mod små og mellemstore virksomheder.

Indhold
Med små- og mellemstore virksomheder som sit primære mål, støtter Rammeprogrammet for Konkurrenceevne og Innovation innovationsaktiviteter (herunder øko-innovation), giver bedre adgang til kapital og leverer støttetjenester til erhvervslivet.

Det opmuntrer til en bedre inddragelse og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og bidrager til at udvikle informationssamfundet. Det fremmer også den øgede anvendelse af vedvarende energi og energieffektivitet.

Rammeprogrammet er opdelt i tre operationelle programmer. Hvert program har sine særlige mål, der skal bidrage til virksomhedernes konkurrenceevne og deres innovative kapacitet, inden for deres egne områder, såsom IKT eller bæredygtig energi:

  1. Iværksætter og Innovationsprogrammet (EIP)
  2. Programmet til Politikstøtte for Informations- og Kommunikationsteknologier (ICT-PSP)
  3. Programmet Intelligent Energi – Europa (IEE) (se beskrivelse i kapitel 4.)

Støtte
Det samlede budget for hele perioden frem til 2013 er godt 3,6 mia. EUR.

7.1.1. Iværksætter- og innovationsprogrammet - EIP

Finansielle instrumenter
Halvdelen af midlerne i Iværksætter- og innovationsprogrammet er afsat til at lette virksomhedernes adgang til finansiering. Det sker ved at understøtte forskellige finansielle institutioners aktiviteter i for hold til små og mellemstore virksomheder gennem venturefonde og garantiordninger. De finansielle instrumenter administreres af Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

Finansiering med ansvarlig kapital:
Høj vækst og innovative Smv’er (GIF)

  • Risikovillig kapital til innovative SMV i deres tidlige faser (GIF1). EIF kan normalt investere 10 til 25 % af den formidlende venturekapitalfonds samlede egenkapital eller op til 50 % i særlige tilfælde
  • Risikovillig kapital til SMV’er med stort vækstpotentiale i deres ekspansionsfase (GIF2): EIF kan investere 7.5 til 15 % af den formidlende venturekapitalfonds samlede egenkapital eller undtagelsesvis, op til 50%.

Garantier: SMV-garantifaciliteten (SMEG)
Faciliteten begrænser bankernes risiko ved at yde lånegarantier og tilskynder dermed bankerne til at gøre mere lånekapital tilgængelig for SMV´er. SMEG giver co-, counter- and direct garantier til finansielle formidlere som yder lån, mezzaninfinansiering og ansvarlig kapital til SMV’er.

Fire ”vinduer” giver adgang til finansiering af:

  1. Lånegarantier: Lånegarantier til SMV´er med vækstpotentiale
  2. Mikrokreditter: Garantier for lån på op til 25.000 EUR til mikrovirksomheder med op til ni ansatte, især iværksættere i opstartsfasen.
  3. Ansvarlig kapital garantiordninger: Garantier til eksisterende ansvarlig kapital garantiordninger og udbydere af mezzaninfinansiering med henblik på at støtte investeringer i virksomheder med op til 249 ansatte
  4. Sikkerhedsstillelse: Garantier til støtte for sikkerhedsstillelses-strukturer for at bistå finansielle formidlere i at mobilisere lånefinansiering til SMV’er.

Information
SMV’er, der ønsker at ansøge om Finansiering med ansvarlig kapital eller om garantier skal kontakte de formidlere, der har underskrevet en aftale med EIF. Listen findes på EIF´s Access to Finance hjemmeside. Disse finansielle formidlere foretager investeringsbeslutninger ud fra normale kommercielle kriterier. Der findes ved afslutning af redaktionen ikke danske formidlere.

Hjemmeside EIF - Access to Finance:
access2finance.eu/

Finansielle institutioner som ønsker at ansøge om garanti-instrumenter kan besøge EIF´s hjmmeside om SMV-garantfaciliteten:
eif.org/cip_portfolio_guarantees

Samarbejde mellem virksomheder
Programmet vil sikre virksomhederne bedre adgang til information om EU samt bidrag til samarbejde med andre virksomheder og innovationsaktører. Endvidere skal programmet fremme det internationale samarbejde mellem virksomheder. Denne streng er implementeret i form af Enterprise Europe Network.

Enterprise Europe Network indeholder en bred vifte af tjenesteydelser til SMV’er og iværksættere; at hjælpe dem med at få adgang til markedet, overvinde juridiske hindringer og identificere potentielle forretningspartnere i hele Europa, herunder støtte til innovation og tværnational overførsel af teknologi overførsel. Enterprise Europe Network omfatter ca. 600 partnere i 44 lande og beskæftiger omkring 4.000 personer.

Innovationsaktiviteter
Indsatsen kan omfatte fremme af sektorspecifik innovation, virksomhedsklynger, offentlige/private innovationspartnerskaber og samarbejde med relevante internationale organisationer samt anvendelse af innovationsmanagement. Programmet omfatter endvidere nationale og regionale programmer for innovation i virksomhederne, innovative teknologier, overførsel af viden og teknologi mellem landene, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, udvikling af nye typer innovationstjenester samt fremme af teknologi og viden gennem dataarkivering og –overførsel.

Disse mål støttes gennem Finansielle Instrumenter, gennem samarbejde under PRO INNO Europe-initiativet, partnerskabsplatforme mellem europæisk fagfolk under Europe INNOVA og gennem IPR-Helpdesk, som giver bistand om intellektuel ejendomsretslige spørgsmål til EU-finansierede projekter.

Enterprise Europe Network vil spille en nøglerolle i udbredelsen af de resulterende innovationsværktøjer og tjenester ved at formidle oplysning, vejledning og undervisning til SMV’er og business-support udbydere i hele Europa.

Økoinnovationsaktiviteter
CIP Eco-innovation er et virksomhedsrettet program, der skal fremme at innovative løsninger med stor miljøeffekt, der reducerer CO2-udslippet, udnytter ressourcerne effektivt, fremmer genbrug m.m. lettere kommer på markedet og får en hurtigere udbredelse.

Indsatsen kan omfatte støtte til indførelse af miljøteknologier og økoinnovationsaktiviteter, fælles investeringer, fremme af innovationsnetværk og offentlig-private partnerskaber inden for økoinnovation.

Indsatsen foretages ad tre kanaler

  1. Nemmere adgang til finansiering gennem CIP-finansielle instrumenter – som særligt eco-innovation orienterede venturefonde, se ovenfor under Finansielle Instrumenter
  2. Tilskud til gennemførelse af pilot og udbredelsesprojekter om øko-innovative produkter og processer, se CIP Eco-Innovation i kapitel 4
  3. Netværk bestående af nationale og regionale aktører, se Innovationsaktiviteter ovenfor

Iværksætterånd og innovationskultur
Indsatsen kan omfatte fremme af iværksættertankegang, -færdigheder og -kultur og skabelse af balance mellem den med iværksættervirksomhed forbundne risiko og belønning, særlig for kvinder og unge. Endvidere fremme af et erhvervsmiljø, der er gunstigt for innovation, virksomhedsudvikling og vækst, støtte til politikudvikling og samarbejde mellem forskellige aktører, herunder transnationalt samarbejde mellem nationale og regionale programforvaltere samt fremme oprettelsen og overdragelsen af virksomheder.

Virksomheds- og innovationsorienteret økonomisk og administrativ reform
Indsatsen kan omfatte dataindsamling, resultatanalyse, udarbejdelse og koordinering af politikker, bidrag til fastlæggelse og fremme af konkurrenceevnestrategier for industri- og servicesektoren samt støtte til erfaringsudveksling i og mellem nationale, regionale og lokale myndigheder med henblik på resultatoptimering.

Information
Hjemmesider:
Iværksætter- og innovationsprogrammet – EIP:
ec.europa.eu/cip/index_da.htm
CIP Finansielle Instrumenter:
ec.europa.eu/enterprise/policies/finance/cip-financialinstruments/index_en.htm
Enterprise Europe Network i Danmark:
enterprise-europe-network.ec.europa.eu/info/countries/ denmark_en.htm
Innovationsaktiviteter:
ec.europa.eu/enterprise/policies/innovation/support/ index_en.htm
Iværksætteri:
ec.europa.eu/cip/eip/promotion-entrepreneurship/index_en.htm
ECO-Innovation:
ec.europa.eu/environment/eco-innovation/index_en.htm

Yderligere information om CIP kan fås hos Enterprise Europe Network, se danske medlemmer på hjemmesiden nævnt ovenfor.

Entrepreneurship and Innovation programme
Postadresse:
European Commission
Enterprise and Industry Directorate General
B-1049 Brussels Belgium
+32 (0)2 299 80 16 (Fax)
entr-cip@ec.europa.eu

7.1.2. Støtteprogrammet for IKT-politik – IKT-PSP

Formål
Programmet sigter mod en bredere anvendelse og optimal anvendelse af IKT og digitalt indhold hos borgere, regeringer og virksomheder, navnlig SMV’er.

Det skal bistå med at overvinde forhindringer, der bremser udviklingen af et informationssamfund for alle. IKT-PSP sigter mod at udvikle paneuropæiske, IKT-baserede løsninger og tjenester, især på områder af offentlig interesse. Større udbredelse af IKT-tjenesteydelser vil åbne en bred vifte af nye forretningsmuligheder, navnlig for innovative SMV’er.

Indhold
IKT-PSP dækker teknologiske og ikke-teknologiske innovationer, der har bevæget sig ud over den forsknings-/ demonstrationsfasen. IKT-PSP understøtter ikke forskningsaktiviteter; den kan dække, når det er nødvendigt, teknisk tilpasning.

IKT PSP understøtter pilotaktioner og netværksaktiviteter i områder såsom:

  • IKT til sundhed, aldring og inklusion
  • IKT til low carbon økonomi og intelligent mobilitet
  • Digitale biblioteker
  • IKT til bedre offentlige tjenester
  • Flersprogethed
  • Information fra den offentlige sektor

Projekter finansieret af IKT-PSP er udvalgte på grundlag af årlige forslagsindkaldelser. Temaer og mål for indkaldelse af forslag er beskrevet i detaljer i IKT-PSP´s årlige arbejdsprogram. IKT PSP´s mål nås gennem fire typer finansieringsinstrumenter:

  1. Pilot A - bygger videre på initiativer i medlemsstater eller associerede lande og fokuserer på udvikling af IKT-baserede løsninger som kan fungere på EU-niveau. Storskala-pilotprojekter falder i denne kategori
  2. Pilot B - stimulerer udbredelse af nyskabende IKT baserede tjenesteydelser og produkter. Deltagerne er offentlige myndigheder, tjenesteudbydere, industrielle aktører og brugere
  3. Tematiske netværk (TN) - etablerer et forum for interessenter i forbindelse med udveksling af erfaringer og opbygning af konsensus
  4. Bedste praksis netværk (BPN) 2 – fremmer vedtagelsen af standarder og specifikationer med henblik på at gøre europæiske digitale biblioteker mere tilgængelige og brugbare

Hvem kan søge?
Deltagelse i programmet er åbent for organisationer, myndigheder og virksomheder fra alle EU ’s medlemsstater og andre lande, som har en særlig aftale om at deltage i IKT-PSP.

Forslag skal indsendes af et konsortium, der skal omfatte alle de nødvendige kompetencer i forhold til projektet.

Støtte
IKT-PSP har et samlet budget på 730 mio. EUR.

Information
ICT policy Support Programme

Postadresse:
European Commission
Information Society and Media Directorate General

B-1049 Brussels Belgium
infso-ict-psp@ec.europa.eu
ec.europa.eu/information_society/activities/ict_psp/index_en.htm

7.2. Erasmus for unge iværksættere

Formål
Dette EU-program tilskynder til iværksætteri og konkurrenceevne, globalisering og vækst i nystartede virksomheder og allerede etablerede små og mellemstore virksomheder i EU.

Programmet bidrager til overførsel af knowhow og udbygning af færdighederne hos ledere af små og mellemstore virksomheder.

Indhold
Dette EU-program tilbyder nye iværksættere en mulighed for i op til seks måneder at arbejde sammen med en erfaren iværksætter i dennes lille eller mellemstore virksomhed i et andet EU-land.

Den nye iværksætter får nyttig viden om oprettelse af en virksomhed og om ledelse af små og mellemstore virksomheder fra en erfaren iværksætter på følgende områder:

  • Faktorer, der er afgørende for at få succes
  • Effektiv planlægning
  • Drift og økonomisk styring
  • Udvikling af innovative produkter og tjenester
  • God salgs- og markedsføringspraksis

De nye iværksættere får også lejlighed til at lære mere om:

  • EU-handelsret og det indre europæiske marked
  • Europæiske standarder
  • EU-støtte til små og mellemstore virksomheder

Hvem kan søge?
Nye iværksættere og erfarne iværksættere.

Nye iværksættere er iværksættere, der har konkrete planer om at oprette egen virksomhed, eller som inden for de sidste tre år har startet egen virksomhed. Erfarne iværksættere ejer eller leder en lille eller mellemstor virksomhed i EU.

Støtte
Tilskuddet skal bidrage til rejseudgifter til og fra landet samt opholdsudgifter. Tilskuddet udgør maksimalt 1100 EUR.

Information
Erasmus for Young Entrepreneurs Support Office

c/o FIRST ELEMENTS EUROCONSULTANTS LTD,
10 Gregoriou Xenopoulou Str., 1st Floor
CY 1061 Nicosia
Cypern
+357 22 875719
support@erasmus-entrepreneurs.eu
erasmus-entrepreneurs.eu/

7.3. Den Europæiske Investeringsbank

Formål
Overordnet er det EIB´s formål at bidrage til udvikling af den sociale og økonomiske samhørighed i EU. Desuden skal EIB igennem sine udlån medvirke til at udvikling af infrastrukturer, afhjælpning af energimæssig afhængighed, miljøbeskyttelse og forbedring af industriens konkurrenceevne.

Indhold:
EIB støtter EU´s politiske mål i følgende områder indenfor den Europæiske Union:

  • Små og mellemstore virksomheder: stimulere investeringerne af små virksomheder
  • Samhørighed og konvergens: Udjævne økonomiske og sociale skævheder i ugunstigt stillede regioner
  • Kampen mod klimaændringer: Begrænse og tilpasse til virkningerne af global opvarmning
  • Miljøbeskyttelse og bæredygtige samfund: Investering i en renere natur og det bymæssige miljø
  • Bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi: Produktion af alternativ energi og reducere afhængigheden af import
  • Videnbaseret økonomi: Fremme af en økonomi der stimulerer viden og kreativitet gennem investeringer i informations- og kommunikationsteknologi og menneskelig og social kapital
  • Transeuropæiske net: Bygge grænseoverskridende net indenfor transport, energi og kommunikation

EIB tilbyder fem forskellige produkter og services:
1. Lån: Ydes til sunde kapitalinvesteringer projekter i både den offentlige og den private sektor. Låntagere spænder fra store virksomheder til kommuner og små og mellemstore virksomheder. Banken kan udlåne op til 50 % af investeringsomkostningerne i et projekt.

  • Individuelle lån: Ydes til rentable og sunde projekter og programmer i både den offentlige og den private sektor. Låntagere spænder fra store selskaber til kommuner og små og mellemstore virksomheder
  • Lån via formidlere: Kreditlinjer til banker og finansielle institutioner til at hjælpe dem til at yde finansiering til små og mellemstore virksomheder med støtteberettigede investeringer og/ eller projekter. Det maksimale beløb er 25 mio. EUR

2. Teknisk bistand: leveres af et team af eksperter, økonomer og ingeniører til at supplere EIB’s finansieringsfaciliteter
3. Garantier: stilles til rådighed for en bred vifte af klienter, fx banker, leasingselskaber, garantiinstitutionerne, gensidige garantifonde
4. Venturekapital: Anmodninger om venturekapital skal rettes direkte til en mellemmand. Se listen over mellemmænd på eif.org5. Mikrofinansiering: Ydes til professionelle og socialt engagerede formidlere (mikrofinansieringsinstitutioner og investeringsvirksomheder) både inden for og uden for Europa. Mikrofinansiering antager forskellige former (lån, egenkapital, garantier og teknisk bistand)

Særlige Instrumenter
EIB har også en række specialiserede låneinstrumenter:

  • Structured Finance Facility: Yder støtte til projekter med en høj risikoprofil og kapitalfinansiering og garantitransaktioner til fordel for store infrastrukturprojekter
  • Finansieringsfacilitet for risikodeling: Oprettet i samarbejde med Europa-Kommissionen med hneblik på at udvide bankens grundlag for at finansiere innovative projekter med højere risiko indenfor særlige teknologiplatforme og indenfor forskning
  • Carbon Credit Funds: Oprettet i samarbejde med institutioner såsom EBRD og Verdensbanken med henblik på at udvikle kulmarkedet i overgangsøkonomi lande og til at fremme

Kapitel 7 case:
DREAMING
– et IKT-PSP velfærdsteknologiprojekt

Baggrund
DREAMING (elDeRly-friEndly Alarm handling and Monitor-ING) projektet på Langeland medfinansieres af Støtteprogrammet for IKT-politik n IKT-PSP, en del af EU´s Rammeprogram for Konkurrenceevne og Innovation (CIP). EU har bevilget i alt 2,77 mio. EUR til projektet, som har et samlet budget på 5,54 mio. EUR.

DREAMING-projektet er et europæisk pilotprojekt, som varer fra maj 2008 til juni 2012. Projektet afprøver et ældrevenligt alarm- og monitoreringssystem i seks regioner i henholdsvis Danmark, Tyskland, Sverige, Estland, Italien og Spanien. De danske partnere er Langeland Kommune og Region Syddanmark.

Region Syddanmark er involveret som projektpartner i DREAMING. Regionen deltog fra starten i udarbejdelsen af ansøgningen og fandt en god samarbejdsordning med Langeland Kommune, der i skrivningsprocessen meldte sig som villig pilot kommune for afprøvning af projektets velfærdsteknologiske løsninger. Velfærdsteknologi er et af de vigtigste satsningsområder i Region Syddanmarks Erhvervsudviklingsstrategi. Den særlige Syddanske vinkel ligger i krydsfeltet mellem socialområdet, sundhedsområdet og erhvervslivet.

Den stramme økonomiske situation kombineret med manglen på arbejdskraft og et stigende antal kronisk syge ældre udgør en udfordring for de danske kommuner. Langeland er en af landets hårdest ramte kommuner når det kommer til en aldrende befolkning og så derfor DREAMING projektet som en mulighed for at imødekomme disse udfordringer.

Disse udfordringer betyder for det første at antallet af ældre borgere stiger mens antallet af unge falder. Der vil dermed i fremtiden være færre til at varetage omsorg og dække omkostningerne i social og sundhedsområdet. For det andet, vil disse udfordringer medføre at personalet indenfor omsorgs-, sundheds- og plejesektorer skal løbe stadig hurtigere for at nå de livsnødvendige opgaver som den ældre befolkning retsmæssigt kræver. Endelig, så betyder flere ældre desværre også flere kronikere.

Projekt
DREAMING er et pilotprojekt der går ud på at afprøve velfærdsteknologier og services, som, når de er integreret i den daglige hverdag, kan være med til at ældre bliver længere og mere sikkert i deres eget hjem. Yderligere kan dette koncept være med til at monitorere kroniske sygdomme, således at man undgår mange genindlæggelser på hospitalet og forværring af sygdommen.

Projektets formål er, at afprøve såkaldte velfærdsteknologier og services i hjemmet hos ældre, der lider af diabetes, KOL eller hjerteinsufficiens. Disse services skal sikre, at de ældre opnår en højere livskvalitet og sikkerhed. De skal ligeledes være med til at holde øje med kroniske sygdomme, således at man undgår indlæggelser på hospitalet og forværringer af den kroniske lidelse. Teknologierne er meget nemme at bruge for den ældre.

Velfærdsteknologierne er en række teknologiske hjælpemidler, som for eksempel kan være en blodtryksmåler, bevægelsessensor, brandalarm, intelligent vægt, mv. Disse teknologier bliver i løbet af sommeren 2009 installeret hos 21 ældre borgere på Langeland, der så vil kunne bruge udstyret til at opnå større tryghed i deres eget hjem. Udstyret bliver installeret og kørt af de lokale hjemmesygeplejersker, som i forvejen varetager omsorgen for de ældre. På europæisk plan deltager i alt 350 borgere i forsøget.

I løbet af projektet vil de deltagende borgere, plejepersonale og til dels også pårørende gentagende gange blive interviewet om deres mening om udstyret, samt om deres mentale såvel som psykiske helbred, og for personalet, arbejdsmiljø. På den måde skulle projektet gerne vise i hvilket omfang teknologierne rent faktisk hjælper de ældre, deres pårørende og personalet. Der er desuden planlagt en antropologisk undersøgelse af ovennævnte aspekter.

Perspektiv
Den overordnede målsætning for projektet er at skabe mere tryghed for borgerne i deres eget hjem med teknologiske løsninger. Dette vil give plads til mere borgernære opgaver for plejepersonalet i social og sundhedssektoren. Resultatet vil være at vi imødegår de demografiske udfordringer på en både socialt og økonomisk forsvarlig måde.

DREAMING projektet vil med velfærdsteknologien forsøge at opnå følgende:

  • Borgere kan forblive selvstændige i længere tid i eget hjem
  • Borgere kan på en simpel måde opretholde kontakten med deres nære, selvom disse måske befinder sig fysisk langt væk
  • At forbedre plejepersonalets timing i forbindelse med den ældre, således at de VARME hænder er dér, hvor der er mest brug for dem
  • Omkostningsbegrænsninger i sundhedssektoren

DREAMING projektet kan gennem velfærdsteknologi give nytte for borgerne på Langeland på følgende måde:

  • Projektet kan give en bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer til velfærd og ældrepleje
  • Projektet kan forbedre arbejdsforholdene for ansatte i den offentlige velfærdssektor
  • Projektet kan forøge den ældres grad af selvhjælp, værdighed og livskvalitet

De foreløbige resultater i DREAMING viser allerede nu, at de ældre både kan og vil tage vare på egen situation gennem hjemmemonitorering. Gevinsterne er til at få øje på for alle aktører, inklusive de ældre kronisk syge borgere og kommunerne. Det koster at indføre teknologi, og det koster at organisere i døgnplejen og også i sygehusvæsenet. Men hvis gevinsterne kan hentes hjem på få år, og kvaliteten og trygheden er på mindst samme niveau som nu, så er det en winwin situation for borgere og kommuner samt et gennembrud for velfærdsteknologien.

Senest er DREAMING blevet præsenteret på den australske konference Global Telehealth 2010, hvor projektet fik en overvældende positiv tilbagemelding. Derudover har projektet haft en fremtrædende rolle på den store velfærdsteknologiske konference AAL-Forum afholdt i Odense.

Deltagelsen i projektet som afprøvningssted betyder, at Langeland Kommune sammen med Region Syddanmark går i front foran resten af Danmark på de allernyeste områder indenfor elektronisk sygepleje.

Fakta
Om projektet:
Projektets titel: DREAMING: ElDeRly-friEndly Alarm handling and MonitorING
Projektholder: TESAN-Televita S.r.l., Italien

Partnere:

  • AGE – The European Older People’s Platform – Belgien
  • Azienda per i Servizi Sanitari nº1 – Italien
  • County Council of Uppsala – Sverige
  • East-Tallinn Central Hospital – Estland
  • Government of Aragon – Servicio Aragonés de Salud – Spanien
  • Health Information Management S.A. – Belgien
  • Heby Kommun – Sverige
  • Langeland Kommune – Danmark
  • Pflegewerk Managementgesellschaft – Tyskland
  • Region Syddanmark – Danmark
  • TB·Solutions Advanced Technologies S.L. – Spanien
  • Telemedicina Rizzoli S.p.A. – Italien

EU bidrag: I alt 2,77 mio. EUR eller 50 % Egenfinansiering: 2,77 mio. EUR eller 50 % Varighed: Maj 2008 til juni 2012

Website og kontakt info:
Dansk projektleder: Casper Dahl Marcussen
MedCom
Rugårdsvej 15, 2
5000 Odense C
5148 8765
cma@medcom.dk
dreaming-project.org

Om IKT-PSP
IKT-PSP er en del af EU´s Rammeprogram for konkurrenceevne og Innovation (CIP). Programmet støtter teknologiske og ikke-teknologiske innovationer, der har bevæget sig ud over forsknings-demonstrationsfasen. IKT-PSP understøtter ikke forskningsaktiviteter, derimod teknisk tilpasning når det er nødvendigt.

IKT PSP understøtter pilotaktioner og netværksaktiviteter indenfor områder såsom:

  • IKT til sundhed, aldring og inklusion
  • IKT til low carbon økonomi og intelligent mobilitet
  • Digitale biblioteker
  • IKT til bedre offentlige tjenester
  • Flersprogethed
  • Information fra den offentlige sektor

IKT-PSP har et samlet budget på 730 mio. EUR. i perioden 2008 – 2013. Deltagelse i programmet er åbent for organisationer, myndigheder og virksomheder.

8. EU OG OMVERDENEN

8.1. EuropeAid – oversigt

Formål
EuropeAid Udvikling og Samarbejde er et nyt Generaldirektorat som er ansvarlig for udvikling af EU´s udviklingspolitikker og for gennemførsel af udviklingsbistand gennem programmer og projekter i hele verden. Generaldirektoratet er en sammenlægning af det tidligere Generaldirektorat for Udvikling og EuropeAid.

Formålet er at bidrage til fremme af demokrati, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt menneskelig og økonomisk udvikling, og at beskæftige sig med universelle udfordringer såsom bekæmpelse af fattigdom og hungersnød samt bevarelse af naturressourcerne:

  • Konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse, ligestilling mellem kønnene og beslægtede instrumenter inden for folkeretten
  • Fremme bæredygtig udvikling – herunder politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter – i partnerlande og -regioner, og især i de mest ugunstigt stillede blandt disse
  • Bidrage til en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien
  • Bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre en bæredygtig udvikling, herunder spørgsmålet om klimaændringer og tab af biodiversitet
  • Styrke forbindelserne mellem fællesskabet og partnerlandene og -regionerne

EU-finansiering ydes gennem budgetstøtte, tilskud og kontrakter på grundlag af strategidokumenter og årlige handlingsprogrammer. Bistanden ydes gennem en række forskellige finansielle instrumenter.

Indhold
EU’s udviklingsbistand distribueres gennem flerårige strategier og programmer samt årlige handlingsplaner, som udarbejdes af the European Action Service (EEAS) og EuropeAid i fællesskab. De årlige handlingsplaner viser de overordnede beslutninger for det pågældende års budget og fordeling af pengene mellem de forskellige indsatsområder.

Prioriteterne for bistanden beskrives i følgende dokumenter:

  • Generelle strategidokumenterne som dækker perioden 2007-2013, f.eks. landestrategidokumenter (CSP) og regionale strategidokumenter (RSP), i forhold til Afrika, Caribien og stillehavslandene (ACP) og andre ikke-EU-lande
  • Mere detaljerede vejledende programmer som dækker 2007-2009 og 2010-2013, f.eks. nationale indikative programmer (NIP) og regionale indikative programmer (RIP)
  • Detaljerede Årlige Handlingsprogrammer (AAP eller AWP) gældende for et år

De årlige arbejdsplaner (Annual Work Programmes, AWP) indeholder information om de konkrete tilskudsindkaldelser, der er planlagt for det kommende år, og som der kan søges støtte fra til et udviklingsprojekt. I planerne står der mere om de specifikke målsætninger og størrelsen på tilskud.

Det er en god ide at holde øje med de årlige planer, hvis du er interesseret i et EuropeAid-projekt, da de giver en god indikator for, hvad der bliver muligt at søge om støtte til i årets løb.

Geografiske instrumenter
Den eksterne bistand er hovedsagelig baseret på tre ”geografiske” instrumenter:

  • European Neighbourhood and Partnership Instrument (ENPI)
  • European Development Fund(EDF)
  • Development Co-operation Instrument (DCI)

Tematiske instrumenter
EU`s tematiske udviklingsprogrammer og -instrumenter skal bistå udviklingslandene med at opfylde de såkaldte ”Millennium Development Goals” ved at fokusere på bestemte temaer. De tematiske programmer supplerer de geografiske EU-støtteinstrumenter og implementeres gennem tematiske strategidokumenter og årlige handlingsprogrammer.

  • European Instrument for Democracy & Human Rights(EIDHR)
  • Nuclear Safety Co-operation Instrument(NSCI)
  • DCI-Environment and sustainable management of natural resources including energy
  • DCI-Non-state actors and local authorities in development
  • DCI – Food security
  • DCI – Migration and asylum
  • DCI –Investing in People
  • DCI – Restructuring of sugar production
  • EU food facility
  • Instrument for stability

Støtte
Se under de enkelte programmer nedenfor.

Information
Europa-Kommissionen
Development and Cooperation – EuropeAid

B-1049 Bruxelles
Belgien
EUROPEAID-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/europeaid/index_en.htm

8.2. Støtte til udviklingslandene – geografiske instrumenter

8.2.1. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)

Formål
Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er det vigtigste instrument for Fællesskabets udviklingsbistand i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACP) og de oversøiske lande og territorier (OLT).

Indhold
EUF støtter aktioner i ACP-landene og OLT´erne indenfor følgende samarbejdsområder:

  • Økonomisk udvikling
  • Social og menneskelig udvikling
  • Regionalt samarbejde og integration

EUF består af flere instrumenter:

  • Tilskud som forvaltes af Kommissionen
  • Risikovillig kapital og lån til den private sektor, som forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank gennem Investeringsfaciliteten
  • FLEX mekanismen, som sigter mod at afhjælpe de negative virkninger af ustabile eksportindtægter

EUF besluttes for en flerårig periode (normalt 5 år) og gennemføres inden for rammerne af en international aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og partnerlandene. Tiende EUF (2008-2013) er omfattet af ACP-EF-partnerskabsaftalen (undertegnet i 2000 og revideret i 2005).

Hvem kan søge?
Overordnet er følgende berettiget til finansiering:

  • Fysiske og juridiske personer fra ACP-staterne og EU ’s medlemsstater
  • Internationale organisationer og alle fysiske og juri-diske personer, der er støtteberettigede i henhold til reglerne for disse organisationer
  • Når fonden finanser et initiativ implementeret som en del af et regionalt initiativ: alle fysiske og juridiske personer fra et land, der deltager i et sådant initiativ

I tilfælde af indkaldelse af forslag og tilbud: Kriterierne for støtteberettigelse fremgår af indkaldelsen.

Støtte
Tiende EUF har et budget på 22,682 mia EUR, som er fordelt således:

  • 21,966 mio. EUR til ACP-landene (97 %)
  • 286 mio. EUR til OLT (1 %)
  • 430 mio. EUR til Kommissionen som udgifter til støtte for programmeringen og gennemførelsen af EUF (2%)

Beløbet til ACP-landene er fordelt som følger:

  • 17, 766 mia. EUR til de nationale og regionale indikative programmer (81%)
  • 2,700 mia. EUR til samarbejde mellem ACP-landene og samarbejde mellem regioner (12 %)
  • 1,500 mia. EUR til investeringsfaciliteter (7 %)

Information
Europa-Kommissionen
Development and Cooperation – EuropeAid

B-1049 Bruxelles
Belgien
EUROPEAID-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/europeaid/how/finance/edf_en.htm#

8.2.2. Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument – ENPI

Formål
Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) understøtter den europæiske naboskabspolitik (ENP). Programmet har været i gang siden 2007 og viderefører og udvider målene med de tidligere samarbejdsprogrammer TACIS (for de østeuropæiske lande) og MEDA (for Middelhavslandene).

ENPI har følgende strategiske mål:

  • Støtte til overgang til demokrati og fremme af menneskerettigheder
  • Overgang til markedsøkonomi
  • Fremme af bæredygtig udvikling og politikker af fælles interesser. (antiterrorforanstaltninger, spredning af masseødelæggelsesvåben, konfliktløsning, international folkeret, etc.)

Indhold
ENPI’s modtagerlande er ENPI partnerlandene og Rusland: Algeriet, Armenien, Azerbaijan Hviderusland, Ægypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, The Palestinian Authority, Rusland, Syrien, Tunisien, Ukraine.

Inden for rammen af de strategiske mål har Kommissionen og partnerlandene etableret fire hovedakser for samarbejde om:

  1. Gennemførelse af en styrket dialog om prioriterede multisektor reformer
  2. Tilpasning af lovgivningen
  3. Institutionel støtte
  4. Opnåelse af FN´s Millennium-udviklingsmål

ENPI finansierer aktioner i forskellige sektorer, herunder: Mere retfærdig udvikling; handelshindringer og reformer; liberaliseringen af visse sektorer; retlige og indre anliggender; energi; transport; informationssamfundet; miljømæssig bæredygtighed; forskning og innovation. Derudover kan der ydes støtte til valgovervågning og katastrofeberedskab.

ENPI indeholder desuden følgende instrumenter og faciliteter:

  • Grænseoverskridende samarbejde, hvor ENPI finansierer fælles programmer mellem de regioner i medlemsstaterne og partnerlandene, som har en fælles grænse.
  • En regeringsførelses-facilitet, der tilbyder ressourcer til partnere, som har vist vilje til at gennemføre væsentlige reformer vedr. god forvaltningspraksis
  • Twinning-instrument, som bringer ekspertise om den offentlige sektor fra EU-medlemsstaterne og modtagerlandene sammen med henblik på øget samarbejde
  • TAIEX (teknisk bistand og informationsudveksling), der sigter mod at etablere politisk og økonomisk samarbejde på en række områder, primært vedrørende tilnærmelse, anvendelse og håndhævelse af EU-lovgivningen

De egentlige programmer som udføres i praksis er blevet til efter en bestemt programmeringsproces baseret på:

  • Flerårige programmeringsdokumenter (nationale strategier, flerlande- og grænseoverskridende strategier) og flerårige indikative programmer
  • Årlige handlingsprogrammer og fælles programmer om grænseoverskridende samarbejde

Støtte
ENPI har en finansieringsramme på 11.2 milliarder EUR for perioden 2007-2013. Budgettet er fordelt således:

  • 95 % til nationale og flerlandeprogrammer
  • 5 % til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer

Aktionerne kan samfinansieres af EU og andre donorer. De kan desuden finansieres af EU og gennemføres af en international organisation.

Hvem kan søge?
De enheder, som er berettiget til finansiering er:

  • Decentrale institutioner og enheder i partnerlande og –regioner (kommuner, provinser, departementer og regioner)
  • Blandede organisationer
  • Internationale og regionale organisationer
  • Internationale finansielle institutioner
  • Europæiske institutioner og agenturer (delvist)
  • Ikke-statslige aktører

I tilfælde af indkaldelse af forslag og tilbud er kriterierne angivet i indkaldelsen.

Information
Europa-Kommissionen
Development and Cooperation – EuropeAid

B - 1049 Bruxelles
Belgien
EUROPEAID-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/europeaid/how/finance/enpi_en.htm

8.2.3. Development Co-operation Instrument (DCI)

Formål
DCI blev lanceret i 2007 og erstatter en lang række geografiske og tematiske instrumenter, som efterhånden var blevet oprettet.

Indhold
DCI består af tre komponenter:

1) Geografiske programmer som støtter samarbejdet med 47 udviklingslandene i Latinamerika, Asien, Centralasien, Golfregionen (Iran, Irak og Yemen) og Sydafrika.

Disse programmer støtter foranstaltninger inden for følgende samarbejdsområder:

  • Udryddelse af fattigdom og opnåelsen af millenniumudviklingsmålene
  • Grundlæggende behov hos befolkningen, navnlig primær uddannelse og sundhed
  • Social samhørighed og beskæftigelse
  • Regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder og støtte til institutionelle reformer
  • Handel og regional integration
  • Bæredygtig udvikling gennem miljøbeskyttelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne
  • Bæredygtig integreret ressourceforvaltning af vandressourcerne og fremme større anvendelse af teknologier til bæredygtig energi
  • Udvikling af infrastruktur og øget brug af informations-og kommunikationsteknologi
  • Bæredygtig udvikling af landdistrikterne og sikre fødevaresikkerhed
  • Krisebistand og bistand til skrøbelige stater

2) Tematiske programmer omfattet alle udviklingslande (herunder dem, der er omfattet af ENPI og EUF). Disse programmer støtter foranstaltninger på følgende områder:

  • Investering i mennesker
  • Miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder energi
  • Ikke-statslige aktører og lokale myndigheder indenfor udvikling
  • Fødevaresikkerhed
  • Migration og asyl

3) Program for ledsageforanstaltninger for de 18 sukkerprotokol-lande (ACP - Afrika, Vestindien og Stillehavet), med henblik på bistand til tilpasninger til reformen af EU ’s sukkerordning.

Støtte
Det totale budget under DCI for perioden 2007-2013 er 16,9 mia. EUR:

  • 10,06 milliarder EUR til geografiske programmer (60 %)
  • 5,6 milliarder EUR til de tematiske programmer (33 %)
  • 1,24 milliarder EUR til ACP-sukkerprotokol-lande (7 %)

Hvem kan søge?
De enheder, som er berettiget til finansiering er:

  • Partnerlande og regioner og deres institutioner
  • Decentrale organer i partnerlande (kommuner, provinser, departementer og regioner)
  • Fælles organer oprettet af partnerlandene og -regionerne sammen med EU
  • Ikke statslige aktører
  • Internationale organisationer
  • EU-agenturer

I tilfælde af indkaldelse af forslag og tilbud er kriterierne angivet i indkaldelsen.

Information
Europa-Kommissionen
Development and Cooperation - EuropeAid

B-1049 Bruxelles
Belgien
EUROPEAID-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/europeaid/how/finance/dci_en.htm

8.3. Støtte til udviklingslandene –udvalgte tematiske instrumenter

8.3.1. European Instrument for Democracy and Human Rights (EIDHR)

Formål
Det Europæiske Instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) blev lanceret i 2006 og erstatter og bygger på det Europæiske Initiativ (2000-2006). Formålet er at yde støtte til fremme af demokrati og menneskerettigheder i lande uden for EU.

De vigtigste målsætninger i EIDHR er:

  • Styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i lande og regioner, hvor de er mest udsatte
  • Styrkelse af civilsamfundets rolle i fremme af menneskerettigheder og demokratiske reformer, støtte til fredelige forsoning af gruppeinteresser og konsolidere politiske deltagelse og repræsentation
  • Støtte aktioner på områder omfattet af EU ’s retningslinjer: Dialog om menneskerettighederne, menneskerettighedsforkæmpere, dødsstraf, tortur, børn og væbnede konflikter og vold mod kvinder
  • Støtte og styrke de internationale og regionale rammer for beskyttelse af menneskerettigheder, retfærdighed, retsstaten og fremme af demokrati
  • Opbygning af tillid til og øget gennemsigtighed af demokratiske valgprocesser, navnlig gennem overvågning af valg

Indhold
EIDHR kan yde støtte hvor der ikke findes etableret udviklingssamarbejde, og kan gribe ind uden aftale med regeringer i tredjelande. Instrumentet kan støtte grupper eller enkeltpersoner inden for civilsamfundet som forsvarer demokrati. Desuden støttes mellemstatslige organisationer, der implementerer de internationale mekanismer til beskyttelse af menneskerettigheder.

EIDHR´s metode er at arbejde med, til og gennem civilsamfundets organisationer. Bistand under EIDHR supplerer andre værktøjer, som bruges til at gennemføre EU-politikkerne om demokrati og menneskerettigheder. Disse spænder fra politisk dialog og diplomatiske initiativer til forskellige instrumenter for finansielt og teknisk samarbejde, herunder Development Co-operation Instrument og ENPI. Den supplerer også de mere kriseorienterede interventioner under Instrumentet for Stabilitet.

Bistanden kan antage følgende former:

  • Projekter og programmer
  • Tilskud til at finansiere projekter indsendt af civilsamfundet og/eller internationale/ mellemstatslige organisationer
  • Mindre tilskud til menneskerettighedsforkæmpere
  • Tilskud til at dække driftsudgifterne af FN ’s Højkommissær for Menneskerettigheder og det Fælleseuropæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering(EIUC)
  • Menneskelige og materielle ressourcer til EU valgobservations-missioner
  • Offentlige kontrakter

Støtte
For perioden 2007-2013 har EIDHR et budget på 1,104 mia. EUR.

Hvem kan søge?
De støtteberettigede enheder er – afhængigt af de særlige mål for hver aktion/indkaldelse af forslag:

  • Civilsamfundets organisationer
  • Offentlige organisationer og almennyttige organisationer fra den private sektor
  • Nationale, regionale og internationale parlamentariske organer, hvor den foreslåede foranstaltning ikke kan finansieres af instrument under EU´s eksterne bistand
  • Internationale og regionale mellemstatslige organisationer
  • Fysiske personer, hvor deres hjælp er nødvendig for at nå målene for EIDHR

EIDHR omfatter desuden mulighed for under visse omstændigheder at finansiere ikke kun registrerede organisationer, men også ikke-juridiske enheder.

Der er desuden mulighed for at ”re-granting” hvilket betyder, at i situationer hvor menneskerettighederne mest udsatte, kan civilsamfundsorganisationer med ansvar for projektets gennemførelse yde små tilskud til andre lokale organisationer, ikke-juridiske enheder eller individuelle menneskerettighedsforkæmpere.

Information
Europa-Kommissionen
Development and Cooperation – EuropeAid

B-1049 Bruxelles
Belgien
EUROPEAID-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/europeaid/how/finance/eidhr_en.htm

8.3.2. Ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i udviklingsprocessen

Formål
Det tematiske program ”Ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i Udviklingsprocessen” tager sigte på at opmuntre ikke-statslige aktører og lokale myndigheder, både fra EU og i udviklingslandene til at blive mere involveret i udviklingsspørgsmål. Programmet erstatter de gamle programmer om NGO samfinansiering og decentraliseret samarbejde.

Indhold
Det tematiske program for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i udviklingsprocessen samfinansierer initiativer, der foreslås og/eller gennemføres af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder fra Fællesskabet og partnerlandene på udviklingsområdet. Programmet skal styrke de ikke-statslige aktører og lokale myndigheders kapacitet inden for den politiske beslutningsproces.

Ovennævnte overordnede mål nås via programmets tre målsætninger:

Mål 1: Indsatser i udviklingslande
Indsatser i udviklingslande og regioner, som styrker participatorisk udvikling og processer og inddragelse af alle aktører, især sårbare og marginaliserede grupper; understøtte kapacitet udviklingsprocesser af de berørte aktører på land, regionalt eller lokalt plan; fremme processer der styrker gensidig forståelse; fremme borgernes aktive engagement i udviklingsprocesserne og styrke deres kapacitet til at handle.

Mål 1 indeholder to dele: Aktioner i et partnerland og flerlande-aktioner (projekter i to eller flere partnerlande).

Mål 2: Uddannelse i udvikling inden for EU og de tiltrædende lande
At øge offentlighedens bevidsthed om udviklingsspørgsmål og fremme uddannelse i udvikling i EU og i de tiltrædende lande, fasttømre udviklingspolitik i de europæiske samfund, at mobilisere større offentlig støtte i Fællesskabet og tiltrædende lande til indsats mod fattigdom og for mere fair forbindelser mellem udviklede lande og udviklingslande, til bevidstgørelse i den Europæiske Union om problemer og vanskeligheder som udviklingslandene og deres befolkninger står overfor og for at fremme den sociale dimension af globaliseringen.

Mål 3: Koordination
Koordinering og kommunikation mellem civilsamfundet og lokale myndigheder indenfor deres organisationer og mellem forskellige typer interessenter der er aktive i den europæiske og globale offentlige debat om udvikling.

Støtte
Programmet har et budget på 702 millioner EUR for perioden 2011-2013, fordelt således:

  • mål 1: 583 millioner EUR (83 %)
  • mål 2: 102 millioner EUR (14,5)
  • mål 3: n17 millioner (2,5 %)

De resterende midler anvendes til følgeudgifter.

Aktiviteter i det enkelte udviklingsland administreres almindeligvis af de relevante EU-delegationer. EuropeAid administrerer aktiviteter og aktioner under flerlandeprogrammer i Europa.

Programmet gennemføres via årlige handlingsprogrammer (Annual Action Programmes - AAPs) som udarbejdes på grundlag af Temastrategidokument og det Flerårige Indikative Program 2007-2010.

Tilskud tildeles efter indkaldelser af forslag. Indkaldelser af forslag giver en fuldstændig beskrivelse af emnet og angiver kriterierne for støtteberettigelse, udvælgelse og tildeling.

Hvem kan søge?
DCI Forordningen indeholder under Art.24/2 en liste over typer af organisationer, der er støtteberettigede under dette program.

Information
Europa-Kommissionen
Development and Cooperation – EuropeAid

B-1049 Bruxelles
Belgieb
EUROPEAID-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/europeaid/how/finance/dci/non_state_actors_en.htm

8.3.3. Migration og asyl

Formål
Formålet med Det tematiske program for samarbejde med tredjelande på områderne migration og asyl er at støtte tredjelande i deres bestræbelser på at sikre bedre forvaltning af migrationsstrømmene. Programmet er efterfølgeren til 2004-2006 AENEAS-programmet.

Indhold
Det tematiske program er ikke rettet direkte mod de grundlæggende årsager til migration, men lægger vægt på kapacitetsopbygning i oprindelseslandene og transitlandene og fremmer samarbejdsinitiativer der sigter mod at udvikle og udveksle erfaringer, arbejdsmetoder og bedste praksis vedrørende forskellige aspekter af migration.

Programmet fokuserer på følgende områder:

  • Fremme af sammenhængen mellem migration og udvikling
  • Arbejdstagermigrationen
  • Bekæmpelse af ulovlig indvandring og lette tilbagetagelse af ulovlige indvandrere
  • Beskyttelse af migranter mod udnyttelse og marginalisering og støtte bekæmpelse af menneskehandel
  • Fremme asyl, international beskyttelse og beskyttelse af statsløse personer

Programmet finansieres fra EU-budgettet og er rettet mod alle lande omfattet af ENPI (Middelhavsområdet og Østeuropa), DCI (Asien og Latinamerika) og EUF (AVSlandene).

Programmets overordnede strategidokument for perioden 2007-2010 matcher tematiske mål med specifikke geografiske prioriteter baseret på ”migrations-rute” konceptet:

  • Den sydlige migrationsrute (syd/nord migration), herunder også strømme fra eller i transit gennem de afrikanske landene syd for Sahara og nordlige Afrika
  • Den østlige migrationrute (øst/vest migration), herunder strømme med udspring i eller i transit gennem Russiske Føderation, Ukraine, Moldova, Hviderusland, sydlige Kaukasus og Centralasien
  • Andre migrationsstrømme dvs. fra Mellemøsten, sydlige og østlige Asien og Stillehavsområdet, Latinamerika og Caribien

Støtte
Programmet har et budget på 205 millioner EUR for perioden 2007-2010, fordelt således:

  • Den sydlige rute: 70 millioner EUR (34%)
  • Den østlige rute: 50 millioner EUR (24%)
  • Mellemøsten og Golflandene: 5 millioner EUR (2%)
  • Sydlige og østlige Asien og Stillehavet: 16 millioner EUR (8%)
  • Latinamerika og Caribien: 16 millioner EUR (8%)
  • Globale og tværregionale initiativ: 28 millioner EUR(14%)
  • Særlige foranstaltninger: 20 millioner EUR (10%)

De fleste af de projekter som modtager støtte stammer fra forslag indsendt efter indkaldelse af forslag.

Hvem kan søge?
Alle de tredjelande, der er omfattet af ENPI, DCI og EUF er støtteberettigede i programmet. Dog prioriteres EU nabolande, som det fremgår af art. 38 i DCI-forordningen.

I tilfælde af indkaldelse af forslag og tilbud: Kriterierne for støtteberettigelse fremgår af indkaldelsesdokumenterne.

Information
Europa-Kommissionen
Development and Cooperation – EuropeAid

B-1049 Bruxelles
Belgien
EUROPEAID-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/migration

8.3.4. Investering i mennesker

Formål
Programmet ”Investering i mennesker” har til formål at støtte tiltag inden for menneskelig og social udvikling, især uddannelse, sundhed, ligestilling, social samhørighed, beskæftigelse, barndom og Ungdom, samt kultur. Programmet er baseret på artikel 12 i EU ’s forordning om Instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) og er det eneste tematiske program, der dækker næsten alle Millennium-udviklingsmålene (MDG).

Indhold
Programmet understøtter aktiviteter under fire hovedsøjler:

  1. Sundhed til alle, med fokus på manglen af menneskelige ressourcer i sundhedssektoren, fattigdomsrelaterede sygdomme, forsømte eller nye sygdomme og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
  2. Uddannelse, viden og færdigheder, fremme af universel adgang til primær uddannelse af god kvalitet og adgang til erhvervsuddannelse
  3. Ligestilling mellem kønnene, fremme af kvinders rettigheder
  4. Andre aspekter af menneskelig og social udvikling, f.eks.: Beskæftigelse og social samhørighed (at forbedre arbejdsforholdene på internationalt plan), børn og ungdom (mod udnyttelse af børn og til fordel for bedre jobmuligheder for unge) og kultur

Programmet omfatter alle udviklingslandene, hvor de som har størst behov for støtte til at nå milleniummålene er prioriterede.

Instrumentet understøtter lande- og regionale programmer, hvor de findes, og fungerer som katalysator for forandringer i lande, hvor der ikke findes lande- og regionale programmer.

Det kan også spille en rolle i de mest skrøbelige stater og post-konflikt lande (ved at bygge ovenpå initiativer, der finansieres som led i den humanitære bistand) og programmet tilbyder finansiering via globale initiativer til direkte aktion i lande med kritiske MDG indikatorer.

Støtte
Budgettet er for 2011-2013 502 millioner EUR fordelt således:

  • Sundhed for alle: 280 millioner EUR (56 %)
  • Uddannelse og færdigheder: 72 millioner EUR (14,5 %)
  • Ligestilling mellem kønnene: 37 millioner EUR (7,5 %)
  • Andre aspekter af menneskelig og social udvikling: 113 millioner EUR (22 %)

Støtten udbetales normalt efter indkaldelser af forslag. Ved globale eller strategiske initiativer indgås aftaler også med internationale organisationer, såsom FN-agenturer eller Verdensbanken.

Programmet gennemføres via årlige handlingsprogrammer (AAPs) baseret på de generelle indikationer i Temastrategidokument og det Flerårige Indikative Program.

Programmering i 2011-2013 følger den oprindelige strategi 2007-2013, og fokuserer på den tematiske indsats de i de fire hovedsøjler. Programmet støtter dog ikke længere aktioner på alle områder hvert år, men støtter dem i en rækkefølge.

Hvem kan søge?
Hvem der konkret er støtteberettigede angives i retningslinjerne for hver indkaldelse af forslag. Det er som regel:

  • Ikke-statslige aktører (nationale sikkerhedsmyndigheder), herunder ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parters, erhvervssammenslutninger, universiteter og forskningsinstitutter, osv.
  • Lokale myndigheder og konsortier heraf eller sammenslutninger, der repræsenterer dem
  • Internationale (mellemstatslige) organisationer, som defineret i artikel 43, Gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen af det Europæiske Fællesskab

Information
Europa-Kommissionen
Development and Cooperation – EuropeAid

B-1049 Bruxelles
Belgien
EUROPEAID-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/europeaid/how/finance/dci/investing_en.htm

8.4. EIB - Den Europæiske investeringsbank - eksterne lånemandater

Formål
EIB er aktiv både indenfor og udenfor den Europæiske Union. Hovedparten af EIBs udlån går til lande indenfor EU (ca. 90 %). Uden for Unionen er EIB ’s långivning underlagt en række mandater fra den Europæiske Union med henblik på at støtte EU ’s politikker om udvikling og samarbejde i partnerlandene.

Indhold
Aktuelle eksterne EIB lånemandater omfatter:

1. Udvidelsesområdet i Sydøsteuropa og Island

2. Naboskab

  • Nabolande ved Middelhavet
  • EU’s østlige naboer

3. Udviklings- og samarbejdslande

  • Sydafrika Asien og Latinamerika
  • Afrika, Vestindien og Stillehavet (og oversøiske lande og territorier)

Udvidelsesområdet i Sydøsteuropa og Island
I perioden 2007-2013, kan EIB yde finansiering til landene i udvidelsesregionen:

Kandidatlande:

  • Kroatien
  • Tyrkiet
  • Island
  • Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM)

Potentielle kandidatlande:

  • Vestbalkan

EIB-gruppens udlån i udvidelsesregionen sker i form af:

  • Individuelle lån
  • Formidlede lån
  • Venturekapital finansiering

Naboskab
A. Middelhavet: Facility for Euro-Mediterranean Investment and Partnership (FEMIP)

Facilitet for Euro-Middelhavs-investeringer og partnerskab (FEMIP)

FEMIP samler en lang række tjenester, der ydes af EIB til at bistå Middelhavspartnerlandene med økonomisk udvikling og integration.

FEMIP har siden 2002 været en central aktør i det finansielle partnerskab mellem Europa og Middelhavsområdet, og har investeret mere EUR 10 mia. EUR siden 2002

Som en del af den europæiske naboskabspolitik og Union for Middelhavet tilskynder FEMIP modernisering og åbning af økonomierne i Middelhavspartnerlandene. EMIP finansierer privatsektor ventures, hvad enten der tale lokale initiativer eller om udenlandske direkte investeringer (FDI).

For at skabe et miljø for udvikling af private virksomheder, understøtter FEMIP også:

  • Infrastrukturprojekter
  • Investeringer i menneskelig kapital
  • Ordninger specifikt målrettet miljøbeskyttelse

FEMIP tilbyder tre hovedtyper af produkter:

  1. Lån
  2. Ansvarlig kapital
  3. Teknisk bistand.

FEMIP forsøger også at fremme øget dialog med alle involverede i det finansielle partnerskab i Euro-Middelhavslandene, både på den institutionelle front og med repræsentanter for den private sektor og civilsamfundet.

B. Østeuropæiske partnerlande: Eastern Partners Facility (EpF)
EIB støtter EU ‹s naboskabspolitik i østlige partnerlandene ved at yde finansiering til projekter af væsentlig interesse for EU.

Den aktuelle lånemandat på 3.7 mia. EUR løber fra 2007 til 2013 og omfatter Rusland, Ukraine, Moldova, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og Hviderusland (betinget).

Mandatet gælder projekter af væsentlig interesse for EU indenfor transport, energi, telekommunikation og miljøinfrastruktur, og er i midten af 2009 er blevet udvidet til også at dække lån til SMV via banker i lande i partnerlandene i Østeuropa inden for rammerne af den fælles handlingsplan IFI.

Som supplement til mandatet, oprettede EIB i December 2009 the Eastern Partners Facility (EPF), en facilitet på 1,5 mia. EUR som udvider EIB´s finansiering uden garantier fra EU.

EPF gør det muligt for Banken at støtte EU ‹s udenlandske direkte investeringer (FDI) i nabolandene mod øst lande med et loft på EUR 500 millioner lfor projekter i Rusland. Hovedparten af faciliteten vil blive brugt til at støtte investeringsprojekter/strukturer. Op til 150 mio. EUR kan struktureres i henhold til the Structured Finance Facility, som tillader en højere risiko.

EPF gør det muligt for Banken til at spille en proaktiv rolle i at støtte genoptagelsen af udenlandske direkte investeringer i Østeuropa og derved bidrage til en modernisering af disse økonomier og deres integration med EU’s økonomi.

Udviklings- og samarbejdslande
A. Asien og Latinamerika (ALA)

Under det nuværende mandat (ALA IV) i perioden 20072013, er EIB bemyndiget til at udlåne op til 3,8 milliarder EUR til finansiering af operationer der støtter samarbejdsstrategierne i forhold til EU i disse regioner og supplerer andre af EU´s udviklings- og samarbejdsprogrammer og instrumenter i disse regioner.

Det regionale loft på EUR 3,8 milliarder er opdelt i vejledende sublånelofter på 2,8 milliarder EUR til Latinamerika og EUR 1.0 milliarder til Asien. Der er ingen beløb pr. land.

Lande i øjeblikket berettiget til EIB-finansiering under ALA IV-mandatet er:

Asien
Brunei, Indonesia, Laos, Malaysia, Philippines, Singapore, Thailand, Viet Nam-ASEAN Group Bangladesh, China, India, Mongolia, Nepal, Pakistan, South Korea, Sri Lanka, Yemen.

Latin Amerika
Argentina, Bolivia, Brazil, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay, Venezuela.

Typer af projekter
EIB kan støtte levedygtige offentlige og private projekter indenfor infrastruktur, industri, agroindustri, minedrift og tjenester. Der lægges særlig vægt på projekter, der bidrager til miljømæssig bæredygtighed (herunder begrænsning af klimaændringer) og til sikring af EU ‹s energiforsyning. ET andet kerneområde vil være at støtte EU’s tilstedeværelse i disse regioner gennem direkte udenlandske investeringer, overførsel af teknologi og knowhow.

EIB-lån er projekt-orienterede og knyttet til finansiering af anlægsaktiver i forbindelse med investeringer. Projekter med en samlet investering over 25 millioner EUR kan finansieres direkte til en projekthaver eller indirekte gennem en regering eller finansielle mellemled.

Den samlede investering af et typisk projekt under ALA III-mandatet er over 40 millioner EUR. For mindre projekter EIB kan udlåne gennem kreditlinjer til valgte finansielle institutioner, som derefter videreformidler låne hovedsagelig til små og mellemstore virksomheder (SMV). De finansielle institutioner vurderer hvert projekt, vurderer kreditrisikoen og angiver lånebetingelser for den endelige støttemodtager.

B. Afrika, Caraibien og Stillehavslandene (ACPs), Oversøiske lande og territorier (OCTs)
EIB leverer projektfinansiering via:

Investeringsfaciliteten (IF), der er finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) dvs. EU via medlemsstaternes budget sammen med EIBS egne midler.

Investeringsfaciliteten (IF) blev etableret under Cotonouaftalen og den oversøiske associeringsaftale med henblik på projektfinansiering i de 77 lande, der udgør AVS-gruppen og de 20 OTC’er.

IF er en revolverende fond dvs. tilbagebetalingerne reinvesteres i nye operationer, hvilket gør det en finansielt bæredygtig facilitet. Fonden tilbyder finansielle instrumenter, der gør det muligt at støtte højrisiko operationer.

Faciliteten støtter projekter, som fremmer udviklingen af den private sektor og kommercielt drevne offentlige virksomheder. Investeringerne i infrastruktur og den finansielle sektor er prioriteret.

Investeringsfaciliteten bidrager til at føje yderligere værdi til operationer, der er finansieret af EIB gennem ydelse af tilskud til finansiering af rentegodtgørelser samt og til en vis grad projektrelateret faglig bistand.

Information:
Forespørgsler vedrørende finansieringsfaciliteter, aktiviteter, organisation og målene for EIB:

Den Europæiske Investeringsbank
Bd. Konrad Adenauer 100
L-2950 Luxembourg

Information Desk
Communication Department

(+352) 43 79 - 22000
info@eib.org
eib.org

8.5. Instrumentet for førtiltrædelse – Pre-Accession Assistance – IPA

Instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA) er finansieringsinstrumentet for processen forud for tiltrædelse til Den Europæiske Union (EU). Bistanden ydes inden for rammerne af europæiske partnerskaber med potentielle kandidatlande og tiltrædelsespartnerskaber med kandidatlandene som omfatter de Vestbalkan, Tyrkiet og Island. IPA skal være et fleksibelt instrument, og støtten afhænger både af de fremskridt, som modtagerlandene har gjort og af deres behov, som de fremgår af Kommissionens evalueringer og strategidokumenter.

IPA erstatter fra den 1. januar 2007 programmerne for kandidatlandene for perioden 2000 – 2006, dvs.: Phare, SAPARD, ISPA, det grænseoverskridende samarbejde under Phare og den finansielle førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet og programmerne for potentielle kandidatlande, dvs. Programmet CARDS.

Formålet med IPA er at opfylde modtagerlandenes behov bedst muligt inden for rammerne af førtiltrædelsespolitikken. Det tager navnlig sigte på at støtte bestræbelserne for at styrke institutionerne og retsstaten, menneskerettighederne, herunder de grundlæggende frihedsrettigheder, mindretallenes rettigheder, ligestilling og ligebehandling, administrative og økonomiske reformer, den økonomiske og sociale udvikling, forsoning og genopbygning og regionalt og grænseoverskridende samarbejde.

Indhold
Modtagerlandene er opdelt i to kategorier alt efter deres status (om de er kandidatlande omfattet af tiltrædelsesprocessen eller potentielle kandidatlande), i forhold til stabiliserings- og associeringsprocessen, nemlig:

  1. Kandidatlandene: Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien og Tyrkiet
  2. Potentielle kandidatlande: Albanien, Bosnien og Hercegovina, Island, Montenegro, Serbien, herunder Kosovo som defineret i FN-Sikkerhedsrådets resolution 1244/1999.

Undtagelsesvis og af hensyn til sammenhæng og effektivitet kan andre lande nyde godt af foranstaltninger, der finansieres af IPA, hvis disse foranstaltninger indgår i regionale, grænseoverskridende, tværnationale eller verdensomspændende tiltag og ikke overlapper andre programmer under EU-instrumenter for ekstern bistand.

For at muliggøre en målrettet, effektiv og sammenhængende indsats omfatter IPA fem komponenter med prioriteter, der er opstillet i overensstemmelse med modtagerlandenes behov.

Alle modtagerlande har adgang til komponent I og II.

Komponent I hører under ansvarsområdet for Kommissionens Generaldirektorat for Udvidelse, som også står for den overordnede koordinering af førtiltrædelsesbistanden. Der er tale om institutionsopbyggende tiltag og tilhørende investeringer og de overgangs- og stabiliseringstiltag, som der stadig er behov for i landene på Vestbalkan. Tiltagene gennemføres på basis af årlige nationale programmer og programmer for flere lande.

Komponent II har til formål at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem de nuværende og potentielle kandidater og mellem disse og EU-landene. Der ydes efter behov også støtte til modtagerlandenes deltagelse i strukturfondenes tværnationale samarbejdsprogrammer og programmerne vedrørende havområder under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI). Kommissionens generaldirektorater for hhv. udvidelse og regionaludvikling er sammen ansvarlige for gennemførelsen af komponent II.

Komponents III, IV og V som er forbeholdt kandidatlande, svarer til strukturfonden, samhørighedsfonden og landbrugsudviklingsfonden og skal forberede landene på at forvalte den slags fonde, når de er blevet medlem. Det kræver de rette forvaltningsstrukturer (Potentielle kandidater har adgang til tilsvarende tiltag gennem komponent I.

Inden for Europa-Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik ansvaret for komponent III, som er beregnet til at finansiere investeringer og teknisk bistand på områder som transport, miljø og økonomisk udvikling (dvs. tiltag som dem, der ydes via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden).

Komponent IV som forvaltes af Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling, har til formål at styrke humankapitalen og hjælpe med at bekæmpe social udstødelse (ligesom Den Europæiske Socialfond). Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter står for komponent V, der er beregnet til at finansiere tiltag svarende til de programmer, der findes til at udvikle landdistrikterne efter tiltrædelsen, dog i mindre målestok.

IPA-bistanden kan antage følgende former:

  • Investeringer, offentlige indkøbsaftaler eller tilskud
  • Administrativt samarbejde med udsendelse af eksperter fra medlemsstaterne
  • Deltagelse i EU-programmer eller -agenturer
  • Foranstaltninger til støtte for iværksættelse og forvaltning af programmer
  • Budgetstøtte (ydes undtagelsesvis og inden for faste rammer)

Hvem kan søge?
Fysiske og juridiske personer og internationale organisationer kan deltage i indkøbsaftaler eller tilskudsaftaler. I de tilfælde skal de pågældende fysiske personer være statsborgere i eller de pågældende juridiske personer være etableret i:

  • Et land, der er medlem af EU eller af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
  • Et land, der modtager IPA-bistand eller bistand under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument

Desuden er deltagelse også åben for fysiske personer og juridiske personer, der er etableret i andre lande end de nævnte, hvis der er sikret gensidig adgang til EU’s eksterne bistand.

Foranstaltningerne kan desuden medfinansieres af EU og regionale organisationer, medlemsstaterne eller tredjelande (på betingelse af gensidig adgang) eller finansieres af EU og gennemføres af en international organisation. I så tilfælde kan fysiske eller juridiske personer, der er berettiget til ovennævnte medfinansiering, ligeledes få adgang til IPA-finansiering.

Støtte
IPA bygger på en flerårig strategisk planlægning baseret på de store politiske retningslinjer, der er fastlagt i Kommissionens udvidelsespakke, som nu omfatter et flerårigt vejledende rammebeløb. Dette rammebeløb indgår i en tabel, der for de tre kommende år viser, hvor store beløb Kommissionen påtænker at afsætte pr. modtagerland og pr. komponent under hensyn til behov og administrativ kapacitet og forvaltningskapacitet i de berørte lande med hensyn til Københavnskriterierne for tiltrædelse.

Med udgangspunkt i denne strategiske planlægning udarbejdes dernæst flerårige vejledende planlægningsdokumenter, for hvilke det flerårige vejledende rammebeløb udgør en reference. De udarbejdes for de enkelte bistandsmodtagende lande og dækker de vigtigste interventionsområder, der er indkredset for de pågældende lande.

Hvad angår indsatsen i marken, vedtager Kommissionen endelig årlige eller flerårlige programmer (afhængigt af, hvilken komponent det drejer sig om) på grundlag af de vejledende planlægningsdokumenter. De iværksættes forvaltningsmæssigt på tre forskellige måder: Central forvaltning, decentral forvaltning eller delt forvaltning.

Information
Europa-Kommissionen
DG Enlargement

Rue de la Loi 200 / Wetstraat 200
B-1049 Bruxelles
elarg-info@ec.europa.eu
ec.europa.eu/instrument-pre-accession

8.6. PRINCE

Formål
Programmet vedrører oplysningsaktiviteter om de fordele og udfordringer, som den igangværende EU-udvidelse i retning af de vestlige Balkanlande, Tyrkiet og Island indebærer, gennem inddragelse af vigtige interessenter, opinionsformidlere og mediefolk samt gennem støtte til afholdelse af mellemfolkelige mødeaktiviteter.

Indhold
Programmet omfatter to grupper:

TV-programmer (gruppe 1)
Støtte og kvalificere den offentlige debat om EU’s udvidelsespolitik gennem fremstilling og udsendelse af engagerede tv-programmer, som bringer EU’s udvidelse ind i offentlighedens bevidsthed, viser borgerne i Europa, hvilke virkninger (fordele og mulige ulemper), EU’s udvidelse har for deres hverdag, punkterer myter og ubegrundede forventninger, ændrer folks indstilling til kandidatlande og potentielle kandidatlande samt ændrer ved stereotype opfattelser

Der kan f.eks. være tale om følgende aktiviteter:

  • TV dokumentarfilm – enten enkelte program eller en række programmer
  • TV debat fora
  • Infotainment (debatter, ungdomsprogrammer, rejseprogrammer, celebrity viser, quizzer, musik programmer)
  • Korte videohistorier med nyhedsværdi
  • Tegnefilm

Oplysningsaktiviteter (gruppe 2)
Støtte informations- og kommunikationstiltag om emner, der knytter sig til EU’s udvidelse, samt bidrage til at udfordre forudfattede meninger og præsentere udvidelseslandene gennem oplysningsaktiviteter og kultur- og sportsbegivenheder.

Der kan f.eks. være tale om følgende aktiviteter:

  • Kulturelle- og sportsbegivenheder og møder
  • Ungdomsarrangementer
  • Workshops, sommerskoler og konferencer
  • Akademiske begivenheder, offentlige debatter
  • Studiebesøg for strategiske aktører
  • Interaktive websites

Hvem kan søge?
Gruppe 1: TV-programmer:

  • TV-selskaber (produktionsselskaber er ikke støtteberettigede, hvis de er hovedansøgere)
  • Offentlige eller private organer (kun juridiske personer; fysiske personer er således ikke støtteberettigede)
  • Registrerede erhvervsdrivende i en af EU’s 27 medlemsstater
  • Direkte ansvarlige for forberedelse og gennemførelse af aktiviteterne i samarbejde med partnere

Gruppe 2: Oplysningsaktiviteter:

  • Offentlige eller private organer (kun juridiske personer; fysiske personer er således ikke støtteberettigede)
  • Registrerede erhvervsdrivende i en af EU’s 27 medlemsstater
  • Direkte ansvarlige for forberedelse og gennemførelse af aktiviteterne i samarbejde med partnere

Støtte
Kommissionens økonomiske støtte kan ikke overstige 60 %, maksimalt 300.000 EUR (gruppe 1) og 80 % (gruppe 2) maksimalt 200.000 EUR, af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Information
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Udvidelse
Kontor A2 — Information, kommunikation

Rue de la Loi 170
B-1049 Bruxelles
Belgien
ec.europa.eu/grants

8.7. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

Formål
EBRD, også kaldet Østbanken, blev oprettet i 1991. Formålet er at fremme omstillings- og tilpasningsprocessen til markedsøkonomi i de central- og østeuropæiske lande samt SNG-landene. Investerer primært i privatsektor klienter hvis behov ikke kan opfyldes fuldt ud af markedet. Banken fremmer iværksætterånd og fremmer overgangen til åbne og demokratiske markedsøkonomier.

Indhold
EBRD yder projektfinansiering til banker, industrier og virksomheder, både nye ventures og investeringer i eksisterende virksomheder. Banken samarbejder også med offentligt ejede virksomheder, herunder støtte til privatisering, omstrukturering af statsejede virksomheder og forbedre kommunale tjenester. Banken bruger sine nære forbindelser med regeringerne i området til at fremme politikker, der vil styrke erhvervsklimaet.

Den har efter den seneste opgørelse 62 medlemmer, heraf de 29 lande, der udgør bankens operationsområde.

Støtte
Store privatsektor projekter

Privatsektor projekter varierer mellem 5 millioner EUR til 250 millioner EUR. Det gennemsnitlige beløb er 25 millioner.

Små projekter
EBRD understøtter også finansielle formidlere såsom lokale handelsbanker, micro business banker, investeringsfonde og leasing faciliteter.

Samhandelsfinansiering
En vifte af produkter at lette samhandelen regionale og internationale handel i sin lande af operationer.

Supplerende ordninger
TAM og BAS arbejde direkte med individuelle virksomheder, industri specifikke rådgivning

Information
European bank for Reconstruction and Development
Headquarters

One Exchange Square
London EC2A 2JN
United Kingdom
44 20 7338 6000

Yderligere information
Anvend formularen på EBRD Kontaktformular

Projektforespørgsler:
+44 20 7338 7168
newbusiness@ebrd.com

8.8. Central Asia Invest

Formål
Central Asia Invest er et nyere EU-program, hvis mål er at fremme bæredygtig økonomisk vækst i de centralasiatiske lande ved at støtte udviklingen af små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Programmet vil også støtte forholdet mellem europæiske og centralasiatiske erhvervsbrancheorganisationer med det formål at gøre det centralasiatiske marked til en del af verdensøkonomien.

Ideen er, at man kan hjælpe til at udrydde fattigdom og til den gradvise udvikling af demokrati og økonomi i landene ved at gøre erhvervsbrancheorganisationer bedre i stand til at hjælpe små virksomheder og bygge bro mellem regeringer og den private sektor.

Indhold
Central Asia Invest er et regionalt program, som sigter mod at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling af centralasiatiske lande (Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan) ved at fremme udviklingen af små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Programmet understøtter kapacitetsopbygning for Erhvervsfremme organisationer i Centralasien. Aktiviteter skal sigte mod at styrke medarbejdernes færdigheder og styrke netværk, og således gøre dem bedre rustet til at betjene de lokale virksomheder samt at lette handelen mellem Europa og Asien.

Støtte
Minimumstilskud er 250 000 EUR.

Hvem kan ansøge?
Non-profit organisationer såsom handelskamre, sektorbestemt handel, industrielle og professionelle sammenslutninger, lovgivende organer, organisationer der fremmer handels-, investerings- og kommercielle aktiviteter, samt sektorbaserede organisationer, der arbejder med SMV’er. Offentlige institutioner kan også være partnere i projekter, så længe de ikke er hovedansøgeren.

Ansøgere skal bestå af partnerskaber på mindst to lande, hvor mindst et skal være et EU-land og mindst et skal være fra Centralasien. De centralasiatiske lande er: Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

Information
europeaid-ca-invest@ec.europa.eu
ec.europa.eu/trade-business/

8.9. Switch Asia-programmet

Formål
Ideen med Switch Asia-programmet er at begrænse forureningen i Asien ved at fremme et skifte inden for både produktionen og forbruget mod mere bæredygtighed. Programmet fokuserer på ”sustainable consumption and production” (SCP). Der lægges fra Europa-Kommissionens side stor vægt på, at der bygges videre på tidligere erfaringer og netværk.

Indhold
Målene for indsatsen for bæredygtig produktion er:

  • At fremme brugen af miljøvenlig teknologi og praksis i små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
  • At fremme brugen af mere sikre og bæredygtige alternativer i produktionen
  • At bruge færre materialer og forurene mindre per vare eller service
  • For det bæredygtige forbrug er målet at ændre forbrugernes adfærd mod mere miljøvenlige produkter

Geografisk strækker Switch Asia sig over følgende regioner:

  • Sydasien: Afghanistan, Pakistan, Nepal, Bhutan, Bangladesh, Indien, Maldiverne og Sri Lanka
  • Sydøstasien: Laos, Vietnam, Thailand, Cambodia, Malaysia, Myanmar, Indonesien og Filippinerne
  • Kina & Nordasien: Kina (eksklusiv Hongkong, Macau og Taiwan), Mongoliet og Nordkorea

De støttede aktiviteter skal for langt størstedelen foregå i Asien, og der vil være fokus på aktiviteter, der opbygger kapacitet i SMV’er og institutioner til at blive mere bæredygtige, udbreder resultater og fordele, samt højner miljøbevidstheden. Derudover kan aktiviteter omfatte udvikling/ tilretning af redskaber, teknisk assistance, benchmarking, netværksopbygning og dialog om politikker om bæredygtighed.

Hvem kan søge?
Programmet henvender sig til organisationer og netværk for virksomheder, såsom handelskamre og brancheorganisationer, men også til non-profit organisationer for bæredygtighed samt lokal og national offentlige administration. Indkaldelserne er åben for organisationer i EU-medlemslandene, EØA-landene, EU’s ansøgerlande samt de asiatiske lande.

Støtte
Der vil normalt være en medfinansieringsgrad på 80 %, og hvis hovedparten af aktiviteterne finder sted i et Least Developed Country (Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Cambodia, Laos, Maldiverne, Myanmar og Nepal) kan der medfinansieres op til 90 %. Hvis projektet både behandler bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, skal hovedparten af aktiviteterne være rettet mod bæredygtig produktion for at få mere end 1 mio. EUR i medfinansiering.

Information
Europa-Kommissionen
Udvikling og samarbejde - EuropeAid

B-1049 Bruxelles
Belgien
EuropeAid-Switch-Asia@ec.europa.eu
Switch Asia hjemmeside

8.10. AL-Invest

Formål
AL-Invest er et EU-initiativ til støtte for latinamerikanske SMV. Der er tale om et økonomisk samarbejdsprogram, der sigter mod at støtte internationalisering af små og mellemstore virksomheder (SMV) i Latinamerika i samarbejde med deres europæiske partnere for at bidrage til at styrke den sociale samhørighed i regionen.

Indhold
AL-Invest skal lette processen med internationaliseringen af LA SMV’er ved direkte at finansiere projekter for organisationer, der repræsenterer og fremmer udviklingen af den private sektor (PSD), såsom handelskamre, erhvervssammenslutninger, Export Promotion agenturer, etc.).

Den fjerde fase af programmet (2009 – 2012) vil blive gennemført af konsortier af erhvervsorganisationer fra tre forskellige områder i Latinamerika:

  • Mellemamerika-Mexico-Cuba (CAMC)
  • Andesområdet (RA)
  • Mercosur, Chile og Venezuela (MCV)

I første omgang finansierede Al-Invest næsten udelukkende ”forretningsmøder”. I de senere faser, er anvendelsesområdet diversificeret betydeligt. Således medtages institutionsopbygningsaktiviteter for netværksoperatører og uddannelse og teknisk bistand til SMV.

Støtte
Samlet EU-bidrag til programmet udgør 50 millioner EUR (80% af de samlede omkostninger).

Information
EUROCHAMBRES
Chamber House,

Avenue des Arts, 19 A/D
1000 Bruxelles
Belgien
+32 (0)2 788 48 40
info@al-invest4.eu
ec.europa.eu/al-invest/

9. RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

I budgetperioden 2007 – 2013, gennemfører Kommissionen tre rammeprogrammer med henblik på at yde en sammenhængende støtte indenfor områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der sigtes mod en afbalanceret tilgang således at alle tre værdier udvikles parallelt og i samme omfang – på grundlag af principperne om demokrati, respekt for fundamentale menneskerettigheder og –friheder samt retssamfund.

De tre nøgleområder, frihed, sikkerhed og retfærdighed, støttes gennem tre rammeprogrammer.

  1. Grundlæggende rettigheder og retfærdighed
  2. Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder
  3. Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme

Hvert rammeprogram indeholder flere instrumenter eller underprogrammer.

På grund af det danske forbehold mod det retslige samarbejde i Unionen, vil man som dansker ikke kunne søge støtte via følgende underprogrammer:

  • Civilret
  • Den Europæiske Flygtningefond
  • Integrationsfonden
  • Tilbagesendelsefonden

Disse omtales derfor ikke nedenfor.

9.1. Grundlæggende rettigheder og retfærdighed

Dette rammeprogram har til formål at styrke udviklingen af et europæisk samfund, der tager udgangspunkt i europæisk medborgerskab, hvor de grundlæggende borgerrettigheder respekteres, og hvor antisemitisme, racisme og fremmedhad bekæmpes og hvor det civile samfund styrkes. Målet er at skabe fred og sikkerhed med udgangspunkt i et retssamfund. Desuden vil programmet styrke samarbejdet mellem landene, så Europa bliver ensartet og homogent lovgivningsmæssigt både i forhold til civile og kommercielle spørgsmål samt strafferetslige spørgsmål.

Rammeprogrammet er sammensat af fem instrumenter:

  1. Daphne III
  2. Bekæmpelse af narkotika
  3. Grundlæggende rettigheder og borgerskab
  4. Strafferet
  5. Civilret

Det samlede budget for hele rammeprogrammet er 542,90 millioner EUR for 2007-2013.

9.1.1. Daphne III

Formål
Daphne III’s generelle mål er at bidrage til beskyttelse af børn, unge og kvinder mod alle former for vold og til at opnå et højt niveau af sundhed, trivsel og social samhørighed.

De generelle mål skal bidrage til udviklingen af Fællesskabets politikker, navnlig dem vedrørende folkesundheden, menneskerettigheder og ligestilling samt aktioner, der tager sigte på beskyttelse af børns rettigheder, og bekæmpelsen af menneskehandel og seksuel udnyttelse.

Indhold
Daphne III støtter projekter, der har til formål at forhindre alle former for vold mod børn, unge og kvinder i Europa. Desuden skal programmet arbejde for at forhindre alle aspekter af vold i familier, skoler, på arbejdspladserne, seksuel udnyttelse, menneskehandel etc.

Programmet støtter bl.a. dannelse af samarbejdende netværk, informationsudveksling, research, analyser og fælles programmer, som kan føje en europæisk dimension til aktioner, der gennemføres i medlemslandene, og som kan styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører, som deltager i bekæmpelsen af vold mod kvinder, unge og børn. Desuden fremmes samarbejdet mellem NGO’er og embedsmænd fra relevante offentlige myndigheder.

Initiativet skal endvidere støtte foranstaltninger, der kan fremme offentlighedens forståelse af problemerne under hensyntagen til både ofre og potentielle ofre for vold og til gerningsmændene.

Programmet gennemføres ved hjælp af tværnationale aktioner (tilskudsfinansiering), Kommissionens egne aktioner (kontrakter) eller driftstilskud til ngo’erne,

Programmets specifikke mål er at:

  1. Bistå og opmuntre NGO’er og andre organisationer, der arbejder med bekæmpelse af vold og menneskehandel
  2. Udvikle og gennemføre oplysningskampagner for særlige målgrupper, f.eks. bestemte erhverv, myndigheder offentlige sektorer og risikogrupper m.h.p. at fremme forståelse og indførelse af nultolerance over for vold
  3. Udbrede resultater af de tidligere Daphne-programmer, herunder tilpasning og overførsel til andre områder og grupper
  4. Fremme af positiv behandling af personer, der er truet af vold
  5. Etablere tværfaglige netværk m.h.p. at styrke samarbejdet mellem NGO’er og andre organisationer, der arbejder på dette område
  6. Udbrede veldokumenterede oplysninger og udvidelse af videnbasen, udveksling, identifikation og udbredelse af oplysninger og god praksis, bl.a. gennem forskning, uddannelse, studiebesøg og personaleudvikling
  7. Udarbejde og teste oplysnings- og undervisningsmateriale om forebyggelse af vold mod børn, unge og kvinder, og tilpasse det med eksisterende materiale til brug i andre områder eller andre målgrupper
  8. Studere fænomener i relation til vold og konsekvenserne heraf, både for ofrene og for samfundet som helhed, herunder sundhedspleje samt sociale og økonomiske omkostninger m.h.p. at gøre noget ved de dybereliggende årsager til vold på alle niveauer i samfundet
  9. Gennemføre støtteprogrammer for ofre og særlig udsatte personer og interventionsprogrammer for voldsudøverne, samtidig med at ofrenes sikkerhed garanteres.

Hvem kan søge?
Offentlige organisationer og institutioner (lokale myndigheder på passende niveau, universitetsinstitutter og forskningscentre) som arbejder med at forebygge og bekæmpe vold mod børn, unge og kvinder eller beskyttelse mod sådanne vold eller arbejder med at yde støtte til ofre eller at gennemføre målrettede aktioner til fremme af afvisningen af vold eller arbejder med at ændre holdninger og adfærd rettet mod sårbare grupper og voldsofre.

Støtte
Støtten ydes som projekttilskud, driftstilskud, direkte tilskud og kontrakter. Tilskud udgør op til 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til projektet/driftsbudgettet. Projekttilskud skal være minimum 75.000 EUR og maksimalt 600.000 EUR. Driftstilskud udgør maksimalt 300.000 EUR.

Til dette underprogram er der i alt afsat 114 mio. EUR for hele EU.

Information
Europa-Kommissionen
GD Retlige Anliggender

B-1049 Bruxelles
Email-forespørgselsblanket:
ec.europa.eu/justice/funding/daphne3/funding_daphne3_en.htm

9.1.2. Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden

Formål
Dette program bygger på EU’s Narkotikastrategi og aktionsplaner. Det overordnede formål er at reducere de sociale og sundhedsmæssige skader, der opstår i forbindelse med brugen og salget af narkotiske stoffer.

De generelle mål er:

  • Forebygge og reducere brugen af narkotiske stoffer og afhængighedsforholdet til stofferne og i øvrigt bekæmpe de skader, der følger et misbrug
  • Medvirke til at forbedre informationen om de skader og farer, der er ved at bruge narkotiske stoffer
  • Støtte implementeringen af EU’s narkostrategi

Indhold
Programmet har følgende specifikke mål:

a) At fremme tværnationale foranstaltninger med henblik på at:

  • Oprette tværfaglige netværk
  • Sikre udvidelse af videnbasen, udveksling af oplysninger og identifikation og udbredelse af god praksis, herunder gennem uddannelse, studiebesøg og personaleudveksling
  • Gøre opmærksom på sundhedsmæssige og sociale problemer, der skyldes brug af narkotika, og opfordre til en åben dialog for at få en bedre forståelse af narkotikaproblematikken, og
  • Støtte foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge brug af narkotika, bl.a. ved at begrænse narkotikarelaterede skader og anvende behandlingsmetoder, der tager hensyn til den seneste videnskabelige viden

b) At involvere civilsamfundet i gennemførelsen og udviklingen af EU’s narkotikastrategi og EU’s handlingsplaner.

c) At overvåge, gennemføre og evaluere gennemførelsen af særlige foranstaltninger inden for rammerne af narkotikahandlingsplanerne for 2005-2008 og 2009-2012. Europa-Parlamentet inddrages i evalueringsprocessen gennem dets deltagelse i Kommissionens styregruppe for evalueringer.

Programmet yder støtte til følgende typer af foranstaltninger:

a) Specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistik, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og arrangementer, opbygning og vedligeholdelse af websteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og udvikling af netværk af nationale eksperter, analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter.

b) Specifikke tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af mindst to medlemsstater eller af mindst én medlemsstat og én anden stat, som kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland, på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram.

c) Aktiviteter udført af ikke-statslige organisationer eller andre organisationer, der forfølger mål af almen europæisk interesse i forhold til programmets generelle mål, på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram.

Hvem kan søge?
Programmet er åbent for offentlige og private organisationer og institutioner (lokale myndigheder på det relevante niveau, universitetsinstitutter og forskningscentre), der arbejder med information om og forebyggelse af brug af narkotika, herunder begrænsning og behandling af narkotikarelaterede skader.

Støtte
Støtten ydes som projekttilskud, driftstilskud, direkte tilskud og kontrakter. Tilskud udgør op til 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til projektet/ driftsbudgettet. Projekttilskud skal være minimum 75.000 EUR og maksimalt 500.000 EUR. Driftstilskud maksimalt 100.000 EUR.

Til dette underprogram er der i alt afsat 21 mio. EUR for hele EU.

Information
Europa-Kommissionen
GD Retlige Anliggender

B-1049 Bruxelles
Email-forespørgselsblanket:
ec.europa.eu/contact
ec.europa.eu/justice/funding/drugs/funding_drugs_en.htm

9.1.3. Grundlæggende rettigheder og borgerskab

Formål
Dette program har følgende overordnede mål:

  1. At støtte udviklingen af et europæisk samfund, der bygger på respekt for borgernes grundlæggende rettigheder og de rettigheder, der følger af at være borger i Fællesskabet
  2. Styrke det civile samfund og opfordre til en åben, gennemsigtig og fordomsfri dialog med respekt for menneskerettighederne
  3. Bekæmpe racisme, fremmedhad og antisemitisme
  4. Styrke kontakten og udvekslingen af informationer samt netværket mellem de juridiske og administrative myndigheder i medlemsstaterne. Dette inkluderer bl.a. juridisk uddannelse med det formål at styrke forståelsen mellem myndighederne og de øvrige implicerede faggrupper

Indhold
Specifikke mål:

  1. At fremme og oplyse alle om grundlæggende rettigheder, herunder rettigheder afledt af unionsborgerskab og desuden fremme aktiv deltagelse.
  2. At undersøge spørgsmål om overholdelse af specifikke grundlæggende rettigheder i EU når EU-ret indføres og at undersøge holdninger til specifikke grundlæggende rettigheder.
  3. At støtte ikke-statslige organisationer og andre organisationer fra civilsamfundet som arbejder for fremme af grundlæggende rettigheder, retsstaten og demokrati.
  4. At oprette relevante strukturer for at fremme en tværreligiøs og multikulturel dialog på EU-niveau.

Programmet støtter følgende aktiviteter:

  1. Særlige initiativer taget af Europa-Kommissionen (Offentlige indkøb, udbud, tilskud efter indkaldelse af forslag eller direkte tilskud)
  2. Særlige transnationale projekter i Fællesskabets interesse. Projekterne skal have deltagelse af en myndighed eller anden national organisation, en international organisation eller NGO’er. (Projekttilskud efter indkaldelse af forslag)
  3. NGO’er eller andre organisationers indsats i forhold til at deltage i projekter, der fremmer det overordnede mål (Driftstilskud efter indkaldelse af forslag)
  4. Driftstilskud til medfinansiering af udgifter forbundet med det permanente arbejdsprogram for konferencen af de europæiske forfatningsdomstole og sammenslutningen af statsråd og øverste forvaltningsdomstole i den Europæiske Union

Hvem kan søge?
Retsgyldige ikke-statslige organisationer, institutioner og offentlige eller private organisationer, universiteter, forskningsinstitutter, nationale regionale og lokale myndigheder og andre organisationer etableret i en af medlemsstaterne i den Europæiske Union eller internationale organisationer.

Støtte
Støtten ydes som projekttilskud, driftstilskud, direkte tilskud og kontrakter. Tilskud udgør op til 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til projektet/driftsbudgettet. Projekttilskud skal være minimum 100.000 EUR og maksimalt en million EUR. Driftstilskud ligger mellem 75.000 EUR og 300.000 EUR.

Til dette underprogram er der i alt afsat 94 mio. EUR frem til 2013.

Information
Europa-Kommissionen
GD Retlige Anliggender

B-1049 Bruxelles
Email-forespørgselsblanket:
ec.europa.eu/dgs/justice/webforms/contact_da.htm
ec.europa.eu/justice/funding/rights/funding_rights_en.htm

9.1.4. Strafferet

Formål
Formålet med dette underprogram er at støtte det juridiske samarbejde og bidrage til at skabe et ensartet Europa i forhold til retfærdighed i kriminelle sager. Et forhold, der skal bygge på gensidig respekt og fortrolighed. Desuden er det målet at styrke udvekslingen af informationer og best practice mellem de juridiske og administrative myndigheder og i den forbindelse sikre den nødvendige uddannelse.

Programmet har følgende fire generelle mål:

  1. Fremme af det strafferetlige samarbejde
  2. Tilnærmelse af medlemsstaternes retssystemer til hinanden og tilnærmelse af disse til EU’s retssystem
  3. Forbedring af kontakten og udvekslingen af information og god praksis mellem de judicielle og administrative myndigheder og de juridiske erhverv og fremme af uddannelsen af aktører inden for retsvæsenet
  4. Forbedring af den gensidige tillid mellem de judicielle myndigheder

Indhold
Det er ligeledes et formål med programmet at nå følgende specifikke mål:

  • Forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer og fremme netværker, samarbejde samt udveksling af oplysninger og bedste praksis
  • Sikre forsvarlig gennemførelse og evaluering af EU’s indsats inden for det strafferetlige samarbejde
  • Forbedre informationen til offentligheden om retssystemerne i medlemsstaterne og adgangen til domstolene
  • Sikre, at personalet i retsvæsenet uddannes i EU-ret og fællesskabsret
  • Forbedre den gensidige forståelse medlemsstaterne imellem for at skabe grundlag for gensidig tillid
  • Implementere et elektronisk system for udveksling af oplysninger om strafferegistre og undersøge muligheden for at etablere andre former for udveksling af information

Der ydes via programmet ”Strafferet” støtte til forskellige initiativer, heriblandt:

  • Specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. Forskning, gennemførelse af specifikke projekter, udarbejdelse af indikatorer og metoder, etablering af netværk af nationale eksperter og formidling af information.
  • Specifikke tværnationale projekter, der fremlægges af flere medlemsstater i fællesskab (mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og et andet land, som kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland)
  • Aktiviteter udført af ngo’er eller andre organisationer, der forfølger mål af almen europæisk interesse
  • Udgifter afholdt af Det Europæiske Net for Retlig Uddannelse
  • Nationale projekter i medlemsstaterne kan på visse betingelser enkeltvis opnå støtte gennem dette program

Hvem kan søge?
Programmet er åbent for institutioner og offentlige og private organisationer, herunder faglige organisationer, universiteter, forskningsinstitutter og institutter for uddannelse og efteruddannelse for aktører inden for retsvæsenet og ikke-statslige organisationer i medlemsstaterne. Profitorienterede organer og organisationer har kun adgang til tilskud sammen med nonprofitorganisationer eller statslige organisationer.

Aktører i retsvæsenet omfatter bl.a. dommere, anklagere, advokater, ministerielle embedsmænd og andre specialister involveret i domstolsarbejde, fogeder, retstolke og andre erhverv med tilknytning til retsvæsenet på det strafferetlige område.

Støtte
Støtten ydes som projekttilskud, driftstilskud, direkte tilskud og kontrakter. Tilskud udgør op til 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til projektet/driftsbudgettet. Projekttilskud skal være minimum 75.000 EUR og maksimalt 750.000 EUR. Driftstilskud ligger mellem 75.000 EUR og 300.000 EUR.

Til dette underprogram er der i alt afsat 196 mio. EUR for hele EU.

Information
Europa-Kommissionen
GD Retlige Anliggender

B-1049 Bruxelles
Email-forespørgselsblanket:
ec.europa.eu/dgs/justice/webforms/contact_da.htm
ec.europa.eu/justice/funding/jpen/funding_jpen_en.htm

9.2. Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder

Formålet med programmet, der omhandler sikkerhed og sikring af vores grundlæggende rettigheder, er at give EU en række instrumenter, der skal beskytte borgerne, bekæmpe terrorisme og kriminalitet på en mere effektiv måde. Desuden er det formålet at styrke det juridiske samarbejde mellem medlemsstaterne i bestræbelserne på at skabe et juridisk og lovmæssigt homogent Europa.

Programmet er delt i to delprogrammer:

  1. Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet
  2. Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerheds-relaterede risici

9.2.1. Forebyggelse og bekæmpelse af krimininalitet

Formål
Målet med ”Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet” er at beskytte borgernes frihed og sikkerhed mod kriminalitet og bekæmpe alle former for kriminalitet målrettet og effektivt. Der vil især være fokus på grænseoverskridende kriminalitet.

Programmet skal bidrage til at skabe et højt tryghedsniveau for borgerne ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel og forbrydelser mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig.

Indhold
Programmet omfatter fire temaer:

  1. Forebyggelse af kriminalitet og kriminologi
  2. Retshåndhævelse
  3. Beskyttelse af og støtte til vidner
  4. Beskyttelse af ofre.

Programmets specifikke mål er:

  • At stimulere, fremme og udvikle generelle metoder og værktøjer, der er nødvendige for strategisk at forebygge og bekæmpe kriminalitet og sikre sikkerhed og offentlig orden, f.eks. det arbejde, der udføres i Det Europæiske Kriminalpræventive Net, partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, bedste praksis inden for forebyggelse af kriminalitet, sammenlignelige statistikker, anvendt kriminologi og forstærket indsats over for unge lovovertrædere
  • At fremme og udvikle koordineringen, samarbejdet og den gensidige forståelse mellem retshåndhævende myndigheder, andre nationale myndigheder og relaterede EU-organer i forbindelse med de prioriteter, som Rådet især har identificeret, jf. Europols trusselsvurdering af organiseret kriminalitet
  • At fremme og udvikle bedste praksis for beskyttelse af og støtte til vidner
  • At fremme og udvikle bedste praksis for beskyttelse af ofre for kriminalitet

Programmet vedrører ikke retssamarbejde. Det kan dog omfatte foranstaltninger, der sigter mod at tilskynde til samarbejde mellem judicielle myndigheder og retshåndhævende myndigheder.

Der kan ydes støtte til følgende typer foranstaltninger:

  • Projekter med en europæisk dimension, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen
  • Tværnationale projekter, der skal have deltagelse af partnere fra mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og et andet land, som kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland
    • Nationale projekter i medlemsstaterne, der forbereder tværnationale projekter og/eller EU’s foranstaltninger(»startforanstaltninger«)
    • supplerer tværnationale projekter og/eller EU’s foranstaltninger (»supplerende foranstaltninger«)
    • bidrager til udviklingen af innovative metoder og/eller teknologier, der kan overføres til foranstaltninger på EU-plan, eller udvikler sådanne metoder eller teknologier for at overføre dem til andre medlemsstater og/eller et andet land, som kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland
  • Driftstilskud til ikke-statslige organisationer, der uden fortjeneste for øje forfølger målene i programmet på europæisk plan.

Støtte
Tilskuddet udgør op til 80 % af de tilskudsberettigede udgifter. Der skal søges om minimum 80.000 EUR.

Denne del af programmet har et samlet budget på 600 mio. EUR for hele perioden for hele EU.

Information
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Retlige anliggender, frihed og sikkerhed

B-1049 Bruxelles
JLS-ISEC@ec.europa.eu
ec.europa.eu/justice_home/funding/isec/funding_isec_ en.htm

9.2.2. Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme

Formål
Programmet omhandler forebyggelse, beredskab og målrettet management af terrorisme og andre sikkerhedsmæssige risici. Programmet tager udgangspunkt i ovennævnte trusler og fortsætter udviklingen af Fællesskabet som et område, hvor fundamentet er frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Særprogrammet skal understøtte medlemsstaternes indsats for at forebygge terrorangreb, opstille et beredskab og beskytte borgerne og de kritiske infrastrukturer. Det skal bidrage til at sikre beskyttelse mod terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici.

Indhold
Med hensyn til forebyggelse af og opstilling af beredskab over for terrorangreb sigter programmet på følgende:

  • Stimulere vurderingen af trusler mod kritisk infrastruktur og udviklingen af beskyttelsesmetoder og sikkerhedsstandarder
  • Støtte fælles operationelle foranstaltninger for at forbedre sikkerheden for grænseoverskridende forsyningskæder
  • Fremme samarbejde og udveksling af erfaringen om beskyttelse af kritiske infrastrukturer
  • Konsekvensstyring

Med hensyn til styringen af følgerne af attentater fokuserer programmet især på udveksling af knowhow og bedste praksis mellem de forskellige aktører, der har ansvaret for krisestyring, og på tilrettelæggelsen af fælles øvelser for at øge koordineringen mellem de ansvarlige aktører.

Programmet finansierer gennem tilskud og offentlige indkøbsaftaler følgende aktiviteter:

  • Projekter med en europæisk dimension, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen
  • Tværnationale projekter, hvori der deltager partnere fra mindst to medlemsstater eller mindst en medlemsstat og et kandidatland eller et tiltrædende land
  • Nationale projekter i medlemsstaterne, der forbereder tværnationale projekter og/eller fællesskabsforanstaltninger (startforanstaltninger), eller supplerer sådanne (supplerende foranstaltninger), eller udvikler innovative teknikker, der kan overføres til andre lande

De støtteberettigede aktioner er operationelt samarbejde og koordinering, analyser, evaluering og revision, udveksling af oplysninger, uddannelse og udveksling af eksperter samt bevidstgørelsesaktiviteter og informationsformidling.

Hvem kan søge?
De organer og organisationer, der deltager i programmet skal være juridiske personer og oprettet i medlemsstaterne. Profitorienterede organisationer har kun adgang til tilskud, hvis de arbejder sammen med statslige organisationer eller nonprofitorganisationer.

Støtte
Tilskuddet udgør op til 70 % af de tilskudsberettigede udgifter. Der skal søges om minimum 100.000 EUR. Denne del af programmet har et samlet budget på 140 mio. EUR for hele perioden for hele EU.

Information
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Retlige anliggender, frihed og sikkerhed
B-1049 Bruxelles
JLS-CIPS@ec.europa.eu
ec.europa.eu/home-affairs/funding/cips/funding_cips_en.htm

9.3. Solidaritet og forvaltning afmigrationsstrømme

Formålet med dette rammeprogram er at sikre en retfærdig fordeling og fælles ansvar mellem medlemsstaterne i forbindelse med beskyttelse af Fællesskabets ydre grænser. Desuden er det programmets mål at fremme en fælles politik i forhold til asylansøgere og immigration.

Rammeprogrammet består af fire finansielle instrumenter:

  1. Fond til beskyttelse af de ydre grænser
  2. Integrationsfond (Danmark deltager ikke)
  3. Tilbagesendelsefond (Danmark deltager ikke)
  4. Europæisk fond til flygtninge (Danmark deltager ikke)

På grund af de danske forbehold kan man kun søge støtte fra Fonden til beskyttelse af de ydre grænser. Danmark deltager ikke i de øvrige tre fonde under rammeprogrammet Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme.

9.3.1. Fonden for De Ydre Grænser – EBF

Formål
Fondens mål er at bidrage til udviklingen af et europæiske fælles integreret grænseforvaltningssystem og en fælles visumpolitik. Fonden skal fungere som en finansiel solidaritetsmekanisme til at støtte de stater, der er udsat for – til fordel for den Europæiske Union – et varig og tungt finansielt ansvar, der følger af gennemførelsen af fælles standarder om kontrol og overvågning af de ydre grænser og visumpolitik.

Fonden (EBF) er del af et policy mix af instrumenter og foranstaltninger for integreret forvaltning af EU´s ydre grænser og gennemførelsen af fælles visumpolitik. Den supplerer det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser (Frontex).

Hovedparten af midler til fonden tildeles medlemsstaterne hvert år (delt forvaltning), med henblik på at støtte aktioner vedrørende de generelle målsætninger.

Indhold
Fonden har specifikke fire mål:

  1. En effektiv administrativ organisation, især med fokus på systemer til udveksling af informationer, indsamling af statistik og forbedring af koordinationen mellem grænseovergange såvel som kontroller, overvågning og registreringsmekanismer ved ydre grænser
  2. En effektiv forvaltning af personstrømme ved de ydre grænser og især en effektiv brug af de europæiske informationssystemer (sis og vis) såvel som et styrket samarbejde hvad angår forfalskede eller uægte rejsedokumenter
  3. En ensartet gennemførelse af EU-lovgivning, for eksempel ved at fremme brugen af den praktiske håndbog for grænsevagter og state-of-the-art-teknologi til overvågning af de ydre grænser
  4. En forbedring af de konsulære tjenester, herunder en styrkelse af den operative kapacitet i netværket af indvandringsforbindelsesofficerer og udbygningen af fælles konsulære repræsentationer

Tilskudsberettigede foranstaltninger
EBF kan finansiere nationale såvel som tværnationale foranstaltninger og foranstaltninger af interesse for Fællesskabet som helhed (”fællesskabsforanstaltninger”). Nationale foranstaltninger gennemføres af medlemsstaterne inden for rammerne af flerårige programmer i overensstemmelse med Fællesskabets strategiske retningslinjer for fondens indsats (delt forvaltning). Det budget, som afsættes til fællesskabsforanstaltninger, gennemføres af Kommissionen (direkte forvaltning).

EBF kan støtte nationale foranstaltninger, der vedrører:

  • Overvågningsinfrastrukturer ved de ydre grænser og ved grænseovergange
  • Overvågningsudstyr
  • Transportmidler
  • Investering i state-of-the-art-teknologi
  • Personaleuddannelse og -udveksling
  • Dataudvekslingsudstyr og -systemer
  • Undersøgelser og pilotprojekter vedrørende gennemførelse af god praksis

EBF kan også kompensere medlemsstaterne for visse omkostninger i forbindelse med udstedelse af særlige transitdokumenter.

EBF kan yde støtte til tværnationale foranstaltninger og fællesskabsforanstaltninger til:

  • At fremme en gradvis inddragelse af told-, veterinær-og plantesanitære foranstaltninger i en integreret grænseforvaltning
  • At yde støtte i nødsituationer
  • At fremme en ensartet forvaltning af fællesskabsretten ved de ydre grænser
  • At fremme udviklingen af statistiske værktøjer
  • At fremme informationsudveksling og forankring af god praksis
  • At fremme etablering af undersøgelser og pilotprojekter vedrørende nye samarbejdsformer, især med henblik på fælles konsulære repræsentationer

Støtte
Støtten fra EBF kan ikke overstige 90 % af den samlede udgift til nationale foranstaltninger.

Fondens årlige midler fordeles til medlemsstaterne på basis af grænsetypen (30 % øremærkes til ydre landgrænser, 35 % til ydre søgrænser, 20 % til lufthavne og 15 % til konsulære repræsentationer) og i henhold til vægtningsfaktorerne, som er fastlagt af Frontex i dennes årlige risikoanalyserapport, der beskriver de vanskeligheder, som medlemsstaterne støder på under udførelsen af grænseovervågning.

Kommissionen godkender medlemsstaternes flerårige programmer, som, på grundlag af Kommissionens strategiske retningslinjer, redegør for strategien med en beskrivelse af foranstaltningerne til at nå målene samt andre oplysninger vedrørende projektfinansiering. Den vedtager også årlige finansieringsbeslutninger, som godkender hvert af de årlige programmer til gennemførelse af det flerårige program.

Information
Europa-Kommissionen
GD Retlige Anliggender

B-1049 Bruxelles
Email-forespørgselsblanket:
ec.europa.eu/dgs/justice/webforms/contact_da.htm
ec.europa.eu/home-affairs/funding/borders/funding_borders_en.htm

10. BORGER, FORBRUGER OG CIVILSAMFUNDET

10.1. Safer Internet

Formål
Programmets mål er forbedring af børns sikkerhed i onlineverdenen, og det tager udgangspunkt i to mål:

  1. Udbygning af kendskabet til, hvordan børn bruger de nye teknologier
  2. Identifikation og bekæmpelse af de risici, børn er udsat for.

Programmet indeholder ikke blot foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold, men også til bekæmpelse af skadevoldende adfærd på nettet.

Indhold
Programmet gennemføres fordelt på fire aktionslinjer:

1. Oplysning og bevidstgørelse af offentligheden.
Målene for denne aktionslinje er at oplyse navnlig børn, deres forældre og lærere. Det drejer sig om at sprede tilstrækkelige oplysninger til flest mulige brugere om de risici, der findes i onlineverdenen, og hvilke forholdsregler man bør træffe. Aktionerne omfatter udvikling og udbredelse af omkostningseffektiv oplysningsformidling og oprettelse af kontaktpunkter, hvor man kan få rådgivning om sikkerhed på nettet.

2. Bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende onlineadfærd.
Formålet med denne aktionslinje er at begrænse mængden af ulovligt indhold på nettet og sætte effektivt ind mod onlinedistribution af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, mod ”grooming” (hvor en person indleder et venskab med et barn med henblik på seksuelt misbrug) og mod elektronisk chikane (cybermobning). Det foreslås, at der oprettes offentligt tilgængelige kontaktpunkter på EU-plan, så offentligheden lettere kan anmelde ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet. Det er ligeledes hensigten at bekæmpe skadevoldende adfærd ved at behandle de psykologiske og sociologiske aspekter af disse problemer og sætte fokus på, hvordan tekniske løsninger kan tages i brug.

Derudover skal programmet fremme samarbejdet på nationalt, europæisk og internationalt plan og opfordre interessenterne til at etablere vidensdeling og udveksling af eksempler på god praksis.

3. Sikrere forhold i onlineverdenen.
Aktiviteterne under denne aktionslinje tager sigte på at fremme selvreguleringssystemer og samarbejde mellem de berørte parter. Der er desuden planer om at inddrage børn og unge i arbejdet med at udvikle et mere sikkert online miljø.

4. Opbygning af en videnbase.
Denne videnbase skal indeholde oplysninger om børns måder at bruge onlineteknologi på (både eksisterende og nye måder) og om, hvilke risici og konsekvenser brugen af onlineteknologi kan have for børn. Videnbasen skal opbygges i samarbejde med eksperter fra hele EU, der arbejder med børns sikkerhed på nettet.

Hvem kan søge?
Alle legale juridiske enheder kan deltage i programmet:

  • Medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU)
  • Programlande fra Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-lande)
  • EU’s ansøger- og kandidatlande samt landene på Vestbalkan og naboskabslandene i overensstemmelse med aftalerne for disse landes deltagelse i Fællesskabets programmer
  • Tredjelande, som deltager i internationale aftaler med fællesskabet

Støtte
Tilskuddet udgør mellem 50 % og 100 % af de tilskudsberettigede udgifter - afhængigt af hvilken aktionslinje der er tale om. Programmet har et samlet budget for perioden 2009-2013 på 55 mio. EUR.

Information
Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Medier
Safer Internet

EUFO 1194
Rue Alcide de Gasperi
2920 Luxembourg
LUXEMBOURG
saferinternet@ec.europa.eu
ec.europa.eu/saferinternet

10.1.1. Forbrugerprogrammet

Formål
Forbrugerprogrammet 2007–2013 udgør den finansielle ramme for EU ’s forbrugerpolitik.

EU’s forbrugerprogram tager sigte på at supplere, støtte og overvåge medlemsstaternes politikker og bidrage til beskyttelsen af sundhed, sikkerhed og forbrugernes økonomiske og juridiske interesser, samt til at fremme deres ret til information, uddannelse og til at organisere sig.

Formålet er først og fremmest at sikre:

  • Et højt forbrugerbeskyttelsesniveau navnlig gennem forbedret information om forbruger-relaterede data, bedre høring og bedre repræsentation af forbrugernes interesser
  • En effektiv anvendelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne, navnlig gennem samarbejde mellem myndigheder og organer med ansvar for gennemførelsen af forbrugerlovgivning, information, uddannelse og klageadgang

Indhold
Hvert år udarbejder Kommissionen et arbejdsprogram for forbrugerpolitikken, hvor prioriteter og aktioner beskrives.

De årlige prioriteter gennemføres gennem tilskud via indkaldelse af forslag eller gennem offentlige indkøb.

Indkaldelser af f