Sti

eu2012.dk
Nyhederarrow menu item level 1
EU-Politikarrow menu item level 1
Presse og medierarrow menu item level 1
Lovservicearrow menu item level 1
På dagsordenenarrow menu item level 1
Publikationerarrow menu item level 1
Egne udgivelser
Tilskud
Pjecer fra Bruxelles
Online EU-boghandel
Infoservice nær digarrow menu item level 1
Om osarrow menu item level 1
Hele bogen
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Forord

Langt de fleste af de spørgsmål vi får på Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark drejer sig om, hvilke støtteordninger der findes i EU. Repræsentationen har derfor siden begyndelsen af 90’erne udgivet en håndbog over programmer, lån, kontrakter og støtteordninger. Nærværende udgave er den 11. i rækken.

Målet med bogen er dels at give et hurtigt overblik over eksisterende ordninger og dels at gøre det nemt for brugeren via kontaktoplysninger, referencer og informationer at komme videre med en egentlig ansøgning.

Som noget nyt har vi i 11. udgaven givet eksempler på konkret anvendelse af støtte (cases). Se indholdsfortegnelsen.

Ordningerne er relevante for virksomheder, offentlige institutioner, organisationer, ngo’ere og enkeltpersoner.

Bogen kan downloades fra vores hjemmeside. Den elektroniske version er forsynet med søgefaciliteter:
ec.europa.eu/danmark/publikationer/tilskud/index_da.htm (tbc)

Vi har ikke medtaget markedsordninger for landbrug og fiskeri, ad hoc-programmer, øvrige programmer for landbrugsmarkederne samt forskellige former for konsulentopgaver. For opdateret og fyldestgørende information om EU-støttemuligheder anbefales det derfor at holde sig ajour om programmer og forslagsindkaldelser inden for de enkelte politikområder via Europa-Kommissionens hjemmeside:
ec.europa.eu/contracts_grants/grants_da.htm

Har du kommentarer og forslag til ændringer til kommende udgaver, er du velkommen til at sende dem til os på følgende e-mail: eu-dk@ec.europa.eu

Det skal understreges, at denne bog ikke er et juridisk bindende dokument, og Europa-Kommissionen kan derfor ikke drages til ansvar for eventuelle forkerte oplysninger eller mangler.

Venlig hilsen
Jan Høst Schmidt
Repræsentationschef
Europa-Kommissionen

Hvad findes der af støtteordninger i EU?

EU Tilskud

EU’s nuværende budgetramme omfatter årene 2007 til 2013. Der er i alt afsat omkring 975 mia. EUR til samtlige programmer og støtteordninger.

Fælles for alle støtteordninger er, at de på hver deres måde understøtter EU’s politiske og økonomiske målsætninger. Det er dog ikke alle politikområder, som EU prioriterer med finansiel støtte.

De fleste programmer henvender sig til modtagere i EU-landene. Det kan f.eks. være myndigheder eller organisationer, som får tilskud til erfaringsudveksling og projekter på tværs af grænserne. Det kan være unge, som får tilskud til studieophold og udvekslinger, eller det kan være virksomheder, som gennem deres deltagelse i rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling opnår støtte til et udviklingsprojekt.

Flere af de EU-programmer, der omtales i bogen, retter sig mod aktører i tredjelande og er ikke specielt beregnede på at støtte virksomheder eller organisationer i EU-landene. Virksomheder kan dog - typisk gennem licitationer eller konsortiedeltagelse - vinde kontrakter, som kan give en økonomisk fordel.

I beskrivelsen af de enkelte programmer er der en kortfattet vejledning i, hvilke typer af projekter det pågældende program støtter, hvilken ansøgermålgruppe programmet retter sig mod, og hvordan man skal forholde sig, hvis man vil vide mere om den pågældende ordning. Specielt skal der peges på de mange internetadresser i bogen. Her er det i de fleste tilfælde muligt at hente opdateret information samt ansøgningsskemaer og -vejledninger.

I forhold til den tidligere udgave er der i denne opdaterede version af EU-tilskud tilføjet en del nye programmer.

Administration af EU-midler

Det er en udbredt myte, at alle EU’s fondsmidler og støtteprogrammer administreres af Europa-Kommissionen i Bruxelles. Mange tager til Bruxelles i deres søgen efter projektpenge, blot for at blive opfordret til at rejse tilbage og kontakte deres nationale/regionale EU-støtteansvarlige.

Den daglige administration af EU’s fonde og programmer foregår hovedsagelig tre steder nemlig i:

  1. Medlemslandene
  2. Eksterne kontorer, som Europa-Kommissionen har uddelegeret administrationen til
  3. Europa-Kommissionen, hvilket f.eks. gælder de fleste programmer for tredjelande og rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling.

De fleste programmer har et nationalt informationskontor, hvor man kan få oplysninger om programmet.

Ansøgning om EU-midler

Mange søger tilskud fordi de er interesserede i pengene til at gennemføre deres aktivitet eller projekt. De fleste ender med at være mere fokuserede på den nye viden og de nye kontakter, som er blevet skabt og etableret i løbet af et projektforløb.

Det er ikke muligt at give én bestemt anvisning på, hvordan man søger penge, eller på anden måde kommer til at arbejde med EU’s kasser og fonde. De mange forskellige programmer og initiativer er kommet til verden på vidt forskellige måder, fordi de tjener vidt forskellige formål. Nogle programmer er vanskelige og omstændelige at ansøge, andre er lettere tilgængelige. Nedenfor omtales en række centrale begreber som er relevante i de fleste tilfælde.

Hvad er et EU-projekt?

Som hovedregel gives tilskud til projekter og arrangementer – ikke til drift. Det vil sige, at tilskuddet gives til en aktivitet der er planlagt, organiseret og tidsbegrænset og som har til hensigt at løse en klart defineret opgave eller et problem således at der opnås en bestemt forandring. Omvendt vil det sige, at der, med ganske få undtagelser – herunder visse dele af strukturfondsprogrammerne, ikke gives tilskud til almindelige drifts- og anlægsopgaver.

Krav og forventninger til et EU-projekt

Projektgrundlag, nyhedsværdi og væsentlighed
Der skal foreligge et klart dokumenteret handlingsgrundlag for projektets gennemførelse. Støttemodtager bør kunne sandsynliggøre, at han har den fornødne tekniske, økonomiske og organisatoriske styrke til at gennemføre projektet.

Der en forventning om nyhedsværdi eller demonstrationsværdi – dette skal igen ses som modsætning til ordinære driftsopgaver. Det gælder både projektets metode og slutprodukt. Nøgleord er innovation, ny teknologi, udvikling, pilot- eller demonstrationsprojekter, erfaringsudveksling, ”best-practise, nye samarbejdsformer, anvendelse af kendt teknologi og metoder i nye sammenhænge.

Med væsentlighed menes, at projektet skal være tænkt ind i programmets strategiske sammenhæng og skal kunne vurderes at understøtte programmets både overordnede og umiddelbare mål. Der lægges ofte vægt på, at projekterne gennemføres som større sammenhængende satsninger.

Vær derfor sikker på at forstå baggrunden for tilskudsprogrammet, det vil sige de mere overordnede EU-politikker og målsætninger, som ligger til grund for programmets tilblivelse.

Forsøg ikke at presse et projekt ind i et program hvor det dybest set ikke hører hjemme.

Additionalitet og komplementaritet
Projekter skal være additionelle. Ved additionalitet forstås, aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den aktivitet, der ville kunne finde sted uden støtten. Ansøger kan afkræves erklæring om, at projektgennemførelsen ikke ville kunne ske i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden støtten. Kravet om additionalitet betyder også, at der ikke kan ydes tilskud til projekter, hvor alene lovkrav begrunder projekterne.

Indsatsen bør desuden være komplementær. Ved komplementaritet forstås, at aktiviteten skal kunne ses i sammenhæng med og forstærke en allerede eksisterende indsats på det pågældende område.

Europæisk dimension og europæisk merværdi
Et andet væsentligt krav er, at projektet har en klar europæisk dimension og skaber europæisk merværdi. Det vil sige, at projektet – udover at understøtte EU´s overordnede politiske prioriteringer og målsætninger – skal være rettet mod en problemstilling som gælder for hele EU (eller regioner i EU), og at projektet anvender kompetencer og metoder fra andre EU-lande og at projektets resultater har europæisk relevans og kan formidles og anvendes bredt i EU.

Når et EU-projekt således anvender ressourcer og erfaringer fra hele EU og skaber nye resultater for hele EU, som formidles i hele EU – taler man om ”europæisk merværdi”.

Partnerskab
I sammenhæng med begreberne om ”europæisk dimension” og ”europæisk merværdi” er det væsentligt at nævne kravet om tværnationale partnerskaber. Rigtig mange programmer stiller krav om tværnationale partnerskaber, dels fordi det sikrer en europæisk dimension i projektet, dels fordi det tvinger projektet til at søge efter den bedste viden på området i hele Europa.

Egenfinansiering
Hovedreglen er, at der forlanges medfinansiering. Typisk er tilskuddet på 50 %, men det kan være mere og det kan være mindre.

Evaluering og formidling
Der er altid krav om en afrapportering og evaluering, regnskabsmæssigt og i forhold til de mål, der er sat. Grundlæggende gælder, at evalueringen skal dokumentere, at de planlagte aktiviteter og resultater er gennemført som beskrevet i ansøgningen. Udbetaling af tilskuddet afhænger også af om man leverer evalueringsrapporterne rettidigt og ifølge retningslinjerne.

Desuden vil der ofte være krav om en plan for hvordan man vil udbrede de opnåede resultater – eller information herom. Både kravet om evaluering og om udbredelse skal tages alvorligt. Det tilrådes at disse projektfaser er gennemtænkte, planlagte og budgetterede.

Gode råd om ansøgning

Selv om man ikke kan give generelle råd, der dækker alle programmerne, så er der dog nogle hovedregler, som man bør følge, når man skriver sin ansøgning.

Som regel tager det ikke lang tid at udarbejde selve ansøgningen. Derimod tager det tid at udvikle og planlægge projektet, herunder tids- og aktivitetsplanlægning (f.eks. udarbejdelse af work packages og logical framework analysis), etablering af partnerskab og indhentelse af partnerskabserklæringer, budgettering, fremskaffelse af medfinansiering etc. Det anbefales at starte processen med etablering af partnerskabet og derefter inddrage partnerne i planlægningen og udarbejdelse af ansøgningen. Regn med et forløb over minimum 3 måneder – gerne 6 måneder.

Udvælgelseskriterier

Undersøg så tidligt som muligt, om projektet falder inden for de mål, der er opstillet for det program, der søges midler under. Undersøg også (f.eks. ud fra de forskellige vejledninger for ansøgninger, der findes på internettet), efter hvilke kriterier ansøgninger eller forslag vil blive bedømt. Hvis det konkrete projekt ikke opfylder alle betingelser, kan det måske være en idé at lade det ”modne” lidt, arbejde videre med idéen, f.eks. ved at finde samarbejdspartnere og så deltage i næste runde af programmet. Man kan ofte blive lidt klogere ved at se på resuméer fra projekter, der tidligere har fået tilskud. Disse kan typisk findes på programmets/agenturets hjemmeside.

Formaliteter

Det er vigtigt at overholde alle formelle krav til ansøgningerne. Gå derfor alle disse krav grundigt igennem og vær sikker på, at de opfyldes til punkt og prikke. Selv små formelle fejl og unøjagtigheder kan diskvalificere en ansøgning. Overskridelse af ansøgningsfrister tolereres under ingen omstændigheder.

Præsentation

Det er som regel en god idé at præsentere sit forslag eller sin ansøgning i den rækkefølge og med det indhold, som fremgår af de bedømmelseskriterier, der er opstillet. De, der bedømmer ansøgninger eller forslag, vil som regel tjekke, at netop disse betingelser er opfyldt. Forsøg også at gøre ansøgningen eller forslaget så klart, velskrevet og velredigeret som muligt. I de fleste tilfælde kommer der flere forslag og ansøgninger, end der er midler til, derfor kan man lige så godt forsøge at skille sig ud fra mængden med et godt forslag.

Teksten skal være overbevisende, den skal bære præg af, at projektet er gennemtænkt, og den skal være letforståelig. Det er vigtigt at være bevidst om, at ansøgningen skal kunne virke overbevisende på de, der skal vurdere projektet, og som ikke nødvendigvis har ansøgerens baggrundsforståelse og entusiasme.

Sørg altid for at være sikker på, hvilke sprog der kan anvendes. Man vil i reglen kunne benytte alle officielle EU-sprog – herunder naturligvis dansk. De fleste ansøgere benytter sig dog af engelsk.

I de fleste tilfælde anvendes elektroniske ansøgningssystemer.

Egenfinansiering

Sørg for at egenfinansieringen er på plads og at den er dokumenteret. Angiv det i forslaget.

Egenfinansieringen kan være kontante midler, men kan i mange tilfælde også være de arbejdstimer man selv og partnerne lægger i projektet. Vær opmærksom på, at man ikke kan medfinansiere et EU-tilskud med et andet EU-tilskud, men man kan som regel medfinansiere med statslige midler (såfremt disse ikke indeholder EU-midler). Vær også opmærksom på, at tilskuddet ofte udbetales i rater og at udbetalingstiden kan være meget lang.

Det er vigtigt, at budgetterne er realistiske og troværdige.

Partnerskab

Det er en god idé at have sit partnerskab på plads allerede inden man går i gang med at søge EU-midlerne. Det er en klar fordel at benytte allerede eksisterende internationale samarbejdspartnere, fx venskabsbyer eller institutioner, der tidligere har været samarbejdet med. Derved sikrer man, at misforståelser og andre barrierer for samarbejde reduceres mest muligt og at fundamentet for samarbejde er solidt nok til at kunne bære projektet. Ellers er det en god idé så vidt som muligt at mødes personligt med dem inden ansøgningen indsendes.

Der findes en række særlige partnerdatabaser, hvor ansøgere kan finde potentielle samarbejdspartnere. Link til databaserne findes på de enkelte programmers hjemmeside. De regionale EU-kontorer er desuden ofte behjælpelige med at formidle kontakt.

Det er vigtigt, at alle partnere er aktive deltagere i projektet og har veldefinerede og nødvendige roller i gennemførelsen af det pågældende projekt. Rigtige partnere er dem, der ikke kan undværes i et projekt, hvis det skal nå sine mål.

Man ser gerne en vis geografisk spredning og helst ikke en klar overrepræsentation fra et enkelt land. Gerne en fordeling mellem nord og syd, øst og vest.

Sørg under alle omstændigheder for at alle partnerskabserklæringer er udfærdiget og underskrevet – og sørg for at have det på plads i god tid.

Forhåndsvurdering

Ved større projekter kan det være en ide at få afprøvet ideen overfor dem, der siden skal vurdere ansøgningen. De sekretariater eller agenturer, der varetager behandlingen af ansøgningen, afholder ofte forudgående informationsmøder. Mød op og benyt evt. lejligheden til at få en vurdering af projektet. I nogle tilfælde har du mulighed for en elektronisk tilbagemelding, hvis du indsender en kort projektbeskrivelse.

Information om indkaldelse af forslag og EU generelt

Første gang, man forsøger at finde rundt i EU’s støtteordninger, kan det forekomme vanskeligt, men allerede næste gang er det lettere.

Indkaldelser og udbud

De fleste støtteordninger er baseret på indkaldelse af projektforslag. Indkaldelser af projektforslag annonceres som hovedregel i Den Europæiske Unions Tidende, EU-Tidende, serie C. EU-Tidende udkommer hver eller hver anden dag. Online udgaven ligger på EU-lovgivningens portal, EUR-Lex:
eur-lex.europa.eu/JOIndex.do?ihmlang=da

Udbud, f.eks. vedrørende projekter inden for programmerne for tredjelande annonceres på hjemmesiden for Europa-Kommissionens kontor EuropeAid. Her kan man søge under såvel åbne som gennemførte udbud under det pågældende program:
ec.europa.eu/europeaid/index_da.htm

Samtlige udbud offentliggøres som supplement til EU-Tidende på:
ted.europa.eu/TED/main/HomePage.do

Tilmelding og brug af TED er gratis.

Information om EU

Det betaler sig generelt at følge med i EU-forhold, hvis man er interesseret i tilskudsordningerne. Mere generelle orienteringsmøder og tidsskrifter kan give værdifulde informationer om, hvad der er på vej.

En generel indgang til information om EU-forhold og EU’s institutioner er Europa, internetportalen til EU – på adressen:
europa.eu/index_da.htm

Her findes også en indgang til alle Europa-Kommissionens generaldirektorater, hvor man kan følge med i, hvilke initiativer de forskellige generaldirektorater tager: ec.europa.eu/dgs_da.htm.

Endelig kan man finde en oversigt over støtteordninger, programmer og fonde inden for de forskellige områder i EU:
ec.europa.eu/grants/index_en.htm

Generel information om EU-forhold og EU’s institutioner findes bl.a. via Europa-Kommisionen i Danmark på adressen ec.europa.eu/danmark og via Folketingets EU-Oplysning på adressen:
eu-oplysningen.dk

Europa-Kommisionen i Danmark udgiver desuden publikationen ”Din guide til EU”, som er en vejviser til, hvor du kan henvende dig med dine EU-spørgsmål. Den viser vej til lokale, regionale, nationale og europæiske aktører, der til daglig arbejder med EU-forhold. Publikationen han downloades på:
ec.europa.eu/danmark/publikationer/dinguide/index_da.htm

Endelig er Europe Direct en tjeneste, der har til formål at hjælpe med at besvare spørgsmål om EU. Du kan ringe gratis på tlf.: 00 800 6 7 8 9 10 11.

1. EU’s STRUKTURFONDE

Der er store økonomiske og sociale skævheder i Europa, og de er øget betydeligt efter de seneste udvidelser. Luxembourg, den rigeste medlemsstat med hensyn til indkomst pr. indbygger, er nu syv gange rigere end den fattigste, Rumænien. Finansieringen af EU’s samhørighedspolitik er derfor i høj grad knyttet til ideen om solidaritet mellem de mere og de mindre velstående medlemsstater.

Mål og instrumenter

Pengene fra EU’s Strukturfonde fordeles mellem alle 27 medlemslande og skal være med til at opfylde de fælles europæiske målsætninger som er beskrevet i Lissabonstategien og nu også i Europa 2020. Formålet med Lissabonstrategien og EU’s samhørighedspolitik var at skabe økonomiske vækst og job og udligne forskelle i udvikling mellem de forskellige regioner i hele EU - en fundamental målsætning, som indgår i EF-traktaten.

Sammenlagt vil der i perioden 2007-2013 bliver brugt 350 milliarder EUR på forskellige typer af udviklingsprojekter, der skal bidrage til, at EU bliver en endnu stærkere ”global spiller” – det er en af de største poster på EU’s budget.

Den grundlæggende målsætning om samhørighed er opdelt i tre delmål som handler om:

  • Konvergens, dvs. at udvikle de medlemsstater og regioner, som er mindst udviklede, således at de opnår samme standard som resten af EU
  • Regional beskæftigelse og konkurrenceevne
  • Europæisk territorialt samarbejde.

For at fremme disse mål er over en tredjedel af EU-budgettet i øjeblikket afsat til finansielle instrumenter under EU’s samhørighedspolitik, de tre Strukturfonde:

  • Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, ERDF
  • Samhørighedsfonden
  • Den Europæiske Socialfond, ESF

I perioden 2007-2013 vil ERDF, Samhørighedsfonden og ESF bidrage med 347, 4 mia. EUR til tre mål: Konvergens (ERDF; ESF og Samhørighedsfonden) regional konkurrenceevne og beskæftigelse (ERDF; ESF) og europæisk territorialt samarbejde (ERDF).

At hjælpe mindre velstående europæiske regioner med at hale ind på de øvrige betyder selvfølgelig, at de rigere skal betale mere til EU’s budget, end de får igen. På den anden side går solidaritet ikke kun i den ene retning. Moderne infrastruktur og produktion, bæredygtig brug af ressourcer og bedre almen og erhvervsmæssig uddannelse af folk, der bor i fattigere regioner, er også til fordel for mennesker og for økonomien i rigere lande.

Målene, de støtteberettigede regioner og støttetildelingerne er som følger:

Konvergens
I EU-27 omfatter konvergensmålet 84 regioner i 17 medlemsstater – med en samlet befolkning på 154 millioner. Det gælder for de 87 regioner, at BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af Fællesskabets gennemsnit.

Hertil kommer yderligere 16 regioner i hvor støtten er i ud-fasning. De 16 regioner omfatter 16,4 millioner indbyggere og har et BNP, der kun ligger lige over tærsklen. Der er 282,8 mia. EUR til rådighed under konvergensmålet, hvilket udgør 81,5 % af midlerne i ERDF. Beløbet er delt mellem konvergensregionerne (199,3 mia. EUR), 13,9 mia. EUR er afsat til udfasningsregioner og 69,6 mia. EUR til Samhørighedsfonden, idet sidstnævnte omfatter 15 medlemsstater.

Regional konkurrenceevne og beskæftigelse
I alt 168 regioner i 19 medlemsstater er støtteberettigede, svarende til 314 millioner indbyggere. Beløbet på 54,9 mia. EUR – hvoraf 11,4 mia. EUR er afsat til indfasningsregioner – udgør lige under 16 % af den samlede støttetildeling.

Målet ”regional konkurrenceevne og beskæftigelse” skal bidrage til at styrke konkurrenceevnen, beskæftigelsen og tiltrækningskraften i andre regioner end de mindst gunstigt stillede. Det skal give mulighed for at foregribe økonomiske og sociale forandringer og fremme innovation, iværksætterånd, miljøbeskyttelse, tilgængelighed, tilpasning og udvikling af integrerende arbejdsmarkeder. Det finansieres via ERDF og ESF.

Europæisk territorialt samarbejde
181,7 millioner (37,5 % af den samlede befolkning i EU) lever i grænseoverskridende områder.

Imidlertid er alle EU-regioner og borgere er omfattet af mindst én af de eksisterende 13 tværnationale samarbejdsområder. De 8,7 mia. EUR (2,5 %), som er til rådighed for dette mål, er opdelt på følgende måde: 6,44 mia. EUR til grænseoverskridende, 1,83 mia. EUR for tværnationalt og 445 mio. EUR til interregionalt samarbejde.

Målet ”europæisk territorialt samarbejde” skal styrke det grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale samarbejde. Det tager udgangspunkt i det hidtidige EF-initiativ INTERREG. Finansieringen sker gennem ERDF. Hensigten er at fremme fælles løsninger mellem nabomyndigheder inden for byudvikling og udvikling af landdistrikter og kystområder, udbygning af økonomiske forbindelser og netværkssamarbejde mellem små og mellemstore virksomheder. Samarbejdet vil navnlig dreje sig om forskning, udvikling, informationssamfundet, miljø, risikoforebyggelse og integreret vandforvaltning.

Regionalpolitikken forvaltes i medlemsstaterne
Europæisk regionalpolitik, nærmere bestemt dens instrumenter og programmer, forvaltes hovedsagelig af de berørte nationale og regionale regeringer og råd.

Medlemsstaterne og regionerne vælger de prioritetsmål i deres områder, der vil drage mest nytte af EU-midlerne inden for fælles rammer fastlagt af EU.

Medlemsstater og regioner udarbejder ‘nationalstrategiske referencerammer’ og nationale og regionale ‘operationelle programmer’ for perioden 2007-13. EU-forordninger og ‘Fællesskabets strategiske retningslinjer om samhørighed’ fastlægger fælles regler for forvaltningen af midlerne under hensyntagen til de overordnede prioriteter fra EU’s vækstog beskæftigelsesdagsorden. På EU-plan vil der alt i alt være 423 operationelle programmer og ca. 900 større projekter. Det er hovedsageligt disse operationelle programmer, der kan søges om tilskud på regionalt eller nationalt plan.

Hvert operationelt program har adskillige prioriteter med dertil knyttede mål, som afhænger af den individuelle medlemsstats eller regions udviklingsmål. Disse prioriteter grupperer aktioner og definerer kriterier for projektudvælgelse. Potentielle støttemodtagere og offentligheden generelt har ret til at kende kriterierne og vide, hvilke projekter der udvælges.

Projektudvælgelse i lokalområdet foretages i sidste ende af nationale og regionale myndigheder, der samarbejder med Europa-Kommissionen om emner, så som beslutninger om større projekter, og om at sørge for kontrol, PR og evalueringsstandarder.

EU’s struktur- og samhørighedsfonde ’medfinansierer’ operationelle programmer. Midlerne kan udgøre mellem 50 % og 85 % af den samlede finansiering, alt efter hvilket samhørighedspolitiske mål en region eller medlemsstat henhører under. Den resterende finansiering kan komme fra offentlige (nationale og regionale) eller private kilder.

1.1. Strukturfondene i Danmark

To strukturfonde finder anvendelse i Danmark, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond. Samhørighedsfonden finder ikke anvendelse i Danmark, fordi fonden er rettet mod lande, hvis BNP pr indbygger er 90% lavere end EU-gennemsnittet. Se endvidere afsnit 1.8.

Strukturfondsindsatsen supplerer den nationale indsats for vækst, erhvervsudvikling og beskæftigelse med udgangspunkt i bl.a. regeringens globaliseringsstrategi og skal understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Den overordnede strategiske anvendelse af strukturfondsmidlerne er beskrevet i den nationale strategiske referenceramme.

De regionale vækstfora
De seks regionale vækstfora i henholdsvis Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden og på Bornholm er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats.

Vækstforaenes medlemmer består af repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder - aktører, der har førstehåndskendskab til erhvervslivets udfordringer og de regionale betingelser for vækst.

Det er derfor Vækstforaene der indstiller, hvilke projekter der skal have midler fra Strukturfondene til at skabe vækst i regionerne.

Det regionale samarbejde Regionerne

  • Nedsætter og sekretariatsbetjener vækstfora
  • Udarbejder regionale udviklingsplaner baseret på de regionale erhvervsudviklingsstrategier
  • Medfinansierer erhvervsudviklingsaktiviteter

Regionale vækstfora

  • Udarbejder regional erhvervsudviklingsstrategi
  • Overvåger regionale og lokale vækstvilkår
  • Indstiller om medfinansiering til regionen
  • Indstiller om strukturfondsstøtte

Kommunerne

  • Erhvervsservice
  • Iværksætter og finansierer erhvervsudviklingsaktiviteter
  • Tværkommunale erhvervssamarbejder
  • Samarbejder med vækstforum

I de følgende afsnit omtales nærmere de tre Strukturfonde: Socialfonden, Regionalfonden og Samhørighedsfonden.

Information

Regionalfonden og Samhørighedsfonden
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Regionalpolitik
B-1049 Bruxelles
europa.eu/comm/regional_policy/index_en.htm

Socialfonden
Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og ligestilling
B-1049 Bruxelles
ec.europa.eu/employment_social/esf/index_da.htm

Erhvervs- og byggestyrelsen
Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
35 46 60 00
ebst@ebst.dk
ebst.dk

Erhvervs- og byggestyrelsen
Center for Regional udvikling
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
35 46 60 00
postru@ebst.dk
regionalt.dk

1.2. Den Europæiske Socialfond -Socialfonden (ESF)

Den Europæiske Socialfond (ESF) er en af EU’s Strukturfonde, som har til formål at udligne forskellene i velstand og levestandard i EU’s medlemslande og regioner, og at fremme økonomisk og social samhørighed.

ESF har som vigtigste opgave at fremme beskæftigelsen i EU. Den hjælper medlemslandene med at ruste Europas arbejdsstyrke og virksomheder til bedre at kunne tage de nye globale udfordringer op.

Kort sagt:

  • Støtten fordeles blandt medlemslande og regioner, særligt i de mindre økonomisk udviklede områder.
  • Den er et nøgleelement i EU’s strategi for vækst og beskæftigelse 2020, som er en målrettet indsats, der skal forbedre EU-borgernes livskvalitet gennem bedre kvalifikationer og bedre jobmuligheder.
  • I perioden 2007-2013 vil der blive uddelt omkring 75 milliarder EUR til EU-medlemslandene og regionerne for at nå målene.

EU’s Socialfond og Regionalfond bidrager i Danmark med tilsammen 492 mio. DKK om året til at gøre de regionale erhvervsudviklingsstrategier og programmerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til virkelighed. I programperiode frem til 2013 vil der især blive givet støtte til større sammenhængende satsninger, som understøtter de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Midlerne kan anvendes i hele landet, men der skal være et særligt fokus på yderområderne.

Projekterne skal bidrage til at forbedre de generelle vækstvilkår for erhvervslivet og skal gennemføres inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU.

Socialfondsprogrammet i Danmark har titlen ”Flere og bedre job” og deles indholdsmæssigt i to prioriteter og i alt fire indsatsområder:

Prioritet 1 – En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Prioritet 2 – Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job).

Under prioritet 1 falder indsatsområderne

  • Udvikling af menneskelige ressourcer
  • Innovation, videndeling og videnopbygning
  • Anvendelse af ny teknologi

Under prioritet 2 falder indsatsområderne

  • Udvikling af menneskelige ressourcer
  • Etablering og udvikling af nye virksomheder
  • Anvendelse af ny teknologi

Når de enkelte projekter skal vurderes, vil der også blive taget en række tværgående hensyn til bl.a. ligestilling og miljø, byer og yderområder.

90 pct. af strukturfondsmidlerne er på forhånd fordelt til de regionale vækstfora, så de har en ramme for, hvor mange midler der årligt er til rådighed.

10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlægger årligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje.

Hvem kan ansøge?
De typiske ansøgere vil være aktører og netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, viden- eller uddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder. Projekterne skal sigte mod at forbedre virksomhedernes mulighed for at øge vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

Hvordan søger man?
Det er de regionale vækstfora, der prioriterer strukturfondsprojekter. Derfor skal du søge via sekretariatet for det regionale vækstforum i den region, hvor dit projekt er hjemmehørende. Det er en fordel tage kontakt til sekretariatet for det regionale vækstforum og spørge ind til regler m.m., inden man sender en ansøgning. Vækstforaenes kontaktoplysninger findes nedenfor.

Når de enkelte regionale vækstfora skal vurdere, om et projekt skal prioriteres, vil udgangspunktet være vækstforummets erhvervsudviklingsstrategi. Det er derfor nødvendigt, at potentielle ansøgere orienterer sig i erhvervsudviklingsstrategien og undersøger, hvilke initiativer det enkelte vækstforum ønsker at igangsætte. Der udover vil vækstforum holde projektet op mod de godkendte strukturfondsprogrammer og de øvrige regler, som gælder for strukturfondene.

For at kunne modtage tilskud fra strukturfondene skal projekterne overholde en række principper, f.eks. om nyhedsværdi, større sammenhængende satsninger og additionalitet.

Ved additionalitet forstås, at aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske indsats på det pågældende område og ikke må træde i stedet for en lovpligtig indsats. Ansøgere skal derfor som minimum erklære, at projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden tilskuddet. Tilskuddet skal gøre en forskel.

Du kan læse mere om de generelle principper, regler og retningslinjer, som gælder for strukturfondsprojekter på www.regionalt.dk.

Støtte
Strukturfondsprojekter finansieres krone-til-krone. Det betyder, at en EU-støtte skal modsvares af en tilsvarende dansk finansiering. Den danske finansiering kan komme fra både offentlige og private aktører. Der kan ikke opnås tilskud fra både Regionalfonden og Socialfonden til samme projekt.

Vær opmærksom på, at afsluttede projekter altid skal afrapporteres. Selve afrapporteringen tager mellem en og tre uger.

Information

Vækstforum for Region Syddanmark
Regional Udvikling
Damhaven 12
7100 Vejle
7663 1912
vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm220355

Vækstforum for Region Nordjylland
Regional Udvikling
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
96 35 10 00
rn.dk/RegionalUdvikling/Vaekstforum/

Vækstforum for Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
48205000
regionh.dk/vaekstforum/Menu/

Vækstforum for Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
57 87 59 52
regionsjaelland.dk/politik/vaekstforumsjaelland/Sider/default.aspx

Vækstforum for Region midtjylland
Sekretariat
Skottenborg 26
8800 Viborg
87 28 50 70
regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/

Vækstforum for Bornholm
Ullasvej 23
3700 Rønne
56 92 00 00
brk.dk/vaekstforum

Erhvervs- og byggestyrelsen Regionaludvikling
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
35 46 60 00
ebst.dk/regionaludvikling/0/3

Erhvervs- og byggestyrelsen
Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
35 46 60 00
35 46 60 01 (Fax)
ebst.dk/regionaludvikling/0/3

1.3. Den Europæiske Regionalfond - Regionalfonden (ERDF)

Den Europæiske Regionalfond (ERDF) er en af EU’s Strukturfonde, som har til formål at udligne forskellene i velstand og levestandard i EU’s medlemslande og regioner, og at fremme økonomisk og social samhørighed.

ERDF har som vigtigste opgave at fremme beskæftigelsen i EU. Den hjælper medlemslandene med at ruste Europas arbejdsstyrke og virksomheder til bedre at kunne tage de nye globale udfordringer op.

Kort sagt:

  • Støtten fordeles blandt medlemslande og regioner, særligt i de mindre økonomisk udviklede områder.
  • Den er et nøgleelement i EU’s strategi for vækst og beskæftigelse 2020, som er en målrettet indsats, der skal forbedre EU-borgernes livskvalitet gennem bedre kvalifikationer og bedre jobmuligheder.
  • I perioden 2007-2013 vil der blive uddelt omkring 75 milliarder EUR til EU-medlemslandene og regionerne for at nå målene.

EU’s Socialfond og Regionalfond bidrager i Danmark med tilsammen 492 mio. DKK om året til at gøre de regionale erhvervsudviklingsstrategier og programmerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til virkelighed. I programperiode frem til 2013 vil der især blive givet støtte til større sammenhængende satsninger, som understøtter de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Midlerne kan anvendes i hele landet, men der skal være et særligt fokus på yderområderne.

Projekterne skal bidrage til at forbedre de generelle vækstvilkår for erhvervslivet og skal gennemføres inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU.

Regionalfondsprogrammet i Danmark har titlen ” Innovation og viden” og består indholdsmæssigt i en prioritet samt teknisk bistand og i alt tre indsatsområder:

Prioritet 1 – Innovation og viden Under prioritet 1 falder indsatsområderne

  • Innovation, videndeling og videnopbygning
  • Etablering og udvikling af nye virksomheder
  • Anvendelse af ny teknologi

Når de enkelte projekter skal vurderes, vil der også blive taget en række tværgående hensyn til bl.a. ligestilling og miljø, byer og yderområder.

90 pct. af strukturfondsmidlerne er på forhånd fordelt til de regionale vækstfora, så de har en ramme for, hvor mange midler der årligt er til rådighed.

10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlægger årligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje.

Hvem kan ansøge?
De typiske ansøgere vil være aktører og netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, viden- eller udddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder. Projekterne skal sigte mod at forbedre virksomhedernes mulighed for at øge vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

Under Regionalfonden er der også mulighed for at give tilskud til en enkelt privat virksomhed i følgende geografiske områder: Læsø, Ærø, Langeland, Lolland Kommune, Samsø og Bornholm samt de 27 danske små-øer

Hvordan søger man?
Det er de regionale vækstfora, der prioriterer strukturfondsprojekter. Derfor skal du søge via sekretariatet for det regionale vækstforum i den region, hvor dit projekt er hjemmehørende. Det er en fordel tage kontakt til sekretariatet for det regionale vækstforum og spørge ind til regler m.m., inden man sender en ansøgning. Vækstforaenes kontaktoplysninger findes nedenfor.

Når de enkelte regionale vækstfora skal vurdere, om et projekt skal prioriteres, vil udgangspunktet være vækstforummets erhvervsudviklingsstrategi. Det er derfor nødvendigt, at potentielle ansøgere orienterer sig i erhvervsudviklingsstrategien og undersøger, hvilke initiativer det enkelte vækstforum ønsker at igangsætte. Der udover vil vækstforum holde projektet op mod de godkendte strukturfondsprogrammer og de øvrige regler, som gælder for strukturfondene.

For at kunne modtage tilskud fra strukturfondene skal projekterne overholde en række principper, f.eks. om nyhedsværdi, større sammenhængende satsninger og additionalitet.

Ved additionalitet forstås, at aktiviteterne skal være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske indsats på det pågældende område og ikke må træde i stedet for en lovpligtig indsats. Ansøgere skal derfor som minimum erklære, at projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden tilskuddet. Tilskuddet skal gøre en forskel.

Du kan læse mere om de generelle principper, regler og retningslinjer, som gælder for strukturfondsprojekter på www.regionalt.dk

Støtte
Strukturfondsprojekter finansieres krone-til-krone. Det betyder, at en EU-støtte skal modsvares af en tilsvarende dansk finansiering. Den danske finansiering kan komme fra både offentlige og private aktører. Der kan ikke opnås tilskud fra både Regionalfonden og Socialfonden til samme projekt.

Vær opmærksom på, at afsluttede projekter altid skal afrapporteres. Selve afrapporteringen tager mellem en og tre uger.

Information
Vækstforum for Region Syddanmark
Regional Udvikling
Damhaven 12
7100 Vejle
76 63 19 12
vaekstforum.regionsyddanmark.dk

vækstforum for Region Nordjylland
Regional Udvikling
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
96 35 10 00
rn.dk/RegionalUdvikling/Vaekstforum/

Vækstforum for Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
48 20 50 00
regionh.dk/vaekstforum/Menu/

Vækstforum for Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
57 87 59 52
regionsjaelland.dk/politik/vaekstforumsjaelland/Sider/default.aspx

Vækstforum for Region midtjylland Sekretariat
Skottenborg 26
8800 Viborg
87 28 50 70
regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/v%c3%a6kstforum

Vækstforum for Bornholm
Ullasvej 23
3700 Rønne
56 92 00 00
brk.dk/vaekstforum

Erhvervs- og byggestyrelsen Regionaludvikling
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
35 46 60 00
ebst.dk/regionaludvikling/0/3

Erhvervs- og byggestyrelsen Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
35 46 60 00 35
46 60 01 (Fax)
ebst.dk/regionaludvikling/0/3

1.4. Interreg IV – Europæisk territorialt samarbejde

Det generelle mål for Interreg er at sikre, at nationale grænser ikke bliver en hindring for ligevægtig vækst og integration i EU-landene. Regioner med udviklingsefterslæb, omstillingsproblemer eller særlige geografiske, økonomiske og sociale problemer skal modtage særlig støtte. EU’s økonomiske incitament skal sætte regionerne i stand til at udvikle sig således, at hjemmemarkedets muligheder udnyttes fuldt ud.

Interreg IV omfatter samarbejde på tværs af landegrænser, tværnationalt samarbejde inden for makroregioner og interregionalt samarbejde på tværs af hele Europa.

Det grænseoverskridende samarbejde bidrager blandt andet til at skabe et fælles regionalt arbejdsmarked på tværs af grænser til gavn for regionernes virksomheder og til at styrke samarbejdet på uddannelses-, miljø-, kultur- og erhvervsområdet.

Det grænseoverskridende samarbejde omfatter tre prioriteter:

  • Grænseoverskridende samarbejde
  • Tværnationalt samarbejde
  • Interregionalt samarbejde

De tilhørende programmer som beskrives nedenfor er:

  • Interreg IV A - Grænseoverskridende samarbejde
  • Interreg IV B - Tværnationalt samarbejde
  • Interreg IV C - Interregionalt samarbejde

1.4.1. Interreg IV A – Grænseoverskridende samarbejde

Formål
De grænseoverskridende programmer fokuserer særligt på økonomiske, sociale og miljømæssige aktiviteter på tværs af nationale grænser.

Programmerne fokuserer på forbedring af vilkårene for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Desuden er der fokus på fælles udvikling og brug af serviceinfrastrukturer såsom sundhedsfaciliteter, uddannelse, kultur og turisme over grænserne. Endelig er der mulighed for at styrke det administrative samarbejde over grænsen, et fælles arbejdsmarked og beskæftigelsesinitiativer samt forskning og udvikling.

Indhold
Samarbejdet er organiseret i fire grænseoverskridende programmer. To dansk-tyske: Ét hvor Region Syddanmark er omfattet, og ét hvor Region Sjælland er omfattet.

Ét dansk-svensk-norsk program, hvor Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland er omfattet.

Og ét program for den sydlige Østersø, hvor region Sjælland og Bornholms Regionskommune deltager.

Regionerne er direkte involveret i administrationen af programmerne.

De fire grænseoverskridende programmer er:

  • Interreg IV A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.
  • Interreg IV A Fehmarnbelt Region
  • Interreg IV A Øresund-Kattegat-Skagerrak
  • Interreg IV A South Baltic Programme

Vedrørende ansøgning, se de fire grænseoverskridende programmer nedenfor.

Interreg IV A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.

På dansk side omfatter INTERREG 4 A programmet hele Region Syddanmark.

På tysk side omfatter programmet regionerne Schleswig (dvs. Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg) og K.E.R.N. (dvs. Kreis Rendsburg-Eckernförde og Stadt Kiel og Stadt Neumünster).

Formål
Programmets overordnede mål er:

  • At gøre programområdet til et kraftcenter gennem udnyttelse af regionale forskelle og ressourcer
  • At profilere programområdet som en aktiv medspiller i globaliseringen
  • At øge programområdets attraktivitet
  • At styrke det grænseoverskridende samarbejde.

Indhold
For at nå de mål, der er udstukket for programmet, har parterne fastlagt tre prioriteter og herunder et antal indsatsområder, som skal samle de fremtidige aktiviteter.

Prioritet 1: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi

  • Indsatsområde 1.1: Vækst gennem iværksætteri og erhvervssamarbejde
  • Indsatsområde 1.2: Udvikling og anvendelse af ny eknologi
  • Indsatsområde 1.3: Udvikling gennem forskning og uddannelse
  • Indsatsområde 1.4: udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi

Prioritet 2: Udvikling af områdets rammebetingelser

  • Indsatsområde 2.1: Udvikling af de menneskelige ressourcer
  • Indsatsområde 2.2: Bæredygtig udvikling af natur og miljø
  • Indsatsområde 2.3: Bæredygtig energiudvikling
  • Indsatsområde 2.4: Udvikling af transport og logistik
  • Indsatsområde 2.5: Bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den regionale identitet

Prioritet 3: Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen

  • Indsatsområde 3.1: Kultur, Sprog og gensidig forståelse
  • Indsatsområde 3.2: Arbejdsmarked, grænsependling og skolesamarbejde
  • Indsatsområde 3.3: Kollektiv trafik og mobilitet
  • Indsatsområde 3.4: Aktør- og myndighedssamarbejde

Hvem kan søge?
Ansøgere/leadpartnere kan kun være offentlige institutioner. Men de typiske støtteberettigede partnere i projekter under dette program kan være følgende, afhængigt at projekttypen:

  • Kommuner og andre lokale offentlige myndigheder,offentlige institutioner, myndigheder
  • Universiteter, akademier og andre uddannelsesinstitutioner
  • Almennyttige institutioner og selskaber
  • Erhvervsfremmeselskaber og udviklingsråd
  • Visse private organisationer, brancheforeninger og fonde

Støtte
Programmet råder over 44.311.398 EUR fra Den Europæiske Regionalfond til medfinansiering af dansk-tyske projekter. Støttesatsen i de enkelte projekter er 65 % for det samlede budget. Der kan dog være afvigende støttesatser indbyrdes mellem de enkelte partnere i et projekt. De nationale medfinansieringsmidler på 35 % kan bestå af offentlige og offentliglignende midler og i begrænset omfang af private midler

Private virksomheder kan bidrage til medfinansieringen af et projekt, men kan af konkurrencemæssige grunde ikke modtage EU-tilskud.

Information INTERREG-Administrationen
Region Syddanmark
Damhaven 12
DK 7100 Vejle
+45 7663 1000

interreg4a@regionsyddanmark.dk

INTERREG-Sekretariat
Entwicklungsagentur Nord gmbH
Lise Meitner Straße 2
D 24941 Flensburg
+ 49 461 9992 401
info@eanord.de

INTERREG Info-point
Kiel Region GmbH (Wirtschaftsförderungsgesellschaft für die Region Kiel, Rendsburg-Eckernförde und Plön mbH)
c/o Wirtschaftsförderungs-Gesellschaft des Kreises Rendsburg-Eckernförde mbH
Berliner Straße 2
24768 Rendsburg
+49 (0)431 53 03 55 13
j.soennichsen@wifoe.info

Interreg IV A – Femern Bælt

Grænseregionen Femern Bælt omfatter Region Sjælland, Kreis Plön, Kreis Ostholstein og Hanststadt Lübeck.

Mål
Vision for programmet er: ”Etablering af en funktionel maritim region i Østersøområdet”.

Endvidere er der udarbejdet 4 udviklingsmål:

  • Økonomisk/erhvervsmæssig positionering af regionen langs aksen Hamborg-København/Malmø
  • Forbedring af Femernbæltregionens attraktivitet
  • Mere information og viden til befolkningen i regionen
  • Fremme af integrationen

Indhold
Et projekt skal kunne identificeres med et af programmets fokustemaer som er organiseret under to prioriteter:

Prioritet 1: ”Erhvervsliv, innovation, maritim udvikling og miljø”

Fokustemaer:

  • Erhvervsmæssige initiativer
  • Forskning og teknologi
  • Sundhed
  • Maritime erhverv/økonomi
  • Turisme og kultur
  • Miljø, energi og naturbeskyttelse

Prioritet 2: ”Grænseoverskridende strukturer og menneskelige ressourcer”

Fokustemaer:

  • Uddannelse, kvalificering og integration
  • Arbejdsmarked, socialområde og lige muligheder
  • Generel strukturforbedring
  • Regional identitet

Til de enkelte fokustemaer er der blevet udarbejdet såkaldte retningslinjer for projekter, som giver programinteresserede og projektpartnere en orientering om, hvilke aktiviteter der eksempelvis kunne gennemføres under de enkelte fokustemaer.

Hvem kan ansøge?
Støtteberettigede projektpartnere (=støttemodtagere) kan være institutioner inden for det offentlige og offentligtlignende område. De nationale regler i Danmark og i Tyskland afviger i nogen grad fra hinanden, hvilket kan føre til, at det i de to lande muligvis ikke er de samme institutioner, der kan være projektpartnere.

For danske projektpartnere kan offentlige institutioner så kommuner, regioner, statslige institutioner m. fl. søge. Desuden offenligt-lignenede institutioner såsom uddannelses-og forskningsinstitutioner, der modtager offentlig støtte.

Derudover kan også andre uegennyttige (non-profit) organisationer være offentligt-lignende projektpartnere i videre forstand.

Det vurderes individuelt i hvert enkelt tilfælde, om en organisation er et offentligretligt organ eller offentligt-lignende i videre forstand.

Det anbefales kraftigt, at der inden ansøgningen afholdes et fælles møde mellem projektpartnerne og Interreg-sekretariatet.

Støtte
Den maksimale støttekvote er 60 %. Støttens størrelse er afhængig af flere kriterier.

Information
INTERREG Sekretariat i Eutin
Entwicklungsgesellschaft Ostholstein mbH
Röntgenstraße 1
D-23701 Eutin
+49 4521 808 10
interreg@egoh.de

Region Sjælland
Internationale Relationer
Alléen 15
DK-4180 Sorø
Tlf.: +45 57 87 57 50
regionaludvikling@regionsjaelland.dk
regionsjaelland.net

Interreg IV A – Øresund-Kattegat-Skagerrak

Geografisk er programmet opdelt tre områder:

  • Øresundsprojekter i delprogrammet Øresund
  • Kattegat-Skagerrakprojekter i delprogrammet Kattegat-Skagerrak
  • Øresund-Kattegat-Skagerrak-projekter for program-
    området som helhed (ØKS-Projekter)

Hele programmet omfatter 15 regioner - opdelt i 12 regioner i Kattegat-Skagerrak og 3 i Øresund. For mere detaljeret information om geografien - se det operationelle program.

Formål
Vision for programmet er at opnå „Et attraktivt og konkurrencedygtigt område, der er karakteriseret ved vidensbaseret samarbejde og bæredygtig udvikling”.

Et Interreg-projekt skal bidrage til at nå målene i et af programmets prioriterede områder. Det skal derfor synliggøres hvilken effekt projektet har i forhold til det prioriterede område der søges under og dermed også effekten for programmet og regionen.

De tre prioriterede områder er:

  • Fremme bæredygtig økonomisk vækst
  • Binde regionen sammen
  • Fremme hverdagsintegration

Prioriteterne kendetegnes af, at de er tværsektorielle, hvilket betyder at temaer som f.eks. turisme og miljø ikke er knyttet til et bestemt prioriteret område, men projektindsatser med disse temaer kan rummes indenfor alle områder - afhængig af det specifikke fokus og mål for projektet.

Ud over de tre generelle mål findes også tre horisontale mål, dvs. mål, der er vigtige for alle programelementerne og for hele programmet i sin helhed.

De tre horisontale mål er:

  1. Øget ligestilling mellem kvinder og mænd. Mænd og kvinder i programmet området skal have samme rettigheder, pligter og muligheder indenfor alle vigtige områder.
  2. Bedre miljø, dvs. formindske de miljøskadelige virkninger på luft, klima, jord og vand.
  3. Øget integration og mangfoldighed. Alle individer uanset etnisk baggrund, alder eller handicap skal have lige muligheder og ikke diskrimineres.

Alle projekter vil blive bedømt på, hvordan de påvirker miljøet, ligestilling mellem mænd og kvinder, og inklusion / mangfoldighed.

Indhold

Øget bæredygtig økonomisk vækst
Det kan være foranstaltninger, der f.eks. letter etablering, rekruttering, forskning og udvikling i regionen. Der bør fokuseres på tiltag, der bidrager til at fjerne hindringer, barrierer og usikkerheder, der begrænser erhvervslivets muligheder for at deltage i det grænseoverskridende miljø. Det kan også handle vækstfremmende tiltag, der bidrager til udviklingen af eksisterende erhverv eller klynger, hvor programområdet har en relativt stærk position i forhold til andre regioner.

Binde regionen sammen
Indenfor rammerne af dette indsatsområde sigtes mod store strategiske initiativer inden for miljø, planlægning og byggeri, transport og infrastruktur. Det kan f. eks. dreje sig om fælles strategier, programmer, planlægning eller analyse, som giver de tre lande fælles udgangspunkter.

Øget integration i hverdagen
Dette indsatsområde skal medvirke til at reducere både psykiske og fysiske barrierer mellem de norske, svenske og danske side af grænsen. Indsatsområdet skal stimulere til aktiviteter, der bidrager til at skabe praktiske løsninger, der letter grænseoverskridende kontakter mellem mennesker, virksomheder og organisationer. Det skal være let at leve, studere, arbejde og nyde kultur, natur og foreninger i hele regionen.

Støtte
Tilskuddet udgør maksimalt 50 % af projektets tilskudsberettigede udgifter. Der er i alt 121 mio. EUR til rådighed i programmet Interreg IV A Öresund-Kattegat-Skagerrak.

Hvem kan søge?
Programmet er åbent for alle typer af organisationer. Offentlige aktører såsom statslige myndigheder, regioner, kommuner, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner m.fl. er tilskudsberettigede. Men også interesse-/ non-profitorganisationer kan under visse omstændigheder modtage støtte. Private kan deltage i projekter og bidrage med finansiering, men udløser ikke EU-medfinansiering.

Information
Kattegat/Skagerrak-sekretariatet
Södra Torggatan 16
Box 10125
SE-434 22 Kungsbacka
+46 (0) 300 332 30
kattegat-skagerrak@interreg-oks.eu

Öresundssekretariatet
Nørregade 7B, 3. sal
DK-1165 København K
oresund@interreg-oks.eu
interreg-oks.eu

Interreg IV A – South Baltic Programme

Programmet for den sydlige Østersø er kendetegnet ved geografisk stort område, der omfatter regioner fra fem medlemsstater:

Danmark
Bornholm og tilstødende område: Østsjælland, Vest-og Sydsjælland.

Polen
Koszalinski, Stargardzki, Miasto Szczecin, Szczecinski, Slupski, Gdanski, Trojmiejski, Starogardzki, sub-regioner og tilstødende områder: Elblaski sub-regionen.

Sverige
Kalmar Län, Blekinge Län, Skåne Län og tilstødende område: Kronobergs Län.

Tyskland
Delområder af Mecklenburg-Vorpommern: Greifswald, Rostock, Stralsund, Wismar, Bad Doberan, Nordvorpommern, Nordwestmecklenburg, Ostvorpommern, Rügen, Uecker-Randow.

Litauen
Klaipedos apskritis og tilstødende områder: Telsiu apskritis og Taurages apskritis.

Formål
Det overordnede mål for det grænseoverskridende samarbejdsprogram for den sydlige Østersø 2007 - 2013 er at styrke en bæredygtig udvikling af den sydlige Østersøregion gennem fælles aktioner der fremmer konkurrenceevne og styrker integrationen blandt borgere og institutioner.

Indhold
Programmet for den sydlige Østersø har to prioriteter og seks fokustemaer:

Prioritet 1: Økonomisk konkurrenceevne
1.1. Udvikling af virksomheder
1.2. Integration af videregående uddannelser og arbejdsmarkeder
1.3. Transportmæssig tilgængelighed

Prioritet 2: Tiltrækningskraft og fælles identitet
2.1. Forvaltning af Østersøens miljø
2.2. Energibesparelser og vedvarende energi
2.3. Bæredygtig anvendelse af naturen og kulturarven til regional udvikling
2.4. Lokale fællesskabers initiativer

Hvem kan søge

  • Nationale, regionale eller lokale myndigheder så vel som deres sammenslutninger
  • Ikke-statslige organisationer (NGO’er)
  • Skoler, universiteter, andre uddannelsesorganisationer og centre
  • Forsknings- og udviklingsinstitutioner
  • Strukturer til fremme af virksomhedsudvikling og innovation, herunder erhvervsfremmecentre og erhvervskamre
  • Andre offentlige institutioner til fremme af bæredygtig udvikling

Støtte
Programmets totale budget er 75 342 210 EUR (ca. 561 mio. DKK).

Medfinansieringen fra ERDF til polske, litauiske og tyske partnere vil være på maksimalt 85%. Svenske og danske partnere kan modtage støtte op til 75 % af de støtteberettigede udgifter.

Information
Det fælles programsekretariat
ul. Rzeznicka 58
80 – 822 Gdansk
+48 58 761 00 30
southbaltic@southbaltic.eu southbaltic.eu

Kontaktpunkt i Danmark
Regional Udvikling
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
56 92 13 03
mobil 6026 1303
niels.chresten.andersen@brk.dk
bornholm-eu.dk

Region Sjælland
Regional Udvikling
Alléen 15
4180 Sorø
57 87 57 65
merc@regionsjaelland.dk
en.southbaltic.eu/index/

1.4.2. Interreg IV B – Tværnationalt samarbejde

De tværnationale programmer fokuserer på udvikling af makroregioner i EU. Danmark deltager i de to programmer: Østersøprogrammet og Nordsøprogrammet. Hele Danmark er støtteberettiget under begge programmer.

Formål
Formålet med de to makroregionale programmer for Østersøen og Nordsøen er at gøre de to regioner til et bedre sted at leve, arbejde og investere. Programmerne støtter projekter under fire prioriteter: Innovation, miljø, bedre transportmuligheder samt bæredygtige og konkurrencedygtige samfund.

Østersøprogrammet har siden godkendelsen af EU’s østersøstrategi særligt prioriteret projekter, der understøtter Østersøstrategien.

Begge programmer løber fra 2007 til 2013.

Interreg IV B – Nordsø-programmet (Tværnationalt samarbejde)

Følgende geografiske områder er berettigede til støtte under programmet: Danmark, Tyskland, Holland, Sverige, Storbritannien, den flamske del af Belgien og Norge

Formål
Programmets primære målsætning er at gøre Nordsøområdet til et bedre sted for borgerne at bosætte sig i, at arbejde i og investere i.

Programmet skal medvirke til at øge borgernes generelle livskvalitet ved at sikre, at der er adgang til flere og bedre jobs, at der findes gode transportforhold og at de lokale samfund i Nordsøområdet er bæredygtige, aktive og attraktive steder at bo og arbejde i.

Indhold
Programmet har fire prioriteter:

1. Kapacitetsopbygningen indenfor innovation

  • Øget fokus på kapacitetsopbygning og optagelse/ formidling af ny viden, samt etablering af innovationsorienteret miljø
  • Udvikling og introduktion af nye og forbedrede produkter og processer
  • At skabe stærkere links mellem kompetenceklynger, virksomheder, forskere, SMV’ere og uddannelsesinstitutioner
  • Øget anvendelse af IKT

2. Øget fokus på bæredygtig håndtering af miljøet

  • Bæredygtig udvikling af hav - og kystområder gennem udarbejdelse af strategiske ledelsesplaner
  • Udarbejdelse af forholdsregler der i stigende grad forebygger og adresserer akut såvel som kronisk forurening at vandmiljøet, herunder håndtering af åbne havområder og maritime ressourcer
  • Øget fokus på hvilke konsekvenser klimatiske forandringer kan have på såvel miljø som på samfund, og hvordan sådanne risici kan mindskes
  • Udvikling og promovering af nye innovative løsninger indenfor vedvarende energi med henblik på at reducere brugen af CO2

3. Tilgængelighed og mobilitet i Nordsøregionen

  • Udarbejdelse af regionale strategier der kan forbedre mobiliteten i regionen
  • At promovere udviklingen af nye og mere effektive tværnationale transportkorridorer
  • At promovere udviklingen af nye og mere effektive logistikløsninger

4. Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner

  • At assistere områder med faldende og stagnerende vækst og herved sikre, at de har de fornødne muligheder og redskaber til at bidrage til regionens generelle sociale og økonomiske velfærd.
  • At stimulere bæredygtig økonomisk vækst i vækstområderne således, at de til fulde udnytter deres økonomiske og sociale potentiale
  • At sikre at der i disse områder findes effektive energiløsninger

Hvem kan søge?
Alle non-profit organisationer, offentlige såvel som private kan modtage støtte under Nordsø- programmet.

Støtte
Nordsø programmet har et budget på 138,5 mio. EUR i perioden 2007 - 2013.

Støtten kan udgøre op til 50% af projektets støtteberettigede udgifter. Et gennemsnitligt Nordsøprojekt har et budget på i alt (ERDF + matchfunding) på 3 til 7 mio. EUR.

Information
Nordsø-sekretariatet
Interreg Iv b North Sea programme
Jernbanegade 22
8800 Viborg
87 28 80 70
info@interregnorthsea.org
www.northsearegion.eu/ivb/home/

Interreg IV B – Østersø-programmet (Tværnationalt samarbejde)

Det støtteberettigede områder omfatter EU-landene Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og nordlige dele af Tyskland, desuden Norge, de nordvestlige regioner i Rusland og Hviderusland.

Tyskland: Delstaterne (Länder), Berlin, Brandenburg, Bremen, Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern, Schleswig-Holstein og Niedersachsen (kun NUTS II-området Lüneburg).

Rusland: St. Petersburg og det omkringliggende Leningrad Oblast, Republikken Karelen, oblasterne Kaliningrad, Murmansk, Novgorod og Pskov; for projekter som omhandler Barentsregionen, planlægges også samarbejde med Archangelsk oblast, Republikken Komi og Nenetskyhunde selvstyrende Okrug.

Formål
Det strategiske mål med programmet er at styrke udviklingen hen imod en bæredygtigt, konkurrencedygtigt og geografisk integreret Østersøregionen ved at forbinde potentialer over grænserne. Programmet er koncentreret om forberedelse af investeringer og aktioner, der sigter på at forbedre det økonomiske potentiale i regionen. Ligeledes er målet at minimere de eksisterende forskelle i den socioøkonomiske udvikling mellem den vestlige og østlige dele af regionen.

Indhold
Der er fire tematiske prioriteter:

  • Innovationsskabelse (især SMV’ere og økonomisk udvikling)
  • Ekstern og intern mobilitet i Østersøområdet
  • Miljø. Håndtering af Østersøen som en fælles miljømæssig ressource
  • Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner.

Dette skal opnås igennem projekter der på tværs af regionen bl.a. skal lette udbredelsen og overførslen af teknologi og styrke evnen til at generere og udnytte ny viden. Projekter skal være med til at forbedre adgangen til regionen og bidrage til væksten ved at styrke transport sektoren og brugen af ICT. Gennem fælles tiltag at sikre at byerne virker som motorer for den økonomiske vækst i hele regionen.

Hvem kan ansøge?
Interreg IVB Østersøregionen retter sig mod offentlige organisationer på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Eller offentligt-lignende organisationer såsom uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeorganisationer m.fl. Private virksomheder kan deltage ved fuld egenfinansiering eller som ”sub-contracters” bestemt efter reglerne om offentligt udbud.

Støtte
Programmets totale budget udgør 236,6 mio. EUR

Projekttilskud udgør

  • Op til 75 % af projektets støtteberettigede omkostninger afholdt af partnere fra Danmark, Tyskland, Sverige, Finland
  • Op til 85 % af projektets støtteberettigede omkostninger afholdt af partnere fra Estland, Letland, Litauen og Polen
  • Op til 50 % af projektets støtteberettigede omkostninger afholdt af partnere fra Norge
  • Op til 90 % af projektets støtteberettigede omkostninger afholdt af partnere fra Hviderusland

Information
Interreg Iv b baltic Sea programme
Joint Technical Secretariat
Investitionsbank Schleswig-Holstein
Grubenstrasse 20
18055 Rostock, Germany
+49 381 45484 5281
+49 381 45484 5282 (Fax)
info@eu.baltic.net
eu.baltic.net

1.4.3. Northern Periphery Programme

Formål
Programmet har til formål at hjælpe randområder og afsidesliggende samfund i de allernordligste dele af Europa med at udvikle deres økonomiske, sociale og miljømæssige potentiale. Dette kan gennemføres gennem tværnationalt samarbejde om innovation, virksomhedernes konkurrenceevne, tilgængelighed, bæredygtig udvikling, naturressourcer og kulturarv.

Indhold
Programmet dækker et meget forskelligartet område med store naturlige, kulturelle og menneskelige ressourcer. Regionerne i det område, som programmet dækker, har sammenligneligt potentiale og står også over for sammenlignelige hindringer for vækst og udvikling.

prioriterede indsatsområder
NPP tager udgangspunkt i de fælles problemstillinger, som tyndtbefolkede områder i Arktis og Nordatlanten oplever i forbindelse med:

  • Erhvervsudvikling
  • Innovation
  • Konkurrencedygtighed
  • Bæredygtig udvikling
  • Transport
  • Turisme mm.

Programmet fokuserer særligt på at øge konkurrenceevnen i tyndt befolkede områder gennem øget innovation og opbygning af netværk.

Strukturen i ”Northern Periphery Programme 2007-2013” udgøres af følgende prioriterede indsatsområder:

Prioriteret indsatsområde 1:
Fremme af innovation og konkurrenceevne i afsidesliggende områder og randområder

Prioriteret indsatsområde 2:
Bæredygtig udvikling af naturressourcer

Prioriteret indsatsområde 3:
Teknisk bistand

Der kan søges støtte til projekter, der omhandler ovenstående emner. Det er et krav, at der som et minimum skal være 3 partnere i et projekt, hvoraf den ene skal være et EU land.

Hvem kan søge?
Følgende lande deltager i programmet Irland, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige og med deltagelse af Færøerne, Grønland, Island og Norge.

Der gives fællesskabsstøtte til følgende regioner under målet ”Europæisk territorialt samarbejde”:

  • Irland: ”Border, Midland and Western” (kun regionerne Donegal, Lietrim, Sligo, Galway og Mayo), ”Southern and Eastern” (kun regionerne Clare, Limerick, Cork og Kerry).
  • Finland: “Itä-Suomi”, “Pohjois-Suomi” og “Länsi-Suomi” (kun regionen Keski-Suomi).
  • Sverige: Mellersta Norrland og Övre Norrland;
  • Det Forenede Kongerige: “North Eastern Scotland” (kun regionen “North East Moray”), “South Western Scotland” (kun regionen “Dumfries & Galloway”), “Highlands and Island

Programmet henvender sig til offentlige institutioner, organisationer, mindre virksomheder, kommuner, universiteter, m.fl.

Støtte
Tilskuddet udgør op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter.

Information
Länsstyrelsen i västerbotten
Storgatan 71 B
S-901 86 Umeå
+46 90 10 70 00
+46 90 10 71 00 (Fax)
anneli.nilsson@ac.lst.se

Northern periphery programme joint programme
Secretariat
Strandgade 91, 4 sal
DK-1401 København K
+45 3253 3784
northernperiphery@npp2.net
northernperiphery.eu

1.4.4. Interreg IV C – Interregionalt samarbejde

Formål
Målet med det tværregionale samarbejdsprogram er at støtte samarbejdet mellem regionale og lokale myndigheder i EU’s medlemslande samt Norge og Schweiz. Programmet lægger sig tæt op af EU’s strategi for vækst, arbejdspladser og en bæredygtig udvikling. Målet er at støtte udveksling af erfaringer mellem regioner, provinser og kommuner i Europa.

Indhold
Det interregionale program Interreg IV C støtter netværksopbygning og videnspredning mellem regioner om innovation og miljø. Parterne kan komme fra alle EU-lande samt lande, der grænser op til EU.

Interreg IV C-programmet støtter projekter, der er med til at forbedre effekten af regionale udviklingspolitikker inden for 1) Innovation og vidensøkonomi og 2) Miljø og risikoforebyggelse (Lissabon- og Gøteborg-strategierne). Gennem interregionalt samarbejde udveksles, deles og overføres erfaring med politikker, viden og god praksis.

Man kan søge under alle programmets ti undertemaer:

Prioritet 1: Innovation og vidensøkonomi

  • Innovation, forskning og teknologisk udvikling
  • Entreprenørskab og SMV’er
  • Informationssamfundet
  • Beskæftigelse, udvikling af menneskelige ressourcer og uddannelse

Prioritet 2: Miljø og risikoforebyggelse

  • Naturlige og teknologiske risici
  • Forvaltning af vandressourcer
  • Affaldshåndtering
  • Biodiversitet og bevaring af naturarv
  • Energi og bæredygtig transport
  • Kulturarv og landskab

Der lægges stor vægt på kvalitetsprojekter i udvælgelsen, og at partnerne på forhånd kender hinanden, og ved, at de kan arbejde sammen. Kommissionen anbefaler derfor, at man har et gennemtænkt projektoplæg ved ansøgningsfristen og har et solidt partnerskab.

Der kan søges medfinansiering til fx studiebesøg, uddannelse, udveksling af personale, studier, møder, workshops, seminarer, konferencer og udveksling af koncept eller metoder (best practice) og informationsspredning indenfor de to prioriteter.

Hvem kan søge?
Et projekt skal have minimum tre partnere fra EU’s medlemslande, Norge eller Schweiz. Partnerskabet skal desuden inkludere mindst én offentlig institution eller en offentligt lignende institution.

Støtte
Programmet har et samlet budget for hele EU for hele perioden på 302 mio. EUR. Gamle” medlemslande kan opnå op til 75 % medfinansiering, mens ”nye” medlemslande kan opnå op til 85 % medfinansiering. ”Nye” lande, er lande, der er blevet medlemmer i 2004 eller senere.

Information
INTERREG IVC Information point North
Gubenstraße 20
D-18055 Rostock
Germany
+49 381 45484 5292/ 5210

INTERREG IVC joint Technical Secretariat
Les Arcuriales - Entrée D, 5e étage
45 rue de Tournai
F-59000 Lille
FRANCE
+33 328 144 100
info@interreg4c.eu
i4c.eu

1.5 JESSICA – Joint European Support for Sustainable Investment in City Areas

Formål
Formålet med JESSICA-initiativet til at fremme og finansiere byudviklingsprojekter ved hjælp af ”revolverende” instrumenter såsom obligationer, egenkapital og garantier i stedet for tilskud. JESSICA sigter mod i højere grad at mobilisere privat kapital til investeringer i byudvikling, at øge effektiviteten af offentlig finansiering og skabe langsigtede finansieringsinstrumenter baseret på integrerede koncepter. Desuden at tiltrække privat kapital til gennemførelse af byudviklingsprojekter i større skala.

Indhold
JESSICA – er et initiativ udviklet af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i samarbejde med Europa Rådets Udviklingsbank(CEB). Initiativet giver medlemsstaterne mulighed for at bruge nogle af deres strukturfondsmidler til tilbagebetalingspligtige investeringer i projekter, der indgår i en integreret plan for bæredygtig byudvikling.

Disse investeringer, som kan være i form af ansvarlig kapital, lån og/eller garantier, bevilges til projekter via Urban Development Funds og, om nødvendigt, via Holding Funds.

EIB rolle i JESSICA er tredobbelt:

  1. Rådgive og bistå nationale, regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af JESSICA
  2. Fremme brug af Urban Development Funds og bedste praksis i hele Europa
  3. Agere som en Holding Fund, efter anmodning fra medlemsstaterne eller forvaltningsmyndighederne

Med næsten 30 milliarder EUR i udlån til bytransport og -fornyelses projekter i de sidste 5 år, har EIB omfattende erfaring med forberedelsen og finansiering af byudviklingsprojekter i hele Europa.

JESSICA midler kan anvendes specifikt på projekter såsom:

  • Byinfrastruktur, herunder transport, vand/spildevand, energi osv.
  • Kulturarv eller kulturelle turistattraktioner
  • Udvikling af forladte industriområder, herunder oprydning og dekontaminering.
  • Kontorlokaler til SMV, og/eller R&D sektorer
  • Universitetsbygninger, herunder medicinsk, biotek og andre specialiserede faciliteter
  • Energieffektivisering

Hvem kan søge?
For at kunne anvende JESSICA, skal medlemsstaten inkludere en dagsorden for byerne i de operationelle programmer og bør også redegøre for hvordan JESSICA tænkes at bidrage til denne dagsorden. Medlemsstaten skal derefter afgøre, hvilken andel af strukturfondsmidlerne de gerne kanalisere via JESSICA.

Støtte
JESSICA er ikke en ny finansieringskilde, men snarere en ny måde at bruge eksisterende strukturfondsmidler til støtte for byudviklingsprojekter.

Information
The JESSICA Task Force
European Investment bank
100, boulevard Konrad Adenauer
L-2950 Luxembourg
3 +352 43 79 - 83069
jessica@eib.org
www.eib.org/jessica

1.6 URBACT II-programmet

Formål
URBACT-programmet er et program for netværk til byudvikling, som støtter etableringen af tværnationale netværk og arbejdsgrupper med henblik på at øge videndeling inden for temaer med betydning for byudviklingen.

URBACTs tre målsætninger er: -At styrke bysamarbejde og derigennem finde løsninger på byers centrale udfordringer -Er et engageret Europa som fremmer en afbalanceret, dynamisk byudvikling. -At dele nye, integrerede og bæredygtige byløsninger

Indhold
Under prioritet 1, ”Byer som motorer for vækst og arbejdspladser” kan man få støtte til projekter, som fremmer iværksætteri, hvilket f.eks. kan foregå gennem støtte til SMV’er, offentlig-private partnerskaber samt udvikling af klynger. Det er også muligt at søge støtte til projekter, som forbedrer og udvikler innovation og vidensøkonomi bl.a. gennem indførsel af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Der kan desuden søges støtte til projekter, der på lokalt plan skaber humankapital og arbejdspladser.

Under prioritet 2 med overskriften ”Attraktive og samarbejdende byer” kan man søge om støtte til projekter om udvikling af risikofyldte lokalsamfund, løsning af sociale problemstillinger som f.eks. integration, unges forhold, sundhedsproblemer m.m. samt miljøspørgsmål herunder etablering af en integreret transportpolitik samt vandforsyning og kvalitet. Ydermere kan man under Prioritet 2 søge om støtte til projekter om byplanlægning.

Hvem kan søge?
Offentlige organisationer på lokalt, regionalt og nationalt niveau kan ansøge om støtte. Privatejede virksomheder har også mulighed for at medvirke i programmet, det kan dog kun ske som selvfinansiering.

Støtte
For danske organisationer medfinansierer EU op til 70 % af de støtteberettigede projektomkostninger. Projekterne må maksimalt have et budget på 710.000 EUR for tematiske netværk og 300.000 for arbejdsgrupper.

Information
Urbact.dk
c/o Statens Byggeforskningsinstitut - SBi
Postbox 119
2970 Hørsholm
99 40 24 17
sekretatiatet.1@urbact.dk
urbact.dk

Internationalt
URBACT Sekretariatet
194, av. du Président Wilson
93217 Saint-Denis La Plaine Cedex
France
+ 33 1 49 17 46 02
contact@urbact.eu
urbact.eu/en/homepage-2/

1.7. ESPON 2013-programmet

Formål
Støtte til studier af territorielle udviklingstendenser. ESPON-programmets overordnede mål er at bidrage til den territorielle sammenhængskraft, integration og udvikling af de europæiske landeområder. Det skal ske ved at levere sammenlignelige data og analyser om den territorielle dynamik samt finde frem til udviklingspotentialet i de enkelte regioner.

Indhold
ESPON 2013-programmet løber fra 2007-2013 og er et netværk med fokus på udviklingen og integrationen af de europæiske territorier. Programmet skal iværksætte studier, dataindsamling, undersøgelser og analyser af territorielle udviklingstrends i relation til hele EU.

ESPON åbner jævnligt for indkaldelser, hvor det er muligt at søge støtte til projekter, der bidrager til programmets målsætninger. Programmet skal i sidste ende danne et videnskabeligt grundlag for politiske beslutninger inden for EU’s regionspolitik(samhørighedspolitikken).

Programmet arbejder tæt sammen med det politiske niveau. De årlige indkaldelser sætter fokus på områder, hvor der er konkrete politiske behov om analyser og information. Resultaterne skal derfor i sidste ende være anvendelig for den politiske beslutningstagning.

programprioriteter
Der indkaldes projektforslag under en række prioriterede områder i programmet:

prioritet 1:
Anvendt forskning om territoriel udvikling, konkurrencedygtighed og sammenhæng: Studier af territorielle trends, perspektiver og politiske effekter, som giver et billede af individuelle regioner og byers styrker og svagheder.

prioritet 2:
Målrettede analyser baseret på interessenters behov: Konkrete studier af territorielle udviklinger, der anvendes som retningslinjer i politiske overvejelser, udvikling af overordnede strategier o.l.

prioritet 3:
Forskningsplatforme og -redskaber: Territorielle indikatorer og data, analytiske redskaber og statistik.

Herudover er der en Prioritet 4, som handler om netværksaktiviteter og kapitalisering af EPSON-resultater. Denne pulje kan kun søges af institutioner, der er udpeget som officielle EPSON-kontaktpunkter i hvert medlemsland. Listen af institutioner opdateres jævnligt.

Hvem kan søge?
EPSON-projekter udføres normalt i partnerskaber mellem offentlige, halvoffentlige og til tider private instanser fra mindst tre EU-medlemslande og/eller partnerlande til projekter. Dette krav er ikke gældende for projekter med et budget på op til 200.000 EUR, hvor projektforslag kan indsendes af en enkelt instans.

Partnerlandene Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz indgår på lige fod med de andre medlemmer.

Støtte
Tilskudsprogrammet har et budget på 47 mio. EUR for perioden 2007-2013. Af dette er 75 % finansieret af den Regionale Udviklingsfond under målsætningen om territorielt samarbejde i EU. Resten er finansieret af de 31 deltagende lande – de 27 EU-medlemslande samt partnerlandene Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Tilskuddet til det enkelte projekt dækker normalt 100 % af de tilskudsberettigede omkostninger, men se nærmere i den enkelte indkaldelse.

Information
ESPON Coordination Unit
CRP HT - P.O. Box 144
L-4221 Esch-sur-Alzette
Grand-Duché de Luxembourg

Besøgsadresse:
70, rue de Luxembourg
Esch-sur-Alzette
Grand-Duché de Luxembourg
+352-545580-700
info@espon.eu

eller emailformular:
ESPON Contactform

www.espon.eu

1.8. Samhørighedsfonden

Formål
Samhørighedsfonden har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

Indhold
Fonden fokuserer især på løsning af infrastrukturproblemer inden for transportområdet og på miljøproblemer og giver støtte til individuelle investeringsprojekter.

Der kan ydes støtte til:

  • Infrastrukturprojekter på transportområdet og udvikling af transeuropæiske net inden for transport
  • Miljøprojekter
  • Faglig bistand til forberedende undersøgelser for støtteberettigede projekter
  • Teknisk bistand.

Hvem kan ansøge?
Støtte fra Samhørighedsfonden ydes kun til EU-lande, hvis bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger er lavere end 90 pct. af EU-gennemsnittet.

Dette krav kvalificerer følgende lande til støtte:

  • Spanien
  • Portugal
  • Grækenland
  • Ti nye medlemslande (fra 2004 og 2007).

Der kan således ikke søges støtte fra Samhørighedsfonden til projekter i Danmark.

Støtte
Budgettet for Samhørighedsfonden er for perioden 20072013 fastsat til 30,8 mia. EUR for hele EU. Fonden kan bidrage med finansiering på op til 85 pct. af de samlede offentlige udgifter.

Information
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Regionalpolitik
B-1049 Bruxelles
+322 296 0634
regio-info@europa.eueuropa.eu/comm/regional_policy/funds/procf/cf_en.htm

Erhvervs- og byggestyrelsen
Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
35 46 60 00
ebst@ebst.dk
ebst.dk

Erhvervs- og byggestyrelsen Regional udvikling
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
35 46 60 00
postru@ebst.dk
regionalt.dk

1.9. Den Europæiske Fiskerifond (EFF)

Formål
Den Europæiske Fiskerifond er navnet på den EU-strukturfond, der støtter udviklingen af fiskeri og akvakultur i perioden 2007-2013.

Fonden stiller tilskudsmidler til rådighed til at fremme udviklingen inden for fiskeri- og akvakultursektoren.

Visionen er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til målet om bæredygtighed og regional udvikling.

Indhold
EU ønsker at gennemføre en fælles fiskeripolitik. Fra EFF kan der ydes tilskud til at nå de økonomiske, miljømæssige og sociale mål som er:

  • At sikre fiskeriets beståen og en bæredygtig udvikling af fiskeressourcerne.
  • At mindske presset på bestandene ved at tilpasse EU-flådens kapacitet til havets disponible ressourcer.
  • At fremme en bæredygtig udvikling af indlandsfiskeriet.
  • At styrke udviklingen af økonomisk levedygtige virksomheder inden for fiskeriet og gøre driftsstrukturerne mere konkurrencedygtige.
  • At fremme bevarelsen og beskyttelsen af miljøet og havets ressourcer.
  • At tilskynde til bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i områder med aktiviteter i fiskerisektoren.
  • At fremme ligestilling mellem mænd og kvinder ved udviklingen af fiskerisektoren.

EFF omfatter fem prioriterede akser:

1. Foranstaltninger med henblik på tilpasning af EU-fiskerflåden
Der kan ydes støtte til ejere af fiskerfartøjer og fiskere, der berøres af foranstaltninger, som er truffet for at bekæmpe overfiskning eller for at beskytte folkesundheden, til midlertidig eller permanent udtagning af fiskerfartøjer, uddannelse, omskoling eller førtidspensionering af fiskere. Fartøjer, der udtages permanent, dog ikke fartøjer til ophugning, kan genanvendes til andre formål end fiskeri eller til at bygge kunstige rev. EFF kan bidrage til at forbedre arbejdsforholdene, produktkvaliteten, energieffektiviteten og fangstselektiviteten. Der kan også ydes støtte til udskiftning af motorer, engangskompensation til fiskere, som rammes af endeligt fiskeriophør, og præmier til unge fiskere, der ønsker at købe deres første fiskerfartøj. Støtten må dog under ingen omstændigheder medføre en forøgelse af fangstkapaciteten eller fartøjets motoreffekt.

2. Akvakultur, indlandsfiskeri, forarbejdning og afsætning
EFF fremmer erhvervelse og anvendelse af udstyr og metoder, der mindsker produktionens konsekvenser for miljøet, og som forbedrer hygiejnen, folke- eller dyresundheden og produktkvaliteten. Støtten kan kun ydes til mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og til enkelte store. Mikrovirksomheder og små virksomheder har dog fortrinsret.

3. Kollektive aktioner
Projekter, der bidrager til bæredygtig udvikling eller bevarelse af ressourcerne, forbedring af fiskerihavnenes tjenesteydelser, udvikling af markederne for fiskevarer eller fremme af partnerskaber mellem forskere og personer inden for fiskerierhvervet, er støtteberettigede.

4. bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder
EFF vil støtte foranstaltninger og initiativer, der går ud på at skabe alternative beskæftigelsesmuligheder og øge den økonomiske udvikling i fiskeriområder, der er ramt af nedgangen i fiskeriet.

5. Teknisk bistand
Fonden kan finansiere den forberedelse, overvågning, administrative og tekniske støtte, evaluering, revision og kontrol, der er nødvendig for at gennemføre forordningen. Det er op til medlemsstaterne at foreslå, hvordan de vil fordele midlerne mellem de forskellige prioriterede akser, når de udarbejder deres nationale operationelle programmer. Dernæst er det op til Kommissionen at godkende programmerne efter at have forvisset sig om, at de er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål.

I Danmark udmøntes fiskeripolitikken bl.a. gennem nedenstående tilskudsprogrammer:

Fiskerihavne og landingssteder
Tilskud til at forbedre fiskerihavnes faciliteter og tjenesteydelser.

modernisering af fiskerfartøjer
Fiskere kan søge tilskud til investeringer i modernisering og forbedring af fiskerfartøjer.

bæredygtig udvikling af fiskeriområder
Projekterne skal gennemføres via de lokale aktionsgrupper.

Akvatiske fauna og flora
Der kan bl.a. søges om tilskud til beskyttelse og forbedring af miljøet.

Fælles initiativer
Projekterne skal bidrage til at forøge det samlede værdiudbytte i fiskerisektoren.

Forarbejdning og afsætning
Virksomheder kan få tilskud til at forarbejde fisk og fiskevarer.

Yngre fiskere
Yngre fiskere kan få tilskud til køb af første fiskerfartøj.

Akvakultur-og dyresundhedsforanstaltninger
Der kan søges om tilskud til beskyttelse og forbedring af miljøet og bevarelse af naturen, samt til kontrol med og eliminering af visse sygdomme inden for akvakultur.

Etablering og modernisering af akvakulturanlæg
Virksomheder, som ønsker at fremme virksomhedens udvikling i miljømæssig og økonomisk bæredygtig retning, kan søge tilskud.

Hertil et antal programmer, som nu er udløbet.

Hvem kan søge?
Tilskud kan ydes til ansøgere, som gennemfører projekter af kollektiv interesse for de fiskere og akvakulturproducenter, som bruger havnen eller landingsstedet.

Der kan søges om tilskud af:

  • Offentlige eller private institutioner
  • Myndigheder
  • Organisationer inden for fiskeri- og akvakultursektoren
  • Erhvervsdrivende

Støtte
Det samlede budget for perioden på ca. 3,8 mia. EUR for Danmark.

Der ydes tilskud på mellem 15 % og 100 % afhængig af betingelserne i det enkelte tilskudsprogram. Se vejledningen for tilskudsprocenterne på de enkelte indsatsområder.

Information
Direktoratet for FødevareErhverv
Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling
Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
koordination@dffe.dk
ferv.fvm.dk/Fiskeriudvikling_2007-2013.aspx?ID=35910

Netværkscenteret vejleder om mulighederne for at få tilskud fra landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet hver dag mellem kl. 10-12:
33 95 89 89.
netvaerkscenter@ferv.dk

1.10. Landdistriktsprogrammet 2007-2013

Formål
Landdistriktsprogrammet skal forbedre leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne og fremme udviklingen af nye og bedre jordbrugsprodukter under hensyn til miljø, natur og kulturmiljø i jord- og skovbrug.

I programmet er der mulighed for at give tilskud til basale servicetilbud, kultur og andre erhvervsaktiviteter, der kan give beskæftigelse og livskvalitet i landdistrikterne. Samtidig bliver der lagt vægt på at inddrage den lokale befolkning i udviklingen. Samlet set er det målet at styrke de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne.

Landdistriktsprogrammet sigter mod fire generelle mål:

  • Konkurrencekraft i fødevaresektor
  • Job i landdistrikterne
  • Attraktive levevilkår
  • Rig natur og rent miljø

Det nuværende landdistriktsprogram er gældende i perioden 2007-2013. Der er afsat i alt ca. 7,6 milliarder DKK for hele perioden, heraf kommer ca. 4,3 milliarder DKK fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Indhold
Politiken for udvikling af landdistrikterne 2007-2013 fokuserer på tre områder i overensstemmelse med de tre tematiske akser, der er fastlagt i forordningen om udvikling af landdistrikterne:

  • Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
  • Forbedring af miljøet og landskabet
  • Livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af økonomien.

En fjerde såkaldt ”Leader-akse”, handler om lokalt baserede bottom-up-metoder for udvikling af landdistrikterne.

Job og levevilkår i landdistrikterne
Tilskud til erhvervsvirksomheder, iværksættere og turisme mv. kan bidrage til at skabe flere og nye job i landdistrikterne. Desuden tilskud til bl.a. kultur- og fritidsprojekter, nye servicefaciliteter og tiltag for børn og unge kan gøre livet på landet mere attraktivt for borgerne.

Tilskudsprogrammer:

  • Børne- og ungdomsaktiviteter
  • Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår (Lokale Aktionsgrupper)

Rig natur og rent miljø
Tilskud til miljø- og naturprojekter, miljøvenligt og økologisk jordbrug mv. kan bidrage til en rigere natur med varierede landskaber og rent miljø på landet.

Tilskudsprogrammer:

  • Beplantninger
  • Biogas
  • Braklagte randzoner
  • Friluftsfaciliteter
  • Miljøbetinget juletræer
  • Natur- og miljøprojekter
  • Omlægning til økologi
  • Opretholdelse af ændret afvanding
  • Plantegenetiske ressourcer
  • Pleje af græs- og naturarealer
  • Skovdrift
  • Vådområder, Fastholdelse (20-årigt)
  • Vådområdeprojekter, Kommunale
  • Vådområdeprojekter, Private

Konkurrencekraft i fødevaresektoren
Tilskud til projekter inden for bl.a. innovation, kvalitetsfødevarer og kompetenceudvikling i fødevareerhvervet kan øge sektorens konkurrenceevne.

Tilskudsprogrammer:

  • Erhvervsudvikling
  • Investering – Forarbejdning
  • Kvalitetsfødevarer – Økologi
  • Miljøteknologi
  • Netværksordningen

Nedenfor beskrives enkelte af programmerne vedrørende udvikling af landdistrikter som ikke direkte omhandler arealstøtte, det primære landbrug og skovbrug, ej heller natur og miljø.

Hvem kan søge?
Se vejledning for de enkelte tilskudsprogrammer på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside.

Støtte
I alt 830 mio. EUR for Danmark.

Tilskud til projekter: Se vejledning for det enkelte tilskudsprogram på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside.

Information
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for landbrug og udvikling af landdistrikter
130, Rue de la Loi
B-1049 Brussels
Belgium
+322 299 9696
ec.europa.eu/agriculture/rurdev/index_da.htm

Direktoratet for FødevareErhverv
Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling
Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
koordination@dffe.dk
dffe.dk/Default.asp?ID=17124

Netværkscenter:
Hotline hverdag mellem kl. 10-12:
33 95 89 89
netvaerkscenter@ferv.dk

Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
72 54 20 00
NST@nst.dk
naturstyrelsen.dk

Ansøgning:
Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) er hovedansvarlig for gennemførelsen af landdistriktsprogrammet 2007 - 2013. Miljøministeriet, Naturstyrelsen er ansvarlig for skovbrugsindsatserne. Støtte- og udbetalingsadministrationen foregår via to forskellige administrative procedurer:

Direkte til:
Direktoratet for FødevareErhverv
Nyropsgade 30
1780 København V
eller

Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø

Eller via lokale aktionsgrupper. Støtten søges hos lokale aktionsgrupper, der indstiller til DFFE, som også giver dette endelige tilsagn. Gælder programmet ”Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår”.

1.10.1. Børne- og ungdomsaktiviteter

Formål
Formålet med at give tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne er at fremme udviklingen i landdistrikterne.

Ordningen skal fremme aktiviteter, der øger kompetencen hos børn og unge i landdistrikterne. Desuden skal ordningen nå bredt ud til børn og unge i forskellige aldersgrupper og med forskellig baggrund.

Indhold
For at et projekt kan få tilskud under denne ordning, er det en forudsætning, at børn og unge deltager aktivt i projektets aktiviteter, og at projektet indeholder faglighed og læring.

Der kan gives tilskud til projekter inden for følgende indsatsområder:

1) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører kvalitet i fødevarer, smag og ernæring.
Eksempelvis madskoler og åben-gård-arrangementer, der giver viden og oplevelser indenfor fødevarer, smag og ernæring.

2) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører bevægelse, motion og sundhed.
Eksempelvis motionsløb i naturen og arrangementer med fokus på sund livsstil.

3) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører friluftsliv, natur og miljø
Eksempelvis naturvejledning. Aktiviteterne skal sætte fokus på natur og miljø i landdistrikterne.

4) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører erhverv knyttet til landdistrikterne
Eksempelvis gårdbesøg, erfa-møder, netværksarrangementer, dyrskuer, messer og udstillinger, der sætter fokus på erhvervene i landdistrikterne.

5) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der omhandler teater og musik, billedkunst og medier
Eksempelvis opsættelse af teaterstykke med børn og unge fra landdistrikterne som aktive deltagere.

6) Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der omhandler demokrati, folkestyre og integration
Eksempelvis gennemførelse af rollespil, hvor børn og unge repræsenterer forskellige roller i det danske samfund eller samarbejde mellem et lokalt flygtningecenter og en lokal forening om aktiviteter for børn.

7) Kurser og kompetenceudvikling, der relaterer sig til ovennævnte emner
Eksempelvis instruktørkurser for børn og unge, eksempelvis med relation til natur og miljø, eller fødevarer og ernæring.

Hvem kan søge?
Organisationer, foreninger og almennyttige sammenslutninger kan søge om tilskud til projekter, der retter sig mod børn og unge bosat i landdistrikterne.

Støtte
Tilskuddet under ordningen kan udgøre op til 50 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter.

Information
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret
Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
udviklingsstotte@ferv.dk
landdistriktsprogram.dk

1.10.2. Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår (Leader)

Formål
Fødevareministeriet støtter med ordningerne etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne. Ordningerne spænder bredt fra fritids/kulturtilbud til tilskud til mikrovirksomheder, trampestier, turisme, fornyelse af landsbyer mv.

Formålet er især at få bosætning og arbejdspladser til at hænge sammen, så det bliver attraktivt for erhvervsaktive familier at slå sig ned udenfor byerne.

Indhold
En central idé med programmet er at give lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter. Ordningerne Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår medforvaltes derfor af såkaldte lokale aktionsgrupper (LAG). En lokal aktionsgruppe er en forening, som skal drive udviklingen af landdistrikterne og fiskeriområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job og gode levevilkår i området. En del af opgaven for den lokale aktionsgruppe er at fordele de midler, som aktionsgruppen råder over. Midlerne skal fordeles ud fra en målsætning om, at de støttede projekter skal bidrage til at opfylde aktionsgruppens udviklingsstrategi. De lokale aktionsgrupper arbejder efter en fælles metode, der benyttes i hele EU, kaldet LEADER.

Ansøgning om tilskud skal således sendes til bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe i det område, hvor projektet skal gennemføres.

Alle lokale aktionsgrupper har udarbejdet en udviklingsstrategi for deres område, der tager udgangspunkt i udfordringerne og mulighederne for området. Det er udviklingsstrategien, der udstikker de lokale rammer for hvilke projekter, der kan opnå tilskud via aktionsgruppen. Aktionsgrupperne kan fastsætte yderligere kriterier for udvælgelse af projekter end det, der fremgår af bekendtgørelserne.

Som projektansøger skal man især hæfte sig ved målsætningerne, da projektet skal være med til at opfylde målene i strategien. Som projektansøger skal man endvidere kunne sandsynliggøre i ansøgningen, at projektet bidrager til opfyldelsen af aktionsgruppens kvantificerede målsætninger.

Overordnet er ordningen er opdelt i to hovedindsatsområder:

  1. Indsatsområder for etablering af nye arbejdspladser
  2. Indsatsområder for attraktive levevilkår

Under ordningen for Etablering af nye arbejdspladser er der følgende seks indsatsområder:

1. mikrovirksomheder
Mikrovirksomheder undenfor jordbrugs- og fødevaresektoren med op til 10 medarbejdere og en årlig omsætning under 2 mio. EUR:

  • Nyetablering af mikrovirksomheder.
  • Udvikling af eksisterende mikrovirksomheder.

2. Turisme:

  • Udvikling af mindre turismeaktiviteter.
  • Rekreativ infrastruktur og overnatningsmuligheder i mindre målestok.
  • Markedsføring af turismeprodukter for området.

3. Diversificering:
På jordbrugsbedrifterne til ikke-jordbrugsaktiviteter:

  • Nye aktiviteter på bedriften, der ikke er forbundet med egentlig jordbrugsvirksomhed.

4. Basale servicefaciliteter:

  • Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for livet i landdistrikterne, herunder for erhvervs-, fritids- og kulturlivet i landdistrikterne.
  • Etablering af adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi for virksomheder i landdistrikterne.

5. Små og mellemstore fødevarevirksomheder: Med op til 250 ansatte og omsætning på op til 50 mio. EUR :

  • Investeringstilskud til udvikling af forarbejdningsvirksomheder med henblik på at skabe flere arbejdspladser

6. Kompetenceudvikling og informationskampagner:
Analyser og undersøgelser i forbindelse med gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi og til analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at skabe flere arbejdspladser.

Under ordningen for Attraktive levevilkår er der følgende seks indsatsområder:

1. Basale servicefaciliteter:

  • Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne.
  • Etablering af adgang til ny informations- og kommunikations-teknologi.
  • Etablering af faciliteter og gennemførelse af aktiviteter af betydning for livet i landdistrikterne, herunder for erhvervs- kultur- og fritidslivet i landdistrikterne og navnlig formidlingsrettede projekter, som involverer et bredt udsnit af den lokale befolkning.
  • Etablering af netværk, der kan styrke samarbejde og sociale relationer i landdistrikterne.

2. Fornyelse i landsbyer:

  • Renovering og sanering af bygningsmassen i landsbyerne, som indgår i en plan for det pågældende geografiske område.
  • Små miljøprojekter, herunder i parker og ved veje.

3. Natur- og kulturarv:

  • Bevarelse, genopretning og forbedring af natur- og kulturarven.
  • Formidling af natur- og kulturarven.
  • Rekreativ infrastruktur i forbindelse med naturarven.

4. Diversificering:
På jordbrugsbedrifterne til ikke-jordbrugsaktiviteter:

  • Udbud af kulturaktiviteter på bedrifterne.
  • Udbud af fritidsaktiviteter på bedrifterne.
  • Udbud af basale servicefaciliteter på bedrifterne.

5. Mikrovirksomheder:
Med op til 10 medarbejdere og en årlig omsætning under 2 mio. EUR :

  • Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder basale servicefaciliteter i landdistrikterne.
  • Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder kulturaktiviteter i landdistrikterne.
  • Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder fritidsaktiviteter i landdistrikterne.

6. Kompetenceudvikling og informationskampagne:
I forbindelse med gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi:

  • Analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne.
  • Formidling af analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne.
  • Kompetenceudvikling af personer involveret i udviklingen af attraktive levevilkår i landdistrikterne.

Hvem kan søge?
Tilskud kan søges af foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, almennyttige sammenslutninger og offentlige myndigheder. Dog kan tilskud til fornyelse af landsbyer ikke søges af enkeltpersoner og virksomheder.

Tilskud til kompetenceudvikling, informationskampagner, analyser og undersøgelser i forbindelse med en lokal udviklingsstrategi kan kun søges af bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe.

Information
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret
Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
udviklingsstotte@ferv.dk
landdistriktsprogram.dk/nye_arbejdspladser_og_attraktive_levevilkaar.aspx?ID=39107

Din lokale aktionsgruppe kan findes via dette link:
landdistriktsprogram.dk/lokale_aktionsgrupper.aspx?ID=36659

1.10.3. Erhvervsudvikling

Formål
Formålet med Erhvervsudviklingsordningen er at styrke konkurrenceevnen og skabelsen af arbejdspladser i landbruget og forarbejdningssektoren. Derudover ydes tilskud til projekter, der bidrager til at reducere ammoniakfordampning, lugtgener, næringsstofudvaskning og pesticidforbrug samt til projekter, der reducerer energiforbruget eller støtter omlægningen til grøn energi.

Indhold

Udviklingsprojekter
Ved udviklingsprojekter forstås aktiviteter som udvikling af nye og forbedrede produkter, processer, eller teknologier inden for forarbejdning i fødevare- og skovbrugssektoren eller i den primære jordbrugssektor. Projekternes resultater skal kunne få kommerciel effekt senest tre år efter projektafslutningen. Projekterne må ikke indeholde forskningsaktiviteter.

Demonstrationsprojekter
Ved demonstrationsprojekter forstås aktiviteter, hvis primære formål er at demonstrere og sprede videnskabelig viden og praksis for derved at udbrede viden og interesse for ny teknologi samt anvendelse af nye teknologier. Et demonstrationsprojekt skal omfatte fremvisning, information, offentlighed eller formidling af teknologien.

Hvem kan søge?
Udviklingsprojekter
For at der kan ydes tilskud til et udviklingsprojekt, skal projektet gennemføres som et samarbejde, der mindst skal omfatte en primær jordbrugsproducent inden for jordbrug og en anden part, der ikke er primærproducent inden for jordbrug.

Demonstrationsprojekter
Tilskud til demonstrationsprojekter kan ydes til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, organisationer og foreninger vedrørende det primære jordbrug og forarbejdningsvirksomhed.

Støtte
Der kan opnås tilskud, der udgør op til følgende procentdel af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter:

Udviklingsprojekter uden anden offentlig medfinansiering

  • 60 % for små virksomheder
  • 50 % for mellemstore virksomheder
  • 40 % for store virksomheder

Projekter med anden offentlig medfinansiering
50 % for alle virksomheder uanset virksomhedens størrelse. Dog kan der kun udbetales tilskud svarende til størrelsen af den anden offentlige medfinansiering.

Information
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret
Nyropsgade 30
1780 København V
udviklingsstotte@ferv.dk
landdistriktsprogram.dk/erhvervsudvikling.aspx?ID=64667

1.10.4. Investering – Forarbejdning

Formål
Formålet er at understøtte investeringer i nye teknologier inden for fødevareforarbejdning, der styrker produktiviteten og værditilvæksten i virksomhederne.

Indhold
Under denne ordning ydes tilskud til nye teknologier i virksomheder, der forarbejder fødevarer.

For at modtage tilskud, er det en betingelse, at de teknologier der søges om, er nye og værdiskabende for virksomheden.

Ansøger kan modtage tilskud til følgende udgifter:

  • Udgifter til investeringer på virksomheden
  • Udgifter til installering af nye maskiner og nyt udstyr
  • Udgifter til honorar til arkitekt, ingeniør og anden konsulentbistand i forbindelse med udgifter omfattet af de ansøgte investeringer på virksomheden
  • Udgifter til afprøvning og test i forbindelse med investeringerne

Hvem kan søge?
CVR-registrerede virksomheder der forarbejder primære landbrugsprodukter, og som har færre end 750 ansatte kan søge om tilskud til investeringer i nye teknologier inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Virksomheder der forarbejder non-food produkter, fiskerivarer og skovbrugsprodukter kan ikke modtage tilskud under denne ordning.

Støtte
Tilskud kan maksimalt udgøre 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter for små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder er virksomheder med mindre end 250 ansatte.

For halvstore virksomheder, kan tilskuddet maksimalt udgøre 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Halvstore virksomheder er virksomheder med mindre end 750 ansatte.

Tilskuddet beregnes på grundlag af et budget for de samlede investeringsudgifter på maksimalt 5,0 mio. DKK pr. virksomhed. Et projekts samlede tilskudsberettigede udgifter skal dog mindst udgøre 300.000 DKK.

Information
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret
Nyropsgade 30
1780 København V
33 95 80 00
udviklingsstotte@ferv.dk
landdistriktsprogram.dk/investering_-_forarbejdning.aspx?ID=58579

Kapitel 1 case
Helårsoplevelsesregion – et grænseoverskridende turismeprojekt

Baggrund
”Helårsoplevelsesregion” er et dansk-tysk turismeprojekt der medfinansieres med 800.000 EUR af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Kommunerne om Flensborg Fjord – fra Langballig til Flensborg over Sønderborg til Åbenrå – har siden foråret 2009 samarbejdet om dette grænseoverskridende projekt. Den syddanske region er Danmarks største turistregion med 14,3 mio. årlige overnatninger.

I 2006 igangsatte VisitDenmark Helårsturismeprojektet. Formålet med projektet var at udvide sæsonen ved at udvalgte helårsdestinationer udviklede nye helårsprodukter, der henvendte sig til nye målgrupper, tematurister og voksne par. Visitsonderborg udnævnt som ét af 10 områder i Danmark som skulle arbejde med helårsturisme. Der blev iværksat et udviklingsforløb, der gennem 2007 og 2008 førte til, at hver udviklingsdestination fik udarbejdet sin egen implementeringsplan, som beskriver destinationens udvikling mod helårsturisme i 2015. Det stod på et tidligt tidspunkt klart, at mange af elementerne i VisitSonderborgs plan kunne styrkes ved et samarbejde over grænsen. Med hjælp fra INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N blev det muligt at finansiere et grænseoverskridende projekt og helårsturismeprojektets elementer blev tilpasset et dansk tysk samarbejde.

Flensborg Fjord binder som et blåt bånd områderne nord og syd for grænsen sammen til en enhed, hvor en spændende og dramatisk historie har sat sit tydelige præg. Med til det historiske fundament hører slottene i Glücksburg, Augustenborg, Nordborg, Gråsten og Sønderborg. De har en central placering, når historien om det danske kongehus skal fortælles.

En række internationalt anerkendte kokke har slået sig ned i grænselandet, og gør en række af områdets restauranter til gastronomiske fyrtårne. Det er også muligt at ”smage” på området, der er kendt for en række fødevarespecialiteter som pølser i mange varianter, brygning af øl, produktion af rom, æblemost og specialmel.

Områdets kulturliv er et kapitel for sig selv. Antallet af udøvende kunstmalere og keramikere er stort. Det samme er kunstudstillinger og gallerier. Musik og sang har altid præget Fjordregionen, hvor omdrejningspunktet i dag er Sønderjyllands Symfoniorkester som spiller i grænseområdets koncertsale blandt andet den nye koncertsal på Alsion i Sønderborg.

Imidlertid står det store rekreative og oplevelsesmæssige potentiale i den maritimt prægede region mellem Genner Bugt og Flensborg overfor to store udfordringer: For det første koncentreres al efterspørgsel i sommersæsonen, hvilket fører til indkvarteringsvanskeligheder, hvorimod manglende udlejning i skuldersæsonen (lavsæsonen) fører til udbredt nedlukning af virksomheder. For det andet står udvalget af maritime oplevelser ikke mål med efterspørgslen.

Projekt
Projektet vil tage fat i disse udfordringer og være med til på tværs af grænsen at styrke skuldersæsonen og tilføre værdi til det maritime oplevelsespotentiale ved at udvikle og markedsføre succesfulde og vedvarende tilbud. Formålet med INTERREG 4A projektet ”Helårs Oplevelsesregion” er at udvikle og markedsføre succesfulde og bæredygtige tilbud for lavsæsonen og den maritime oplevelsessektor på begge sider af grænsen.

På området helårsturisme bliver der i samarbejde med museerne, attraktionerne og andre potentielle udbydere fra turisterhvervet udviklet produkter, der tilbyder attraktive oplevelsesmuligheder indenfor emnerne ”Læring gennem leg” – ”Nydelse – Det gode Liv” og ”Oplevelser” for målgrupperne mellem 45 og 70 år og familier med mindre børn. Skabelse af nye og styrkelse af eksisterende events, rundvisninger og oplevelser skal udvikles og markedsføres i fællesskab, for derved at være med til at skabe en stigende udnyttelse af skuldersæsonen.

På samme måde skal der også indenfor den maritime turisme sammen med alle potentielle aktører videre-/udvikles og markedsføres mangfoldige målgruppeorienterede produkter eller events. Derudover skal der igangsættes regionale samarbejder, eksempelvis mellem lystbådehavne eller skibsmuseer.

Af grundlæggende betydning er en fælles, grænseoverskridende udvikling af tilbudsstrukturen: Kun en omfattende videns- og kompetenceudveksling i begge segmenter – og en tilsvarende netværksdannelse gør det muligt for parterne, at skabe en succesfuld og vedvarende produktudvikling.

Ved at anvende nye medier og intensivere brug af tosprogetheden gøres de eksisterende tilbud tilgængelig for gæsterne, hvorved den turistmæssige informationsformidling optimeres.

Perspektiv
En optimering af tilbudsstrukturen skal medføre en større udnyttelsesgrad af alle turismetilbud, og føre til en udvidelse af den sæson, der i øjeblikket begrænser sig til sommermånederne. Alt i alt vil det tilføre yderligere købekraft til regionen, hvilket igen vil medføre en sikring af eksisterende og skabelse af nye arbejdspladser.

Forventet udbytte

  • Udvikle og markedsføre succesfulde og bæredygtige tilbud for skuldersæsonen og den maritime oplevelsessektor
  • Videns- og kompetenceudveksle i begge segmenter(maritim og helårs)
  • Netværksdannelse
  • Implementere nye medier
  • Forbedre tosprogetheden
  • Udvidelse af sæsonen, der i øjeblikket begrænser sig til sommermånederne
  • Skabelse af vækst og deraf nye arbejdspladser

Fakta

Om projektet:

Projektets Titel: Helårs – Oplevelsesregion Projektholder: Sønderborg Kommune

Partnere:
Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune, Stadt Flensburg, Kreis Schleswig-Flensburg, Syddansk Turisme, Gemeinde Harrislee, Stadt Glücksburg, Amt Langballig, Amt Hürup, Gemeinde Sörup, IHK zu Flensburg

EU bidrag fra Interreg 4a: I alt EUR 800.000 eller 65 % af det samlede budget.
Egenfinansiering: 35 % i alt EUR 430.750 Varighed: 01.01.2009 – 31.12.2011

Website og kontakt info:
Projekt Helårs – Oplevelsesregion
Flensborgvej 11
6430 Kruså
Projektleder Henrik Laue Petersen
+45 20 14 44 45
hlp@set-sonderborg.dk

Projektkoordinator Maike Löhrl
ml@set-sonderborg.dk

Projektleder Gesa Peper
gp@fjordregion.com fjordregion.dk

Om INTERREG 4A - Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. INTERREG 4 A programregionen Syddanmark-Schleswig- K.E.R.N. har en befolkning på knap 2,3 mio. På dansk side omfatter INTERREG 4 A programmet hele Region Syddanmark.

På tysk side omfatter programmet regionerne Schleswig (dvs. Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg) og K.E.R.N. (dvs. Kreis Rendsburg-Eckernförde og Stadt Kiel og Stadt Neumünster).

I alt har EU bevilget 44,3 mio. EUR til INTERREG-tilskud i programperioden 2007-2013. Deraf er ca. 42 mio. EUR tiltænkt som tilskud til grænseoverskridende projekter.

De 42 mio. EUR (ca. 312 mio. DKK) er tildelt disse tre prioriteter:

  1. Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi
  2. Udvikling af områdets rammebetingelser
  3. Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i den nære grænseregion

2. FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING (FTU)

2.1. Det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2007-2013

Det syvende program i rækken af rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling (FTU) løber fra 2007-2013.

Dette kapitel orienterer om programmet i overskrifter, og beskriver hvilke muligheder det giver erhvervsliv og forskningsinstitutioner.

Rammeprogrammets overordnede formål og indhold
Programmet fastlægger de overordnede retningslinjer for EU’s tilskud til tværeuropæiske FTU-projekter. Desuden angiver rammeprogrammet de temaer og problemstillinger, som EU har særligt fokus på i de kommende år. Programmets hovedformål er at fremme europæisk forskning og udvikling af ny teknologi og viden, så EU fortsat kan være konkurrencedygtig på det globale marked.

Det 7. rammeprogram (2007-2013) har et samlet budget på omkring 50 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 380 mia. DKK, og er dermed det hidtil største i rækken. Danske og europæiske virksomheder og forskningsmiljøer får med det 7. rammeprogram nye muligheder for at få medfinansieret forsknings- og udviklingsprojekter og netværk.

Som hovedregel er det en forudsætning for at søge om støtte, at man er en del af et projektkonsortium. Konsortiet skal bestå af minimum tre juridiske enheder f.eks. virksomheder, offentlige eller selvejende institutioner eller brancheorganisationer. Desuden skal konsortiet som hovedregel komme fra tre forskellige medlemslande eller associerede lande.

EU medfinansierer konsortieledelse med op til 100 pct. af omkostningerne, demonstrationsaktiviteter og forsknings-og udviklingsaktiviteter med op til 50 pct., dog kan der for blandt andet små og mellemstore virksomheder (SMV) være tale om medfinansiering på op til 75 pct. SMV’er er virksomheder med under 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR. 75% medfinansiering gælder også for universiteter, non-profit forskningsinstitutioner og offentlige organisationer.

Det syvende rammeprogram består af fem særprogrammer.

Fire af disse programmer udgør langt størstedelen af budgettet – SAMARBEJDE (COOPERATION), IDÈER (IDEAS), MENNESKER (PEOPLE) og KAPACITETER (CAPACITIES).

Det femte særprogram dækker de ikke-nukleare aktiviteter i EU’s Fælles Forskningscenter, Joint Research Centre.

Af det samlede budget er der i alt afsat 32,4 mia. EUR til COOPERATION, 7,5 mia. EUR til IDEAS, 4,7 mia. EUR til PEOPLE, 4,1 mia. EUR til CAPACITIES, mens Joint Research Centre administrerer 1,8 mia. EUR.

De fire første særprogrammer indeholder følgende temaer:

COOPERATION – støtter strategisk forskning via ti temaer:

  • Sundhed
  • Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi
  • Informations- og kommunikationsteknologi
  • Nanovidenskab og -teknologi, materialer og nye produktionsteknologier
  • Energi
  • Miljø – herunder klimaændringer
  • Transport – herunder luftfart
  • Samfundsvidenskab og humaniora
  • Sikkerhed
  • Rumforskning

IDEAS – støtter fri forskning:

  • Grundforskning

PEOPLE – støtter forskeruddannelse, udveksling af forskere og offentligt privat samarbejde:

  • Forskeruddannelse målrettet unge forskere
  • Individuelle stipendier til europæisk samarbejde
  • Samarbejde mellem offentlig og privat forskning
  • Individuelle stipendier til internationalt samarbejde
  • Særlige foranstaltninger

CAPACITIES – støtter opbygning af forskningskapacitet, herunder forskning til gavn for små og mellemstore virksomheder og samarbejde med lande uden for EU:

  • Forskningsinfrastruktur
  • Forskning til fordel for SMV’er
  • Vidensbaserede regioner
  • Styrkelse af forskningspotentialet i udvalgte regioner
  • Videnskab i samfundet
  • Udvikling af forskningspolitikker
  • Internationalt samarbejde

Hvert forskningstema indeholder desuden en lang række forskningsemner, som nærmere fastsætter, hvilke forskningsområder og problemstillinger programmerne dækker. Temaer og emner er beskrevet nedenfor.

I Europa-Kommissionens CORDIS-database kan man orientere sig nærmere om samtlige FTU-aktiviteter i det 7. rammeprogram. Der er gratis adgang til databasen, som i øvrigt opdateres dagligt.

Adressen er:
cordis.europa.eu

Information

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-
    Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

EurocCenter har siden 2007 tilbudt ansøgere til EU´s 7. rammeprogram op til 50 timers individuel rådgivning om ansøgningsprocedurer og regler for deltagelser, herunder gennemlæsning og kommentering af ansøgninger. Fra 2011 tilbyder EuroCenter ikke længere denne service.

Private virksomheder kan imidlertid via ordningen EUop-START (se denne) søge op til 200.000 til forberedelse af ansøgninger til FP7.

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.
cordis.europa.eu

Europa-Kommissionen
Generaldirektorat for Forskning og Udvikling
B-1049 Bruxelles
Belgien
+322 295 2300
ec.europa.eu/research/fp7/index_en.cfm

2.1.1. COOPERATION

Hovedformålet med EU’s 7. rammeprogram (FP7) er at fremme europæisk forskning og udvikling af ny teknologi og viden, så EU fortsat kan være konkurrencedygtig på det globale marked. I den forbindelse er der særligt fokus på særprogrammet COOPERATION (SAMARBEJDE), der administrerer mere end 2/3 af rammeprogrammets budget.

Særprogrammet omfatter ti forskellige forskningstemaer, der beskrives nedenfor.

Sundhed

Formål
Formålet med dette program er at forbedre sundheden blandt Europas borgere og øge konkurrence- og innovationsevnen i den europæiske sundhedsindustri. Forskningsprojekterne skal primært tage udgangspunkt i transnational forskning, udvikling og validering af nye behandlingsmetoder, metoder til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, diagnoseværktøjer og medicinske teknologier samt bæredygtige og effektive sundhedssystemer.

Indhold
Støtten gives til forskning inden for følgende tre områder:

1. Bioteknologi, generiske redskaber og medicinske teknologier

  • høj-produktions forskning
  • Detektion, diagnose og monitorering
  • Forudsigelse af behandlingsmetoders egnethed, sikkerhed og effektivitet
  • Innovative behandlingsformer og indgreb

2. Omsætning af forskning i sundhedsøjemed

  • Integrering af biologiske data og processer
  • Hjerneforskning, hjernesygdomme, menneskets udvikling og alderdom
  • Transnational forskning i infektionssygdomme
  • Transnational forskning i vigtige sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, fedme, sjældne sygdomme og kroniske sygdomme

3. Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere

  • Omsætning af klinisk forskning til klinisk praksis
  • Sundhedssystemernes kvalitet, effektivitet og solidaritet
  • Forbedret sygdomsforebyggelse og bedre brug af lægemidler
  • Nye sundhedsbehandlinger og -teknologier

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, hospitaler, forskningsinstitutioner m.m. inden for forskning i human sundhed.

Støtte
6,1 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

Sundhed på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/sundhed

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.

CORDIS hjemmeside:
cordis.europa.eu

Sundhed på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/health/home_en.html

Generaldirektoratet for Forskning og innovation
GD Sundhed
Europa-Kommissionen
CDMA
21, rue du Champ de Mars
B-1049 Bruxelles
Belgien
ec.europa.eu/research/health/index_en.html

Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi

Formål
Formålet med dette program er at støtte forskningsaktiviteter, der kan imødegå sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer inden for fødevare-, landbrugs- og bioteknologisektorerne. Det skal bl.a. være med til at sikre efterspørgslen efter bedre fødevarer og en bæredygtig anvendelse og produktion af vedvarende bioressourcer.

Desuden skal programmet mindske risikoen for epizootiske og zoonotiske sygdomme og fødevarerelaterede lidelser i Europa. Endelig skal programmet være med til at sikre en bæredygtig og sikker landbrugs-, akvakultur- og fiskeproduktion.

Indhold
Temaet kan inddeles i følgende tre områder:

1. Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra land-, skov- og vandmiljø

  • Landbaseret forskning blandt andet rettet imod jordens frugtbarhed, forbedrede afgrøder og produktionssystemer; herunder økologisk landbrug, kvalitetsovervågning og vurdering af GMO’ers virkning på miljø og mennesker
  • Plantesundhed, konkurrence- og bæredygtigt land- og skovbrug
  • Udvikling af landdistrikterne
  • Dyresundhed, opdræt og husdyrproduktion
  • Bortskaffelse af animalsk affald
  • Infektionssygdomme hos dyr
  • Forskning i biologiske ressourcer fra vandmiljøet, der støtter fiskeriets bæredygtighed og konkurrenceevne, skaber videnskabeligt og teknisk grundlag for fiskeriforvaltning samt støtter bæredygtig udvikling af akvakultur inklusive opdræt og velfærd
  • Udvikling af værktøjer til brug for beslutningstagere og andre aktører inden for både landbrug, fiskeri og akvakultur

2. Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære

  • Forbrugermæssige, kulturelle, industrielle, sundhedsmæssige og traditionelle aspekter ved fødevarer og foder
  • Ernæring og kostrelaterede sygdomme samt ernæring i forbindelse med sygdomsforebyggelse
  • Forbedret kvalitet i fødevarer, drikkevarer og foder
  • Metoder til sikring af fødevaresikkerhed, fødevarers sporbarhed og ægthed
  • Udvikling af nye ingredienser og produkter

3. Biovidenskab og bioteknologi til fremme af bæredygtige non-food produkter og -processer

  • Forbedring af afgrøder og skovressourcer, råvarer, marineprodukter og biomasse til brug for energifremstilling, miljøbeskyttelse samt fremstilling af materialer og kemikalier med høj merværdi
  • Biokatalyse
  • Nye og forbedrede mikroorganismer og enzymer
  • Skovbrug og skovbaserede produkter og processer
  • Bioremediering af miljøskader og renere bioforarbejdningsteknik
  • Anvendelse af agroindustrielt affald og biprodukter

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner m.m.

Støtte
1,93 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • At finde udenlandske partnere gennem databaser og netværk
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/kbbe

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.

cordis.europa.eu
Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/kbbe/home_en.html

Generaldirektoratet for Forskning og Innovation
Europa-Kommissionen
SDME 8/26
B-1049 Bruxelles
Belgien

Agrinet portal:
ec.europa.eu/research/agriculture/seventh_framework_en.htm

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Formål
Formålet med dette program er at sikre Europa en ledende stilling inden for en lang række områder inden for informations- og kommunikationsteknologi. Derudover er det formålet at benytte IKT til at sætte gang i innovation og kreativitet og derved sikre, at fremskridt på dette område hurtigt omsættes til fordele for Europas borgere, industri og myndigheder.

Indhold
Programmet er inddelt i tre områder:

1. IKT-nøgleområder

  • Nanoelektronik, photonics og integrerede mikro- eller nanosystemer
  • Fuldt udbredte kommunikationsnet med ubegrænset kapacitet
  • Indlejrede systemer, databehandling og styring
  • Software, GRID, sikkerhed og pålidelighed
  • Viden, kognitive systemer og læringssystemer
  • Simulering, visualisering, interaktion og mixed reality

2. Integration af teknologi

  • På personniveau, hvor projektidéer f.eks. kan omfatte individuelt tilpasset kommunikations- og databehandlingsudstyr, wearables og implantater
  • I hjemmet, hvor projekter kan ligge inden for kommunikation, overvågning, kontrol og interaktivt digitalt indhold og tjenester
  • Robotsystemer, der dækker selvstyrende systemer, kognition, kontrol, interaktion, minituarisering og humanoidteknologi
  • Intelligent infrastruktur, der skal gøres mere effektiv, brugervenlig, nem at tilpasse og vedligeholde samt robust og fejlresistent

3. Anvendelsesforskning

  • IKT-løsninger, der opfylder samfundsmæssige behov fordelt på sundhedsområdet, integration (herunder løsninger til ældre og handicappede), mobilitet, miljø og offentlige administrationer
  • IKT til fremme af indhold, kreativitet og personlig udvikling; herunder f.eks. nye medieparadigmer, interaktivt og digitalt indhold, teknologistøttet læring og systemer, der fremtidssikrer adgang til og brug af kulturelle ressourcer
  • IKT til virksomheder og erhvervslivet; herunder f.eks. nye former for redskaber, der understøtter netværksbaserede virksomhedsprocesser samt IKT-redskaber, der understøtter fremstillingsvirksomheders omstilling til fleksibel produktion, levering af individuelt tilpassede varer, digital og virtuel produktion
  • Løsninger, der fremmer tilliden til IKT; herunder bl.a. identitetsstyring, autorisering, privatlivsfremmende teknologier, forvaltning af rettigheder og beskyttelse mod internettrusler

Tilskud til forskning i fremtidens teknologier
Ud over tilskud til projekter, der ligger inden for de ovenstående forskningsemner, er det muligt at få tilskud under Fremtidens teknologier (Future and Emerging Technologies, FET). FET støtter risikobetonet pionérforskning, der på længere sigt kan åbne helt nye markeder eller tilbyde radikalt nye muligheder for Europas industri, borgere og myndigheder.

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner m.m.

Støtte
9,11 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/ikt

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.

cordis.europa.eu

Informations- og kommunikationsteknologi på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/ict/

The ICT Information Desk
Europa-Kommissionen
GD Informationssamfundet og medier
Office BU31 01/19
B-1049 Bruxelles
Belgien
+32 2 296 83 88 (Fax)
cordis.europa.eu/fp7/ict/contacts_en.html

Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og nye. produktionsteknologier

Formål
Formålet med dette program er at sikre europæisk industri en førende placering i det globale vidensamfund og at forbedre Europas konkurrenceevne gennem ny viden og ny brug af viden på tværs af teknologier og traditionelle industri- og forskningsdiscipliner.

Indhold
Programmet er inddelt i fire områder:

1. Nanovidenskab og nanoteknologi

Projektidéer skal egne sig til forskning i fænomener på nanoskalaniveau, hvis formål er at skabe en ny generation af produkter og ydelser baseret på nanoteknologi. Det kan være viden om interface og størrelsesafhængige fænomener, kontrol af materialer, integration af teknologier på nanoniveau i forbindelse med fremstilling og brug af materialer. Det kan også være forskning i, hvorledes nanoteknologi og nanovidenskab kan benyttes til løsning af samfundsmæssige problemer.

Forskningsemner kan eksempelvis være:

  • Nanoskala mekanismer i forhold til biologiske/ikke biologiske interaktioner
  • Nano-medicin
  • Nanobioteknologi
  • Nano/metrologi

2. Materialeforskning
EU ønsker at øge den industrielle konkurrenceevne ved hjælp af produkter med ”added value”. Projekterne skal udvikle nye funktionaliteter og resultere i forbedret ydeevne for materialer generelt.

Forskningsområder kan f.eks. være:

  • Nanostrukturer i compositmaterialer
  • Nanostruktur i coatning og tynde film
  • Nanostrukturer i membranmaterialer
  • Nye biomaterialer, såsom avancerede implantater for kritiske organer, eksempelvis hjerte, lever og bugspytkirtel

3. Nye produktionsteknologier
Projekterne skal bidrage til at forandre EU’s industri fra en ressourceintensiv produktion til en videnbaseret, bæredygtig produktion. Forskningen skal være rettet mod nye industrimodeller og strategier, der dækker alle aspekter af produkt- og proceslivscyklus.

Forskningsområderne kan f.eks. være:

  • Videreudvikling af Lean-modellen
  • Hurtig konfiguration af maskiner og produktionssystemer
  • Selvlærende produktionssystemer

4 . Integrering af teknologier til industrielle formål
Integreringen af viden og teknologier på de tre ovennævnte forskningsområder er en afgørende forudsætning for at kunne fremskynde omstillingen af Europas industri og økonomi, men det skal ske på sikkert, socialt ansvarligt og bæredygtigt grundlag.
Forskningen skal fokusere på nye anvendelsesmuligheder og på nye epokegørende løsninger på væsentlige udfordringer. Herunder dem, som de forskellige europæiske teknologiplatforme har afdækket. Der ydes støtte til integrering af ny viden fra nano-, materiale- og produktionsteknologi til anvendelsesformål i og på tværs af flere sektorer, fx sundhedssektoren, byggeri og anlæg, energi, tekstiler og mange andre.

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, hospitaler, forskningsinstitutioner m.m.

Støtte
3,5 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og nye produktionsteknologier på FI’s hjemmeside: fi.dk/fp7/nmp

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på Cordis.

cordis.europa.eu
Nanoteknologi på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/cooperation/nanotechnology_en.html

Energi

Formål
Formålet med dette program er at støtte forskning, der kan forbedre og medvirke til at omlægge det nuværende energisystem. De vigtigste indsatsområder er udvikling af et bæredygtigt energisystem, der bygger på flere energikilder og energibærere, øget energieffektivitet og løsning af presserende problemer, f.eks. forsyningssikkerhed, klimaændringer og forbedring af den europæiske energisektors konkurrenceevne.

Indhold
Temaet støtter forskning inden for følgende emner:

  • Vedvarende energi som solceller, biomasse, vindmøller, geotermisk energi, bølgekraft og vandkraft til el-produktion
  • Vedvarende energi til brændstof
  • Vedvarende energi til varme og køling
  • CO2-opsamlings- og lagringsteknologier til emissions fri el-produktion
  • Rene kulstofteknologier
  • Intelligente energi-net (distribueret energi og koblingen til vedvarende energi)
  • Energieffektivitet og -besparelser besparelser i større, afgrænsede geografiske demonstrationsområder
  • Viden som grundlag for energipolitiske beslutninger
  • Brint- og brændselsceller. Forskningsemnerne på dette område defineres i et særskilt Joint Technology Initiative

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, forskningsinstitutiner m.fl.

Støtte
2,3 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

Energi på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/energi

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Energi på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/energy/home_en.html

Miljø – herunder klimaændringer

Formål
Formålet med dette program er at understøtte en bæredygtig forvaltning af miljøet og dets ressourcer samt udvikle nye teknologier, værktøjer og tjenester, der kan bidrage til at løse de globale miljøproblemer.

Indhold
Programmet er inddelt i følgende fire områder:

1. Klimaændringer, forurening og risici

  • Klimaet og jordsystemets funktionsmåder, herunder deres indbyrdes samspil
  • Forurening af jord, luft og hav samt forureningens virkning på biodiversitet og økosystemer
  • Sammenhængen mellem miljø og sundhed
  • At forudsige og afbøde naturkatastrofer

2. Bæredygtig ressourceforvaltning

  • Beskyttelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, menneskeskabte ressourcer og biodiversitet på land og i vand. Herunder f.eks. forskning i økosystemer, forvaltning af vandressourcerne, affaldshåndtering og -forebyggelse, beskyttelse af jordbund, havbund, laguner og kystområder, bekæmpelse af jordforringelse, landskabsbevarelse, bæredygtigt by-miljø og dataforvaltning
  • Havmiljøforvaltning; herunder forskning i menneskelige aktiviteters påvirkning af havmiljøet og dets ressourcer, dybhavsøkosystemer, havbundsgeologi, udvikling af strategier, koncepter og værktøjer til sikring af bæredygtig udnyttelse af havet

3. Miljøteknologi

  • Udvikling af ny miljøteknologi til observation, simulering, forebyggelse og udbedring af miljøskader i luft, på land og i vand
  • Affaldshåndtering og genanvendelse
  • Rene produktionsprocesser og bæredygtige produkter
  • Kemikaliesikkerhed
  • Beskyttelse, bevarelse og forbedring af kulturarven
  • Udvikling af metoder og værktøjer til vurdering og afprøvning af teknologi

4. Jordobservation og vurderingsværktøjer

  • Jord- og havobservationssystemer og monitoreringsværktøjer til gavn for miljøet til lands og til vands. Systemerne skal kunne integreres
  • Prognosticeringsmetoder og vurderingsværktøjer, der tager hensyn til de forskellige observationsskalaer til støtte for en bæredygtig udvikling; herunder fokus på modellering af forbindelserne mellem økonomi, miljø og samfund

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, hospitaler, forskningsinstitutioner m.m. inden for miljøforskning.

Støtte
1,8 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Miljø på FI’s hjemmeside:
fi.dk/miljoherunder-klimaendringer

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Miljø på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/environment/home_en.html

Transport - herunder luftfart

Formål
Formålet med transportprogrammet er at udvikle integrerede, mindre miljøbelastende og mere intelligente europæiske transportsystemer. Programmet skal sikre og videreudvikle den førende rolle, som europæiske virksomheder har opnået på det globale marked.

Indhold
Programmet støtter forskning inden for følgende emner:

1. Luftfartsteknik og lufttransport

  • Grønnere lufttransport
  • Øget tidseffektivitet
  • Bedre kundetilfredshed og -sikkerhed
  • Øget omkostningseffektivitet
  • Beskyttelse af fly og passagerer
  • Banebrydende forskning med sigte på morgendagens lufttransport

2. Overfladetransport (bane, vej og skib)

  • Grønnere overfladetransport
  • Fremme og øge anvendelse af modalskift og aflastning af transportkorridorer
  • Sikring af bæredygtig trafik i byområder for alle borgere, herunder handicappede
  • Forbedring af sikkerhed og sikring
  • Styrkelse af konkurrenceevnen

Hvem kan søge?
Virksomheder, universiteter samt offentlige eller selvejende institutioner.

Støtte
4,1 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information CORDIS
CORDIS,Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.
cordis.europa.eu
Transport på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/energy/home_en.html

Samfundsvidenskab og humaniora

Formål
Formålet med dette program er at støtte forskning, der søger at nå frem til en dybtgående, fælles forståelse af de komplekse og indbyrdes forbundne samfundsøkonomiske udfordringer, som Europa står overfor. Forskningen skal være med til at skabe et forbedret videngrundlag inden for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, social samhørighed og bæredygtighed, livskvalitet og global indbyrdes afhængighed.

Indhold
Programmet støtter forskning inden for følgende emner:

  • Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund
  • Forening af økonomiske, sociale og miljømæssige mål i et europæisk perspektiv
  • Vigtige tendenser i samfundet og disses følgevirkninger
  • Europa i verden
  • Borger i Den Europæiske Union
  • Samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer
  • Fremtidsstudier.

Forskningen skal bidrage til at give politikere og beslutningstagere et bedre videngrundlag for at udvikle deres politik og bl.a. være med til at forklare den bagvedliggende menneskelige adfærd for de givne problemer.

Hvem kan søge?
Forskningsintensive virksomheder, universiteter, hospitaler, forsknings-institutioner m.m. inden for miljøforskning.

Støtte
0,61 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40, 1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Samfundsvidenskab og humaniora på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/ssh

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Samfundsvidenskab og humaniora på CORDIS:
ec.europa.eu/research/social-sciences/index_en.html

Sikkerhed

Formål
Formålet med dette program er at støtte forskning inden for udvikling af teknologi og viden, der skal beskytte borgerne mod trusler som terrorisme, naturkatastrofer og kriminalitet. Et vigtigt element i forskningen er at tage etiske hensyn til borgernes privatliv og menneskerettigheder. Programmet skal fremme sikringen af optimal og samordnet anvendelse af teknologi og stimulering af samarbejde mellem udbydere og brugere af sikkerhedsløsninger.

Indhold Sikkerhedstemaet er bygget op i missioner og tværgående aktiviteter. Projekter under de fire missioner relaterer sig til specifikke sikkerhedsfarer. Her skal de fornødne tekniske og vidensbaserede kompetencer opbygges. De tre tværgående aktiviteter skal gøre teknologibaseret forskning mere effektiv.

Sikkerhedsprogrammets fire missioner:

  • Borgernes sikkerhed
  • Infrastrukturer og offentlige værkers sikkerhed
  • Intelligent overvågning og grænsesikkerhed
  • Genskabe sikkerhed i tilfælde af kriser

Sikkerhedsprogrammets tre tværgående aktiviteter:

  • Integration, interkonnektivitet og interoperabilitet af sikkerhedssystemer
  • Sikkerhed og samfund
  • Koordinering og strukturering af sikkerhedsforskning

Hvem kan søge?
Virksomheder, universiteter, hospitaler, offentlige myndigheder, forsknings-institutioner m.m. som beskæftiger sig med sikkerhedsrelaterede emner

Støtte
1,35 mia. EUR for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Sikkerhed på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/security/home_en.html

Rumforskning

Formål
Formålet med dette program er at støtte udviklingen af det europæiske rumprogram og derved styrke den europæiske rumindustris konkurrenceevne. Det skal bl.a. ske gennem en bedre definition af fælles rumpolitiske mål, samordning af europæiske aktiviteter, sikring af kompatibilitet, optimal udnyttelse af ressourcer og udvikling af standarder.

Indhold
Programmet er opdelt tre områder:

1. Rumfartsbaserede anvendelser til tjeneste for det Europæiske Samfund

  • Støtte til (præ)-operationel bekræftelse af GMES (global miljø og sikkerhed) ydelser og produkter
  • Videreudvikling af GMES-tjenester inden for Marine og atmosfære

2. Styrkelse af grundlaget for rumforskning og -teknologi

  • Forskning til at støtte rumforskning og rumudforskning
  • Forskning til at støtte rumtransport og nøgleteknologier inden for rumfart
  • Forskning til at formindske sårbarheden af rumfartsaktiver

3. Tværgående aktiviteter

  • Internationalt samarbejde
  • Studier og arrangementer til støtte af europæisk rumfartspolitik

Hvem kan søge?
Virksomheder, universiteter og offentlige eller selvejende institutioner.

Støtte
1,43 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Rumforskning på FI’s hjemmeside:
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning/indholdifp7/cooperation/rumfart

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Rumfart på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/cooperation/space_en.html

2.1.2. IDEAS

Formål
I særprogrammet gives der støtte til grundforskning. IDEAS (IDÈER) har til formål at øge dynamik, kreativitet og kvalitet i europæisk forskning inden for alle områder. IDEAS støtter ”frontier research”, dvs. grundforskning, der er risikobetonet, er af verdensklasse og ofte multidisciplinær.

I forbindelse med det 7. rammeprogram og tilblivelsen af IDEAS blev European Research Council (ERC) etableret. ERC skal stå for gennemførelsen af IDEAS og består af Det Videnskabelige Råd og et sekretariat. De to instanser varetager dels administrationen og de daglige opgaver, dels fastlæggelsen af den overordnede, videnskabelige strategi.

Indhold
Der er frit valg af emne i grundforskningsprojekterne under programmet IDEAS. Forskningen kan foregå inden for eller på tværs af forskellige fag; herunder teknik, samfundsvidenskab og humaniora. Der bliver lagt vægt på at inddrage både unge og erfarne forskere, som kan søge om to forskellige typer individuelle stipendier. Unge forskere kan søge ”Starting grants”, der støtter opstart af nye forskergruppers projekter. Erfarne forskere kan søge ”Advanced grants” til udførelse af forskningsprojekter.

Herudover er der ”ERC+Grants”, hvor en mindre gruppe forskningsledere går sammen om at adressere forskningsspørgsmål, som den enkelte forskningsleder ikke selv vil kunne løse.

Endelig er der ”Proof of Concept”, hvor eksisterende ERC-bevillingshavere kan få støtte til at realisere innovationspotentialet i deres projekt.

Forskere kan søges stipendier inden for alle videnskabelige områder. Opslagene offentliggøres dog inden for tre hovedområder:

  • Fysik og ingeniørvidenskab
  • Sundhedsområdet
  • Samfundsvidenskab og humaniora

Under særprogrammet IDEAS er der, til forskel fra de tre andre særprogrammer i FP7, ikke noget krav om tværnationalitet i forskergruppen.

Hvem kan søge?
Yngre eller etablerede forskere – uanset nationalitet – ansat et af følgende steder:

  • Virksomhed
  • Universitet
  • Hospital
  • Offentlig eller selvejende institution
  • EU’s eget forskningscenter Joint Research Centre (JRC)
  • Europæisk interesseorganisation f.eks. European Organisation for Nuclear Research (CERN)

Støtte
7,5 mia. EUR for hele EU. Ansøgere kan søge et stipendium til at gennemføre grundforskning inden for alle fagdiscipliner. Direkte omkostninger i forskningsprojektet dækkes 100 %. Omkostninger til overhead dækkes 20 %.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

IDEAS på FI’s hjemmeside:
fi.dk/fp7/ideas

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Særprogrammet IDEAS på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/ideas/home_en.html

2.1.3. PEOPLE – Marie Curie aktiviteter

Formål
Særprogrammet MENNESKER støtter forskermobilitet og livslang læring for forskere. Formålet med programmet er at få flere og bedre forskere i Europa. Unge mennesker skal stimuleres til at begynde en forskerkarriere, og europæiske forskere skal både opmuntres til at blive i Europa og til at øge deres viden via ophold andre steder i verden. Samtidig skal Europa gøres til et mere attraktivt sted at arbejde for de bedste forskere i verden.

Private og offentligt ansatte forskere på alle karrieretrin kan søge støtte fra MENNESKER. Der er tre typer netværk (ITN, IAPP og IRSES) og tre typer individuelle stipendier– ét for ophold i EU, ét for ophold uden for EU og ét til integration i Europa.

Indhold
Særprogrammet PEOPLE støtter de såkaldte Marie Curieaktiviteter, som er:

Tre typer af netværk
1. Forskeruddannelse - Initial Training Networks, ITN.
Europæiske forsker-uddannelsesnetværk, der uddanner ph.d.’er og post.doc.s.

2. Samarbejde mellem offentlig og privat forskning (industri-akademia partnerskaber) - IAPP

Forskningsprojekter hvor personale udveksles mellem kommercielle virksomheder og non-profit forskningsinstitutioner. Formålet er at skabe mobilitet og dele viden mellem offentlige og private forskningsmiljøer og mellem små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og traditionelle produktionsindustrier.

3. Udvekslingsaftaler mellem forskningsinstitutioner – IRSES
Aftaler om udveksling af personale mellem mindst to institutioner fra to forskellige lande i Europa samt én i et tredjeland. Projekterne skal forberede fremtidigt samarbejde inden for bl.a. FP7.

Tre typer af individuelle stipendier
Kravet for at søge de individuelle stipendier er en ph.dgrad eller mindst fire års erfaring som forsker. Ph.d.-studerende kan ikke søge individuelle stipendier i PEOPLE.

1. Stipendier til europæiske forskeres ophold i et andet EU-land – IEF
Stipendier til forskeres videreudvikling eller opnåelse af nye færdigheder og kompetencer. Formålet er at øge inter-/ multidisciplinær og/eller intersektoriel mobilitet. Der gives også støtte til at genoptage en afbrudt forskerkarriere.

2. Stipendier til europæiske forskeres ophold uden for EU - IOF
Stipendierne gives til europæiske forskeres videntilegnelse uden for Europa i et til to år. Det er obligatorisk at vende tilbage til Europa i mindst et år efter opholdet uden for EU og denne tilbagevendelsesperiode støttes også.

3. Karriereintegrationslegater - CIG
Legaterne gives til karriereintegration i en forskerstilling i hjemlandet/et land i Europa efter en periode med ophold og arbejde i et andet land.

Andre aktioner – Forskernatten
Hvert år støtter PEOPLE nationale arrangementer om forskningsformidling under den europæiske forskernat, som er den tredie fredag i september.

Hvem kan søge?
Private og offentligt ansatte forskere på alle karrieretrin kan søge støtte fra PEOPLE.

Støtte
4,7 mia. EUR for hele perioden og hele EU. Der kan søges støtte til de mobile forskeres løn og ekstra udgifter ved at flytte til et andet land. Desuden et fast beløb til forskerens forskning og deltagelse i arrangementer samt management og overhead.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

PEOPLE på FI’s hjemmeside:
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning/indholdifp7/people

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Om PEOPLE på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/people/home_en.html
Marie Curie-hjemmeside på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/mariecurieactions/

På hjemmesiden findes praktiske oplysninger om hver enkelt Marie Curie-aktion, herunder vejledning om hvordan man ansøger om støtte, oplysninger om forslagsindkaldelser, evaluering og bevillinger af støtte og meget andet.

2.1.4. CAPACITIES

Formål
Særprogrammet CAPACITIES støtter forskningsinfrastruktur. Det overordnede mål med programmet er at styrke forsknings- og innovationskapaciteten i Europa og sikre, at den udnyttes bedst muligt.

Det bemærkes, at CAPACITIES har et underprogram som specielt er rettet mod de små og mellemstore virksomheder: ”Forskning til fordel for SMV’er”. Den grundlæggende tanke er, at de deltagende SMV’er har et forskningsbehov, men at de ikke selv kan udføre det nødvendige forsknings-og udviklingsarbejde. De får derfor udført forskningen af projektets forskningspartnere.

Indhold
CAPACITIES-programmer er opdelt i forskellige forskningstemaer. Hvert tema har sit eget budget og egne prioriteringer i forskningsemner.

CAPACITIES er delt op i følgende temaer:

  • Forskning for små og mellemstore virksomheder
  • Videnregioner
  • Samordning af forskningspotentialet
  • Styrkelse af forskningspotentialet
  • Videnskab i samfundet
  • INCO

Støtte
4,2 mia. EUR for hele perioden for hele EU. Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
Særprogrammet CAPACITIES på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/home_en.html

Forskning for små og mellemstore virksomheder

Formålet med programmet er at styrke europæiske SMV’ers evne til innovation samt deres teknologiske viden og udnyttelse af forskningsresultater. SMV’er eller SMV-organisationer kan få tilskud til outsource præcis det forsknings- og udviklingsarbejde, som de har behov for. Der er frit forskningsvalg.

Her findes to projekttyper:

1. Forskning for SMV’er,
hvor en mindre gruppe SMV’er outsourcer forskningsopgaver til universiteter og forskningscentre i konsortiet. Forskningen skal løse SMV’ernes fælles eller komplementære teknologiske problemer. Projekterne skal være relativt kortvarige. Det skal dokumenteres i ansøgningen, at SMV’erne har gode muligheder for at udnytte forskningsresultaterne efter projektets afslutning. Efter projektets afslutning er det SMV’erne, der får de intellektuelle rettigheder til projektets resultater.

Det er dog i visse tilfælde muligt at forhandle sig frem til en anden fordeling af projektresultaterne.

2. Forskning for brancheorganisationer,
hvor brancheorganisationer og en mindre gruppe SMV’er outsourcer forskningsopgaver til de deltagende forskningspartnere. Forskningen skal udvikle tekniske løsninger på problemer, der er fælles for et stort antal SMV’er, typisk inden for en bestemt branche.

Det kan eventuelt være en nødvendig forskning i forbindelse med udarbejdelse og opfyldelse af europæiske standarder eller overholdelse af lovkrav inden for sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse. Projekterne kan løbe over flere år. Efter projektet er afsluttet, får brancheorganisationen de intellektuelle rettigheder til projektets resultater.

Fælles for de to projekttyper er:

  • Andre virksomheder og slutbrugere kan deltage, hvis det er i SMV’ernes eller brancheorganisationernes interesse.
  • Ud over forskning skal projekterne indeholde aktiviteter, der sikrer en effektiv udnyttelse af forskningsresultaterne, f.eks. afprøvning, demonstration, uddannelse, teknologioverførsel, videnforvaltning og beskyttelse af intellektuel ejendomsret.
  • I ”Forskning for SMV-brancheorganisationer” skal projekterne desuden videreformidle forskningsresultaterne til de deltagende brancheorganisationers medlemmer.

Hvem kan søge?
SMV’er med et forskningsbehov, brancheorganisationer, erhvervsorganisationer, forskningsinstitutioner og universiteter.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning
Forskning for små og mellemstore virksomheder på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/research-sme_en.html

Videnregioner

Videnregioner er et initiativ, der skal styrke tværnationalt og regionalt samarbejde. Det har til formål at etablere forskerdrevne regionale klynger af universiteter, forskningscentre, virksomheder og regionale offentlige myndigheder.

Programmet koordineres med EU’s regionalpolitik (strukturfondene) og Rammeprogrammet for konkurrence og innovation. Se desuden kap 4, I.

Programmet er delt op i fem hovedområder:

  • Støtte samarbejde mellem regionale myndigheder, forskningsenheder og lokalt erhvervsliv
  • Skabe transnationale samarbejder mellem regionale aktører inden for emner af fælles interesse, for eksempel relateret til udfordringerne i et globaliseret marked
  • Udbygge viden og erfaringsudveksling blandt regionale aktører, som søger at udvikle eller videreudvikle forskningsdrevne klynger
  • Bistå regioner med mindre udviklede forskningsprofiler
  • Udvikle fælles europæiske tiltag, som øger den økonomiske konkurrenceevne i regionerne

Herudover har Videnregioner et tematisk fokus, som skifter hvert år.

Hvem kan søge?
Ansøgere skal være organiseret i en regional ”klynge” baseret på triple helix modellen. Dvs. der skal være deltagere fra:

  • Offentlige myndigheder
  • Offentlige forskningsinstitutioner
  • Private virksomheder

Information
DANRO
Rue du Trône 98
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 213 41 66
+32 2 213 41 69 (Fax)
danro@fi.dk

Videnregioner på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/regions-knowledge_en.html

Styrkelse af forskningspotentialet i udvalgte regioner

Formålet med programmet er at styrke det offentlige som det private forskningspotentiale i Europas konvergens- og yderregioner. Dette skal ske ved at overføre viden og erfaring fra andre dele af Europa ved bl.a. at udveksle forskere. Programmet er delt op i tre hovedområder.

De tre hovedområder i ’Forskningspotentiale’

  • Transnationale udvekslinger af forskerpersonale mellem organisationer i konvergensregionerne og én eller flere partnerorganisationer. Udvalgte ekspertisecentre, som eksisterer eller er planlagt, kan søge støtte til at ansætte erfarne forskere fra andre europæiske lande
  • Indkøb, udvikling og opgradering af ansøgers forskningsudstyr
  • Organisering af workshops og konferencer samt initiativer, som sigter imod at sprede og overføre forskningsresultater til andre europæiske lande og på det internationale marked

Information
DANRO
Rue du Trône 98
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 213 41 66
+32 2 213 41 69 (Fax)
danro@fi.dk

Styrkelse af forskningspotentialet i udvalgte regioner på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/convergence-regions_en.html

Videnskab i samfundet

Temaet ’Videnskab i samfundet’ støtter projekter, der styrker dialogen mellem videnskab og samfund. Formålet er at fremme integrationen af den videnskabelige og teknologiske udvikling i det europæiske samfund.

Temaet er delt op i fire spor:

  • En mere dynamisk styring af forholdet mellem videnskab og samfundet. Herunder forhold mellem videnskab, demokrati og lovgivning; kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationer; etik og selvregulering; universiteternes rolle
  • Styrke potentiale og udvide horisonten. Eksempelvis fokus på køn og forskning; unge mennesker og videnskaben
  • Formidling mellem videnskab og samfund. Herunder afholdelse af arrangementer
  • Strategiske aktiviteter. Herunder etablering af ekspertgrupper

Hvem kan søge?
Virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder og organisationer fra civilsamfundet f.eks. museer, NGO’er, religiøse og folkelige organisationer samt græsrodsorganisationer og kultur- og sportsgrupper

Information
Videnskab i samfundet på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/sis/about-sis_en.html

Samordnet udvikling af forskningspolitik

Programmet ’Samordnet udvikling af forskningspolitik’ har til formål at styrke samspillet mellem de nationale og den fælleseuropæiske forskningspolitik. Det skal øge nytten af offentlig forskning, koble offentlig og privat forskning tættere sammen og styrke den offentlige opbakning til og indflydelse på private aktørers investeringer.

Hovedområder i ’Samordnet udvikling af forskningspolitik’

  • Overvågning og analyse af forskningsrelaterede offentlige politikker og strategier med henblik på at tilvejebringe kvalitative såvel som kvantitative data og analyser. Disse kan efterfølgende benyttes i design, udmøntning, evaluering og transnational koordinering af de offentlige forskningsrelaterede politikker og strategier
  • Udvikling af ERAWATCH, som er en informations- og efterretningsfunktion
  • Tilsyn med forhold til investeringer i industriel forskning
  • Udvikling og analyse af indikatorer for forskningsaktivitet og forskningens påvirkning af samfundsøkonomien
  • Frivillig koordinering af forskningspolitikker for at skabe overblik over relevante politikker og vurdere god praksis som understøtter forskning i forhold til overførsel og implementering
  • Implementering af såkaldt ”Open Method Coordination” (OMC)
  • Initiativer til koordinering af politik ud fra bottom-up princippet, varetaget af flere lande og regioner (OMCNET)

Hvem kan søge?
Aktører der beskæftiger sig med forskningspolitik f.eks. offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner, universiteter, organisationer og virksomheder.

Information
Samordnet udvikling af forskningspolitik på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/research-policies_en.html

Internationalt samarbejde – INCO

Programmet støtter samarbejde med de såkaldte tredjelande, dvs. lande som hverken er EU-lande eller associeret til EU’s 7. rammeprogram (FP7).

Støtte til samarbejde med tredjelande gives også i SAMARBEJDE under de enkelte temaer og i MENNESKER til uddannelse.

Der er fire hovedområder i programmet:

  • Fremme allerede eksisterende forsknings- og teknologinetværk på regionalt/lokalt niveau
  • Fremme af partnerskaber med tredjelande
  • Støtte til koordinering af nationale forskningsprogrammer for både medlemsstater og associerede stater
  • Multilateral koordinering af nationale aktiviteter inden for forsknings- og innovationspolitik

Information
DANRO
Rue du Trône 98
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 213 41 66
+32 2 213 41 69 (Fax)
danro@fi.dk

Internationalt samarbejde – INCO på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/capacities/international-cooperation_en.html

2.1.5. Flere strategiske satsninger

EU’s 7. rammeprogram for forskning udmærker sig ved en markant satsning på store strategiske initiativer, hvor industri og forskning går sammen om at udforme og iværksætte en fælles europæisk strategi inden for en række forskningsområder.

De strategiske initiativer har fokus på:

  • at stimulere industri og forskningsinstitutioner til at etablere partnerskaber, der leverer indspil til at løse omfattende og ressourcekrævende forsknings- og udviklingsmål i Europa
  • at opnå en øget integration mellem nationale og europæiske forskningsprogrammer og initiativer

De strategiske initiativer omfatter forskellige grader af indflydelse på EU’s forskningspolitik og involvering af nationale forskningsprogrammer. De er i overvejende grad fokuseret på teknologisk/naturvidenskabelig forskning, men kan også omfatte samfundsfaglige og humanistiske satsninger.

De væsentligste strategiske initiativer er:

  • Europæiske Teknologiske Platforme (ETP)
  • EU’S fælles teknologiinitiativer (JTI)
  • Artikel 185-initiativer - vedrørende partnerskaber mellem de europæiske lande og udviklingslandene inden for forskning
  • Samarbejde og koordinering af forskningsaktiviteter
  • ERA-NET og ERA-NET+

De to førstnævnte initiativer fokuserer på at øge Europas industrielle forskningsaktiviteter. Det gøres ved hjælp af betydelig finansiel støtte gennem fællesskabets forskningsprogrammer, hvor industrien tildeles en betydelig indflydelse på indholdet af fællesskabets forskningsprogrammer. De to sidstnævnte initiativer fokuserer på koordineringen og integrationen af nationale forskningsprogrammer. Med FP7 satses der således i betydeligt omfang på højt integrerede, tværnationale forskningsprogrammer.

2.1.5.1. Europæiske teknologiske platforme (ETP)

De europæiske teknologiske platforme (ETP) blev introduceret under 6. rammeprogram for forskning og videreføres under 7. rammeprogram for forskning (FP7).

Teknologiplatformene sætter fokus på forskning inden for strategisk vigtige emner med betydning for Europas vækst, konkurrenceevne og bæredygtighed.

Formål
Målet med de Europæiske Teknologiplatforme er at bringe interessenter på et forskningsområde sammen om definition og gennemførelse af en strategisk forskningsdagsorden (SRA) for det pågældende område med perspektiver langt ud i fremtiden.

Interessenterne omfatter industrien, forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer.

Indhold
Kendetegnende for platformene er, at de er under industriens ledelse. Europa-Kommissionen lægger vægt på, at indspil fra platformene bruges til at konkretisere strategier, udarbejde og prioritere de årlige arbejdsprogrammer for FP7’s forskningsområder. Derfor har specielt de velfunderede platforme stor mulighed for indflydelse på den europæiske forskningspolitiske dagsorden.

Deltagelse i teknologiplatformene giver således en privilegeret adgang til at påvirke den europæiske forskningsstrategi på det pågældende område. Desuden er deltagere i teknologiplatformene bedre forberedt på, hvilke emner og områder der har gode chancer for at opnå støtte fra FP7.

Deltagere i ETP:

  • Industri: Store, mellemstore og små virksomheder, omfattende hele produktions- og leverandørkæden. Hertil også aktører inden for forskning, teknologioverførsel og kommerciel anvendelse af teknologi
  • Offentlige myndigheder: I rollen som policy-skabere og finansieringskilder såvel som udviklere og brugere af teknologi
  • Den finansielle sektor, forskningsinstitutioner og den akademiske verden: Specielt miljøer med kontaktflade til industrien
  • Civilsamfundet, brugere og forbrugere

Kommissionen har i den indledende fase spillet en igangsættende rolle, men det understreges, at ETP’erne er brugerdrevne og derfor skal ledes af de involverede parter fra industrien i samarbejde med myndigheder og andre interessenter.

ETP’erne skal have netværkskarakter og være åbne for tilgang af nye medlemmer.

En bestyrelse/styregruppe står typisk for at drive platformen mod dens mål, mens den daglige ledelse kan være udlagt til en projektledelsesgruppe.

Der er ofte tilknyttet Advisory Councils/Advisory Groups, hvis rolle dog er forskellig fra platform til platform, da nogle består af repræsentanter fra ETP’ens centrale aktører for at bistå ETP’ens ledelse, mens andre er ekspertgrupper, som rådgiver om forskellige forhold.

Platformene har desuden tilknyttet et sekretariat.

Platformene har nedsat et antal arbejdsgrupper bestående af eksperter fra industri og den akademiske verden. Arbejdsgrupperne skal løse specifikke opgaver, typisk inden for hvert af ETP’ens satsningsområder, det er som regel arbejdsgrupperne, der står bag udarbejdelsen af ETP’ens rapporter og dokumenter.

De fleste ETP’ere har nedsat Member State Mirror Groups, som består af national-regeringernes embedsmænd. Som alternativ holder nogle ETP’er tæt kontakt til parallelle ERA-net.

Mirror Groups har til formål at skabe koordination og effektiv tovejskommunikation mellem udviklingen af platformen og nationalt understøttende aktiviteter. Kommissionen deltager desuden i en række af platformene som observatør.

Støtte
Platformene har kun budget til de administrative omkostninger ved samarbejdet omkring ETP. Platformenes medlemmer kan naturligvis på lige fod med alle andre søge EU-midler til at iværksætte den strategiske forskningsdagsorden

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

Europæiske teknologiske platforme på FI’s hjemmeside:
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu
ETP på CORDIS:
cordis.europa.eu/technology-platforms/home_en.html

2.1.5.2. EU’s fælles teknologiinitiativer (JTI)

Formål
Formålet er at udbygge offentlig-private forskningspartnerskaber og styrke markedsbetingelserne for erhvervslivets forskning og innovation. Det overordnede sigte er således også at opretholde og styrke Europas konkurrenceevne. Samtidig ønsker man at optimere anvendelsen af offentlige midler til nationale og internationale forskningsprogrammer og forskningsinfrastruktur.

Indhold
JTI’erne bryder med det traditionelle projektsamarbejde om politisk definerede temaer i rammeprogrammet, ved overordnet at tildele europæisk industri betydelig indflydelse på EU’s forskningspolitik. Indflydelsen gives gennem offentlig-private samarbejder mellem EU, virksomheder og forskningsinstitutioner i Europa.

Indsatsen samles om at konkretisere og udføre forskning inden for nogle få, højt prioriterede forskningsområder.

JTI’erne rettes mod områder, hvor målet for den teknologiske udvikling er så omfattende, at det berettiger til etablering af længerevarende offentlig-private forskningssamarbejder.

Listen over JTI’er indeholder:

  • Innovative lægemidler (IMI)
  • Indlejrede computersystemer (ARTEMIS)
  • Luftfartsteknik og lufttransport (Clean sky)
  • Nanoelektronik (ENIAC)
  • Brint og brændselsceller (FCH JU)

De første projektindkaldelser fra JTI’erne fandt sted i 2008, og herefter årligt.

For hvert JTI-partnerskab er der oprettet en selvstændig juridisk enhed på basis af en beslutning i Rådet. Deltagerne i partnerskabet er Kommissionen og en organisation oprettet for at repræsentere industrien.

Der er mulighed for, at den europæiske forskningsverden også kan deltage gennem en tilsvarende fællesorganisation. Kommissionen opererer med en minimumstidshorisont for de juridiske enheder på ti år.

Støtte
Industrien skal afholde minimum 50 % af de totale omkostninger, mens EU og evt. deltagende lande bidrager med resten.

EU’s midler til gennemførelse af teknologiinitiativerne, vil komme fra de pågældende emneområder i FP7´s budget. Det samlede beløb fra EU er, i de forslag der foreligger, på godt 3,1 milliarder EUR. Erhvervslivets bidrag forventes i alt at udgøre 4,7 milliarder EUR, mens medlemsstaternes bidrag i alt forventes at udgøre op til 1,5 milliarder EUR . Det samlede beløb til JTI forventes derfor i alt at udgøre 9,48 milliarder EUR.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

CORDIS
CORDIS, Community Research and Development Information Service for Science, Research and Development, er den officielle informationskilde om indkaldelser af forslag til det syvende rammeprogram.

Alle nødvendige dokumenter i forbindelse med indkaldelse af forslag til FP7, dvs. arbejdsprogrammer, ansøgningsvejledninger, elektronisk ansøgningssystem og meget andet findes på CORDIS.

cordis.europa.eu

IMI – Innovative lægemidler

Formål
Det fælles teknologiinitiativ (JTI) inden for innovative lægemidler (IMI) skal styrke EU’s position inden for lægemiddelforskningen.

IMI forventes at give forskningssamarbejdet inden for biofarmaka en ny dimension, idet initiativet indebærer, at konkurrerende medicinalvirksomheder for første gang indgår i et forskningssamarbejde om at forbedre lægemiddeludviklingsprocessen. Endvidere forventes det, at samarbejdet mellem forskningsmiljøer og kliniske centre, små og mellemstore virksomheder, patientorganisationer og offentlige myndigheder vil føre til hurtigere omsætning af resultaterne.

Indhold
IMI skal bidrage til at gennemføre det 7. rammeprogram (FP7) inden for temaet Sundhed under COOPERATION.

Formålet er at støtte:

  • Prækompetitiv forskning i udvikling af lægemidler, dvs. forskning i værktøjer og metoder, der kan anvendes i lægemiddeludviklingsprocessen
  • Gennemførelse af de prioriterede forskningsområder, som skal være med til at koordinere og samle indsatsen i EU inden for udvikling af lægemidler
  • Offentlig-private partnerskaber, der skal styrke forskningsinvesteringerne i biofarmaka

Støtte
IMI’s samlede budget er på to milliarder EUR over 10 år. EU bidrager med en milliard EUR, som er øremærket temaet Sundhed i COOPERATION i FP7-budgettet. Samtidig skal EFPIA-medlemmerne (dvs. de private deltagere fra industrien) som et minimum bidrage med et tilsvarende beløb.

Information
Innovative medicines Initiative (IMI)
Postadresse:
IMI JU,
COV2,
Office 14/121 1
1049 Bruxelles
Belgien

Besøgsadresse:
Covent Garden,
Place Rogier 16,
1210 Bruxelles
Belgien
+32 (0)2-221 81
imi.europa.eu/

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7.

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

Information
Innovative Medicines Initiative (IMI
Postadresse:
IMI JU, COV2, Office 14/121

Besøgsadresse: Covent Garden, Place Rogier 16, B-1210 Bruxelles
Belgien


www.imi.europa.eu/

ARTEMIS – Indlejrede computersystemer

Formål
Artemis har til formål at hjælpe den europæiske industri konsolidere og styrke sin førerposition på verdensplan inden for indlejret computerteknologi.

Indhold
Indlejrede computersystemer handler om at indbygge regnekraft andre steder end i den traditionelle computer. Udviklingen af indlejret software forventes at få væsentlig betydning for konkurrenceevnen inden for flere sektorer, såsom sundhed, landbrug, logistik, møbler, byggeri, transport m.fl.

Etableringen af ARTEMIS sigter mod at:

  • Fastlægge forskningsdagsordenen for teknologiområder vedrørende indlejrede computersystemer med henblik på at styrke den europæiske konkurrenceevne og skabe nye markeder og samfundsnyttige anvendelsesformål
  • Fremme offentlig-private partnerskaber
  • Opnå synergi og koordinering i forhold til den europæiske forsknings- og udviklingsindsats

Organisering
Målet er at samle de spredte indsatser inden for forskning og udvikling i indlejrede systemer og fokusere indsatserne i forhold til den forskningsdagsorden som industrien i fællesskab har udarbejdet i den europæiske teknologiplatform ARTEMIS. Initiativet til ARTEMIS blev taget i samarbejde med EUREKA Clustret ITEA. I Danmark er der oprettet et dansk netværkssekretariat, D-ARTEMIS, som betjener de relevante danske virksomheder på området. ARTEMIS deler sekretariat med EUREKA Clustret ITEA.

Støtte Det fælles teknologiinitiativ ARTEMIS skal mobilisere en kombination af private og offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer. EU’s bidrag til ARTEMIS frem til 2017 forventes at være på 420 millioner EUR. Midlerne kommer fra EU’s 7. rammeprograms budget til temaet Informations-og Kommunikationsteknologi (IKT) under COOPERATION. Medlemsstaterne bidrager med op til 756 millioner EUR. Endelig afholder erhvervslivet et beløb på 1,2 mia. EUR.

Ud over bidrag fra industrien og EU, bliver ARTEMIS også finansieret via nationale programmer. I Danmark har Rådet for Teknologi og Innovation bidraget med 10 millioner DKK årligt i årene 2008-2013. Danmark er et af de stiftende medlemmer af ARTEMIS.

Et industrikonsortium skal stå for forvaltningen af en konkret bevilling.

Information
ARTEMIS joint Undertaking
Postadresse:
TO 56 5/23
B-1049 Bruxelles
Belgien

Besøgsadresse:
White Atrium 5/23
Avenue de la Toison d’Or 56-60
B-1060 Bruxelles
Belgien
artemis-ju.eu/

Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

Clean Sky – Luftfartsteknik og lufttransport

Formål
Det fælles teknologiinitiativ Clean Sky etableres som et offentlig-privat partnerskab, der skal fremme forbindelser mellem forskellige organisationer og bygge videre på EU’s forsknings- og udviklingskapacitet inden for luftteknik og lufttransport.

Clean Sky skal være med til at skabe et innovativt lufttransportsystem og nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger.

Indhold
Clean Sky sigter mod at:

  • Videreudvikle et innovativt lufttransportsystem, som vil nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger ved at reducere støj og gasudledninger og ved at forbedre luftfartens brændstoføkonomi
  • Fremskynde ny viden, innovation og omsætning af forskning til strategiske teknologier, der kan bidrage til at opnå EU’s mål for miljø og konkurrenceevne
  • Fokusere indsatsen i de integrerede teknologidemonstrationer på centrale projektleverancer

Støtte
Clean Sky finansieres fra flere forskellige kilder. EU’s bidrag udgør 800 millioner EUR, som kommer fra budgettet til temaet Transport under COOPERATION i EU’s 7. rammeprogram. Erhvervslivet skal bidrage med mindst et tilsvarende beløb.

Information
Besøgsadresse
Clean Sky JU
White Atrium, 4th floor
Avenue de la Toison d’Or 56-60
1060 Bruxelles
Belgien

Postadresse
Clean Sky JU
TO56, 4th floor, office 10
B-1049 Bruxelles
Belgien
32 (0)2 221 8152
info@cleansky.eu
cleansky.eu/index.php?arbo_id=83&set_language=en

ENIAC – Nanoelektronik

Formål
Forretningskæden for nanoelektronik (producenter, leverandører, designere osv.) har en markedsstørrelse svarende til en procent af hele verdens BNP og en årlig gennemsnitlig vækstrate på 15 procent.

Europa har behov for at styrke konkurrenceevnen i forhold til Asien og USA, og derfor er der behov for betydelige investeringer, for at udvikle fremtidige generationer af integrerede kredsløb.

Indhold
Etableringen af ENIAC sigter mod at:

  • Fastlægge og gennemføre en forskningsdagsorden for udviklingen af vigtige kompetenceområder, med henblik på at styrke konkurrenceevnen og skabe nye markeder
  • Udvide de forskellige anvendelsesområder, herunder til stadighed at udvikle mindre chips med nye og flere anvendelsesmuligheder
  • Fremme offentlig-private partnerskaber, der sigter mod fælles og målrettede teknologiinitiativer
  • Opnå synergi og koordinering af den europæiske forsknings- og udviklingsindsats vedrørende nanoelektronik

Organisering
Etableringen af det fælles teknologiinitiativ ENIAC sker via EUREKA Clustret CATHRINA og EU, repræsenteret ved Europa-Kommissionen, en række medlemsstater og erhvervslivssammenslutningen AENEAS. ENIAC er organiseret med en bestyrelse, et repræsentantskab for de offentlige myndigheder, et erhvervs- og forskningsudvalg og en administrerende direktør. ENIAC deler sekretariat med EUREKA Clustret CATHRINA.

Støtte
EU’s bidrag til ENIAC udgør 450 millioner EUR frem til 2017 og kommer fra budgettet for temaet Informations- og Kommunikationsteknologi under COOPERATION i EU’s 7. rammeprogram. Industrien bidrager med mindst 1,3 milliarder EUR. Ud over bidrag fra industrien, vil ENIAC også blive finansieret via nationale programmer med op til 810 mio. EUR.

Information

Besøgsadresse
ENIAC JU
Avenue de la Toison d’Or 56-60
1060 Bruxelles
Belgien

Postadresse
ENIAC JU
TO 56 - 05/03
1049 Bruxelles
Belgien
00 32 2 221 8102
eniac@eniac.europa.eu
eniac.eu/web/index.php

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

FCH – Brint– og brændselsceller

Formål
Teknologiinitiativet for brændselsceller og brint (FCH Joint Undertaking) er baseret på arbejdet i Den Europæiske Teknologiplatform for brint og brændselsceller.

Danmark har betydelige interesser i forhold til brændselscelle- og brintteknologien i FCH-samarbejdet, da Danmark har flere stærke forskningsmiljøer og virksomheder inden for brændselsceller og brint.

FCH Joint Undertaking sigter mod at skabe nye brint- og brændselscelleteknologier, der er ’klar til brug’, og som kan markedsføres kommercielt. Målet er at skabe en ny generation af prototyper og demonstrationer til tests og validering indenfor områder som transport og stationær og transportabel anvendelse.

Indhold
Programmet sigter mod at:

  • Øge synergieffekten mellem grundforskningen og industriens anvendelsesorienterede forskning, udvikling og demonstrationsprojekter
  • Levere stabil brint- og brændselscelleteknologi helt frem til kommercielt afsæt
  • Reducere markedsintroduktionen med to til fem år

Støtte
Det samlede budget for FCH JU frem til 2017, forventes at være mindst 940 millioner EUR. Heraf forventes EU at bidrage med 470 millioner EUR, som kommer fra EU’s 7. rammeprograms budget til temaet Energi under COOPERATION.

Fordelingen af midlerne for hele perioden fastlægges af FCH Joint Undertakings medlemmer i en MAIP-Multi Annual Implementation Plan.

Krav til deltagere
For at søge som koordinator, skal man være medlem af JTI’ens Industrial Group eller Research Group. Andre interesserede kan tilbyde sig som partnere til konsortier dannet med et medlem i koordinatorrollen.

Danske medlemmer af Industrial Group:

  • H2 Logic A/S
  • IRD Fuel cells A/S
  • Topsoe Fuel cells A/S
  • Danske medlemmer af Research Group:
  • Aalborg Universitet
  • Risø-DTU

FCH JU programme Office
COVE2 14/012
B-1049 Bruxelles
Belgien
+32 2 221 81 29
FCH-JU@fch.europa.eu
ec.europa.eu/research/fch/index_en.cfm

EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

2.1.5.3. Artikel 185-initiativer

Formål
Artikel 185 i traktaten om Den Europæiske Union giver EU mulighed for at yde finansiel støtte til et program etableret af flere medlemsstater, herunder til at deltage i de organisatoriske strukturer, der er nødvendige for at implementere initiativet. Initiativerne indebærer mere end ren koordination af programmer, eftersom de deltagende lande søger en integration af de forsknings- og eller innovationsfaglige, administrative og finansieringsmæssige aspekter af det fælles program. Kriterierne for at etablere et artikel 185-initiativ er bl.a., at der er tale om emner af stor interesse for Fællesskabet, og emner som falder i tråd med den tematiske prioritering inden for EU’s 7. rammeprogram for forskning.

Der skal endvidere være tale om deltagelse fra et tilstrækkeligt antal medlemsstater til at opnå en strukturering af forskningsområdet samt medfinansiering fra både Unionen og EU’s medlemsstater.

Indhold
Der er foreløbig foreslået fire artikel 185-initiativer under FP7. Alle fire initiativer er vedtaget.

Artikel 185-initiativer, der er vedtaget:

  • Forskningsintensive SMV’er (Eurostars-programmet)
  • IT-støtte til at forbedre ældres livskvalitet og fremme af princippet ”længst muligt i eget hjem” (AAL)
  • Metrologi (videnskaben om mål og vægt)
  • BONUS (Østersøforskning)

Eurostars

Formål
Eurostars er et internationalt forsknings- og udviklingsprogram (FoU-program) primært henvender sig SMV’er. Programmet omfatter 33 europæiske EUREKA-lande, EUREKA-sekretariatet og Europa-kommissionen.

Formålet med Eurostars-programmet er at fremme markedsrettede, europæiske forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU-aktiviteter) blandt forskningsintensive SMV’er.

Indhold
Under Eurostars-programmet kan forskningsintensive SMV’er søge om tilskud til internationale projektkonsortier om forskning og udvikling (FoU) af produkter og services, der senest to år efter projektet er afsluttet kan afsættes på markedet. Et Eurostars-projekt er af tre års længde. Universiteter, videninstitutioner og større virksomheder kan også indgå i projektkonsortierne.

Eurostars-projekter kan etableres inden for alle fagområder - men Eurostars-projekter skal dog opfylde en række minimumskrav, bl.a.:

  • Det skal have en klar markedsorienteret profil;
  • Det skal have et civilt formål;
  • Det skal have til formål at udvikle et nyt projekt, en ny proces eller service

Hvem kan søge
Eurostars-programmet støtter projektansøgere fra de 33 Eurostars-lande gennem medfinansiering af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af tværnationale konsortier ledet af forskningsintensive SMV’er. En forskningsintensiv SMV defineres som en virksomhed med under 250 ansatte og en omsætning på under 50 mio. EUR, hvor mindst 10 pct. af omsætningen eller antal ansatte er beskæftiget med forskningsaktiviteter. Virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte godkendes som forskningsintensive, hvis mindst 5 medarbejdere er beskæftiget med forsknings- og innovationsaktiviteter.

Da den primære målgruppe er forskningsintensive SMV’er fra de 33 medlemslande, skal en forskningsintensiv SMV være hovedansøger, og de forskningsintensive SMV’er, der deltager i projektet, skal mindst varetage 50 pct. af projektet. Universiteter, videninstitutioner og store virksomheder kan også deltage, men deres andel må ikke udgøre over 50 pct. af et projekts samlede

Støtte
Den danske tilskudssats er:

  • Små og mellemstore virksomheder (SMV’er): Op til 50 pct. af projektomkostninger dækkes, dog primært lønudgifter
  • Universiteter, offentlige videninstitutioner og godkendte teknologiske institutter (GTS’er): Op til 75 pct., hvis de indgår i et samarbejde med en dansk SMV og op til 40 pct., hvis de ikke samarbejder med danske SMV’er

Store virksomheder (dvs. med over 250 medarbejdere): Intet tilskud.

Du kan finde information om de øvrige Eurostars-landes tilskudssatser på Eurostars’ internationale hjemmeside på:
eurostars-eureka.eu

Informationer om Eurostars programmet generelt kan findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside:
www.fi.dk/eurostars

Information
Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Specialkonsulent Jens Peter Vittrup
Bredgade 40
1260 København K
2518 6601

jpv@fi.dk
fi.dk/eurostars

Eurostars administreres af de nationale Eurostars kontorer og af EUREKA-sekretariatet:

EUREKA Secretariat
107 rue Neerveld
B-1200 Bruxelles
Belgien
+32 2 777 09 50

info@eurostars-eureka.eu
eurostars-eureka.eu/

Ambient Assisted Living (AAL-programmet)

Formål
Ambient Assisted Living (AAL-programmet) støtter udviklingen i øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi med fokus på at øge livskvaliteten for ældre.

Indhold
AAL-programmet lægger vægt på innovation, praktisk anvendelighed og involvering af brugere, interessenter og virksomheder navnlig SMV’er. Perspektivet for kommercialisering skal være 2-3 år efter projektets afslutning. Et projekt kan vare fra 1 til 3 år.

Støtte
Det maksimale AAL-tilskud per projekt er 3 millioner EUR inklusive EU-tilskud. Det maksimale tilskud til alle danske deltagere i ét projekt vil være 0,25 mio. EUR, inklusive EU-bidrag, hvilket svarer til et maksimalt tilskud til dansk deltagelse per projekt på godt 1 mio. DKK om året over tre år.

Hvem kan søge?
Universiteter og andre offentlige videninstitutioner, fx GTS-institutter og offentlige brugerorganisationer (tilskud på 75% af godkendte udgifter).

Små og mellemstore virksomheder og private brugerorganisationer (tilskud på 50 % af godkendte udgifter).

Information
Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/andreprogrammer-i-eus-7-rammeprogram

Ambient Assisted Living Joint Programme administreres af ”AAL Association” - en international non-profit sammenslutning.

AAL Association
Rue du Luxembourg 3
1000 Bruxelles
Belgien
32 (0)2 219 9225
cmu@aal-europe.eu
aal-europe.eu/

European metrology Research programme (EmRp)

Formål
EMRP skal sikre samarbejde mellem nationale metrologiinstitutter og udpegede institutter. Det sker for dels at reducere dobbeltarbejde, dels for at øge effekten og acceleration af innovationsprocesser i Europa.

Indhold
Ud over Europa-Kommissionen deltager 22 lande (herunder Danmark) i EMRP. Organisationen EURAMET e.V. (European Association of National Metrology Institutes), der har hjemsted i Braunschweig, er ansvarlig for implementeringen af programmet.

Alle interessenter fra alle 22 deltagende lande gives mulighed for at påvirke, hvilke forsknings- og udviklingsprojekter der skal igangsættes af det europæiske metrologisamfund.

Der benyttes en to-trins ansøgningsprocedure.

Trin 1 giver alle interessenter fra alle deltagende lande mulighed for at påvirke hvilke forsknings- og udviklingsprojekter, der skal igangsættes af det europæiske metrologisamfund.

De højest prioriterede emner vil danne basis for trin 2. Fristen er udløbet.

Hvem kan søge?
EMRP er et langsigtet program for fælles forsknings- og udviklingsprojekter af høj kvalitet udført af metrologiske institutter og andre godkendte aktører inden for det metrologiske område.

Forslag til fælles forskningsprojekter (trin 2) kan udelukkende indsendes af et konsortium, som ledes af et nationalt metrologiinstitut eller udpeget institut fra et af de deltagende lande. Forskningsprojekter skal som minimum bestå af deltagere fra tre forskellige EMRP-lande.

Støtte
Rådet for Teknologi og Innovation har afsat 2,2 mio DKK årligt i perioden 2009 – 2013. Der er en forventning om en samlet finansiering til programmet på 400 mio. DKK, hvoraf halvdelen kommer fra nationale støtteordninger og den anden halvdel fra EU.

Information
Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram

European Metrology Research Programme:
emrponline.eu/

BONUS-185

Formål og indhold
BONUS programmet eller BONUS-185 er et strategisk forskningssamarbejde mellem landene i Østersøregionen. Havforskning i Østersøen og forskning i Østersøens afvandingsområde og kystzone er i fokus, herunder samfundsrelaterede udfordringer i regionen i forbindelse med miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, erhverv (bl.a. fiskeri, akvakultur, landbrug og turisme), fødevaresikkerhed og søtransport.

Programmet startede som et ERA-NET-samarbejde i 2003. Europa-Kommissionen og Parlamentet har i 2010 efter dialog med medlemsstaterne vedtaget at videreføre programmet som BONUS-185 eller BONUS programmet.

Initiativet vil bidrage til at understøtte etablering og strukturering af det europæiske forskningsrum i Østersøregionen. De tidligere støttede initiativer BONUS ERANET og ERA-NET PLUS har allerede ydet betydelige bidrag til en forbedret koordinering af havforskningen i Østersøen. Initiativet skal også sikre Fællesskabets deltagelse i et fælles forskningsprogram for Østersøen, der iværksættes af alle otte EU-medlemsstater omkring Østersøen (Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige), til støtte for en bæredygtig udvikling i Østersøregionen.

Programmet er nu i den strategiske fase, som løber indtil implementeringsfasen påbegyndes i januar 2012. Der arbejdes i øjeblikket på at definere rammer og indhold for programmet og det første af tre forventede opslag forventes i december 2011.

Hvem kan søge?
Enhver medlemsstat og ethvert land, der er associeret med syvende rammeprogram, kan deltage i BONUS-programmet.

Støtte
EU betaler et tilskud på op til 50 mio. EUR i hele BONUS-programmets løbetid. Inden for denne beløbsgrænse matcher EU-tilskuddet deltagerlandenes bidrag.

Information
Center for Strategisk Forskning og vækst
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/raad-og-udvalg/det-strategiske-forskningsraad/internationalt-samarbejde/bonus-programmet

Endvidere kan der søges informationer om opslag m.v. på BONUS-portalen:
bonusportal.org/

2.1.5.4. Samarbejde og koordinering af forskningsaktiviteter – ERA-net

Et af Europa-Kommissionens vigtigste instrumenter til at stimulere transnational koordination af nationale forskningsog/eller udviklingsprogrammer er ERA-NET programmet. ERA-NET programmet blev indført i 2002 som en del af det 6. rammeprogram (FP6), og har siden oplevet en stadigt stigende interesse fra både EU-medlemslande såvel som associerede lande (bl.a. ansøgerlande) og 3. verdenslande.

Et stort antal ”programme owners” (ministerier eller regionale autoriteter) og ”programme managers” (forskningsråd eller andre forskningsfinansierende organisationer der håndterer forskningsprogrammer), fordelt på 38 lande, har deltaget/deltager i mere end 70 ERA-NET aktioner.

I 2010 er der registreret 47 aktive ERA-NET, fordelt på 51 lande. Af disse har ca. 35 % dansk deltagelse. ERA-NET dækker de fleste tematiske områder i FP7. De fleste ERANET findes inden for Miljøtemaet, men også Fødevareområdet er godt repræsenteret.

Formål
ERA-NET programmet er designet til, gennem netværk omkring forskningsaktiviteter, at øge samarbejde og koordination af forskningsaktiviteter der foregår på nationalt og regionalt niveau i EU-medlemslandene og associerede lande, herunder oprettelse og udvikling af fælles aktiviteter. Ideen er at opnå synergi og bedre udnyttelse af de ressourcer de enkelte lande anvender på forskningsområdet.

I de første ERA-NET under FP6 kom initiativet som regel fra ministerier og forskningsråd. De kunne indsende forslag til nye ERA-NET inden for emneområder, som de selv valgte. I FP7 er der valgt en lidt mere strategisk tilgang, hvor Europa-Kommissionen og de enkelte programkomiteer vælger temaer.

Europa-Kommissionen forventer at de indsendte forslag bliver støttet af et solidt netværk af ”programme owners” og ”programme managers” af F&U-programmer fra de deltagende lande eller regioner. Derudover skal ERA-NETtene følge en 4-trins proces som indebærer:

  • Systematisk udveksling af information om god praksis vedrørende eksisterende programmer og aktiviteter
  • Identifikationen og analysen af fælles strategiske spørgsmål
  • Planlægningen og udviklingen af fælles aktiviteter mellem nationale programmer
  • Gennemførelsen af fælles transnationale aktiviteter, herunder fælles opslag og programmer.

Europa-Kommissionen dækker normalt omkostningerne til netværksaktiviteterne (Coordination Actions – CAs). Mens de enkelte lande finansierer opslagene.

Der findes dog også i FP7 muligheden for at danne såkaldte ERA-NET plus samarbejder. Her støtter Europa-Kommissionen de enkelte forskningsaktiviteter, men ikke selve netværket. ERA-NET plus er normalt forbeholdt ERA-NET, som går ind i en ny fase.

Hvem kan deltage?
Konsortiet skal bestå af minimum tre uafhængige partnere fra hver sit EU-land (eller et associeret land), men der gives præference til væsentligt større konsortier. Normalt har ERA-NET mellem 10-30 partnere.

Støtteberettigede partnere til ERA-NET aktioner er:

  • Programme owners: Typisk nationale ministerier/regionale autoriteter ansvarlige for at definere, finansiere eller forvalte forskningsprogrammer på nationalt eller regionalt niveau
  • Programme managers (såsom forskningsråd eller andre forskningsfinansierende organisationer) eller andre nationale eller regionale organisationer der implementerer forskningsprogrammer under tilsyn af programme owners
  • Programme owners (typisk nationale ministerier/ regionale autoriteter) som ikke har et kørende eller fuldt udviklet forskningsprogram på tidspunktet for indsendelsen af ERA-NET ansøgningen, men som planlægger, og er forpligtede til, at iværksætte et sådan program er også støtteberettigede, hvis deres deltagelse er berettiget og tilfører værdi til den overordnede programkoordination

Læg mærke til at forskningsorganisationer og universiteter som ikke er ”programme owners” eller ”programme managers” ikke er støtteberettigede partnere for ERA-NET aktioner. Andre private juridiske enheder (f.eks. fonde) som forvalter forskningsprogrammer kan deltage, hvis deres deltagelse er berettiget og tilfører værdi til den overordnede programkoordination.

Information
ERA-NET på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/coordination/about-era_en.html

Hjælp til forvaltningen af ERA-NETs kan findes på NET
WATCH’s hjemmeside:
netwatch.jrc.ec.europa.eu/nw/.

På NETWATCH’s hjemmeside findes også en oversigt over aktive ERA-NETs samt en kalender over deres opslag.

2.1.6. Forskningsinfrastruktur

Formål
Betegnelsen ”forskningsinfrastruktur” anvendes om faciliteter og ressourcer, der leverer væsentlige ydelser til forskersamfundet på både det akademiske og det industrielle plan. Forskningsinfrastruktur kan være ”ét sted” (en enkelt ressource på et enkelt sted), ”distribueret” (et net af distribuerede ressourcer, herunder infrastruktur baseret på en arkitektur af ”grid”-typen) eller ”virtuel” (tjenesten leveres elektronisk).

Det overordnede mål for denne aktivitet er at fremme brugen og udviklingen af forskningsinfrastrukturnetværket i Europa og sikre, at det anvendes optimalt i europæisk regi, så europæiske forskere fortsat kan være med helt fremme og dermed være med til at fremme den teknologiske udvikling og udviklingen i industrien generelt.

Aktiviteterne skal især bidrage til følgende:

  • Sikre, at europæiske forskere har adgang til den infrastruktur, de har brug for i deres forskningsarbejde, uanset infrastrukturens placering
  • Fremme en koordineret udvikling af ny forskningsinfrastruktur, også på regionalt og tværregionalt plan, samt driften og forbedringen af eksisterende infrastruktur

Hvor det er relevant, gennemføres støtten til forskningsinfrastruktur i sammenhæng med rammeprogrammets udvalgte forskningstemaer og med andre relevante støttemuligheder.

Indhold
Programmet støtter aktiviteter inden for tre undergrupper:
1. Eksisterende forskningsinfrastrukturer

  • Integrerede aktiviteter, hvor der gives støtte til en bredere og mere effektiv adgang og brug af den eksisterende forskningsinfrastruktur i medlemsstaterne, partnerskabslande og på internationalt niveau.
  • IKT baseret e-infrastruktur, hvor der gives støtte til design af et nyt forskningsmiljø, hvor virtuelle netværk kan dele og udnytte den den store mængde fælles viden, der findes blandt europæiske forskere

2. Nye forskningsinfrastrukturer

  • Design af strukturer, hvor der gives støtte til nye koncepter for forskningsinfrastrukturer med en klar europæisk dimension og interesse
  • Etablering af nye strukturer, hvor der gives støtte til den indledende fase af konstruktionen af de nye strukturer

3. Tilhørende redskaber

  • Politisk udvikling, hvor der gives støtte til at opbygge et europæisk forskningsområde, som inkluderer internationalt samarbejde. Koordination af nationale og/ eller regionale politikker og programmer vedrørende forskningsinfrastruktur.
  • Implementering af programmer, hvor der gives støtte til implementeringen af de forskellige programmer bl.a. ved at etablere samarbejde mellem National Contact Points (NCPs).

Støtte
1,8 mia. EUR for hele EU.

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennemførelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • ormidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

Forskningsinfrastruktur på Fi’s hjemmeside:
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogramforforskning/indholdifp7/capacities/forskningsinfrastruktur

2.2. Transnationalt forskningssamarbejde

2.2.1. Eureka

Formål
EUREKA-samarbejdsprojekter danner rammen om internationalt markedsorienteret samarbejde omkring forskning og udvikling. Formålet er at forbedre europæisk erhvervslivs konkurrenceevne på verdensmarkedet inden for civil anvendelse af ny teknologi. Projekter inden for alle fagområder kan godkendes som EUREKA-projekter.

Indhold
EUREKA er en netværksorganisation, hvor nationale forsknings- og innovationsprogrammer kan koordineres i fælles projekter.

40 lande deltager i dag i EUREKA samarbejdet. Dertil kommer, at Sydkorea og Canada har underskrevet partnerskabsaftaler med EUREKA. Det betyder, at begge lande har øremærket midler til EUREKA-projekter. Ønsker man at samarbejde med lande uden for EUREKA-medlemskredsen, er det et krav, at mindst to EUREKA-lande indgår i projektet.

Alle nationale forsknings- og innovationsprogrammer kan i princippet anvendes som dansk grundlag for deltagelse i EUREKA-projekter. Omkring halvdelen af EUREKA-medlemslandene har dedikeret EUREKA-midler. I hovedparten af de øvrige lande gives der forskellige former for incitamenter i nationale forsknings- og innovationsprogrammer til at deltage i internationale EUREKA-projekter.

I Danmark kan alle nationale forsknings- og innovationsprogrammer i princippet anvendes som dansk grundlag for deltagelse i EUREKA-projektet. Kravet er dog, at man ansøger til disse programmer på normale vilkår og at samarbejdet med de udenlandske partnere efterfølgende synkroniseres med den danske del af projektet.

Man kan også vælge at deltage som selvfinansierende, hvis samarbejdet er tilstrækkeligt attraktivt.

Godkendes et projekt som et EUREKA-projekt modtager den en såkaldt EUREKA-label, hvilket i mange lande anses som en kvalitetsstempel. Hvis et projekt afsluttes med succes, er der mulighed for at få det godkendt som en EUREKA Succes Story. Det betyder, at der udarbejdes en international pressemeddelelse, hvor produktet eller konceptet beskrives og de deltagende parter fremhæves.

Hvem kan søge?
Alle virksomheder og forskningsinstitutioner kan i princippet deltage i de fælles forsknings- og innovationsprojekter.

Information
EUREKA Secretariat
Rue Neerveld 107
1200, Bruxelles
Belgien
+32 2 777 0950
info@eurekanetwork.org

EUREKA i Danmark
Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Specialkonsulent Jens Peter Vittrup
Bredgade 40
1260 København K
2518 6601
jpv@fi.dk fi.dk/andreprogrammer-i-eus-7-rammeprogram

2.2.2. COST

Formål
COST er ramme om og forum for et transnationalt samarbejde mellem 35 europæiske lande inden for videnskabelig og teknisk forskning. Dertil kommer Israel, som er associeret medlem. Desuden deltager institutioner fra andre lande fx USA i konkrete aktioner.

Formålet med COST er at fremme europæisk forskningssamarbejde - primært inden for grundforskning og almennyttig forskning.

Denne europæiske ramme giver mulighed for en fleksibel opsætning af forskernetværk, kaldet ’aktioner’. I disse aktioner sker der en koordinering af nationalt finansierede forskningsaktiviteter.

På nuværende tidspunkt løber der ca. 270 aktioner, hvoraf Danmark deltager i knap 200. Forskerne bestemmer selv, hvem de vil samarbejde med, og hvilke problemstillinger der skal fokuseres på.

COST giver ikke penge til forskning, men finansierer alene udgifterne ved koordinering af forskningsaktiviteter. Det drejer sig primært om at dække rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i møder. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har ansvaret for den danske administration af COST-samarbejdet og er repræsenteret i COST’s overordnede komité, Committee of Senior Officials.

Indhold
Alle COST-aktioner gennemføres i fællesskab på områder af fælles interesse. Det enkelte medlemsland finansierer kun sin egen forskning, men har adgang til samtlige resultater. Europa-Kommissionen finansierer koordineringen af aktionerne.

Blandt forskningsområderne kan nævnes:

  • Biomedicin og molekylære biovidenskaber
  • Kemi og molekylære videnskaber og teknologi
  • Earth System Science og miljøstyring
  • Fødevarer og landbrug
  • Skovbrug - produkter og tjenester
  • Mennesker, samfund, kulturer og sundhed
  • Information- og kommunikationsteknologier
  • Materialevidenskab, fysik og nanovidenskab
  • Transport og byudvikling

Hver COST aktion har et specifikt emne, klart definerede mål og klart definerede produkter. Aktionen opnår sine resultater via samarbejdsaktiviteter: Møder, workshops, kortvarige videnskabelige missioner, osv. Aktiviteter skal opbygge effektive netværk, som gerne varer ud over en COST aktions normale varighed på 4 år

Information COST Office
Avenue Louise 149
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 533 38 00
office@cost.eu
cost.esf.org/

Center for Forskningsinfrastruktur
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/

2.2.3. EURATOM – det europæiske atomenergifællesskab

Formål
EURATOM er den nukleare del af EU’s rammeprogram, der omhandler forskning og uddannelse på det nukleare område. Det er en samling handlingsplaner på EU-niveau, som skal støtte og fremme forskning inden for atomenergi. Programmet har til formål at samle viden og udvikle de videnskabelige og tekniske kompetencer og knowhow i forhold til sikkerhed, stabilitet, og effektivitet.

Det indeholder både forskningsaktiviteter vedrørende fission, fusion herunder ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) og strålingsbeskyttelse.

Indhold
Fission
Formålet med fissionsforskningen er at styrke sikkerheden i eksisterende reaktorer og reducere det nukleare affald såvel som at forske i udviklingen af nye reaktorsystemer, der både er mere sikre, og som producerer betydeligt mindre affald. Aktiviteterne omfatter også forskning i strålingsbeskyttelse herunder medicinsk anvendelse af stråling.

Fusion og ITER
Formålet med fusionsforskningen (herunder ITER) er at blive i stand til at udnytte fusionsenergien og derved få en uudtømmelig og miljøvenlig energikilde til erstatning for de fossile energikilder.

En væsentlig del af fusionsforskningen har hidtil været udført på det fælles forsøgsanlæg JET (Joint European Torus) i England. EU har besluttet at gå videre med næste fase gennem deltagelse i det internationale samarbejde om bygning af et nyt forsøgsanlæg, ITER, sammen med de seks andre ITER-partnere: Rusland, Kina, Japan, Sydkorea, USA og Indien.

Den øvrige europæiske fusionsforskning finder sted i medlemslandene på nationale laboratorier, som gennem associeringsaftaler med EU er tilknyttet det fælles program og modtager EU-støtte til projekter under rammeprogrammerne.

I EURATOM-programmet anvendes følgende projekttyper:

  • Integrerede projekter (IP)
  • Ekspertisenetværk (NoE)
  • Specifikke målrettede forskningsprojekter (STREP)
  • Koordineringsaktioner (CA)
  • Specifikke støtteaktioner (SSA)
  • Integration af infrastrukturinitiativer (III)

Hvem kan søge?
Virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter kan få tilskud til at deltage i europæiske projekter inden for kerneenergi. Projekterne skal være transnationale. Det er kun konsortier af partnere fra forskellige medlemslande og tilknyttede stater, der kan søge.

Støtte
Til fissionsforskningen er der under det 7. rammeprogram (2007-2011) afsat 2,1 mia. DKK. Derudover er der afsat 3,9 mia. DKK til EU’s Fælles Forskningscenter (FFC).

Der er afsat ca. 14,6 mia. DKK til fussionsforskning, bl.a. til EU’s deltagelse i ITER. Der kan ikke søges midler direkte fra fussionsprogrammet.

Information DANRO
Rue du Trône 98
1050 Bruxelles
Belgien
+32 2 213 41 66
+32 2 213 41 69 (Fax)
danro@fi.dk
fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/andre-programmer-i-eus-7-rammeprogram/euratom

EURATOM på CORDIS:
cordis.europa.eu/fp7/euratom-fusion/home_en.html

2.3. Støtte til forskere

2.3.1. EUopSTART

EUopSTART yder tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at deltage i udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer.

Formål
EUopSTART er en ordning, der blev etableret i 2011 med afsæt i fire tidligere virkemidler.

EUopSTART har til formål at intensivere internationaliseringen af dansk forskning og styrke samspillet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder om forskning og innovation. EUopSTART yder derfor tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at deltage i udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer.

Der kan søges om tilskud til følgende aktiviteter:

Forberedelse af en ansøgning til europæiske/internationale forskningsprogrammer til:

  • EU’s 7. rammeprogram
  • Det Europæiske Forskningsråd (ERC)
  • Andre internationale ordninger

Forhandling af en europæisk/international tilskudsaftale til:

  • EU’s 7. rammeprogram
  • Andre internationale ordninger

Hvem kan få tilskud?
Tilskud kan gives til EUopSTART-ansøgninger, der er til gavn for dansk forskning eller innovation, og som gennemføres af offentlige eller private virksomheder og videninstitutioner med hjemsted i Danmark. Det er organisationen og ikke individet, der søger EUopSTART-midler. Tilskud fra EUopSTART til private virksomheder gives som de minimis-støtte. Den modtagende virksomhed kan samlet over en periode på tre år maksimalt modtage i alt 200.000 n i de minimis-støtte.

Støtte
Der kan søges tilskud op til 220.000 kr inkl. overhead til forberedelse af:

  • FP7-ansøgninger rettet mod særprogrammerne COOPERATION, og CAPACITIES
  • Ansøgning til European Research Council under EU’s 7. rammeprogram
  • Ansøgninger til en række udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer. De ordninger, der kan søges tilskud til, offentliggøres på FI’s hjemmeside.

Der kan søges om midler til dækning af tilskudsberettigede omkostninger i tilskudsperioden, og som direkte kan henføres til forberedelse af ansøgningen til f.eks. FP7.

Der gives tilskud til:

  • Lønudgifter til den ansøgende organisations medarbejdere
  • Rejser, ophold, møder, seminarer og lignende
  • Ekstern hjælp (konsulentbistand, der betales mod faktura)
  • Egenfinansiering kan enten bestå af kontante midler eller af værdien af de medarbejdertimer opgjort til 600 DKK/time, der indskydes i EUopSTART-projektet

Der kan søges tilskud op til 65.000 DKK inkl. overhead til forhandling af:

  • FP7-tilskudsaftaler rettet mod særprogrammerne COOPERATION, PEOPLE og CAPACITIES
  • Forhandling af tilskudsaftale med en række udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer. De ordninger, der kan søges tilskud til vil, blive offentliggøres på FI’s hjemmeside

Der kan søges om midler til dækning af tilskudsberettigede omkostninger i tilskudsperioden som direkte kan henføres til forhandlingen af f.eks. FP7-tilskudsaftalen. Der gives tilskud til:

  • Lønudgifter til den ansøgende organisations medarbejdere
  • Rejser, ophold, møder, seminarer og lignende

Egenfinansiering kan enten bestå af kontante midler eller af værdien af de medarbejdertimer opgjort til 600 DKK/ time, der indskydes i EUopSTART-projektet.

Tilskudsperioden skal vare mindst en måned og højest et år.

Information
Center for globalisering
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6200
fi@fi.dk
fi.dk/euopstart

2.4. Det fælles forskningscenter – JRC

Formål
Det Fælles Forskningscenter har til formål at yde brugerdreven videnskabelig og teknisk rådgivning til udvikling, implementering og overvågning af EU’s politikker. Centret betragtes som Europa-Kommissionens forlængede arm, når det drejer sig om kontakten til forskere og forskningsmiljøer i EU. JRC er referencecenter for videnskabelige og teknologiske emner, der har interesse for medlemsstaterne. Centret er uafhængigt af særinteresser.

Indhold
Det Fælles Forskningscenter (FFC) er lokaliseret på syv institutter i fem medlemslande.

Forskningsaktiviteter spænder fra miljø over forbrugerbeskyttelse til teknologiske fremtidsstudier.

1. Institut for miljø og bæredygtighed (IES)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 430
Budget: 41,1 mio. EUR (2007)

2. Institut for beskyttelse af borgerne og borgernes Sikkerhed (IPSC)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 420
Budget: 37,2 mio. EUR (2007)

3. Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM)
Beliggenhed: Geel, Belgien
Ansatte: 320
Budget: 39,9 mio. EUR (2007)

4. Institut for Transuraner (ITU)
Beliggenhed: Karlsruhe, Tyskland
Ansatte: 300
Budget: 39,1 mio. EUR (2007)

5. Institut for beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed (IHCP)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 300
Budget: 30,2 mio. EUR (2007)

6. Institut for Energi (IE)
Beliggenhed: Petten, Nederlandene
Ansatte: 230
Budget: 29,2 mio. EUR (2007)

7. Institut for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS)
Beliggenhed: Sevilla, Spanien
Ansatte: 170
Budget: 14,6 mio. EUR (2007)

Information
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
3544 6240
eurocenter@fi.dk

EuroCenter informerer og rådgiver forskere og erhvervsfolk om EU’s 7. rammeprogram.

EuroCenter hjælper med:

  • At finde rundt i FP7, herunder forskningstemaer, projekttyper, regler for deltagelse, afklare hvor projektidéen passer ind, ansøgningsfrister m.m.
  • Vejledning og assistance i forbindelse med ansøgningsarbejde, kontraktforhandling, projektgennem førelse og afrapportering
  • Indhentning af oplysninger og kontakt til Europa-Kommissionen
  • Oplysninger om, hvordan og hvornår man kan søge nationale midler til at forberede eller udarbejde en EU-ansøgning
  • Formidling af viden på informationsmøder og kurser om bl.a. den gode ansøgning til FP7

fi.dk/ffc-faelles-forsknings-center

Information
Europa-Kommissionen
Joint Research Centre
Internal and External Communication
Bruxelles
Belgien
+32.2.2974181
jrc.ec.europa.eu/welcome.htm

Kapitel 2 case:

COCATE: Accoat A/S bidrager til reduktion af CO2 udslippet © European Communities

Baggrund

COCATE er et forsknings- og udviklingsprojekt som er medfinansieret af energidelen af COOPERATION-programmet under EU´s 7. Rammeprogram for forskning og udvikling. Det tværnationale projekt har et budget på 4,5 mio EUR og er bevilget et tilskud på 3 mio. EUR. Projektet ledes af det franske institut IFP – Institut Francais du Pétrole. I alt er der 9 forskningsmæssige og industrielle partnere involveret.

I firmaet Accoat i Kvistgaard i Nordsjælland går innovation og internationalt samarbejde hånd i hånd. Det lå ellers ikke i kortene, da bager Preben Jørgensen for 40 år siden fik idéen til den første bageform med belægning. Men iværksætter- og innovationsånden lever stadig i bedste velgående.

Den europapolitiske dagsorden om at reducere CO2-udslippet er nu rykket ind i Accoats lokaler på Munkegaardsvej. Opsamling, transport og lagring af CO2 under jorden kunne være et af midlerne. Det er her, at Accoat med deres ekspertise og viden inden for overfladebelægning kommer ind i billedet. Rørene skal nemlig være sikre, så CO2-gassen ikke ’æder’ rørene indefra og slipper ud. ”Vi skal kunne levere noget, der er unikt for kunderne. Det skal være unikt enten på råvarer, proces eller design.

”COCATE er vores første EU-finansierede projekt, og vejen ind i projektet gik via en stor fransk kunde inden for olieefterforskning. De anbefalede os som partner i projektet. Da projektet falder i tråd med Accoats kernekompetencer inden for overfladebelægning, takkede vi ja til at være med. Ansøgningsprocessen har været meget nem og smertefri for os, idet den franske koordinator har skrevet hele ansøgningen med få input fra Accoat”, siger Jens Hinke.

Projekt

I projektet skal konsortiet forske i den nye højteknologi CCS, der står for Carbon Capture and Storage. Den handler om, hvordan man opsamler, transporterer og lagrer CO2. Idéen er at samle CO2 op fra kilder, som producerer meget CO2 som f.eks. kraftværker, presse det sammen til det bliver flydende og bagefter transportere og pumpe det ned i jorden eller i havbunden, f.eks. i nedlagte oliebrønde. Det er især transport af CO2, der er udfordringen i dag, og det er her, Accoats kompetencer inden for overfladebelægninger kommer ind i billedet.

Tanken er i lighed med naturgas at transportere CO2 i store pipelines. En af udfordringerne er, at CO2 er en tungere gasart end luft. Sker der uheld i beboede områder, kan det få fatale konsekvenser, idet man bliver kvalt ved at indånde CO2-gas. Desuden tærer CO2 på rørene. Det stiller meget store krav til belægningen i rørene.

Oveni i denne udfordring skal lægges, at CO2-gasser ikke er rene. De kan rumme flere eller færre urenheder i form af f.eks. vand. Temperaturen af gassen er også forskellig. De forskellige CO2-gasser skal håndteres på forskellige måder og kræver i forbindelse med transport i f.eks. rør forskellige belægninger indvendig i rørene. I projektet skal Accoat finde den rigtige løsning, der er tilstrækkelig god og sikker – og til den lavest mulige produktionspris.

Skal rørene belægges med særlige belægninger? Hvordan skal gassen samles op? Kan det f.eks. betale sig at designe et rør-system med opsamlings- og sammenkøringssteder, hvor meget varm CO2-gas fortyndes med en mindre varm CO2-gas? Det er blot nogle af de spørgsmål, som kemikerne i Accoat skal finde svar på i projektet. ”COCATE er et rigtig sjovt og lærerigt projekt, hvor vi skal balancere mellem faglige, praktiske og økonomiske hensyn” siger Jens Hinke og fortsætter: ”Vi får ca. 750.000 DKK og skal levere for 1.500.000 DKK fordelt på tre år”.

Perspektiv

På spørgsmålet om, hvilken effekt det har at deltage i et internationalt offentlig-privat forskningssamarbejde, kan svaret fra udviklingsdirektøren sammenfattes i: Større synlighed, en bedre bundlinje, videnindhentning og nye kontakter. ”Via projektet bliver vi kendt i de rigtige kredse som en seriøs virksomhed. Vi regner med, at det vil resultere i tilbud om nye opgaver, hvor vi igen kan vise, at vi kan levere varen. Vi får skabt kontakt til personer i Norge, Frankrig, Holland og Sydafrika. Vi får udvidet vores internationale netværk, og vi får en masse ny viden hjem til virksomheden”, siger Jens Hinke.

Den nye viden håber han desuden, at de kan anvende på andre områder. ”Vi vil gerne i Accoat være superdygtige til korrosionsproblematikker. Ved at dykke ned i det her emne i projektet, lærer vi forskellige mekanismer og omstændigheder at kende, som kan anvendes på andre felter, f.eks. offshore-industrien, som har problemer med produktionsrør, der korroderer, når olien pumpes op fra undergrunden”, forklarer han.

Accoat er parate til at deltage i flere internationale projekter. ”Vi kan ikke sidde her i Kvistgaard og tro, at vi kan skabe arbejdspladser i Danmark med den viden, vi har, og sidde med skyklapper på. Vi skal ud i den store verden og suge ny viden til os og danne netværk. Det helt store problem bliver at fastholde arbejdspladser i Danmark”.

Udviklingsdirektørens ambition er, at firmaet er langt fremme teknologisk. Det betyder, at de er med i en håndfuld projekter finansieret af danske puljer, blandt andet Højteknologifonden og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

“Vi skal leve af at designe løsninger, der er bedre end konkurrenternes. Vi kan ikke konkurrere på pris alene. De produkter, Danmark skal producere og eksportere, skal rumme viden og højteknologi, og her er samarbejde med udlandet nødvendigt”, afslutter udviklingsdirektøren, som netop har inviteret den franske koordinator til Kvistgaard for at gøde jorden for et nyt samarbejde.

Fakta

Om projektet
Projektets titel: COCATE
Projektholder: IFP – Institut Francais du Pétrole, Frankrig

partnere:
Accoat (Danmark), IFP (Frankrig), Le Havre Region Development Agency (Frankrig), Geogreen (Frankrig), SINTEF Energy Research (Norge), DNV (Norge), TNO (Holland), Port of Rotterdam NV (Holland), SANERI (Sydafrika)
EU bidrag: 3,5 mio EUR Budget: 4,5 mio. EUR Varighed: Januar 2010 – januar 2013

Website og kontakt info Accoat A/S
Munkegårdsvej 16, 3490 Kvistgård
Tlf.: 49 12 68 00
projet.ifpen.fr/Projet/jcms/c_7831/cocate

Om EU’s 7. rammeprogram for forskning og udvikling

EU støtter forskning og udvikling af ny højteknologi via EU’s 7. rammeprogram for forskning (FP7). Mulighederne i programmet er mangfoldige. Fra banebrydende sundhedsprojekter over individuelle stipendier til særlige puljer rettet mod virksomheder.

Første særprogram i FP7 - COOPERATION - støtter forsknings- og netværksprojekter inden for ti udvalgte forskningstemaer der dækker forskellige forskningsemner. Hvert tema har sit eget budget og egne prioriteringer i forskningsemner:

  • Sundhed
  • Fødevarer, landbrug og bioteknologi
  • Informations- og kommunikationsteknologier
  • Nanovidenskab og –teknologi, materialer og nye produktionsteknologier
  • Energi
  • Miljø, herunder klima
  • Transport, herunder luftfart
  • Samfundsvidenskab og humaniora
  • Rumfart
  • Sikkerhed

Der er i alt afsat 32,4 milliarder EUR til COOPERATION i perioden 2007-2013.

Accoat A/S

Accoat A/S hører til Europas førende virksomheder inden for coating med Teflon® (PTFE). Accoat A/S udvikler og fremstiller tekniske løsninger og produkter til industrielle og medicinske formål, hvor fluorplast (Teflon®), PTFE og andre ædle materialer indgår inden for overfladebehandling.

3. UDDANNELSE OG UNGDOMSANLIGGENDER

Livslang Læring er flagskibet i EU’s programmer på uddannelsesområdet. Det er første gang, at et enkelt program dækker de mange uddannelsesmuligheder, der er gennem hele livet - fra barndom til alderdom. Programmet dækker perioden 2007-2013 og er efterfølgeren til de tidligere programmer Sokrates, Leonardo da Vinci og eLearning.

De overordnede mål med Livslang Læring er at fremme den europæiske dimension og europæisk samarbejde inden for alle uddannelsesområder, og at fremme innovation, kvalitet og gennemsigtighed i medlemsstaternes uddannelsessystemer. Endelig skal programmet støtte elever, studerede og voksne i at erhverve de nødvendige kompetencer og kvalifikationer i forhold til personlig udvikling, beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundet og arbejdslivet generelt.

Programmet Livslang Læring har et samlet budget på 7 mia. EUR - eller knap 60 mia. DKK. Formålet med programmet er at støtte projekter og aktiviteter, der via udveksling, samarbejde og mobilitet mellem uddannelsesinstitutionerne i EU sikrer, at det europæiske uddannelsesniveau til stadighed forbedres.

Ønskes der information om uddannelsesprogrammerne generelt, er det en god ide at henvende sig til Styrelsen for International Uddannelse (tidligere Cirius) – se under Information. Styrelsen for International Uddannelse er oprettet i juli 2000 og er en selvstændig statsinstitution knyttet til Undervisningsministeriet.

Styrelsen for International Uddannelse er en serviceorganisation med brugere inden for alle dele af uddannelsesverdenen – fra grundskole til universitet - og fra den formaliserede uddannelse til ungdoms- og kulturaktiviteter, som finder sted uden for det formelle uddannelsessystem.

Styrelsen for International Uddannelse har til opgave at fremme internationaliseringen af uddannelserne i Danmark og har samtidig ansvar for den danske deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer.

Styrelsen arbejder med hele verden og har et stort netværk med andre lande. Ligeledes har Styrelsen for International Uddannelse et godt overblik over de internationale muligheder, der åbner sig for de danske uddannelser og deres elever, studerende og lærere.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
3395 7000
iu@iu.dk
iu.dk

3.1. Livslang Læring

Programmet Livslang Læring er en overbygning, der bygger på fire søjler eller underprogrammer.

Støtten og lånene vil blive givet til projekter, der henhører under hver af disse søjler, og som styrker den enkeltes transnationale mobilitet, bilaterale og multilaterale samarbejdspartnere eller forbedrer kvaliteten af uddannelsesniveauet gennem multilaterale projekter, der f.eks. søger at fremme innovationen.

Formål
Programmets generelle målsætning er at ”bidrage til at udvikle Den Europæiske Union til et avanceret videnbaseret samfund med en bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og større social samhørighed, samtidig med at der sikres en god beskyttelse af miljøet af hensyn til de kommende generationer”.

Det er især hensigten at fremme vekselvirkningerne, samarbejdet og mobiliteten mellem uddannelsessystemerne i EU, således at de bliver en kvalitetsreference på verdensplan.

De specifikke mål for programmet Livslang Læring er blandt andet:

  • At fremme den europæiske dimension og europæisk samarbejde inden for alle uddannelsesområderli>
  • At fremme innovation, kvalitet og gennemsigtighed i medlemsstaternes uddannelsessystemer
  • At støtte elever, studerende og voksne i at erhverve nødvendige kompetencer og kvalifikationer for personlig udvikling, beskæftigelsesegnethed og aktiv deltagelse i samfund og arbejdsliv.

Indhold
De fire søjler eller underprogrammer – en for hver uddannelsessektor – er:

  1. Comenius – grundskole og gymnasiale uddannelser
  2. Erasmus – videregående uddannelser
  3. Leonardo da Vinci – erhvervsuddannelserne
  4. Grundtvig – almen voksenuddannelse.

Søjlerne tager udgangspunkt i de samme aktivitetstyper:

  • Mobilitet
  • Samarbejde i partnerskaber
  • Udviklingsaktiviteter
  • Netværk.

De fire underprogrammer er suppleret med et tværgående program. Overordnet kan programmet inddeles i fire hovedtemaer:

  • Politik og innovation
  • Sprog
  • Udvikling af innovative informations- og kommunikationsteknologiske – projekter.
  • Formidling af resultater opnået via projekterne under programmet livslang læring.

Styrelsen varetager følgende aktiviteter under det Tværgående Program:

  • EU’s sprogpris
  • Euroguidance
  • Europass
  • Eurydice
  • NARIC
  • Studiebesøg for Uddannelseseksperter

Det andet af de tværgående programmer er Jean Monnetprogrammet, der især koncentrerer sig om tilskud til europæiske institutioner og organisationer.

Hvem kan deltage?

EU-programmet Livslang Læring henvender sig til alle uddannelsessektorer lige fra før-grundskole til voksenuddannelse.

Udover EU27, EFTA/EØS-landene Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, herunder også De Kanariske Øer, Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana, Réunion, Azorerne og Madeira samt kandidatlandene Kroatien og Tyrkiet, kan en lang række oversøiske lande og territorier deltage:

  • Grønland
  • Ny Kaledonien
  • Fransk Polynesien
  • Franske sydlige og antarktiske territorier
  • Wallis og Futunaøerne
  • Mayotte
  • St Pierre og Miquelon
  • Aruba
  • Nederlandske Antiller
  • Anguilla
  • Caymanøerne
  • Falklandsøerne
  • South Georgia og de Sydlige Sandwichøer
  • Montserrat
  • Pitcairn
  • Sankt Helena, Ascension Island
  • Tristan da Cunha
  • Britisk Antarktisk territorium
  • Britiske Indiske Ocean
  • Turks og Caicosøerne
  • Britiske Jomfruøer

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
33 95 70 00
iu.dk

GD Uddannelse – Livslang Læring:
ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc78_en.htm

3.1.1. Comenius

-– støtter internationalisering af grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler

Comenius støtter almene uddannelsesaktiviteter for institutioner fra før-skolealderen over grundskolen til gymnasieuddannelserne. Programmet skal fremme den europæiske dimension i undervisningen og støtte sprog-og kulturindlæringen. Desuden skal programmet fremme skolepartnerskaber og inspirere til netværksdannelse mellem institutioner og personer.

Indhold
Comenius-programmet omfatter følgende tilskudsmuligheder:

Skolepartnerskaber
Grundskoler og ungdomsuddannelser kan søge tilskud til 2-årige samarbejder med udenlandske partnere. Der findes to typer skolepartnerskaber: multilaterale, hvor partnerne arbejder sammen tematisk, og bilaterale, som også omfatter klasseudveksling.

Comenius Regio
Kommuner og regioner kan søge tilskud til bilaterale 2-årige transnationale samarbejder, der omfatter forskellige aktører med relation til grundskole eller ungdomsuddannelse.

Efteruddannelse i udlandet
Skoleledere, lærere og andre medarbejdere med relation til grundskole og ungdomsuddannelse kan søge tilskud til efteruddannelsesophold i udlandet.

Assistentordningen
Studerende og dimittender fra seminarier og universiteter kan søge tilskud til et assistentophold på en udenlandsk skole eller gymnasium. Danske skoler kan søge om at værtskab for en udenlandsk assistent.

Individuel elevudveksling
Grundskoler og ungdomsuddannelser der allerede har samarbejdet i et Comenius Skolepartnerskab, kan søge tilskud til at udveksle elever på individuel basis i 3 - 10 måneder.

Forberedende besøg og kontaktseminarer
Med henblik på forberedelse af en ansøgning til Comenius partnerskaber eller centrale Comenius aktioner kan der søges tilskud til deltagelse i et kontaktseminar eller forberedende besøg.

eTwinning
Webbaseret, internationalt samarbejde, partnersøgning, deling af lærerressourcer mm.

Multilaterale projekter Institutioner med ansvar for uddannelse af lærere kan søge tilskud til samarbejder med udenlandske institutioner.

Netværk
Universiteter, professionshøjskoler, skoler m.fl. kan søge tilskud til at deltage i europæiske netværk med fokus på indhentning af viden om særlige emner.

Hvem kan søge?
Programmerne under Livslang Læring er henvendt til forskellige dele af uddannelsessystemet. Nogle programmer omfatter flere sektorer, fx både grundskolen, gymnasieuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Andre programmer retter sig snævert mod fx sprogstuderende.

Comenius retter sig udelukkende mod grundskolen. Dvs. lærere, elever, skoleledere, skolemyndigheder, lærerstuderende, institutioner med ansvar for uddannelse af lærere m.fl. Gælder for institutioner fra før-skolealderen over grundskolen til gymnasieuddannelserne.

Information
Styrelsen for International Uddannelse
Bredgade 36
1260 København K
33 95 70 00
www.iu.dk

GD Uddannelse – Livslang Læring – Comenius:
ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc78_en.htm

3.1.2. Erasmus – videregående uddannelser

Formål
Erasmus skal styrke samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og derved fremme det transnationale samarbejde. I modsætning til tidligere er praktikophold ligestillet med studieophold. Det betyder, at alle studerende nu har mulighed for at tage på praktikophold gennem Erasmus. Desuden kan det administrative personale ved institutionerne komme på jobshadowing ved udenlandske institutioner. Endelig kan virksomheder få støtte til at medarbejdere kan tage på korte studieophold ved et udenlandsk universitet.

Støtten via Erasmus gives udelukkende til de uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter. Det vil sige, at institutionen forpligter sig til at overholde visse principper f.eks. ved ikke at tage studiegebyr for udvekslingsstuderende, at give fuld merit for udvekslingsophold og generelt sikre høj kvalitet i de udvekslingsmuligheder, der findes inden for programmet.

Indhold
Videregående uddannelsesinstitutioner, der har dette charter kan søge om tilskud til en lang række aktiviteter under Erasmus-programmet. Der kan bl.a. søges tilskud til:

Studie- eller praktikophold for studerende
ved en Erasmus-partnerinstitution eller i offentlige eller private virksomheder, NGO´er eller andre organisationer. Der kan være tale om et studieophold, et praktikophold eller en kombination af studie- og praktikophold.

Et studieophold under Erasmus-programmet skal vare mellem 3 og 12 måneder og være fuldt meritgivende. Den studerende skal have afsluttet første år af studiet.

Ophold for undervisere og andre ansatte
ved en Erasmus-partnerinstitution eller i virksomheder, herunder undervisnings- og træningsophold, studiebesøg, jobshadowing, deltagelse i seminarer, konferencer mv.

Under Erasmus-programmet kan der ansøges om følgende typer af ophold for undervisere og andre ansatte:

Undervisningsophold ved partnerinstitution
Opholdet skal bestå af minimum 5 undervisningstimer og må maksimalt vare 6 uger. Inden opholdet skal der foreligge et undervisningsprogram, der er godkendt af hjeminstitution og Erasmus-partnerinstitutionen.

Træningsophold ved partnerinstitution
Studiebesøg eller jobshadowing ved en Erasmus-partnerinstitution. Opholdet skal vare mellem én (fem arbejdsdage) og 6 uger, og der skal foreligge et arbejdsprogram, der er godkendt af hjeminstitutionen og Erasmus-partnerinstitutionen.

Træningsophold i virksomheder
Ophold i en europæisk virksomhed, som den ansattes institution har et samarbejde med. Opholdet skal vare mellem én (fem arbejdsdage) og 6 uger og kan fx omfatte følgende aktiviteter:

  • Træningsophold
  • Seminarer og workshops
  • Kurser

I forbindelse med træningsophold i en virksomheden skal der foreligge et arbejdsprogram, der er godkendt af hjeminstitutionen og virksomheden.

Erasmus-sprogkursus
(EILC – Erasmus Intensive Language Courses)
 Danske videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, og organisationer, der er specialiseret i sprogundervisning, kan søge om tilskud til at afholde intensive sprogkurser.

Europa-Kommissionens tilskud til afholdelse af intensive sprogkurser i Danmark vil for 2010-11 udgøre 7.500 EUR pr. afholdt kursus. Et kursus består af 15 studerende og skal finde sted umiddelbart før en undervisningsperiode, dvs. før efterårs- og vintersemestret. Den minimale varighed for et intensivt sprogkursus er 60 undervisningstimer, og den maksimale varighed er 6 uger.

Kurserne skal indeholde både en kulturel og en sproglig del og give de studerende mulighed for at deltage i kulturelle og sociale arrangementer.

Intensive programmer
Erasmus-institutioner fra mindst tre forskellige lande har mulighed for at gå sammen om at udvikle og afholde et fælles studieforløb med deltagelse af op til 20 undervisere og 60 studerende. Disse intensive programmer kan vare 2-6 uger.

Et intensivt program kan enten afholdes som en enkeltstående aktivitet eller gentages over et begrænset antal år (maksimalt 3 år med årlig fornyelse af ansøgning).

Forberedende besøg
Videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, kan ansøge om tilskud til forberedende besøg ved en partnerinstitution, i en virksomhed eller i forbindelse med en ansøgning om et intensivt program eller et multilateralt projekt.

Der gives tilskud til:

  • Forberedende besøg som led i en IP-ansøgning
  • Forberedende besøg til etablering af samarbejde med nye partnere
  • Forberedelse af multilaterale projekter og netværk

Som noget nyt har EU Kommissionen åbnet mulighed for, at institutioner der arbejder på en ansøgning til et multilateralt projekt eller netværk kan søge om tilskud til forberedende besøg i Styrelsen for International Uddannelse.

Tilskud til rejse- og opholdsudgifter beregnes separat. Der gives som udgangspunkt 500 EUR i tilskud til rejseudgifter. Tilskud til opholdsudgifter er på enten 120 eller 150 EUR pr. døgn, afhængigt af land. Et forberedende besøg kan maximalt vare fem dage.

Multilaterale projekter og netværk hvor partnere fra minimum tre lande samarbejder om at udvikle den videregående uddannelsessektor, fx ved udarbejdelse af fælles studiemoduler eller projekter, der styrker samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, kan ansøge om tilskud til multilaterale projekter og netværk. Tilskud til disse projekttyper skal søges direkte hos Europa-Kommissionen.

Der findes to forskellige typer af Erasmus-projekter: Multilaterale projekter og multilaterale netværk.

1.Multilaterale projekter
>Erasmus-partnerinstitutioner og evt. virksomheder fra minimum tre lande kan få tilskud til projekter, der varer mellem 2 og 3 år og bidrager til udvikling i den videregående uddannelsessektor. Projektet skal dreje sig om ét af følgende områder:

  • Samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder
  • Social integration i videregående uddannelser, dvs. styrkelse af adgang og gennemførelse af underrepræsenterede gruppers deltagelse i videregående uddannelse
  • Mobilitetsstrategier og fjernelse af hindringer for mobilitet inden for videregående uddannelse, herunder projekter om IKT, udvikling af mobilitetsvinduer og underviseres betydning for udgående mobilitet
  • Støtte til moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelse, herunder reform af læseplaner (udvikling af parallelle og fælles grader), forvaltnings-og finansieringsreformer
  • Fremme af ekspertise og innovation på videregående uddannelser, herunder projekter der handler om videntrekanten, dvs. sammenkædning af uddannelse, forskning og innovation.

multilaterale netværk
I Europa-Kommissionen kan videregående uddannelsesinstitutioner også søge om tilskud til at danne såkaldte akademiske netværk med deres Erasmus-partnere. Netværkssamarbejdet har til formål at samle de bredeste og mest specifikke kompetencer inden for et givet fagområde. Ne