Sti

Folk
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Bliver det nuværende EU så invaderet af folk fra Central- og Østeuropa?
Det er ikke første gang, at EU er blevet udvidet med flere lande, men det er første gang, at der efter al sandsynlighed kommer så mange nye lande med i Unionen på én gang. Og det er første gang, at der kommer lande med, som i en lang periode i historien har været under kommunistisk styre.

Det var Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Belgien og Holland, der i sin tid startede det hele. Så kom Danmark med sammen med Irland og Storbritannien i 1973. I 1981 var det Grækenlands tur. I 1986 kom Spanien og Portugal med, og endelig kunne også Østrig, Sverige og Finland i 1995 skrive EU-medlemsland på deres visitkort.

Specielt da Grækenland, Spanien og Portugal blev medlemmer af det nuværende EU, var der stor frygt i de "gamle" medlemslande for, at de ville blive invaderet af fattige grækere, spaniere og portugisere. Men det skete aldrig. De fleste blev i stedet hjemme og nød godt af, at deres land efter medlemskabet af EU blev rigere end før. Det samme gjorde sig gældende, da Irland blev medlem. Faktisk var der flere både irere, spaniere og portugisere, som tidligere havde boet i et andet EU-land, der rejste hjem, end der var folk, der rejste væk fra deres hjemland.

Der er lavet forskellige undersøgelser af sandsynligheden for en invasion af borgere fra de kommende medlemslande. Og der er ikke noget, der tyder på, at de nuværende medlemslande bliver over-svømmet! Tværtimod vil det også med disse lande være sådan, at jo større økonomisk vækst, desto mere attraktivt vil det være at blive i sit eget land og nyde godt af fremgangen. Og når alt kommer til alt, så skal der en del til, før man beslutter sig for at rejse fra familie, venner, arbejde og vante omgivelser.

Faktisk er det i dag kun omkring to procent af EU's befolkning, der bor og arbejder i et andet EU- land. Det kan dog ændre sig i fremtiden, for som det ser ud i øjeblikket, vil der om nogle år være mangel på arbejdskraft. Derfor vil det være en fordel, at vi i et udvidet EU har ret til at rejse og arbejde, hvor vi vil.

Der er ikke umiddelbart nogen grund til at frygte, at Danmark bliver invaderet af folk fra Central- og Østeuropa. En undersøgelse viser, at meget få fra de kommende medlemslande er interesserede i at arbejde i Danmark. Kun folk i de baltiske lande nævner Danmark som et oplagt land at rejse til for at arbejde. Tyskland er det land, som flest gerne vil rejse til for at arbejde.

Der er selvfølgelig særlige grænseproblemer i de lande, der støder op til mange af de kommende medlemslande - for eksempel Tyskland og Østrig. Så for at være helt sikker på, at folk fra de central- og østeuropæiske lande ikke bare flytter til de nuværende medlemslande, når de bliver medlemmer, så er EU-landene indbyrdes blevet enige om at kunne kontrollere og begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed fra de nye medlemslande i op til syv år, efter at de er blevet medlemmer. Det er nu ikke alle lande, der indtil videre har ønsket at bruge den regel.

Hvad med alle de kriminelle, der bare kommer for at plyndre og stjæle?
Der er mange, der er bekymrede for, at EU, efterhånden som de nye medlemmer bliver optaget, vil blive plaget af organiseret kriminalitet. Alt tyder dog på, at det modsatte vil blive tilfældet. Udvidelsen vil gøre det sværere for eksempel at være narkohandler, at hvidvaske penge, at smugle våben, at stjæle og eksportere biler og at udføre terrorisme.

For det første fordi de kommende medlemslande skal overholde EU's regler vedrørende de landegrænser, som i fremtiden bliver EU's nye ydre grænser, for eksempel med hensyn til bekæmpelse af kriminalitet. For det andet er der i EU et tæt samarbejde mellem politi og andre retslige myndigheder. Der bliver indført mere avancerede politimetoder, samtidig med at kontrollen med
kriminalitet på tværs af grænserne bliver bedre. Det bliver lettere at spore og pågribe de kriminelle, fordi alle EU's lande får adgang til et fælles register over kriminelle, hvilket alt i alt gør det mindre attraktivt og mere besværligt at overtræde love.

Vi er sammen - men stadig forskellige
Når alle de nye kandidatlande er kommet med i EU, vil der være i alt 28 forskellige selvstændige nationer. Med Balkan og andre naboområder til EU i tankerne er der ingen sikkerhed for, at der ikke kommer endnu flere udvidelser i fremtiden. I alle landene vil der være forskellige befolkningsgrupper og traditioner, som alle på hver deres måde vil være med til at gøre EU til en mangfoldig og ressourcestærk del af verden.

Måske kender du allerede til et eller flere af de kommende medlemslande i EU. Under alle omstændigheder har du på de næste sider mulighed for at lære lidt mere om de nuværende 13 kandidatlande - og hvorfor det betyder så meget med en fælles europæisk fremtid.

Der er ingen tvivl om, at EU bliver rigere - både materielt og menneskeligt, når dørene mod øst bliver slået op. Der bliver bedre mulighed for at udveksle erfaringer og lære af hinanden på tværs af EU's indre grænser. Men der er heller ingen tvivl om, at det på nogle områder bliver svært at håndtere udvidelsen - for eksempel hvad angår konkurrence på arbejdskraft, uddannelse, varer og tjenesteydelser. Det vil i perioder få mange til at føle sig utrygge og trængte. Men samtidig vil de unge i det kommende, udvidede EU få mulighed for at rejse og studere i udlandet. Alle får adgang til et meget større marked. Alle får glæde af, at miljøet og levestandarden i Europa bliver forbedret. Men vigtigst af alt er udvidelsen med til at sikre, at EU fortsat er et fredeligt og sikkert sted at leve.

Hvad bliver ændret, når de nye lande kommer med?

  • Der bliver flere officielle sprog end de nuværende 11. (Mange af EU-dokumenterne findes på alle officielle sprog.)
  • Danmark har i dag 3 af de 87 stemmer i Ministerrådet. Der er lagt op til, at Danmark efter udvidelsen skal have 7 stemmer af i alt 345 stemmer.
  • Danmark har i dag 16 medlemmer af Europa-Parlamentet ud af 626 medlemmer - alle folkevalgte. Efter udvidelsen får Danmark 13 medlemmer ud af 732.
  • Alle medlemslande beholder en kommissær i Europa-Kommissionen. Når antallet af kommissærer kommer op på 28, så skal stats- og regeringscheferne igen tage stilling til, hvordan kommissærposterne skal fordeles.

Danmark
Der bor i alt omkring 5,3 millioner mennesker i Danmark - det svarer til 1,42 procent af indbyggerne i de nuværende medlemslande.
Hovedstaden hedder København. I hovedstadsområdet bor lidt over 1 million mennesker.
Der bor cirka 260.000 udenlandske statsborgere i Danmark - det dækker over både asylansøgere, flygtninge, indvandrere og andre udenlandske statsborgere. Knap 55.000 af dem kommer fra nuværende EU-medlemslande.
Danmark er 43.004 km2.
Danmark har 3.558 km jernbane og 71.600 km
hoved-/motorvej.
I 2000 havde 68 procent af danskerne mobiltelefon. Samme år havde 41 procent af de nuværende EU-medlemslandes indbyggere mobiltelefon.
I 2000 var 5,3 procent af danskerne arbejdsløse. Samme år var 3,4 procent af de unge under 25 år arbejdsløse.
8,2 procent af befolkningen i de nuværende EU-medlemslande var arbejdsløse, og af dem var 16,2 procent under 25 år.
Den samlede danske eksport i 2000 beløb sig til 405 milliarder kroner (55 milliarder euro).
Samme år var den samlede import på omkring 360 milliarder kroner (48 milliarder euro).
Den danske grundlov er fra 1849 og blev senest revideret i 1953.
Danmark blev medlem af EU - dengang EF - i 1973 efter en folkeafstemning i 1972.

Jean Monnet - citat
"Vi forener ikke lande. Vi forener folk." - Jean Monnet (1888-1979), fransk embedsmand, europæisk statsmand og den åndelige ophavsmand til det overnationale samarbejde og EU.

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen