Sti

Fællesskabs-aktiviteter fra 8. juli 2013 og frem...
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

08/07/2013

På menuen er der i denne uge bl.a. Erasmus-statistikker, højere læreanstalter uden for Europa,  inno-investeringer og meget mere...

    Listen over kommende begivenheder er bragt til orientering og vi tager forbehold over for senere ændringer.  

    Udvalgte fremtidige begivenheder:


  • 8/7: Europa-Kommissionen skitserer planer for at lette toldformaliteter for skibe
    Kommissionen vil udsende en meddelelse med forslag om at oprette et blåt bælte (Blue Belt) – et område, hvor skibe kan operere frit ud af og inden for EU's indre marked med et minimum af administrative byrder. Den vil foreslå to vigtige foranstaltninger for at lette toldbehandlingen for skibe og yderligere udvide fordelene ved det indre marked til søtransport.
    Baggrund
    Fri bevægelighed for varer er en grundlæggende frihed i henhold til EU-retten, men det er endnu ikke en realitet for den maritime sektor. I dag bliver et skib, der sejler fra Antwerpen til Rotterdam, stadig fra et toldmæssigt synspunkt behandlet, som om det kom fra Kina. Når skibene forlader medlemslandenes territorialfarvande (12 sømil fra kysten), anses de for at passere de ydre grænser. Så skibe, der rejser mellem havne i to forskellige medlemslande, anses for at have forladt EU's toldområde og står derfor gang på gang over for toldformaliteter både i afgangshavnen og i ankomsthavnen, selvom de begge er EU-havne. Det blå bælte vil reducere disse administrative forhindringer, så søtransporten kan udnytte sit fulde potentiale.
    Forslaget om det blå bælte følger op på den revision af havnepolitikken, der blev vedtaget den 23. maj 2013, og som har til formål at fremme konkurrenceevnen for Europas havne og frigøre deres vækstpotentiale. Meddelelsen blev også nævnt i akten for det indre marked II i oktober 2012, der har som mål at forbedre det indre marked for søtransport.

  • 8/7: Kommissionen offentliggør de årlige Erasmus-statistikker
    Den 8. juli vil Kommissionen fremlægge de seneste tal for Erasmus-studerendes mobilitet.
    Baggrund:
    De første godt 3 000 unge Erasmus-studerende fra 11 lande tog til udlandet for at læse i 1987. I dag deltager over 250 000 studerende hvert år i det meget populære udvekslingsprogram, som dækker samtlige EU-lande samt Schweiz, Lichtenstein, Island, Norge og Tyrkiet.
    Erasmus er åbent for både studerende og personale – de fleste siger, at deres Erasmus-ophold var en positiv oplevelse både personligt og fagligt. Blandt velkendte Erasmus-studerende kan nævnes den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt, Cecilia Malmström, EU-kommissær for indre anliggender, Jyrki Katainen, den finske statsminister, og Jakub Chrenowicz, førstedirigent ved Podlasie Opera og Filharmoniorkester i Polen.
    På institutionelt plan støtter Erasmus også fælles projekter, sommerkurser og netværk. Sammen med individuel mobilitet blandt de ansatte er de afgørende for at højne kvaliteten af vore dages studerende og åbne universiteter og andre højere læreanstalter for samarbejde hen over grænserne.
    Det nye EU-program for uddannelse, ungdom og sprog, der skal løbe af stabelen i januar 2014, bygger videre på Erasmus' fundament ved at give 4 millioner mennekser (de fleste under 25) mulighed for at læse, uddanne sig, undervise eller udføre frivilligt arbejde i udlandet i 2020. Deres internationale erfaring og de færdigheder, de erhverver, øger deres muligheder for at få job og gøre karriere. Det nye program forventes at få et budget på 14,5 mia. euro for 2014-2020 – 40 % mere end de nuværende programmer.

  • 10/7: Kommissionens ugentlige møde
    I denne uge bl.a. om rejsereglerne for forbrugere og erhvervslivet samt en innovationsinvesteringspakke - Læs mere...
  • 10/7: Forslag om en fælles afviklingsmekanisme for bankunionen
    Den 10. juli vil Kommissionen fremsætte et forslag til en fælles afviklingsmekanisme, der skal tage sig af konkurstruede banker. Mekanismen vil supplere den fælles tilsynsmekanisme.
    Den fælles afviklingsmekanisme skal sikre, at hvis en bank, der er underlagt den fælles tilsynsmekanisme, kommer i alvorlige vanskeligheder, kan dens afvikling forvaltes effektivt. Den foregriber ikke skrappere tilsyn. I tilfælde af grænseoverskridende konkurser vil det være mere effektivt end et netværk af nationale afviklingsmyndigheder, og man undgår risikoen for spredning.
    Den fælles afviklingsmekanisme vil anvende de proceduremæssige regler for genopretning og afvikling af banker – der forventes vedtaget snart – i bankunionen.
    Baggrund
    Den fælles afviklingsmekanisme blev annonceret af Kommissionen i meddelelsen om en køreplan for en bankunion (september 2012) og i udkastet til en udbygget og egentlig økonomisk og monetær union (november 2012).
    Det Europæiske Råd i december 2012 erkendte behovet for at oprette en enkelt afviklingsmekanisme til at ledsage den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen. I marts 2013 forpligtede Det Europæiske Råd sig til at fuldføre bankunionen via en række trin, og bekræftede, at Kommissionens forslag om en fælles afviklingsmekanisme burde undersøges som en prioritet med henblik på vedtagelse i den nuværende valgperiode.
    Europa-Parlamentet har konsekvent opfordret til større integration i ordningen for afvikling af banker, og i en beslutning vedtaget den 13. juni 2013 opfordrede det Kommissionen til så hurtigt som muligt at vedtage forslaget om oprettelse af den fælles afviklingsmekanisme.

  • 10/7: Planer om en gennemgribende reform af EU's samhørighedspolitik til afgørende afstemning i Parlamentets udvalg for regionalpolitik

    Den 10. juli vil de vigtigste elementer i Kommissionens forslag til reform af, hvordan strukturfondenes midler anvendes og forvaltes, blive sat til afstemning. Medlemmerne af Europa-Parlamentets udvalg for regionalpolitik skal træffe afgørelse om nye regler, der omfatter kravet om at koncentrere midlerne på centrale vækstområder som støtte til små og mellemstore virksomheder, forskning og innovation samt en kulstoffattig økonomi. Hvis afstemningen går igennem, opfordrer Europa-Kommissionen medlemslandene og regionerne til at optrappe deres planlægning for perioden 2014-2020, så EU-finansierede projekter kan starte til tiden for at tackle udfordringer som arbejdsløshed og manglende konkurrenceevne.
    MEP'er fra udvalget for regionalpolitik skal stemme om 5 betænkninger i den samlede lovgivningspakke om samhørighed. Det skulle give medlemslandene og regionerne den klarhed, de behøver for at forberede de nye EU-finansierede programmer. De nye regler vil give langt bedre redskaber til at tackle nogle af de vigtigste udfordringer for EU som arbejdsløshed, manglende konkurrenceevne og klimaændringer.
    Baggrund
    Regionaludvalgets afstemning dækker fire særskilte forordninger om Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), det europæiske territoriale samarbejde og Den Europæiske Gruppe for Territorialt Samarbejde (EGTS). Den vil desuden omfatte det meste af den såkaldte forordning om fælles bestemmelser, der fastsætter de fælles regler for alle de europæiske struktur- og investeringsfonde. Udvalgets afstemning kommer efter forhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, men skal stadig bekræftes ved en afstemning i Parlamentets plenarforsamling i efteråret.

  • 10/7: Europa-Kommissionen opdaterer rejsereglerne for forbrugere og erhvervslivet
    Med udgangspunkt i den seneste udvikling på rejsemarkedet fremsætter Europa-Kommissionen et forslag til at modernisere det nuværende direktiv om pakkerejser (direktiv 90/314/EØF).  Forslaget ledsages af en meddelelse, der beskriver den bredere retlige og økonomiske kontekst.
    Baggrund:
    I 1990 vedtog EU pakkerejsedirektivet, som giver de rejsende væsentlige rettigheder i hele EU i forbindelse med køb af pakketure og pakkerejser. Det omfatter bl.a. ret tilinformationer, erstatningspligt i tilfælde af mangelfulde ydelser og beskyttelse mod insolvens/hjemtransport.
    Rejsemarkedet har ændret karakter, siden direktivet blev vedtaget, især efter internettets udbredelse. Direktivet bør derfor ændres og tilpasses denne udvikling. Moderniseringen er én af de handlinger, der er nævnt i den europæiske forbrugerdagsorden (maj 2012) og i den anden rapport om unionsborgerskab (maj 2012).
    Forslaget fremsættes som reaktion på flere opfordringer fra interesserede parter, Europa-Parlamentet og medlemslandene om at modernisere pakkerejsedirektivet for at tage højde for den seneste udvikling på rejsemarkedet.

  • 10/7: Innovationsinvesteringspakken
    Kommissionen vil fremlægge en pakke med investeringer på flere milliarder euro for at sætte gang i forskning og innovation i sektorer, som er afgørende for de europæiske økonomier og samfund. Pakkens hjørnesten er fem offentlig-private partnerskaber inden for: innovativ medicin, luftfart, biobaserede industrier, brændselsceller og brint samt elektronik. 
    Midler fra EU's næste forsknings- og innovationsprogram, Horisont 2020, vil supplere penge fra erhvervslivet og EU-landene.  Målet med partnerskaberne er at finde løsninger på store udfordringer som nedbringelse af CO2-udslippene eller udvikling af den næste generation af antibiotika.  De vil også medvirke til at skærpe det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne, herunder SMV'ernes, og skabe nye job i nye og hurtigtvoksende sektorer.
    Der er desuden tale om forslag om at samle EU-landenes ressourcer til udvikling af nye behandlingsformer mod fattigdomsrelaterede sygdomme, til udvikling af teknologier til måling af industriel konkurrenceevne, til støtte af højteknologiske SMV'er og til løsninger for ældre og handicappede, der giver dem mulighed for at bo sikkert i deres hjem.  Pakken vil desuden forlænge et initiativ om at samle investeringer i forvaltning af lufttrafik til støtte for det fælles europæiske luftrum.

  • 11/7: Kommissionen vedtager meddelelse om europæisk højere uddannelse ude i verden
    Strategiske partnerskaber med højere læreanstalter uden for Europa skærper de europæiske højere uddannelsers kvalitet og bidrager til innovation og jobskabelse ved at give europæiske kandidater bredere færdigheder og ved at tiltrække studerende, forskere og universitetsfolk fra andre lande til EU. De europæiske universiteter har glimrende forbindelser med andre i Europa, men mange mangler en klar strategi for at styrke deres bånd med partnere uden for Europa. Derfor vil Kommissionen den 10. juli vedtage en meddelelse om europæisk højere uddannelse ude i verden. Den vil indeholde henstillinger til, hvordan Europas 4 000 højere læreanstalter rent strategisk kan gøre sig bemærkede i resten af verden. Der vil blive givet over 400 millioner om året til at give europæiske universiteter mulighed for at samarbejde med partnere i hele verden som led i EU's nye program for uddannelse, ungdom og sport.

  • 11/7: Forbedret forvaltning af havarealet: en mulighed for blå vækst i Middelhavet
    En ny undersøgelse fra Europa-Kommissionen viser, at etablering af maritime zoner, herunder eksklusive økonomiske zoner (EEZ), i Middelhavet ville gavne EU's dagsordener om blå vækst og bæredygtighed.

  • 17/7: Kommissionen foreslår bedre efterforskning og retsforfølgning af kriminalitet mod EU-budgettet
    Onsdag den 17. juli vil Europa-Kommissionen fremsætte forslag om oprettelse af den europæiske anklagemyndighed og styrkelse af Eurojust (EU's agentur for retligt samarbejde i kriminalsager). Oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed er nedfældet i Lissabontraktaten (artikel 86 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Det samme gælder styrkelsen af Eurojust (artikel 85). Den europæiske anklagemyndighed vil kun få bemyndigelse til efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der påvirker EU-budgettet. Den vil blive oprettet med de eksisterende ressourcer på europæisk plan baseret på erfaringerne fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og skal arbejde i tæt samarbejde med Eurojust.

  • 24/7: Kommissionen vedtager meddelelse om skyggebanksystemet og forelægger udkast til forordning om pengemarkedsfonde
    Onsdag den 24. juli vedtager Kommissionen en meddelelse om skyggebanksystemet. Samme dag fremlægger Kommissionen sit forslag til en forordning om pengemarkedsfonde, som er et af de indsatsområder, der fremhæves i meddelelsen.
    Baggrund:
    Skyggebankerne yder en form for kreditformidling, der berører enheder og aktiviteter, som ligger uden for det almindelige banksystem, og reguleres ikke på samme måde som almindelige banker. De opererer uden for det almindelige banksystem, men beskæftiger sig stadig med banklignende virksomhed. Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) anslår groft, at skyggebankernes aktiviteter tegnede sig for ca. 51 billion EUR i 2011, en stigning fra 21 billion EUR i 2002. Det svarer til 25-30 % af det samlede finansielle system og halvdelen af alle bankaktiver. Skyggebankerne er derfor systemisk vigtige for Europas finansielle system.
    EU har taget ved lære af den finansielle krise og har gennemført reformer med henblik på bedre at regulere den finansielle sektor generelt og banksektoren specifikt. Hele skyggebanksektoren er dog endnu ikke fuldt reguleret. Vi skal sørge for, at der ikke opbygges risikoelementer i den uregulerede skyggebanksektor, bl.a. at de nye bankregler ikke medfører, at visse aktiviteter i den almindelige banksektor flytter i retning af den uregulerede skyggebanksektor. Kommissionens meddelelse følger op på sidste års grønbog om skyggebanker. Den giver et resumé af den indsats, der er gjort indtil videre, og tegner et billede af eventuelle yderligere foranstaltninger på dette vigtige område.
    Pengemarkedsfonde er en vigtig kilde til kortfistet finansiering for de finansielle institutioner, virksomheder og staten. I Europa tegner pengemarkedsfondene sig for ca. 22 % af de kortfristede gældsinstrumenter, der udstedes af staten eller erhvervslivet. Samtidig tegner de sig for 38 % af den kortfristede gæld, der udstedes af bankerne. På grund af den systemiske afhængighed mellem pengemarkedsfondene og banksektoren samt virksomhedernes og statens finanser er der i forbindelse med det internationale arbejde vedrørende skyggebanker især blevet set på pengemarkedsfondenes operationer. Rådet for Finansiel Stabilitet og andre institutioner, såsom Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), har analyseret den finansielle sektor og er kommet frem til den konklusion, at pengemarkedsfondene ikke er reguleret nok, selv om de har systemisk betydning. Forslaget til den nye forordning vil imødekomme de forskellige anbefalinger, der er givet.

  • 27/7: Kommissionen udsender meddelelsen "I retning af en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor"
    Den 24. juli vedtager Europa-Kommissionen en meddelelse, der skitserer nogle foranstaltninger til at øge effektiviteten i Europas forsvars- og sikkerhedssektor. Meddelelsen fokuserer på en række politikområder i sektoren, såvel inden for industripolitik, det indre marked (offentlige indkøb på forsvarsområdet) og forskning, som andre områder, f.eks. rummet og energi. Der bliver set på, hvordan EU kan hjælpe medlemslandene med at styrke Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (FSFP), og der opstilles nogle forslag til at fremme innovation, vækst og jobs ved at skabe sammenhæng mellem de civile og militære områder og indføre foranstaltninger til at støtte SMV'er på det forsvarsmæssige område.
    Meddelelsen vil være Kommissionens bidrag til de kommende drøftelser om forsvar på Det Europæiske Råds møde i december 2013 i overensstemmelse med Rådets konklusioner a 14. december 2012.

  • 4/9: Europa-Kommissionen vedtager meddelelse om skyggebanker og foreslår et udkast til en forordning om pengemarkedsfonde
    Onsdag den 4. september vedtager Kommissionen en meddelelse om skyggebanker. Samme dag fremlægger den sit forslag til en forordning om pengemarkedsfonde – et af de indsatsområder, der er beskrevet i meddelelsen.
    Baggrund:
    Skyggebanker yder en form for kreditformidling, der berører enheder og aktiviteter, som ligger uden for det almindelige banksystem. Skyggebankerne er ikke reguleret på samme måde som almindelige banker. De opererer uden for det almindelige banksystem, men beskæftiger sig stadig med banklignende virksomhed. Rådet for finansiel stabilitet (FSB) anslår groft, at skyggebankernes aktiviteter tegnede sig for ca. 51 bio. euro i 2011, en stigning fra 21 bio. i 2002. Det svarer til 25-30 % af det samlede finansielle system og halvdelen af alle bankaktiver. Skyggebankerne er derfor systemisk vigtige for Europa finansielle system.
    EU har taget ved lære af den finansielle krise og har gennemført reformer med henblik på bedre at regulere den finansielle sektor generelt og banksektoren specifikt. Hele skyggebanksektoren er dog endnu ikke fuldt reguleret. Vi skal sørge for, at der ikke opbygges risikoelementer i den uregulerede skyggebanksektor, bl.a. at de nye bankregler ikke medfører, at visse aktiviteter i den almindelige banksektor flytter i retning af den uregulerede skyggebanksektor. Kommissionens meddelelse følger op på sidste års grønbog om skyggebanker. Den giver et resumé af den indsats, der er gjort indtil videre, og tegner et billede af eventuelle yderligere foranstaltninger på dette vigtige område.
    Pengemarkedsfondene er en vigtig kilde til kortfristet finansiering for de finansielle institutioner, virksomheder og staten. I Europa tegner pengemarkedsfondene sig for ca. 22 % af de kortfristede gældsinstrumenter, der udstedes af staten eller erhvervslivet. Samtidig tegner de sig for 38 % af den kortfristede gæld, der udstedes af bankerne. På grund af den systemiske afhængighed mellem pengemarkedsfondene og banksektoren samt virksomhedernes og statens finanser er der i forbindelse med det internationale arbejde vedrørende skyggebanker især blevet set på pengemarkedsfondenes operationer. Rådet for finansiel stabilitet og andre institutioner, såsom Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), har analyseret den finansielle sektor og er kommet frem til, at pengemarkedsfondene ikke er reguleret nok, selv om de har systemisk betydning. Forslaget til den nye forordning vil imødekomme de forskellige anbefalinger, der er givet.

  • 5-6/9: EU på G20-topmødet i Strelna (Rusland) : Styrkelse af den globale tillid og støtte til det globale opsving
    G20-topmødet finder sted den 5.-6. september i Sankt Petersborg under russisk formandskab. EU vil være repræsenteret af Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy.
    Den 23. juli oplyste de to formænd i et åbent brev de 28 stats- og regeringschefer om de vigtigste punkter på dagsordenen ved G20-topmødet.
    De opfordrer de øvrige G20-ledere til at styrke den globale tillid og forblive opmærksomme og proaktive i deres støtte til det globale opsving og finde vejen til en stærk, ligevægtig, holdbar og inklusiv vækst. Deres prioriteter på mødet er: 1) at vækst og beskæftigelse skal være øverst på dagsordenen, 2) at den finansielle reform skal gennemføres, 3) at arbejdet med at forhindre skatteunddragelse og skattesvig skal fremmes, og 4) at reformen af den internationale finansielle arkitektur skal afsluttes, og der skal gøres fremskridt i arbejdet i forbindelse med udvikling, bekæmpelse af korruption og energi.
    Baggrund:
    Det 8. G20-topmøde afholdes i Rusland. Sidste års møde fandt sted i Los Cabos i Mexico, og i 2014 vil det foregå i Brisbane under Australiens formandskab den 15.-16. november 2014.
    G20 samler hele verdens mest udviklede lande og største vækstøkonomier og har foruden EU 19 medlemmer (Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Republikken Korea, Rusland, Saudi-Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland og USA). Tilsammen tegner de sig for 90 % af det verdens samlede BNP, 80 % af verdenshandelen og to tredjedele af verdens befolkning.
    G20 anses for at være verdens største forum for globalt økonomisk samarbejde. G20-ledernes proces blev lanceret i 2008 på fælles initiativ af EU og USA

  • 9-12/9: Samling i Europa-parlamentet

  • 24/10: Møde i det Europæiske Råd
  • Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 02/08/2013  |Til toppen