Sti

Fællesskabs-aktiviteter fra 20. januar 2013 og frem...
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

18/01/2013

På søndag er der åbningsceremoni for Košice/Slovakiet - kulturby 2013.
Mandag mødes Eurogruppen, tirsdag Ecofin, onsdag er der Kommissions-møde om bl. alternative brændstoffer, torsdag er der overtrædelsespakker og EU-Brasilien-topmøde...

    Listen over kommende begivenheder er bragt til orientering og vi tager forbehold over for senere ændringer.  

    2013 - Udvalgte fremtidige begivenheder:

    • 20/1: Åbningsceremoni for ”Košice - Europæisk Kulturhovedstad 2013” - Læs mere...
      Den 20. januar deltager kommissær Androulla Vassiliou i åbningsceremonien for ”Košice - Europæisk Kulturhovedstad 2013”. Ceremonien bliver afholdt i byens historiske statsteater.
      Åbningsbegivenhederne, som finder sted den 19. og 20. januar, markerer begyndelsen på et ét år langt kulturelt program fokuseret på Košice’s position ved den gamle korsvej mellem øst og vest. De omfatter arrangementer flere steder i byen, bl.a. statsteatret, ”Steel Arena”, ”Podium” og en række natklubber, restauranter og kultursteder.
      Baggrund:
      De europæiske kulturhovedstæder er et af EU’s bedst kendte initiativer på det kulturelle område. Det har til formål at fremme og fejre Europas righoldige kulturelle mangfoldighed og kulturarv, samt fremme gensidig forståelse og interkulturel dialog. Initiativet giver også de udvalgte byer mulighed for at øge turismen, skabe arbejdspladser og vækst, og ændre deres image.
      En vellykket kulturhovedstad, som forankrer kulturen i en langsigtet udviklingsstrategi, kan skabe et væsentligt kulturelt, økonomiske og socialt udbytte på lang sigt. I gennemsnit medfører en periode som kulturhovedstad en 12 % stigning i antallet af besøgende, med et deraf følgende udbytte for detailhandelen og hotel- og restaurationssektoren. Initiativet kan også virke som katalysator for regenerering og udvikling af ny kulturel infrastruktur, bidrage til udvikling af nye færdigheder blandt kulturformidlere, og styrke byens kulturliv og internationale perspektiv.
      Siden 2010 har de europæiske kulturhovedstæder, som lever op til de tilsagn de gav i forbindelse med udvælgelsesproceduren, modtaget Melina Mercouri-prisen på 1,5 mio. euro. Mange kulturhovedstæder modtager også yderligere støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
      Det er første gang en slovakisk by er blevet udnævnt til europæisk kulturhovedstad. Det repræsenterer en enestående mulighed for Košice, den omkringliggende region og Slovakiet som helhed for at profilere sig internationalt på baggrund af det største kulturelle projekt i landets historie.
      Siden 1985 er over 40 byer blevet udnævnt til europæisk kulturhovedstad.

    • 21/1: Eurogruppen
      Eurogruppen, som består af de medlemsstater, der har euroen som valuta, holder normalt møde dagen før mødet i Rådet (økonomi og finans). I den forbindelse drøfter den spørgsmål, der vedrører den økonomiske og monetære union (ØMU).
      Eurogruppen er et uformelt organ, og ikke en sammensætning af Rådet.

    • 22/1: Rådet (økonomi og finans)
      Rådet (økonomi og finans), eller ”Ecofin”, er sammensat af medlemsstaternes økonomi- og finansministre, ledsaget af budgetministrene for så vidt angår budgetmæssige spørgsmål. Det mødes en gang om måneden.
      Ecofin er ansvarlig for koordineringen af den økonomiske politik, økonomisk overvågning, overvågning af medlemsstaternes finanspolitik og offentlige finanser, euroen, finansmarkederne og kapitalbevægelser, samt økonomiske forbindelser med tredjelande. Det træffer beslutninger med kvalificeret flertal, i samråd eller i fællesskab med Europa-Parlamentet, med undtagelse af beslutninger på skatteområdet, som træffes med enstemmighed.
      Desuden forbereder og vedtager Ecofin hvert år, i fællesskab med Europa-Parlamentet, Den Europæiske Unions budget - Læs mere...

    • 23/1: Kommissionens ugetlige møde - Læs mere

    • 23-27/1: Økonomisk Verdensforum - Læs mere...

    • 24/2: Dom I sag C-646/11 P 3F mod Kommissionen - Læs mere...

    • 24/1: Kommissionen vedtager månedlig overtrædelsespakke
      De beslutninger, som pakken indeholder, dækker alle medlemsstater og de fleste af EU’s politikker, og sigter på at håndhæve EU-lovgivningen i borgernes og erhvervslivets interesse.
      Baggrund:
      Artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Kommissionen beføjelse til som traktaternes vogter at anlægge sag mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
      Proceduren består af tre på hinanden følgende faser: åbningsskrivelse, begrundet udtalelse og sagsanlæg ved Domstolen.
      Hvis medlemsstaten trods Domstolens afgørelse stadig undlader at handle, kan Kommissionen indlede en ny traktatbrudssag i henhold til artikel 260 i TEUF. Efter kun én skriftlig advarsel kan Kommissionen indstævne medlemsstaten for Domstolen igen og foreslå Domstolen at pålægge medlemsstaten økonomiske sanktioner på grundlag af traktatbruddets varighed og grovhed og medlemsstatens størrelse.

    • 24/1: Sjette topmøde mellem EU og Brasilien - Læs mere...

    • 27-28/1: Rådet (landbrug og fiskeri)
      Rådet (landbrug og fiskeri) danner ramme for de månedlige møder mellem medlemsstaternes landbrugs- og fiskeriministre. Her drøftes bl.a. fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed.

    • 31/1: Møde i Rådet (eksterne forbindelser)
      Rådet (udenrigsministrene) udstikker retningslinjerne for EU’s optræden udadtil og sikrer sammenhængen i EU’s forskellige tiltag på området. Rådet beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, samarbejdet på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, international handel og udviklingspolitik.
      Medlemsstaterne er repræsenteret af forskellige ministre, afhængigt af dagsordenen. Møderne ledes af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, og afholdes cirka en gang om måneden.

    • 5/2: Kommissionen foreslår ændringer af lovgivningen om hvidvaskning af penge og pengeoverførsler
      Kommissionen har til hensigt at vedtage to lovforslag som skal styrke EU’s forsvar mod hvidvaskning af penge og finansiering af terroristvirksomhed og dermed bidrage til finanssystemets sundhed, integritet og stabilitet. Forslagene, som har til formål at ajourføre og forbedre hvidvaskningsdirektivet og forordningen om pengeoverførsler, vil blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den normale lovgivningsprocedure.
      Baggrund:
      Det nuværende hvidvaskningsdirektiv blev vedtaget i 2005. I lyset af de ændringer af de internationale standarder, som det førende internationale organ til bekæmpelse af hvidvaskning af penge – Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) – vedtog i februar 2012 (se MEMO/12/113), er der behov for at ajourføre og stramme de nuværende EU-regler. Kommissionen har gennemført sin egen evaluering af de nuværende regler og offentliggjorde i april 2012 en gennemførelsesrapport (se IP/12/357).
      Forordningen om pengeoverførsler blev vedtaget i 2006 med det formål at gennemføre FATF’s særlige anbefaling VII (SRVII) om fuld sporbarhed af pengeoverførsler med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terroristvirksomhed. I februar 2012 ajourførte FATF sine standarder, herunder SRVII. I slutningen af 2011 gennemførte Kommissionen en evaluering af forordningen om pengeoverførsler, som danner grundlag for lovforslaget.

    • 7-8/2: Topmøde - læs mere...

    • ?/2: Vedtagelse af en fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen om en europæisk internetsikkerhedspolitik
      Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik vedtager en meddelelse om internetsikkerhed og et omfattende forslag til et direktiv om foranstaltninger til at sikre et højt fælles niveau for internetsikkerhed i EU. Eftersom netværk og informationssystemer er globalt forbundet stopper trusler mod internetsikkerheden ikke ved grænserne. Manglende handling på EU-plan kan medføre, at hver enkelt medlemsstat handler alene uden at tage højde for den indbyrdes afhængighed mellem netværk og informationssystemer. Fælles handling på EU-plan vil have til formål at sikre tilstrækkelig koordinering af medlemsstaternes tiltag, med henblik på at sikre sammenhæng og god risikostyring på tværs af grænserne.
      Meddelelsen udstikker EU’s vision for, hvorledes sikkerheden på internettet kan øges, og beskriver de påkrævede tiltag, heriblandt et stramt juridisk grundlag for en drastisk reduktion i internetkriminaliteten via forbedring af medlemsstaternes kapacitet og koordinering af bekæmpelsestiltag på EU-plan. Meddelelsen skitserer også hovedprincipperne i EU’s internationale internetpolitik, som sigter på at fremme frihed og åbenhed på internettet, beskytte grundlæggende rettigheder og øge samarbejdet med EU’s internationale partnere om forstærket internetsikkerhed.
      Baggrund:
      Omfanget og hyppigheden af forsætlige eller uagtsomme sikkerhedsrelaterede hændelser i netværk og informationssystemer vokser og kan hindre udøvelse af erhvervsvirksomhed, medføre omfattende økonomiske tab, undergrave brugernes tillid og påføre EU’s økonomi stor skade. Kommissionens offentlige onlinehøring i 2012 viste, at 57 % af respondenterne i 2011 havde oplevet internetsikkerhedssvigt med alvorlige følger for deres aktiviteter. Risikoen for internetkriminalitet vokser i takt med at vores liv får en stadig større digital dimension. Der findes bevis for, at internetkriminaliteten vokser og at de kriminelle netværk bliver stadig mere sofistikerede, alt imens de retshåndhævende myndigheder mangler de nødvendige operationelle redskaber og evner til at imødegå denne udvikling. En koordineret tilgang er derfor uomgængeligt nødvendig.


     

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 22/01/2013  |Til toppen