Sti

Fællesskabs-aktiviteter fra 12. januar 2013 og frem...
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

11/01/2013

Lørdag er åbningsceremonien for Marseille-Provence - kulturby 2013.
Næste uge byder bl.a. på årets første plenarsamling i Europa-Parlamentet og selvfølgelig også Kommissionens ugetlige møde...

    Listen over kommende begivenheder er bragt til orientering og vi tager forbehold over for senere ændringer.  

    2013 - Udvalgte fremtidige begivenheder:

    • 12/1: José Manuel Barroso deltager i åbningsceremonien for ”Marseille-Provence 2013 - Europæisk Kulturhovedstad” - Læs mere...
      Den 12. januar deltager José Manuel Barroso i åbningsceremonien for ”Marseille-Provence 2013 - Europæisk Kulturhovedstad” på Musée des Civilisations d'Europe et de Méditerranée" (MUCEM).
      Åbningsbegivenhederne, som finder sted den 12. og 13. januar, er startskuddet til et ét år langt kulturelt program, som skal tiltrække besøgende fra hele Europa og andre dele af verden til en oplevelse af byen og den omkringliggende region. Åbningsceremonien omfatter fire hovedbegivenheder: åbningen af en udstilling af samtidskunst i Aix-en-Provence, en folkefest i Marseille, en skattejagt i Marseille-Provence og, afslutningsvist, et festfyrværkeri i Arles.
      Baggrund:
      De europæiske kulturhovedstæder er et af EU’s bedst kendte initiativer på det kulturelle område. Det har til formål at fremme og fejre Europas righoldige kulturelle mangfoldighed og kulturarv, samt fremme gensidig forståelse og interkulturel dialog. Initiativet giver også de udvalgte byer mulighed for at øge turismen, skabe arbejdspladser og vækst, og ændre deres image.
      En vellykket kulturhovedstad, som forankrer kulturen i en langsigtet udviklingsstrategi, kan skabe et væsentligt kulturelt, økonomiske og socialt udbytte på lang sigt. I gennemsnit medfører en periode som kulturhovedstad en 12 % stigning i antallet af besøgende, med et deraf følgende udbytte for detailhandelen og hotel- og restaurationssektoren. Initiativet kan også virke som katalysator for regenerering og udvikling af ny kulturel infrastruktur, bidrage til udvikling af nye færdigheder blandt kulturformidlere, og styrke byens kulturliv og internationale perspektiv.
      Siden 2010 har de europæiske kulturhovedstæder, som lever op til de tilsagn de gav i forbindelse med udvælgelsesproceduren, modtaget Melina Mercouri-prisen på 1,5 mio. euro. Mange kulturhovedstæder modtager også yderligere støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
      Lille i 2004 er sidste gang en fransk by var europæisk kulturhovedstad. Lille 2004 fik meget positive følger for byen, regionen og det lokale kulturliv. Andre franske byer med en fortid som europæisk kulturhovedstad er Paris i 1989 og Avignon i 2000. Den slovakiske by Košice deler titlen som europæisk kulturhovedstad i 2013.

    • 14-17/1: Europa-Parlamentet samles i Strasbourg - Læs mere...

    • 15/1: Kommissionens ugetlige møde - Læs mere...

    • 20/1: Åbningsceremoni for ”Košice - Europæisk Kulturhovedstad 2013” - Læs mere...
      Den 20. januar deltager kommissær Androulla Vassiliou i åbningsceremonien for ”Košice - Europæisk Kulturhovedstad 2013”. Ceremonien bliver afholdt i byens historiske statsteater.
      Åbningsbegivenhederne, som finder sted den 19. og 20. januar, markerer begyndelsen på et ét år langt kulturelt program fokuseret på Košice’s position ved den gamle korsvej mellem øst og vest. De omfatter arrangementer flere steder i byen, bl.a. statsteatret, ”Steel Arena”, ”Podium” og en række natklubber, restauranter og kultursteder.
      Baggrund:
      De europæiske kulturhovedstæder er et af EU’s bedst kendte initiativer på det kulturelle område. Det har til formål at fremme og fejre Europas righoldige kulturelle mangfoldighed og kulturarv, samt fremme gensidig forståelse og interkulturel dialog. Initiativet giver også de udvalgte byer mulighed for at øge turismen, skabe arbejdspladser og vækst, og ændre deres image.
      En vellykket kulturhovedstad, som forankrer kulturen i en langsigtet udviklingsstrategi, kan skabe et væsentligt kulturelt, økonomiske og socialt udbytte på lang sigt. I gennemsnit medfører en periode som kulturhovedstad en 12 % stigning i antallet af besøgende, med et deraf følgende udbytte for detailhandelen og hotel- og restaurationssektoren. Initiativet kan også virke som katalysator for regenerering og udvikling af ny kulturel infrastruktur, bidrage til udvikling af nye færdigheder blandt kulturformidlere, og styrke byens kulturliv og internationale perspektiv.
      Siden 2010 har de europæiske kulturhovedstæder, som lever op til de tilsagn de gav i forbindelse med udvælgelsesproceduren, modtaget Melina Mercouri-prisen på 1,5 mio. euro. Mange kulturhovedstæder modtager også yderligere støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
      Det er første gang en slovakisk by er blevet udnævnt til europæisk kulturhovedstad. Det repræsenterer en enestående mulighed for Košice, den omkringliggende region og Slovakiet som helhed for at profilere sig internationalt på baggrund af det største kulturelle projekt i landets historie.
      Siden 1985 er over 40 byer blevet udnævnt til europæisk kulturhovedstad.

    • 22/1: Rådet (økonomi og finans)
      Rådet (økonomi og finans), eller ”Ecofin”, er sammensat af medlemsstaternes økonomi- og finansministre, ledsaget af budgetministrene for så vidt angår budgetmæssige spørgsmål. Det mødes en gang om måneden.
      Ecofin er ansvarlig for koordineringen af den økonomiske politik, økonomisk overvågning, overvågning af medlemsstaternes finanspolitik og offentlige finanser, euroen, finansmarkederne og kapitalbevægelser, samt økonomiske forbindelser med tredjelande. Det træffer beslutninger med kvalificeret flertal, i samråd eller i fællesskab med Europa-Parlamentet, med undtagelse af beslutninger på skatteområdet, som træffes med enstemmighed.
      Desuden forbereder og vedtager Ecofin hvert år, i fællesskab med Europa-Parlamentet, Den Europæiske Unions budget.

    • 24/1: Kommissionen vedtager månedlig overtrædelsespakke
      De beslutninger, som pakken indeholder, dækker alle medlemsstater og de fleste af EU’s politikker, og sigter på at håndhæve EU-lovgivningen i borgernes og erhvervslivets interesse.
      Baggrund:
      Artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Kommissionen beføjelse til som traktaternes vogter at anlægge sag mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
      Proceduren består af tre på hinanden følgende faser: åbningsskrivelse, begrundet udtalelse og sagsanlæg ved Domstolen.
      Hvis medlemsstaten trods Domstolens afgørelse stadig undlader at handle, kan Kommissionen indlede en ny traktatbrudssag i henhold til artikel 260 i TEUF. Efter kun én skriftlig advarsel kan Kommissionen indstævne medlemsstaten for Domstolen igen og foreslå Domstolen at pålægge medlemsstaten økonomiske sanktioner på grundlag af traktatbruddets varighed og grovhed og medlemsstatens størrelse.

    • 27-28/1: Rådet (landbrug og fiskeri)
      Rådet (landbrug og fiskeri) danner ramme for de månedlige møder mellem medlemsstaternes landbrugs- og fiskeriministre. Her drøftes bl.a. fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed.

    • 31/1: Møde i Rådet (eksterne forbindelser)

    • 5/2: Kommissionen foreslår ændringer af lovgivningen om hvidvaskning af penge og pengeoverførsler
      Kommissionen har til hensigt at vedtage to lovforslag som skal styrke EU’s forsvar mod hvidvaskning af penge og finansiering af terroristvirksomhed og dermed bidrage til finanssystemets sundhed, integritet og stabilitet. Forslagene, som har til formål at ajourføre og forbedre hvidvaskningsdirektivet og forordningen om pengeoverførsler, vil blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den normale lovgivningsprocedure.
      Baggrund:
      Det nuværende hvidvaskningsdirektiv blev vedtaget i 2005. I lyset af de ændringer af de internationale standarder, som det førende internationale organ til bekæmpelse af hvidvaskning af penge – Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) – vedtog i februar 2012 (se MEMO/12/113), er der behov for at ajourføre og stramme de nuværende EU-regler. Kommissionen har gennemført sin egen evaluering af de nuværende regler og offentliggjorde i april 2012 en gennemførelsesrapport (se IP/12/357).
      Forordningen om pengeoverførsler blev vedtaget i 2006 med det formål at gennemføre FATF’s særlige anbefaling VII (SRVII) om fuld sporbarhed af pengeoverførsler med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terroristvirksomhed. I februar 2012 ajourførte FATF sine standarder, herunder SRVII. I slutningen af 2011 gennemførte Kommissionen en evaluering af forordningen om pengeoverførsler, som danner grundlag for lovforslaget.

    • 7-8/2: Topmøde - læs mere...

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 18/01/2013  |Til toppen