Sti

Fællesskabs-aktiviteter fra 3. januar 2013 og frem...
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

03/01/2013

Hermed årets første "fremtidskalender" med en EU-dagsordenen der starter med et nyt formandskab, et nyt tema-år og et stort tillykke til Danmark med de 40 år som EU-land...

    Listen over kommende begivenheder er bragt til orientering og vi tager forbehold over for senere ændringer.  

    2013 - Udvalgte fremtidige begivenheder:


    • 8/1: Kommissionen fremlægger årlig rapport om udviklingen på det beskæftigelsesmæssige og sociale område for 2012
      Den 8. januar fremlægger kommissær László Andor rapporten om udviklingen på det beskæftigelsesmæssige og sociale område for 2012. Rapporten dækker bl.a. den langsigtede arbejdsløshed, polariseringen af lønningerne og de sociale sikkerhedssystemers effektivitet.
      Efter fem år med økonomisk krise er der atter recession, arbejdsløsheden har nået et niveau man ikke har set i næsten tyve år, og den sociale situation er forværret. Grupper, som i forvejen er særlig udsat for fattigdom, såsom unge voksne, børn og, i et vist omfang, indvandrere, oplever en stadig vanskeligere situation. Den årlige rapport for 2012 ser nærmere på både risikoen for at opleve fattigdom og mulighederne for at undslippe den, og afdækker betydelige forskelle mellem medlemsstaterne.
      Lønudviklingen har også pådraget sig stigende opmærksomhed i forbindelse med krisen pga. dens betydning for konkurrenceevnen, efterspørgslen på hjemmemarkedet, beskæftigelsen og den sociale ulighed. Rapporten indeholder også en analyse af de europæiske sociale sikkerhedssystemers effektivitet de seneste år. Alt imens den anerkender betydningen af indtægtssiden for velfærdsstaten sætter rapporten fokus på den seneste udvikling i skattesystemerne, ændringer i skattegrundlaget og deres beskæftigelses- og fordelingsmæssige konsekvenser.

    • 9/1: Kommissionen præsenterer det europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet
      Den 9. januar præsenterer kommissær Cecilia Malmström det europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet sammen med centrets formand, Troels Oerting. Centrets officielle åbning finder sted i Europols lokaler i Haag den 11. januar.
      Baggrund:
      Internettet er blevet en central del af vores samfund og økonomi, og omkring 80 % af Europas unge er i kontakt med hinanden via sociale net på internettet. I takt med, at stadig flere af vores daglige transaktioner finder sted online, vokser den kriminelle aktivitet på internettet imidlertid også. It-kriminalitet går lige fra at sælge stjålne kreditkort for så lidt som én euro til identitetstyveri og seksuel udnyttelse af børn og til alvorlige internetangreb mod institutioner og infrastruktur. Desværre bliver kun få af disse forbrydelser meldt til politiet, og endnu færre opklares. Risikoen for at blive fanget er lille, mens gevinsterne er skyhøje.
      Derfor har Europa-Kommissionen besluttet at oprette et europæisk center til bekæmpelse af it-kriminalitet. Centret, som er baseret hos Europol, har til opgave at koncentrere sig om it-kriminalitet, der begås af organiserede grupper, navnlig den form for it-kriminalitet, der giver store ulovlige fortjenester såsom internetbedrageri og it-kriminalitet, der forårsager alvorlig skade på ofrene herfor såsom seksuel udnyttelse af børn på nettet. Det europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet skal hjælpe med at identificere de største trusler om it-kriminalitet ved at overvåge de væsentligste kriminelle grupper på EU-plan og yde støtte til medlemsstaternes efterforskning af it-kriminalitet.

    • 9/1: Kommissionens ugetlige møde - Læs mere...

    • 9/1: En europæisk handlingsplan for iværksættere
      Europa har brug for flere iværksættere for at få gang i væksten. Kommissionen foreslår en detaljeret plan for udviklingen af en ny iværksætterkultur i Europa, og opfordrer medlemsstaterne og alle interesserede parter til at udnytte millioner af europæeres ønske om at blive deres egen chef.
      Handlingsplanen for iværksætteri sætter fokus på behovet for en gennemgribende kulturel ændring i Europa baseret på effektiv iværksætteruddannelse. Den indeholder konkrete tiltag/foranstaltninger til at hjælpe iværksættere i bestemte sociale grupper, som f.eks. unge, kvinder, ældre, migranter og arbejdsløse. Den behandler også hindringer for iværksætteri, såsom adgang til finansiering, bureaukrati og følgerne af ærlig konkurs.
      Baggrund:
      Siden 2008 har Europa været ramt af konsekvenserne af den værste økonomiske krise i 50 år: for første gang er der over 25 mio. arbejdsløse i Europa, og i de fleste medlemsstater er det endnu ikke lykkedes små og mellemstore virksomheder at komme tilbage til det niveau, de havde før krisen.
      Iværksætterånd er en stærk drivkraft for økonomisk vækst: den skaber nye virksomheder og arbejdspladser, åbner nye markeder og bidrager til udvikling af nye evner og færdigheder. Den gør også økonomierne mere konkurrencedygtige og innovative. Kommercialiseringen af nye ideer forbedrer produktiviteten og skaber velstand. Hvis ikke nye virksomheder skabte arbejdspladser ville den gennemsnitlige nettovækst i beskæftigelsen i Europa være negativ. Nye virksomheder, og særligt små og mellemstore virksomheder, er den væsentligste kilde til øget beskæftigelse: tilsammen skaber de over 4 mio. nye arbejdspladser i Europa hvert år.
      Sammen med handlingsplanen offentliggør Kommissionen også Eurobarometer-undersøgelsen fra 2012 om europæernes holdninger til iværksætterånd.

    • 10/1: Den officielle åbning af det irske EU-formandskab - Læs mere...

    • 10/1: Lanceringen af det europæiske år for borgerne i 2013 - Læs mere...
      Jo bedre de europæiske borgere kender deres rettigheder som EU-borgere, desto bedre beslutninger kan de træffe i deres privatliv og desto livligere kan det europæiske demokrati blive på alle niveauer.
      Det er visionen for det europæiske år for borgerne i 2013, som vil give folk over hele Europa mulighed for at:
      • lære mere om de rettigheder og muligheder de har i kraft af deres unionsborgerskab, herunder deres ret til at bo og arbejde hvor som helst i EU;
      • debattere de forhold, som forhindrer dem i at udnytte deres rettigheder fuldt ud, og fremkomme med konkrete forslag til at forbedre situationen; og
      • deltage i samfundets fora vedrørende EU-politikker og europæiske emner.
      Årets aktiviteter vil så vidt muligt blive organiseret på græsrodsniveau, af civilsamfundsorganisationer og borgerne selv.

    • 12/1: José Manuel Barroso deltager i åbningsceremonien for ”Marseille-Provence 2013 - Europæisk Kulturhovedstad” - Læs mere...
      Den 12. januar deltager José Manuel Barroso i åbningsceremonien for ”Marseille-Provence 2013 - Europæisk Kulturhovedstad” på Musée des Civilisations d'Europe et de Méditerranée" (MUCEM).
      Åbningsbegivenhederne, som finder sted den 12. og 13. januar, er startskuddet til et ét år langt kulturelt program, som skal tiltrække besøgende fra hele Europa og andre dele af verden til en oplevelse af byen og den omkringliggende region. Åbningsceremonien omfatter fire hovedbegivenheder: åbningen af en udstilling af samtidskunst i Aix-en-Provence, en folkefest i Marseille, en skattejagt i Marseille-Provence og, afslutningsvist, et festfyrværkeri i Arles.

    • 20/1: Åbningsceremoni for ”Košice - Europæisk Kulturhovedstad 2013” - Læs mere...
      Den 20. januar deltager kommissær Androulla Vassiliou i åbningsceremonien for ”Košice - Europæisk Kulturhovedstad 2013”. Ceremonien bliver afholdt i byens historiske statsteater.
      Åbningsbegivenhederne, som finder sted den 19. og 20. januar, markerer begyndelsen på et ét år langt kulturelt program fokuseret på Košice’s position ved den gamle korsvej mellem øst og vest. De omfatter arrangementer flere steder i byen, bl.a. statsteatret, ”Steel Arena”, ”Podium” og en række natklubber, restauranter og kultursteder.
      Baggrund:
      De europæiske kulturhovedstæder er et af EU’s bedst kendte initiativer på det kulturelle område. Det har til formål at fremme og fejre Europas righoldige kulturelle mangfoldighed og kulturarv, samt fremme gensidig forståelse og interkulturel dialog. Initiativet giver også de udvalgte byer mulighed for at øge turismen, skabe arbejdspladser og vækst, og ændre deres image.
      En vellykket kulturhovedstad, som forankrer kulturen i en langsigtet udviklingsstrategi, kan skabe et væsentligt kulturelt, økonomiske og socialt udbytte på lang sigt. I gennemsnit medfører en periode som kulturhovedstad en 12 % stigning i antallet af besøgende, med et deraf følgende udbytte for detailhandelen og hotel- og restaurationssektoren. Initiativet kan også virke som katalysator for regenerering og udvikling af ny kulturel infrastruktur, bidrage til udvikling af nye færdigheder blandt kulturformidlere, og styrke byens kulturliv og internationale perspektiv.
      Siden 2010 har de europæiske kulturhovedstæder, som lever op til de tilsagn de gav i forbindelse med udvælgelsesproceduren, modtaget Melina Mercouri-prisen på 1,5 mio. euro. Mange kulturhovedstæder modtager også yderligere støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
      Det er første gang en slovakisk by er blevet udnævnt til europæisk kulturhovedstad. Det repræsenterer en enestående mulighed for Košice, den omkringliggende region og Slovakiet som helhed for at profilere sig internationalt på baggrund af det største kulturelle projekt i landets historie.
      Siden 1985 er over 40 byer blevet udnævnt til europæisk kulturhovedstad.

    • 24/1: Kommissionen vedtager månedlig overtrædelsespakke
      De beslutninger, som pakken indeholder, dækker alle medlemsstater og de fleste af EU’s politikker, og sigter på at håndhæve EU-lovgivningen i borgernes og erhvervslivets interesse.
      Baggrund:
      Artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Kommissionen beføjelse til som traktaternes vogter at anlægge sag mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
      Proceduren består af tre på hinanden følgende faser: åbningsskrivelse, begrundet udtalelse og sagsanlæg ved Domstolen.
      Hvis medlemsstaten trods Domstolens afgørelse stadig undlader at handle, kan Kommissionen indlede en ny traktatbrudssag i henhold til artikel 260 i TEUF. Efter kun én skriftlig advarsel kan Kommissionen indstævne medlemsstaten for Domstolen igen og foreslå Domstolen at pålægge medlemsstaten økonomiske sanktioner på grundlag af traktatbruddets varighed og grovhed og medlemsstatens størrelse.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 06/01/2013  |Til toppen