Sti

Europa-Kommissionen
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Europa-Kommissionen
ec.europa.eu


Alle EU-love starter hos Europa-Kommissionen, for det er kun Kommissionen, der kan foreslå nye love. Det er også Kommissionen, der har ansvaret for, at der er orden i EU's budget. Endelig er Kommissionen "traktaternes vogter", for det er Kommissionen, der overvåger, at landene overholder EU's regler, og giver bøder til de lande, der ikke gør.

Kommissionen bor i Berlaymont-bygningen og består af 28 medlemmer, et fra hvert medlemsland. Den danske kommissær er Connie Hedegaard (K), som har ansvaret for klima. Ifølge reglerne er kommissæren uafhængig af sit hjemland, så Danmark bestemmer ikke, hvad den danske kommissær skal gøre.

32.000 mand stor embedsværk
Den vigtigste person i Kommissionen er formanden. Han hedder José Manuel Barroso og kommer fra Portugal. Kommissionens formand vælges af Det Europæiske Råd, hvorefter Europa-Parlamentet skal godkende valget. Dernæst sætter formanden sit hold af kommissærer. Det hold skal igen godkendes i Parlamentet, og der har været flere eksempler på, at de folkevalgte har sagt nej til et kommissærhold på grund af enkeltpersoner, de ikke brød sig om.

EU har også fået sin egen 'udenrigsminister', efter Lissabon-traktaten trådte i kraft. Hun er brite og hedder Catherine Ashton, og hun er samtidig næstformand i Kommissionen.

Europa-Kommissionen mødes en gang om ugen for at vedtage forslag og drøfte dens generelle politik. På møderne fremlægger hver enkelt kommissær de sager, der er inden for hans eller hendes område. For det meste træffer Kommissionen beslutninger ved enstemmighed, men hvis det kommer til afstemning, afgøres det ved almindeligt flertal. Når først der er flertal for en beslutning, betragtes den som Kommissionens samlede synspunkt, og alle kommissærer skal kunne stå inde for den.

Men Kommissionen er også et 25.000 mand stort embedsværk, som består af en lang række generaldirektorater, der bedst kan sammenlignes med de danske ministerier. Eksempler på generaldirektorater tæller DG Handel, DG Energi og DG Udvidelse.

Her kan du se en liste over alle generaldirektorater 

 

 


 

Læs mere

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 05/04/2014  |Til toppen