Sti

Kilder på nettet
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Kilder på nettet

Få svar på faktuelle spørgsmål på EU-oplysningen.dk.

Der findes en række etablerede medier med nyheder om EU fra Bruxelles. Du kan for eksempel følge netaviserne EUOBSERVER.com eller EURACTIV.com. Du kan også følge magasinerne European Voice og The Parliament Magazine på nettet.

Der er også stærke danske EU-medier. Ud over de etablerede redaktioners EU-korrespondenter er det værd at følge især EU-magasinet NOTAT samt Altinget.dks EU-portal. I 2013 har Altinget.dk ansat en EU-korrespondent og markant styrket stoffet.

Hvis du især er på jagt efter lokale og regionale vinkler, driver Region Sjællands EU-kontor som det eneste et reelt nyhedssite, Sjælland EU Nyt. Her kan du måske lade dig inspirere eller finde sager, der er værd at gå videre med eller finde din lokale vinkel på.

Du kan finde korte tips målrettet EU-korrespondenter hos Brussels Reporter eller læse mere om aktindsigt hos Wobbing.eu.

Europa-Kommissionens danske kontor driver også en omfattende hjemmeside på dansk om EU.

Her kan du blandt andet finde mødedagsordener og lovforslag kort efter, de er blevet vedtaget. Der er også en række abonnementstjenester for EU-interesserede og journalister, som arbejder professionelt med EU.

Hvis du for eksempel vil have et dagligt overblik over EU i de trykte, danske medier, kan du tilmelde dig tjenesten EU i de danske medier.

Europa-Kommissionens danske kontor står også bag et blogsite, Europa 3.0, der i mindre grad end den officielle hjemmeside er bundet op på Kommissionens egen dagsorden. Her skriver både Kommissionens folk og eksterne skribenter om EU i bred forstand. I 2013 er sitet blevet strammet op. Kig selv med på europatrenul.com.

 

 


 

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 06/04/2014  |Til toppen