Sti

Det sker med Danmark for bordenden
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Det sker med Danmark for bordenden

Alle lande forbereder et formandskab i månedsvis, nogle gange årevis. Traditionelt set er de fleste opgaver for et formandsland i virkeligheden nogle, de arver fra forgængerne. Derudover har både trio-formandskabet og det enkelte formandsland nogle selvstændige planer for, hvad der skal ske.

Hvad bliver så de vigtigste sager for det danske formandskab? Her er fem kvalificerede bud på temaer, der hver især rummer gode, journalistiske historier:

Det vil EU bruge pengene på
EU's overordnede finanser for årene 2014-2020 skal diskuteres. I EU-systemet planlægger politikerne, hvordan pengene skal fordeles i en årrække ad gangen. Det kaldes på EU-sprog 'den flerårige budgetramme'. Der er ikke tale om et konkret budget, men aftalen udstikker retningen for de kommende år og er derfor afgørende for, hvordan EU-pengene bliver brugt.

Kommissionen fremlagde sit udspil i  juni 2011, og budgetrammen skal være vedtaget inden udgangen af 2012.

EU's landbrugsstøtte skal ændres
EU bruger 41 procent af sit budget på landbrugsstøtte og udvikling af landdistrikter. I 2012 er det igen tid til at kaste et kritisk blik på EU's mest kontroversielle budgetpost.

Kommissionen åbnede i vinteren 2010 op for deres tanker om støtten fra 2014 og frem med et 'konceptpapir'. Ifølge Landbrugsavisen vil Kommissionen blandt andet ligestille de nye medlemslande i Østeuropa med det "gamle" EU. I dag bliver de nye lande forfordelt, idet man ikke ville slå bunden ud af kassen, da de blev optaget. Kommissionen vil også indføre et loft over støtten til en enkelt person, og så skal det være lettere for almindelige skatteborgere at forstå kriterierne for at få landbrugsstøtte.

Støtten blev sidst revideret i 2008 med det såkaldte 'sundhedstjek' - i øvrigt med den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel for bordenden.

Naboskabspolitikken
EU's 'naboskabspolitik' handler om forholdet til en række lande, der grænser op til eller ligger tæt på EU, blandt andre Georgien, Egypten, Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder. Der er allerede planlagt en konference om naboskabspolitikken under det danske formandskab.

I forhold til naboskabspolitikken vil det såkaldte 'arabiske forår' i Mellemøsten og Nordafrika uden tvivl blive et af de største temaer. Lige nu holder mange EU-diplomater vejret for at se, hvordan statsdannelser og politiske magtforhold ender både i de lande, EU traditionelt har haft et tæt samarbejde med, og de lande vi gerne vil indgå flere handelsaftaler med.

Du kan se en komplet og opdateret liste over lande, der er omfattet af naboskabspolitikken her

Europa 2020
Hvordan kommer EU ud af finanskrisen uden en sønderskudt økonomi? EU's bud har fået navnet EUROPA 2020. I EUROPA 2020-planen ligger en række meget brede målsætninger, som EU skal stræbe efter at leve op til, blandt andet skal 75 procent af befolkningen mellem 20 og 64 år være i arbejde, og EU skal leve op til sine klimamål og sikre grobund for grøn vækst.

Med en presset økonomi og adskillige redningspakker til medlemslande truet af bankerot kan det være umagen værd at kigge nærmere på EUROPA 2020, og hvad det danske formandskab gør for at leve op til målene.

Du kan læse meget mere om EUROPA 2020-planen hos Europa-Kommissionen her

Skal EU have flere medlemmer?
Der har i en årrække været forhandlinger med en række lande, der gerne vil være medlemmer af EU. Især Kroatien er tæt på at blive EU-land nummer 28, men også Island er blevet et ansøgerland, efter landet blev ramt hårdt af den økonomiske krise.

Forhandlingerne kan gå ind i en afgørende fase under det danske formandskab, men historisk set har udvidelser tit været ramt af langtrukne forhandlinger og årelange forsinkelser.

 

 


 

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 24/04/2014  |Til toppen