Sti

Hvor meget bestemmer EU?
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Hvor meget bestemmer EU?

Det er meget svært at sætte tal på, hvor stor en del af de danske love der i virkeligheden bliver undfanget i Bruxelles og ikke på Christiansborg. En række eksperter og forskere har forsøgt at udregne procenter, men vurderingerne svinger så meget, at det næsten ikke giver mening at beregne.

Kort og godt kan man konstatere, at en stor del af dansk lovgivning er påvirket af EU i et eller andet omfang, men at det er de færreste love, der er direkte dikteret af EU-politikere.

Der er stor forskel på, hvor meget EU bestemmer over hvilke emner. Det meste af den danske miljølovgivning bliver vedtaget i Bruxelles, mens EU-politikerne ikke blander sig nævneværdigt i dansk skattepolitik.

EU har et såkaldt kompetencekatalog efter krav fra blandt andre den danske regering. Kataloget er en liste, der deler de politiske områder op i tre kategorier efter, hvor meget EU bestemmer.

Enekompetence:På disse områder er det kun EU's institutioner, der kan vedtage bindende love. EU har blandt andet enekompetence over den fælles toldunion, konkurrencereglerne for det indre marked, pengepolitik for eurolandene og den fælles handelspolitik.

Delt kompetence:: Både EU og de enkelte medlemsstater kan lave love på disse områder. Hvis EU udarbejder en ny lov, hvor der er delt kompetence, har EU-loven forrang over national lov. Der er blandt andet delt kompetence over social- og arbejdsmarkedspolitik, landbrug og fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse, retlige og indre anliggender, transport, energi og det indre marked.

Understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag:Det betyder kort og godt, at EU ikke bestemmer ret meget og ikke kan lave bindende love på disse områder. Det gælder blandt andet sundhedspolitik, industri, kultur, turisme, uddannelse og sport.

Det betyder dog ikke, at sportsjournalister kan lukke håndbogen nu, fordi EU ikke bestemmer noget på det felt. Også inden for kultur og sport står EU-institutionerne bag en lang række initiativer, ligesom der er mange overlap mellem de tre kategorier ovenfor. For eksempel har EU grebet ind i forhold til fodboldspilleres lønninger, fordi handel med spillerne betragtes som en del af det indre marked og dermed er noget, EU gerne må blande sig i.

Et andet eksempel er sundhedspolitik. Selvom EU ikke bestemmer, hvordan vi indretter vores rygepolitik, har et af de afgørende slag i Bruxelles stået om, hvilke rettigheder man som patient skal have på hospitalernes indre marked.


 Grib EU-stoffet an som enhver anden form for journalistik. Lad dig hverken imponere eller kue af, at det er et større og anderledes system, end du er vant til. Du starter simpelthen sag for sag: Hvad handler det om, hvem er aktørerne? Og så gør du, som du altid gør: Taler med kilderne.

Thomas Lauritzen, EU-korrespondent for Politiken

 

 

 


 

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 05/04/2014  |Til toppen