Sti

Altid til baggrund
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Altid til baggrund

 

Hvis du ringer til den, der har mest forstand på sagen, er han tit bange for at snakke med en journalist. Du kan eventuelt aftale med talspersonen først, at du tager en baggrundssnak med en fagmedarbejder, så er du sikker på, at der er rene linjer.

Brigitte Alfter, EU-journalist og medstifter af Wobbing.eu

Der sidder mange dygtige embedsmænd i Kommissionen, formentlig også på dit område. Men du skal være varsom, hvis du vil have adgang til den viden, der ligger inde bag murene i Berlaymont.

Som udgangspunkt må du ikke citere en embedsmand, du taler med. Kun talspersonerne udtaler sig til citat, og det kan ende i noget værre rod, hvis du bryder den regel. Derfor er mange embedsfolk også bange for at tale med journalister, og det kan være nødvendigt at understrege inden en samtale, at I kun taler til baggrund.

Til gengæld er Kommissionens embedsmænd generelt langt mere villige til at hjælpe dig med at forstå en lov og processen omkring den, end vi er vant til i de danske ministerier, hvor en pressemand tit har tygget eksperternes ord igennem, inden de når videre til dig.

Kommissionen er delt op efter ressortområder. Du kan finde kontaktoplysninger på alle grene i Kommissionens maskineri her.

Skal du have en udtalelse fra Kommissionen, så find den rette talsperson på nettet og ring eller send en mail. EU-talsmænd er lige så forskellige som folketingspolitikere: Nogle ringer tilbage, andre gør ikke. Ring igen, hvis du vil være sikker på at få et svar.

 


 

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 05/04/2014  |Til toppen