Sti

Brug de andre lande
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Brug de andre lande

Du kan også bruge de andre landes repræsentationer i Bruxelles. Svenskerne er for eksempel også meget hjælpsomme, og de har måske nogle andre sager i søgelyset end danskerne. Du kan kigge på, hvilke mærkesager andre regeringer har i forhold til EU.

Hvis et emne er meget kontroversielt i Danmark, så kan det gøre embedsmændene mere varsomme. Tøv ikke med at ringe til en finne eller en brite for at få oplysningerne i stedet for. Desværre er der også REP'er i Bruxelles, der ikke gider bruge tid på en udenlandsk journalist.

Hold øje med, hvilke lande der står til at støde sammen i den sag, du kigger på. Hvis der er konflikt mellem sværindustrien og miljøorganisationer, så undersøg, hvilke lande der tager hvilken side. Har nogen udtalt sig offentligt om sagen? Hvis du skal bruge kritisk information om den ene part, så tøv ikke med at ringe til EU-repræsentationen for et land, der er mere kritisk over for den part.

Benyt dig af journalister fra andre lande. Du skal ikke interviewe dem, men du kan bruge deres viden. Hvis du sidder med en dansk sag, som eksempelvis Italien blokerer for, så ring til en italiensk kollega og spørg: Hvorfor? Det kan være et godt sted at starte, og de vil normalt gerne hjælpe. Det kan jo være, de får brug for at ringe næste gang.”.

Thomas Lauritzen, EU-korrespondent for Politiken
 

 


 

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 05/04/2014  |Til toppen