Sti

Hvad er anderledes med traktaten?
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

Hvad er anderledes med traktaten?

Der har været tre overordnede mål med Lissabon-traktaten:

1 Det skal være lettere at træffe beslutninger med mange medlemslande
En af årsagerne til, at Lissabon-traktaten i første omgang kom på tale var, at der var udsigt til stadigt flere medlemslande. Det var EU ikke gearet til. Med Lissabon-traktaten er flere af EU's beslutningsprocedurer ændret, så der er færre afgørelser med enstemmighed og flere med flertal.

2 EU skal have sin egen udenrigspolitik
EU har med Lissabon-traktaten fået det, der også kaldes FUT'en - en fælles udenrigstjeneste. Det indebærer, at EU har fået en stærkere udenrigspolitisk rolle, hvor EU’s delegationer blandt andet har overtaget opgaver fra de nationale ambassader.

EU har også fået en slags udenrigsminister med den formelle titel 'Den Høje Repræsentant for Udenrigspolitiske Anliggender'. Posten varetages i øjeblikket af britiske Catherine Ashton.

3 EU skal være mere åbent og demokratisk
Europa-Parlamentet har fået mere magt på en række nye områder. Blandt andet har de folkevalgte fået mere indflydelse på EU's økonomi samt landbrugspolitikken.

En anden nyskabelse er det såkaldte 'borgerinitiativ', der betyder, at en million borgere fra mindst syv EU-lande kan samle underskrifter og på den måde tvinge Europa-Kommissionen til at overveje et lovforslag. Kommissionen bestemmer dog selv, om den vil følge forslaget. Siden traktaten blev vedtaget, er borgerinitiativet taget i brug med forslaget Right2Water. Her kræver over halvanden million EU-borgere, at Europa-Kommissionen sikrer alle i EU rent drikkevand.

 

Jeg vil anbefale enhver, der gerne vil beskæftige sig med EU, at vælge en sag og følge den. Lige fra start, hvor forslaget først bliver fremlagt, igennem alle processerne og indtil det er vedtaget og har bindende virkning på Danmark. Det er den bedste måde at lære beslutningsprocessen at kende på.
Thomas Lauritzen, EU-korrespondent for Politiken

 


 

Læs mere

Seneste

Flere
Seneste opdatering: 05/04/2014  |Til toppen