|
Ekstern handel
Danskerne får ikke billigere Ecco-sko
Sundt fodtøj fra det danske mærke Ecco bliver ikke billigere sådan som det
ellers så ud til. Et flertal af EU's medlemslande har netop stemt for at
forlænge straftolden på lædersko fra Kina og Vietnam.
(Børsen 1/18, Berlingske Tidende 3/10, Erhvervsbladet 1/6)
Forbrugerpolitik
Slikindustri er vigtigere end europæiske forbrugere
Industrilobbyister i EU har tilsyneladende fået deres vilje i kampen mod
den såkaldte trafiklysmærkning af fødevarer. Den forlangte model bliver
sandsynligvis ikke til noget, selvom Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet
har arbejdet på modellen i mere end to år.
(Politiken 1/10)
Medlemslande/Interne anliggender
EU-forbehold og valgfrihed
Medlem af Den Danske Europabevægelse, Erik J.M. Pedersen skriver i et
læserbrev, at det ville være problematisk, hvis EU var et overvejende
mellemstatsligt organ, da dette ville kræve enstemmighed blandt medlemmerne og
forsinke den politiske proces. Derfor gør Lissabon-traktaten EU overstatsligt.
(Jyllands-Posten 1/15)
Konkurrence
Velux slap fri af polske anklager
Vindueskoncernen Velux blev i 2006 anklaget af et polsk firma for at hæmme
konkurrencen ved en rabatordning. Sagen endte med en frikendelse af Velux
fra Europa-kommissionen, der godkendte rabatordningen med henvisning til
kommissionens artikel 82.
(Børsen 1/4)
Flere virksomheder i alvorlige konkurrencesager
Undersøgelser viser, at et stigende antal danske virksomheder bryder
konkurrencelovgivningen. Især skyldes stigningen, at Danmark har
harmoniseret konkurrencelovgivningen med EU's lovgivning. Dog er bøderne i
Danmark stadig under EU's generelle niveau.
(Børsen 1/4)
Miljø
Topmøde gør det billigere at forurene
Prisen for at kunne udlede et ton CO2 er styrdykket og miljøprojekter
opgives, fordi det ikke kan betale sig. Udviklingen får Socialdemokratiet til
at kræve handling af EU. Energiordfører Ole Hækkerup siger, at EU bør opkøbe
CO2-kvoter for at støtte markedet lige som de gamle landbrugsstøtteordninger.
(Politiken forside + 1/8)
Sundhed
Kamp mod hormonkemi indledes
På initiativ fra den danske miljøminister, Troels Lund Poulsen, har EU's
miljøministre nu besluttet sig for at bekæmpe udbredelsen af hormonforstyrrende
kemiske stoffer i kosmetiske produkter.
(Børsen 1/18, BT 1/21)
Udvidelse
Nordmændene siger stadig "nei"
De seneste meningsmålinger viser, at nordmændene stadig ikke er
interesserede i at komme med i EU. Tilsyneladende er årsagen den høje velstand
i Norge fra olie-indtægterne.
(Berlingske Tidende 1/18)
Serbien begynder rejsen mod EU
Serbiens præsident, Boris Tadic, overrækker EU-ansøgning til det svenske
EU-formandskab i Stockholm, efter at EU har åbnet op for serbisk medlemskab.
Krigsforbrydere fra Balkan-krigene er dog på fri fod og Kosovo-problematikken
kaster skygger over processen frem mod EU-medlemskab.
(Berlingske Tidende 1/18, Politiken 1/9)
Økonomi og finans
Bro over oprørt land
Weekendavisen bringer et interview med professor Uffe Østergård om
euro-sedlernes udseende og det politiske klima i EU. Herunder berøres
centralbankpolitik og kristendommens betydning i EU.
(Weekendavisen 1/2)
Forsinket dansk vækst overhaler både EU og Eurozonen
I 2010 forventer Jyske bank at de 16 eurolande vil forbedre deres økonomi.
Danmarks BNP var i tredje kvartal af 2009 på 0,6 procent, hvilket er bedre end
mange af de andre EU-lande.
(Børsen 1/18)
|